university of copenhagen Københavns Universitet Forsøg med nordeuropæiske egeprovenienser. Fussingø Statsskovdistrikt, Viborg Hedeplantage afd. 1013. Jensen, J.S.; Kromann, H.K. Publication date: 2003 Citation for published version (APA): Jensen, J. S., & Kromann, H. K. (2003). Forsøg med nordeuropæiske egeprovenienser. Fussingø Statsskovdistrikt, Viborg Hedeplantage afd. 1013. SFF-Anlægsrapport Nr. 616 - Forsøgsnr. 1524. Download date: 29. Dec. 2018
Skov & Landskab Center for Skov, Landskab og Planlægning
Anlægsrapport nr. 616 Forsøg med nordeuropæiske egeprovenienser Forsøg nr. 1524 Oktober 2003 Fussingø Statsskovdistrikt Viborg Hedeplantage afd. 1013 a f Jan Sveigaard Jensen og Hans Kristian Kromann
Forsøg med egeprovenienser med vægt på stilkeg Baggrund Eg er en vigtig træart i Danmark, og der bliver plantet eg både på god og mager jord samt i skov og i læhegn. Behovet for rigelige og gode frøkilder er stort pga. af mange nye tilplantninger, og fordi der ikke findes nogen tradition for naturlig foryngelse af eg. Der foregår forskellige initiativer, som har relation til de genetiske ressourcer af eg. Der er iværksat et større forædlingsprogram med stilkeg og vintereg, og indenfor landskabssektoren gennemføres et større afprøvningsprogram af forskellige egefrøkilder af dansk og af udenlandsk oprindelse. I forbindelse med den nationale genressourcestrategi for træer og buske til skov og landskab søger man at udpege passende økologiske zoner, hvor de naturligt forekommende egeprovenienser har nogenlunde samme egenskaber. Dette betyder, at der er et stort behov for at kortlægge variationsmønstret for en række egenskaber for at finde ud af, hvad egen kan tåle af forskellige påvirkninger. Det vil i den forbindelse være relevant at sætte dansk egs egenskaber i forhold til egens egenskaber i vores nabolande. Vi importerer desuden megen eg, som kan have en anden klimatisk tilpasning end vores egen. Klimaforandringer betyder ændrede livsbetingelser for vores træarter, men vi ved ikke hvordan disse forandringer vil optræde. Kendskab til træers generelle genetiske variation i vores omgivende lande kan være med til at give en forestilling omkring sammenhængen mellem de klimatiske betingelser og træernes livsytringer og kan anvendes i relation til genbevaring under dynamisk forandring. Formål Formålet er at kortlægge den geografiske variation af en række egenskaber hos stilkeg, der måtte have betydning for planternes trivsel i de første 30 år af plantemes levetid. Disse egenskaber er bl.a. udspring, afinodning, frosttolerance samt kvalitative egenskaber som vækst, stammeform, grenethed, tvegedannelse, vanrisdarmelse mv. Undersøgelseme er planlagt til at vare omkring 30 år. Frøindsamling I efteråret 1995 blev der indsamlet agern fra en række lokaliteter i det nordlige Europa (Tabel 1). En række kollegaer fra udlandet og i Danmark har været meget behjælpelige med indsamlingen, og for alle provenienser findes nøjagtige positionsangivelser af proveniensemes placering. Frøet blev opbevaret på Statskovenes Planteavlsstation og udsået i foråret 1996 og omplantet i 1997. Der har ikke været foretaget forsøgsmæssigt design i planteskolerne, og der kan have været varierende vilkår, som kan påvirke forsøgets resultater. Tidlige undersøgelser I perioden 1995-1998 blev der gennemført undersøgelser af egeproveniensemes tørkeresistens og frosttålsomhed, og dette er afrapporteret i en selvstændig rapport Undersøgelsen blev støttet af Skov- og Naturstyrelsen, mens de senere udplantninger er finansieret af Landsforeningen De danske plantningsforeninger og FSL og med støtte fra Skov- og Naturstyrelsens skovdistrikter. Undersøgelserne viste, at det er muligt at fastlægge frostresistens hos løvfældende træer og buske ved enkle laboratoriemetoder. Visuelle metoder vil kunne anvendes ved praktiske
