Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere Positive forventninger i industrien og serviceerhvervene Ny rapport i anledning af det europæiske år for aktiv aldring Overvejende negative forventninger til beskæftigelse Ledigheden i Danmark er fortsat under EU gennemsnittet Svagt fald i detailomsætningen Ugens tema: 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ca. 2 pct. af beskæftigelsen er grænsearbejdere Der var knap 6. grænsearbejdere beskæftiget i Danmark i 3. kvartal 11, hvilket svarer til ca. 2 procent af den samlede beskæftigelse. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. En grænsearbejder er en person, der krydser grænsen for at komme på arbejde. Grænsearbejderne kommer typisk fra enten Sverige eller Tyskland. Antal grænsearbejdere steg kraftigt under højkonjunkturen Antallet af grænsearbejdere steg kraftigt under den seneste højkonjunktur og udgjorde i 4. kvartal 8 knap 7. personer, jf. figur 1. Antallet af grænsearbejdere er sidenhen faldet i takt med, at krisen tog til og antallet af grænsearbejdere har siden 1. kvt. ligget nogenlunde konstant omkring et niveau på. personer. Figur 1. Antallet af grænsearbejdere er steget personer personer kvt kvt kvt. 3. kvt. 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 3. kvt. 1. kvt kvt. 11 Anm.: Udviklingen i antallet af grænsearbejdere fra 1. kvt. 4 til 3. kvt. 11.

2 Danske beskæftigede fastholder i højere grad deres job. Fordoblet siden 4 Antallet af grænsearbejdere faldet med godt 3 procent under krisen. Til sammenligning er den samlede beskæftigelse faldet med under procent i samme periode. Antallet af grænsearbejdere er således faldet relativ mere end den samlede beskæftigelse under krisen. Ved starten af den seneste højkonjunktur var ca. 27. grænsearbejdere beskæftiget i Danmark. Til trods for et fald som følge af den økonomiske krise, er antallet i dag mere end fordoblet siden 4. Boks 1. Opgørelse af antallet af grænsearbejdere Antallet af grænsearbejdere opgøres på baggrund af betalingsbalancens opgørelse af løn betalt til udlandet, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Nationalregnskabets gennemsnitslønninger. Betalingsbalancen opgør den samlede løn, der betales af virksomheder til udenlandske arbejdere. Lønnen omregnes ved brug af den korrigerede gennemsnitsløn for danske lønmodtagere i til et antal grænsearbejdere. Ugens analyse: 4 ud af ledige kontanthjælpsmodtagere i aktivering Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere I 11 var godt 3 ud dagpengemodtagere i aktivering. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere var lidt over 4 ud af i aktivering. Ledige kontanthjælpsmodtagere aktiveres således i højere grad end dagpengemodtagere. Aktiveringsgraden, dvs. andelen af ledige i aktivering, har været stigende de senere år for dagpengemodtagere. Fra 9 til 11 er aktiveringsgraden steget med ca. 12 procentpoint. For ledige kontanthjælpsmodtagere er aktiveringsgraden faldet fra til 11, jf. figur 2. Det betyder, at andelen af kontanthjælpsmodtagere i aktivering nu ligger en anelse under niveauet i 8, hvor den økonomiske krise startede. Figur 2. Aktiveringsgraden højest for kontanthjælpsmodtagere 6 6 Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Anm.: Den gennemsnitlige aktiveringsgrad er beregnet på baggrund af det faktiske antal aktiverede og antallet af bruttoledige pr. måned. Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. ud af aktiverede på kontanthjælp i vejledning og opkvalificering Kigger man nærmere på de tilbud, som de aktiverede får, anvendes vejledning og opkvalificering i stort omfang for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. I 11 var ca. 4 og procent af hhv. dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne i vejledning og opkvalificering, jf. figur 3.

