Status på udvalgte nøgletal december 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Lille stigning i bruttoledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 personer, således at der i oktober var 17.3 registrerede bruttoledige. Andelen af bruttoledige i procent af arbejdsstyrken er 6,2 procent. Udviklingen i bruttoledigheden giver et bedre billede af situationen på arbejdsmarkedet end den registrerede ledighed, da den registrerede ledighed ikke medtager personer i aktivering Sæsonkorrigeret ledighed (omregnet til fuldtidsledige) 18 Tusinde 16 14 12 1 8 6 4 2 Ledige Bruttoledige Note: Bruttoledigheden er summen af de registrerede ledige og aktiverede arbejdsmarkedsparate personer. Kilde: Danmarks Statistik 2. december 21 Den stort set uændrede bruttoledighed er som sådan en positiv nyhed for det danske arbejdsmarked, da forventningen om stigende ledighed dermed ikke bliver indfriet i denne måned. Udviklingen på arbejdsmarkedet har egentlig overrasket positivt, da stigningstaksten i ledigheden ikke har været så høj som frygtet, da krisen var på sit højeste. De seneste måneder har ledigheden vist stagnerende tendenser, men forventes først at toppe i det nye år. Samtidig viser de seneste nationalregnskabstal for tredje kvartal, at beskæftigelsen fortsat falder. Det er vigtigt at huske på, at det er antallet af beskæftigede og ikke antallet af arbejdsløse, som skaber velstanden og fortæller om den reelle situation på arbejdsmarkedet. Der vil derfor ikke være tale om en egentlig vending på arbejdsmarkedet, før beskæftigelsen stiger. MLN Side 1/7
Forbrugerforventninger: Stigning i forbrugerforventningerne Den samlede indikator for forbrugertilliden var i november 3,6 mod,6 i oktober og er dermed steget. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. 16 12 8 4-4 -8-12 -16-2 Forbrugertillidsindikator Kilde: Danmarks Statistik 22.november 21 Forbrugerne vurderer, at deres egen aktuelle situation er bedre i dag end for et år siden, mens Danmarks aktuelle situation er dårligere end for et år siden. Begge vurderinger er dog steget i niveau siden sidste måned. Forbrugerforventningerne har hen over 21 gået to skridt frem og et tilbage og det er da positivt at vi efter det relativt store fald i oktober igen får en måned med fremgang. Konkurser: Ny stigning i konkurser Når der korrigeres for sæsonudsving, var der i november 56 konkurser mod 532 måneden før. I faktiske tal var der 698 konkurser i november, hvilket er det største antal nogensinde. Hele 38 procent af de konkursramte virksomheder i november havde dog ingen registreret omsætning i 29. 75 procent af de konkursramte virksomheder i november havde ingen registreret beskæftigelse. Mens konkursantallet for det samlede erhvervsliv i november 21 steg med 19 procent, så var der status quo i konkursantallet blandt handelsvirksomhederne. Og hvis man ser på de seneste 12 måneder under ét, er handelsvirksomhedernes konkursantal steget med moderate 6 procent, mens stigningen for erhvervslivet i alt er 13 procent. Side 2/7
Konkurser, sæsonkorrigerede 7 6 5 4 3 2 1 Kilde: Danmarks Statistik 6. december 21 Detailomsætningsindeks: Uændret detailomsætning Detailsalget var i oktober,1 procent højere end i september, når tallene er renset for prisudvikling og normale sæsonudsving. Efter at der i første halvdel af 21 var ganske store månedlige udsving, har der efterfølgende været tale om en relativt flad udvikling. Detailsalget udgør lidt over en tredjedel af det private forbrug og inkluderer fx ikke udgifter til bolig og rejser. Indeks 25 = 1 Indeks for solgte mængder i detailhandlen 13 125 12 115 11 15 1 95 9 85 8 Faktisk Sæsomkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik 1. december 21 Side 3/7