screeninger af større plantematerialer. Frosttestmålingeme viste desuden, at provenienseme formentlig er tilpasset de områder de stammer fra, og at man kan skelne mellem atlantiske og kontinentale egetyper. Et early test projekt viste, at det hurtigt er muligt at udlede meget tydelige genetiske effekter fra planteskoleforsøg for en række vigtige egenskaber for planternes overlevelse (vækst, udspring og afinodning). Disse egenskaber er vigtige at kortlægge i forbindelse med vurdering af mulige importområder for egefrø eller udpegning af økozoner i forbindelse med genbevaring af de genetiske ressourcer. Forsøgene viste meget store forskelle mellem provenienser fra de enkelte lande. Egeprovenienseme fra vores omgivende lande har ofte en væsentlig anderledes klimatisk tilpasning. Selv indenfor Danmark er der tydehge forskelle mellem typiske proveniensregioner. Forsøgene viser f.eks. at enkelte provenienser synes bedre tilpasset tørkestress, mens andre bedre kan udnytte fugtige omgivelser (vekselvirkmng mellem genotyper og kår). Langsigtede forsøg I foråret 2000 blev egeplanteme udplantet i 4 forsøg: Nr. 1521 Tisvilde Statsskovdistrikt, Avderød Skov afd. 358. Anlægsrapport nr. 613 Nr. 1522 Falster Statsskovdistrikt, Hannenov Skov afd. 96. Anlægsrapport nr. 614 Nr. 1523 Silkeborg Statsskovdistrikt, True afd. 924c. Anlægsrapport nr. 615 Nr. 1524 Fussingø Statsskovdistrikt, Viborg Hedeplantage afd. 1013. Anlægsrapport nr. 616 Feltforsøgene er meget vigtige, fordi de i større grad repræsenterer udplantninger under virkelige forhold. Feltforsøgene kan give svar på flere ting; 1) Hvilke provenienser egner sig bedst til danske forhold? 2) Hvor fleksible er egeprovenienser, og hvor langt man kan tillade sig at flytte dem? 3) Lokalitetens betydning for vækst og overlevelse og især forekomst af vekselvirkningen mellem provenienser/familier og de 4 testlokaliteter. 4) I hvor høj grad man kan anvende early tests i fremavl- og forædlingsarbejde. De fleste planter var 2/2 planter, som var væsentligt større ved udplantningstidspunktet end normal praksis. De to tyske provenienser var meget store 4/0 planter. To polske provenienser (2/0) blev tilføjet undersøgelsen ved udplantningstidspunktet og stammer fra Hedeselskabets planteskole ved Brøndlundgaard. Inden optagningen i foråret 2000 blev planterne af enkelttræafkommene forsynet med en mærkeseddel med afkommets nummer og pakket nummervis i DSB-containere. Senere blev disse planter fordelt således, at de kom i bundter å 24 planter sammen med andre enkelttræafkom af samme proveniens, tilfældigt fordelt, men dog således at hvert bundt indeholdt flest mulige enkelttræafkom fra den samme proveniens. Proveniensafkommene blev taget op og pakket i containere for senere at blive bundtet i bimdter å 24 planter, som blev forsynet med to mærkesedler med proveniensens nummer. Endelig blev planterne pakket i containere, således at der blev en container til hver af blokkene i de fire forsøg. Optagningen skete i udmærket samarbejde med Planteavlsstationens folk under ledelse af Knud Stenvang. Hans Kristian Kromann havde ansvaret for den videre sortering, pakning og forsendelse af planterne.