3 Hver tredje aktiverede dagpengemodtager i offentligt løntilskud Ansættelse med løntilskud anvendes også i høj grad som aktiveringstilbud for dagpengemodtagere. Knap hver tredje aktiverede dagpengemodtagere var ansat i en offentlig virksomhed med løntilskud. Privat og offentligt løntilskud bruges i mindre grad for kontanthjælpsmodtagere. Blandt aktiverede dagpengemodtagere benyttes privat virksomhedspraktik i større udstrækning end offentlig. Godt hver tiende dagpengemodtager var i 11 i privat virksomhedspraktik, hvilket er mere end dobbelt så mange, som var i offentlig virksomhedspraktik. Samme billede gør sig gældende for kontanthjælpsmodtagerne, hvor knap procent og procent var i hhv. privat og offentlig virksomhedspraktik. Figur 3. Vejledning og opkvalificering mest benyttede aktiveringstilbud i 11 6 Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Vejledning og opkvalificering Privat løntilskud Offentligt løntilskud Privat Offentlig virksomhedspraktik virksomhedspraktik Anm.: Andel aktiverede fordelt på aktiveringstilbud, ekskl. voksenelever. Tallene for dagpengemodtagere er gennemsnittet for perioden november oktober 11. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Ugens tendenser: Stigning i service- og byggesektoren Positive forventninger i industrien og serviceerhvervene Forventningerne til den økonomiske udvikling de tre kommende måneder steg fra december 11 til januar 12 i både byggeriet og serviceerhvervene, når der tages højde for sæsonudsving. I industrien er forventningerne uændret i forhold til december 11. Der ses således fortsat optimistisk på fremtiden i industrien. Forventningerne til den økonomiske udvikling er beskrevet ved den sammensatte konjunkturindikator, der er en vurdering af både faktiske forhold og forventninger til de kommende tre måneder med hensyn til f.eks. omsætning, ordrebeholdning og beskæftigelse. Svagt positive forventninger i industrien og serviceerhvervene Den sammensatte konjunkturindikator har været stigende i både industrien og i serviceerhvervene det seneste halve år og er nu positiv i begge sektorer, jf. figur 4. Forventningerne i byggeriet er derimod negative og har været det de sidste 4 år.

4 Figur 4. Positive forventninger i industri og serviceerhverv i januar Industri - - Service Byggeriet maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 Anm.: Sammensat konjunkturbarometer for byggeri og anlæg, industrien samt serviceerhvervene, sæsonkorrigeret, maj 11 januar 12. Da der ikke foreligger sæsonkorrigerede tal for den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen, er udviklingen herfor ikke vist i figuren. Internationalt: Ny EU-rapport om aktiv aldring Ny rapport i anledning af det europæiske år for aktiv aldring 12 er det europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne og det danske EU-formandskab har derfor fokus på seniorers forhold på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. I den anledning har EU-kommissionens statistikkontor, Eurostat, udgivet en rapport, som behandler en række emner vedrørende seniorers socioøkonomiske forhold. Stigende beskæftigelse blandt seniorer i EU Af rapporten fremgår det blandt andet, at seniorers beskæftigelse i EU27 har været stigende i perioden -. Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens blandt de -64-årige i EU27 er steget fra knap 37 procent til lidt over 43 procent. Det dækker over en beskæftigelsesfrekvens for de -9-årige på 61 procent i og 31 procent for de 6-64-årige. Andelen af beskæftigede i aldersgruppen 6-64 år er steget fra 23 til 31 procent, dvs. 8 procentpoint siden, jf. figur. Væksten i beskæftigelsen for de -9-årige har været endnu højere med en stigning fra procent i til 61 procent i.