Den stigning vi efter krisen har set i det private forbrug er fortsat ikke slået rigtigt igennem i detailomsætningen. Detailomsætningens andel af det samlede privatforbrug er faldet kraftigt under krisen og vi afventer stadig at forbrugerne igen vil øge deres indkøb i detailbutikkerne. Endelig lidt godt nyt i servicesektorens forventninger Serviceerhvervenes sæsonkorrigerede forventninger er steget fra et nettotal på +5 i september til et nettotal på +9 i oktober. Efter ikke at have rokket sig ud af stedet i de første tre kvartaler af 21, er der nu endelig godt nyt for servicesektorens egne forventninger til fremtiden. Men denne spæde fremgang hos servicesektorens virksomheder skal dog ses i sammenhæng med industrisektoren samt bygge- og anlægssektoren, som begge har registreret faldende forventninger i den seneste måling. Dermed bliver det samlede billede af erhvervslivets fremtidsforventninger i bedste fald status quo. Nye tal flugter med Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse Ifølge Dansk Erhvervs økonomiske prognose fra oktober, så er servicesektorens forventninger til 211 positive med henblik på eksport, omsætning og investeringer. Inden for servicesektoren er det især den meget konjunkturfølsomme transportbranche, der har stigende forventninger til fremtiden, hvilket også er en god strømpil for kommende vækst i servicesektoren. Sammensat konjunkturindikator 4 3 2 1-1 -2-3 -4 Sæsonkorrigeret Serviceerhverv Industri Note: Indikatoren er en sammenvejning af serviceerhvervenes forventninger til beskæftigelse og omsætning de kommende tre måneder. Industriens indikator er en sammenvejning af forventninger til produktionen de kommende tre måneder, samt en vurdering af ordrebeholdning og færdigvarelagre. Kilde: Danmarks Statistik 29.november 21 Side 4/7
Udenrigshandel med varer: Eksporten fortsat i stampe Eksporten af varer faldt med 3,1 pct., og importen med 1,6 pct. i oktober. Da krisen satte ind, raslede den danske vareeksport ned fra højdepunktet i efteråret 28 til lavpunktet i maj 29. Den stigende verdenshandel og kraftige vækst i især Tyskland, Sverige og Kina trækker eksporten fremad, og den ligger i oktober på knap 45 mia. kroner, hvilket er en stigning på mere end 1 procent i forhold til oktober 29. Sæsonkorrigeret, Mia. kr. 6 Import 5 Udenrigshandel med varer (im- og eksport) Eksport 4 3 2 1 Kilde: Danmarks Statistik 9. december 21 Eksporten er en af de helt afgørende faktorer for at sikre økonomisk vækst og et selvbærende opsving i takt med, at finanspolitikken strammes, og der ikke forventes nogen nævneværdig beskæftigelsesfremgang det næste års tid og det sætter væksten i privatforbruget under pres. Udenrigshandel med serviceydelser: Serviceeksporten vokser fortsat I tredje kvartal var overskuddet på tjenestehandlen 15,7 mia. kr., det er 8,3 mia. kr. højere end i samme kvartal sidste år. Serviceeksporten trækker stadig fra kriseåret 29, og tjenesteeksporten fortsætter de flotte takter fra tidligere på året. Det er en vigtig udvikling, når nu vareeksporten er gået et gear ned. Den fortsatte fremgang er et udtryk for, at der fortsat er aktivitet på de internationale markeder, og den øgede globale handel med varer smitter direkte af på sektorer som transport og på forretningstjenester. Serviceeksporten er til forskel fra vareeksporten i højere grad eksponeret mod lande uden for EU, hvor væksten har været stærkest. Det er med til at understøtte udviklingen, og derfor er det opløftende, at serviceeksporten til også Sverige og Norge viser gode takter. Side 5/7
Mia. kr. 25 2 Udenrigshandel med tjenester, nettoindtægter Løbende poster, tjenester Transport 15 1 5-5 -1 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 27 28 29 21 Kilde: DST 1. december 21. Note: Tjenestehandlen opgøres kvartalsvist og derfor ændres tallene kun hver 3. måned. Pengeinstitutternes gennemsnitsrenter ved udlån til virksomheder har været faldende siden begyndelsen af 29. De personligt ejede virksomheder betaler i 3. kvartal 21 en rente på 6,6 procent mens udlån til ikke-finansielle selskaber gennemsnitligt låner til 4,1 procent. Procent 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Pengeinstitutternes gennemsnitsudlånsrenter og obligationsrente 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 27 28 29 21 Ikke-finansielle selskaber Personligt ejede virksomheder Effektiv obligationsrente, statslån 1-årig st.lån Kilde: DST og egne beregninger. Note: Pengeinstitutternes gennemsnitsrenter opgøres kvartalsvist af Danmarks Statistik, og tallene ændres derfor kun hver 3. måned. Side 6/7
Side 7/7