Feltforsøgene blev anlagt af Jan Svejgaard Jensen, Hans Kristian Kromann og Lars Westergaard i samarbejde med forsøgsværteme. Tabel 1: Oversigt over plantematerialet a f eg som indgår i Forskningscentrets forsøgsrække med eg indsamlet 1995. Nærmere oprindelsesoplysninger. I..and I roveniens ^.fkom 1 b rn.o.h Enh. f 1 Bemærkninger & b 50.93 17,37 130 1 ^oland (D h w a 1Enkelttræafkom gra.dec 54.05 19,80 70 2 1^oland vllynary!enkelttræafkom gra.dec 8 ha. Same as in Polish exp. 3 England 1015 Bell Coppice froveniens 52.44-2,47 gra.dec 4 Scotland 2002 Roxburgh Proveniens 55.67-1,75 20-50 gra.dec Skotland 5 England W40 Three Counties Enkelttræafkom 52.05-2,18 gra.min ] Det er en opvis- Showgroimd, ] ningspark som ;.angdale Wood Malvem iruges til heste- og bilshows. 6 England 4026 Whitboume Enkelttræafkom 52.13-2,25 gra.min Estate, WiUyHill Coppice,Q.P. 7 England 4008 Dean Enkelttræafkom 51.97-1,52 gra.dec 8 England 4011 Boughton Enkelttræafkom 52.45-0,57 gra.dec 9 Germany Lüchow Heide und Altmark 10 Germany Duingerwald Rfö Weenzerbrach Westdeutcher Bergland, Proveniens 53.00 11,10 90 gra.dec 033 81703 221 1 herkunftgebiet 81703 Proveniens 52.17 9,09 200 gra.dec 031 81706 001 1 herkunftgebiet 81606 11 Norway Austagder Proveniens 58.10 7,85 20 gra.dec F.L 12 Norway Bjerkheim Proveniens 58.65 6,08 100 gra.dec Røjneland nær Bjerkheim centrum. Evt på begge sider af elven. 13 Norway Vestfold Proveniens 10.50 59,33 20 gra.dec 200 m 0. for Kjær mod Åsgaardsstrand 9 kmn. f. Tønsberg 14 The Netherlands Elspeet-01 Enkelttræafkom 51.68 5,13 5 gra.dec 15 The Netherlands Dmnen Enkelttræafkom 52,30 5.80 5 gra.dec Druense Dranen 16 Finland Igolfkenta Enkelttræafkom 60,45 22.16 5 gra.dec Park 17 Finland Lenholmen Enkelttræafkom 60,25 22.23 5 gra.dec Park 18 Finland Ruissalo Enkelttræafkom 60,27 22,12 5 gra.min Park 19 Sweden Visingsö Proveniens 58,06 14,40 90 gra.dec Skov, afd. ukendt 20 Sweden Saltkällan Proveniens 59,00 11,68 20 gra.dec Naturforekomst 21 Sweden Vanås Gods Proveniens 56,02 14,15 20 gra.dec LFkendt afd. 22 Danmark Vosnæs Enkelttræafkom 56,28 10,37 10 gra.dec Langs kysten 23 Danmark Skindbjerglund Enkelttræafkom 56,88 9,92 15 gra.dec Naturskov 24 Danmark Eskjær Enkelttræafkom 57,52 10.23 20 gra.dec Naturskov 25 Darmiark Hald Ege Proveniens 56,40 9.33 30 gra.dec Naturskov 26 Darmiark Hørbylunde Enkelttræafkom 56,14 9,42 50 gra.dec Naturskov 27 Danmark Kærgaard Plantage Proveniens 55,60 8.20 10 gra.dec Naturskov 28 Danmark Nørholm Lillelund Enkelttræafkom 55,60 8.60 10 gra.dec Afd. naturskov 29 Danmark Varde Plantage Enkelttræafkom 55,68 8.53 10 gra.dec Naturforekomst 30 Danmark Tokkekøb Hegn Enkelttræafkom 55,86 12,55 20 gra.dec Naturskov 31 Danmark Charlottenlund Enkelttræafkom 55,75 12,60 10 gra.dec Plantet/oprindelig?