5 Figur. Stigende beskæftigelse blandt seniorer i EU siden point Tyskland Holland Finland Bulgarien Sverige Estland Slovakiet Østrig Danmark Tjekkiet Litauen Storbritannien Belgien EU27 Frankrig Letland Cypern Luxembourg Ungarn Spanien Irland Slovenien Malta Italien Grækenland Polen Portugal Rumænien Anm.: Figuren angiver ændringerne i beskæftigelsesfrekvensen for aldersgruppen 6-64-årige i perioden -. Tallet for Malta i er behæftet med usikkerhed pga. lille stikprøve størrelse. Kilde: Eurostat og egne beregninger point Tyskland, Holland og Finland har øget beskæftigelsen mest Også vækst i Danmark De ældre i Sverige er mest aktive Danskerne mest tilfredse med arbejdsmiljø Tyskland, Holland og Finland er de lande, som har oplevet den største fremgang i beskæftigelsen blandt de 6-64-årige det seneste årti. For alle tre lande gælder det dog, at beskæftigelsesfrekvensen for aldersgruppen var under EU27-gennemsnittet i. Beskæftigelsen blandt seniorer i Danmark var i 39,6 pct. og er siden steget med knap 9 procentpoint. På trods af fremgangen er Danmark faldet fra en 8. plads til en 9. plads blandt EU27-landene siden. Sverige var det land i Europa med den højeste beskæftigelsesfrekvens i både og og er ligeledes et af de lande, som har øget de 6-64-åriges beskæftigelse mest i perioden. I var 61 pct. af svenskere i aldersgruppen i beskæftigelse. Rapporten viser ligeledes, at den ældre del af arbejdsstyrken i Danmark er de, som er mest tilfredse med arbejdsmiljøet i Europa. Blandt danskere over år udtrykker 9, procent at de er tilfredse med deres arbejdsmiljø. Det udgør den højeste andel i Europa og betydeligt over EU27-gennemsnittet på godt 84 procent. Tilfredsheden med arbejdsmiljøet blandt de ældre på arbejdsmarkedet skiller sig i særligt ud ved at Danmark har den højeste andel af ældre beskæftigede, som angiver at de er meget tilfredse med arbejdsmiljøet. Knap 8 procent angiver, at de er meget tilfredse, hvilket er over det dobbelte af EU27 gennemsnittet på godt 2 procent.

6 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst -,3 3. kvt. 11 Handelsbalance (mio. kr.) 7.89 nov-11 Inflation 2, dec-11 Årlig lønstigningstakt 1) 2, 3. kvt. 11 Antal ledige 16.4 dec-11 Ledighedsprocent 6,1 dec-11 Beskæftigelse 2) kvt. 11 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri jan-12 - Bygge og anlæg -22 jan-12 - Servicesektoren 1 jan-12 - Detailhandlen -7 dec faktiske tal -- Varslede fyringer 1.1 dec-11 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige 7. dec-11 - Dagpengemodtagere 88. dec-11 - Kontanthjælpsmodtagere 19. dec-11 Aktiverede 3.4 dec-11 - Dagpengemodtagere 39.9 dec-11 - Kontanthjælpsmodtagere 13. dec-11 Bruttoledighed 16. dec faktiske tal -- Starthjælp 3.9 dec-11 Introduktionsydelse 3.8 dec-11 Ikke arb.parate kth 87.7 dec-11 Revalidering. dec-11 Forrevalidering 2.3 dec-11 Sygedagpenge 82.9 nov-11 Ledighedsydelse 16.8 dec-11 Fleksjob 2.8 dec-11 Førtidspension 24.6 dec-11 Efterløn 1) 118. dec-11 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Arbejdsdirektoratet. Figur A. Overvejende negative forventninger til beskæftigelsen Anm.: Forventninger til beskæftigelsen de kommende 3 måneder indenfor de 4 hovedsektorer, januar 12. Figur B. Ledigheden i Danmark er fortsat under EU gennemsnittet 2 1 Østrig Holland Luxemb. EU27 i alt Tyskland Malta Tjekkiet Rumænien Belgien Sverige Finland Danmark Slovenien Storbrit. Italien Cypern Frankrig Polen Ungarn Bulgarien Estland Slovakiet Portugal Irland Letland Litauen Grækenl. Spanien Anm.: Ledighedsprocenten for EU27, december 11, sæsonkorrigeret. Tal for Estland, Letland, Litauen og Storbritannien er fra september 11. Tal for Grækenland er fra oktober 11. De danske ledighedstal fra Eurostat er ikke direkte sammenlignelige med de officielle danske ledighedstal, da Eurostat anvender stikprøvedata og ikke registerdata, som omfatter alle med ledighedsunderstøttelse. Kilde: Eurostat. Figur C. Svagt fald i detailomsætningen Indeksåret = jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan- apr- jul- okt- jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 Anm.: Indeks for detailomsætningen, sæsonkorrigeret, januar 8 - december Indeksåret =