Danmark Stendemp Midtskov Enkelttræaikom 55,45 9,60 20 gra.dec Plantet/oprindelig Danmark Bornholm Enkelttræafkom 55,25 15,00 50 gra.dec Naturskov 34 Danmark Strødam Proveniens 56,95 55,40 20 gra.dec Naturskov 35 Danmark Olstrup Skov Enkelttræafkom 55,29 12,14 20 gra.dec Naturskov 36 Danmark Petersgård Enkelttræafkom 55,00 12,00 20 gra.dec Plantet/oprindelig 37 Danmark Bregentved Proveniens 55,29 12,14 20 gra.dec Plantet/oprindelig 38 Danmark Bregentved Proveniens 55,29 12,14 20 gra.dec Plantet/oprindelig 39 Danmark Tåstrup F.148. Proveniens 55,50 11,90 50 gra.dec F.148, Taastrup, Ods. Di. 40 Danmark Silkeborg, F erskvandscentret Proveniens 56,20 9,53 30 gra.dec Naturskov 41 Polen Kryz Proveniens 52,57.63 15,58.49 30-100 gra.min Plantet/oprindelig 42 Polen Smolarz Proveniens 52,52.34 15,46.43 30-100 gra.min Plantet/oprindelig 43 Holland Ede De-Klomp Proveniens 52,08 5,60 0-20 gra.dec Plantet - næppe oprindelig 44 Danmark Hald Ege Proveniens 56,40 9,33 25 gra.dec Naturskov Polen Smolarz: leveret som 20-60 (2/0), Kryz: leveret som 30-80 (2/0). Skovdistrikterne Smolarz og Kryz er besøgt af JSJ, samt andre deltagere fra Kåringsudvalget og Frøkildeudvalget i 1999. Frøet leveret af frøhandler formentlig i direkte kontakt med skovdistrikteme. Frøet stammer formentlig fra 2 store egekomplekser i begge skove, hvor indsamling med stor sandsynlighed forekommer. Lille indblanding af stilkeg. Mlynary and Olawa leveret af Henryk Fober, Institute of Dendrology, Komik, Poland. Mlynary, Sub-dis. Markowo, Kisielevi^o, comp. 165 b, alder 140 år. 8 ha. stor bevoksning. Olawa, skovpart Olawa, Bystrzyca, afd. 174d, 121 år areal 15,08 ha. Formentlig indgår begge provenienser i lokale afprøvninger (jf H. Fober). England Frø leveret via Bill Brown, Research branch. Forestry Commission. 2 provenienser af 4x provenienser bestående af enkelttræprøver (enkelttræemes eksakte posistion kendes ikke). Tyskland Planter udviklet til 4/0. Planter leveret gennem planteskole. Kontakt via Armin König, Grosshansdorf Leverandør: Forstsaatgutberatungsstelle Oerrel. Duingerwald findes 20-30 km SV for Hildesheim. Lüchow (80-100 km) sv for Hamburg ø. f Uelzen. Finland Frø samlet af Pekka Vakkari og Anu Mattila fra Metla, Finnish Forestry Research Institute. Indsamlet på enkeltræer afinærket på kort. Sverige Saltkållan naturreservat. Forekomst af eg. I nærheden af Uddevalla, Kystnær. Visingso (kontinental-svensk), bevoksningen er ukendt, oprindelsen af Visingoprovenienseme kan være flere forskellige svenske steder. Især samlet i Gotaland. Indsamlinger på Vanås Gods tæt ved Kxistianstad - Østersøkysten.
Norge Bjerkheim (ved Egersund). Tæt på kysten. Vestfold er stilkeg fra et område n. for Tønsberg. Aust Agder er udefineret - oftest frø fra Grimstad, Dømniesmoen og Arendal. Holland Ede-01 (40-70) er den absolut største hollandske frøkilde med ca. 2000 alléfræer, ligesom Hald er den største danske. Ede-01 er aldrig afprøvet og både den og Hald er organiseret via Knud Stenvang, Planteavlsstationen. Provenienseme Elspeet og Drunen er modtaget via De Dorschkamp (senere under Alterra). Danmark Hald ege; kommerciel indsamling pga. dårlig spiring i vores eget forsøg. Leveret som 50-80 cm store planter via. Peter Schjotts Planteskole. Bornholm: fra Hallegård skov og Skovgård 3 km v. for Bodils Kirke. Bondeskov med gamle stilkege. Kontakt via Bornholms skovdyrkerforening. Agern er samlet af JSJ ved Eskjær hovedgård i nordligt skovbryn umiddelbart syd for hovedgården. Træerne er gamle - formentlig oprindelige. Skindbjerglund er et egekrat og der er samlet i krattet. Nørlund: der er samlet i egekrattet syd for godset - også under fræer ud mod engen. Stenderup; der er samlet under en række gamle træer i Midtskoven. Petersgaard; træer der indgår i forædungsprogrammet for stilkeg samt fræer med tilbøjelighed til at danne vanris. Varde søndre plantage, ved skovfogedstedet. Blåbjerg (afd. 372, 373, 378-384) og Kærgaard (afd. 374-377) klitplantage - enkelttræer. Figur 1: Eksempel: De medvirkende egeprovenienser (på nær to polske). Relativt udspringstidspunkt for egeprovenienser i tørke-frost stress forsøg. Den mørke (blå) tone angiver sent udspring.
Forsøg nr. 1524 Fussingø Statsskovdistrikt Viborg Hedeplantage afd. 1013 Anlæg: Arealet er stillet til rådighed af Fussingø Statsskovdistrikt og besigtiget af Jan Svejgaard Jensen sammen med skovfoged Steen Borme Rasmussen. Jan Svejgaard Jensen satte forsøget af. Optegnelser vedr. forsøget fiares i målebog nr. 1524. Areal:.. Forsøget ligger på et areal, som var bevokset med 55 årig rødgran, som blev afdrevet i vmteren 1999/2000. Der blev dybdepløjet i furer. Jordbunden er mager diluvialsand. Der blev hegnet. Omgivelser: Omkring forsøget er plantet to rækker eg med samme række og planteafstand som i forsøget til isolering. Udover disse rækker er omgivelserne: Mod øst: Rødgran/ nordmarmsgran 10-15 m højt. Mod nord: Rødgran/ ædelgran ca. 20 m højt. Mod vest: Kultur af douglasgran/rødgran plantet i 1999. Mod syd: 18 m høj rødgran. Inddeling og afmærkning: Forsøget består af 6 randomiserede blokke med fra 31 til 21 parceller i alt 166 parceller. Hver parcel indeholder 4 nord-syd gående rækker med 8 planter i hver, idet dog den ^erde række er tilplantet med skovfyr. Række- og planteafstand 1,7 x 1,25 m. I blokkenes hovedhjømer er ibanket imprægnerede nåletræpæle. Plantningen: Planterne blev kørt fra Statsskovenes Planteavlsstation, Egekrogen d. 25. april 2000, og sfraks derefter gik plantningen i gang. Der blev plantet en blok ad gangen, idet planterne, som blev opbevaret i de plastforede containere, blev hentede efterhånden som plantningen skred frem. I de par uger, som plantningen varede var vejret usædvanligt varmt og solrigt med et gennemsnit på ca. 14 grader, dvs. tæt på rekord for maj. D. 16. maj kom temperaturen op på 25-28 grader de fleste steder i landet. Sidste del af måneden blev derimod våd og køhg. Jan Svejgaard Jensen havde tilsyn med plantningen. Hurtigst muligt efter plantningen blev det registreret, hvor såvel proveniensafkommene som enkeltfræafkommene indenfor provenienseme blev plantet sammen med en starthøjde for planterne.
l-orskningscentiet tor skov & Landskab 1 7 m s. 2003 AFTALE Journal nr.; Mellem Fussingø Statsskovdistrikt og Forskningscentret for Skov & Landskab, om forsøg med egeprovenienser anlagt foråret 2000. Forsøgene er udplantet i Viborg plantage afd. 1013 Det regelmæssige tilsyn med forsøget påhviler FSL. Distriktet indvilliger i at gøre FSL opmærksom på eventuelle uregeknæssigheder, stormfald, vildtbid, insekt- og svampeangreb, frost- og tørkeskader m. v., som måtte blive iagttaget ved forsøget. Distriktet er indforstået med, at FSL underrettes før iværksættelsen af nye skovdyrkningsmæssige foranstaltninger på forsøgsarealet og at disse germemføres e n s re t over hele arealet. Eventuel efterbedring skal foretages med en fra forsøgsplanteme afvigende træart. Hugstindgreb, vanris- og grenkapning må kun foretages efter forudgående aftale med FSL. Alle sædvanlige skovdyrkningsmæssige opgaver så som bekæmpelse af skadedyr og ukrudt, efterbedring, oprisning, udrensning, tyndinger m. v. foretages af distriktet for dettes regning evt. efter anmodning fra FSL. Skovningsindtægteme tilfalder distriktet. FSL står alene for opgørelse og publicering af resultatet fra forsøget som forventes at vare ca. 30 år. Værtsdistriktet får løbende resultater af målingeme til intemt brug. Dato, sted, sign. for værtsdistriktet Dato, sted, sign. for FSL 2003-11-03, Hørshohn,
Liseborgvej Mika-marked ^ v
.ru i\ N Forsøg nr. 1524 ' J t ) J 3,-vs
Forsøg nr. 1524 Fussingø Statsskovdistrikt Viborg Hedeplantage afd. 1013. Skitse over parcellernes beliggenhed Nord ;:p:: 1 12 13 24 25 31 1 13 14 27 1 III 2 11 14 23 26 1 12 15 26 2 13 14 25 3 10 15 22 27 2 11 16 25 3 12 15 24 4 9 16 21 28 3 10 17 24 4 11 16 23 5 8 17 20 29 4 9 18 23 5 10 17 22 6 7 18 19 30 5 8 19 22 6 9 18 21 1 14 15 28 29 6 7 20 21 7 8 19 20 2 13 16 27 1 10 11 22 23 31 9 10 21 3 12 17 26 2 9 12 21 24 30 8 11 20 4 11 18 25 3 8 13 20 25 29 7 12 19 5 10 19 24 4 7 14 19 26 1 6 13 18 6 9 20 23 30 6 15 18 27 2 5 14 17 7 8 21 22 31 5 16 17 28 3 4 15 16 Plantenumre; 81 7' ei 1 A i :S 2! 1 c ) IC) 111 12\ 13i V \ 1i) ie li-t 2:} 2:> 211 2C) 155 1f5 1 / r
VIBORG PLANTAGE BLOK 1 X3 X4 X5 X6 X7 X8 X9 XIO XII X12 X13 XU X15 X16 XW X35 X36 X37 X38 X39 XM X49 X50 XSl X52 X53 X54 X55 X56 216 215 216 222 222 219 220 221 218 218 220 216 217 220 219 217 401 403 403 405 404 406 404 398 399 398 398 "240 "240 l4 0 " "249 247 249 246 249 248 246 243 248 416 420 410 410 414 419 421 416 421 417 416 418 417 416 418 419 228 228 415 418 418 415 415 412 409 412 I W 200""2 o r iietl o z 365 *377"359' 357 I s T 369 3 ^ 365 195 200 195 196 196 371 365 361 361 365 366 366 197 199 197 199 198 193 367 369 369 369 360 366 365 366 '321 317 314 318 313 J io J ii 320 319 320 320 317 320 321 319 321 313 312 315 319 318 182 182 VIBORG PLANTAGE BLOK I
VIBORG PLANTAGE BLOK 2 - i >
VIBORG PLANTAGE BLOK 3 X73 X74 " 280 280" 280 279 277 X75 X76 X77 X7B X79 X80 XBl 17^ 279 278 279 282 278 "279 2 S T 277 281 281 276 277 277 2S3 278 278 X «X83 Xe* XM X86 X87 X «X39 X90 X91 369 365 364 365 364 365.iOL 369 366 366 371 359 361 371 365 360 369 371 300 301 309 " 3 0 T " 308^" l0 8 304 305 305 304 306 309 306 311 310 302 302 302 303 303 X92 X93 X94 X95 X96 X97 407 40» 406 403 403T 408 406 407 400 406 398 402 398 401 231 231 230 2» ^ 235 234 234 233 233 237 237 238 238 236 X98 X99 XO XlOl X102 X103 X104 189 187 IBS 186 192 191 1 9 8 198 19 195 200 196 200 200 T b7 187^ 188 189 190 186 191 190 186 1 9 3 199 i 9 T 195 196 196 200 201 201 257 258 256 250 250 251 I W 216 " 2 T T 219 221 218 218 217 217 "381" 378 ""384" 383 380 379 373 375 372 VIBORG PLANTAGE blok 3
27 26 25 X2 X3 X4 X5 X6 X7 X8 X9 176 176 l a l 373 372 ast 382 372 38* Joi 382 379 379 383 383 375 377 373 380 375 384 378 378 383 377 378-350 350 348 J48 J48 348 346 354 355 354 347 346 353 353 353 351 353 351 352 355 351 312 315 315 314 315 317 314 J l i 316 320 320 320 317 318 320 319 319 313 318 321 320 318 321 321 04 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 177 271 "277 276 277 281 2S0 280 279 276 281 278 278 278 277 279 282 283 283 279 279 279 01 240 249 249 248 248 247 Z»l 247 245 241 246 248 243 245 249 249 240 248 245 243 257 257 257 250 263 257 256 a i 250 250 250 257 250 258 256 252 250 252 253 250 251 258 256 251 ---------------------- 180 ^ p o r. 407 406 403 403 401 402 399 400 404 398 400 398 625 209 210 211 209 204 213 206 208 207 210 212 213 209 205 212 207 213 213 209 2 1 5 " n T T it " 2 1 6 "" 2 it " H T " 21^ 218 219 222 220 223 223 216 216 221 220 218 220 221 222 217 217 236 235 23/ 2'i 235 229 230 229 229 230 235 232 230 232 230 231 233 236 309 310 311 308 305 30S 306 300 300 309 301 301 300 ~Tl 364 360 364 369 369 365 365 359 371 365 361 624 624 228 193 199 198 "197 197 199 T 195 200 196 196 196 19«197 195 201 202 201 200 200 201 202 181 409 409 412 414 41b T I 415 418 417 417 415 418 418 421 416 416 421 420 416 416 419 419 422 422 299 299 294 284 294 290 295 293 293 296 296 296 292 285 285 299 VIBORG PLANTAGE BLOK IV
VIBORG PLANTAGE BLOK 5 VI X33 XM X35 X36 X37 X38 X39 X40 X49 X50 X55 X56 X41 X43 X45 X46 X47 X48 01 625 278 283 278 279 277 277 277 277 283 280 280 281 281 279 279 281 279 282 283 279 276 246 24T " w T "2 4 T " 2 4 r 240 249 248 249 241 249 248 248 241 242 242 243 241 240 247 202 200 201 201 193 200 196 195 197 196 196 202 201 200 195 199 198 193 197 197 199 196 199 "3 9 9 400 4 0 5" 405 404 407 'SoT ' 4 OX 403 404 408 401 403 402 401 408 406 407 402 399 398 399 398 405 "2 5 0 " 2^ " 2 5 ^ "25T 250 257 " 2 5 7 257 257 253 250 256 257 256 250 253 251 252 253 251 250 251 232 234 229 233 229 230 23/ i Ji 229 235 230 233 237 236 238 230 234 238 230 237 232 235 230 231 TtT 02 177 Tl6 418 415 416 412 4124U9 ^ «14 420 421 417 419 416 415 417 416 419 410 416 418 418 41S 418-311 304-304---------- 310 3 0 T 3 0 3 B 3 0 6 3 0 4 3 0 9 306 301 3 0 8 303 1 305 300 300 309 300 311 305 228 422 179 179 X58 X59 X62 X63 X64 X65 223 222 220 217 218 217 217 21B 222 220 221 221 214 216 216 219 214 215 215 216 219 220 351 350 351 351 5*6 355 355 354 353 353 350 350 348 347 346 176 176 189 190 190 192 164 187 186 187 188 190 187 189 185 ^ 375 377 378 jts 383 381 377 380 379 384 373 372 383 379 379 372 383 381 382 378 X67 318 318 3Z0 319 318 321 314 317 316 320 320 320 320 312 315 315 312 313 315 317 il2 213 205 212 2 U 209 205 209 207 206 213 204 206 204 213 209 209 210 211 210 2U 2»» 180 180 03 X7«X75 182 ~296 296 292 28» «1 290 290 289 299 287 299 284 294 291 295 294 295 VIBORG PUNTAGE BLOKS
VIBORG PLANTAGE BLOK 6
Skov & Landskab C enter fo r Skov, Landskab og Planlæ gning Forskningscentret for Skov & Landskab Hørsholm Kongevej 11 DK-2970 Horsholm Tel. 45 76 32 00 Fax 45 76 32 33 wvwy.fsl.dk fsl@fsl.dk Skov & Landskab er et center fo r forskning, undervisning, form idling og rådgivning vedr Skov, Landskab og Planlægning. Centret e r e t forpligtende sam arbejde m ellem tre selvstændige institutioner: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), sam t Forskningscentret fo r Skov & Landskab (FSL) og Skovskolen under M iljøog Energiministeriet.