Nordmannsgran og Nobilis. Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen

Transkript

1 Nordmannsgran og Nobilis Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen 1. Frøkildetyper 2. Danske herkomster og forædling 3. Frøforsyning: Omfang og genetisk kvalitet Forsyningspotentiale Økonomi ved brug af forædlet frø 4. Konklusion og strategiske overvejelser

2 1. Frøkildetyper Kåret bevoksning Tversted F.527 Alm. kåret bevoksning Frøavlsbevoksning Frøavlsbevoksning Saltbjerg F.802 Frøplantage Frøplantage Buderupholm FP272

3 1. Frøkildetyper Principskitse, klonfrøplantage Plustræer valgt i Tversted F.527 Indsamling af frø (afkom) fra plustræer Podekviste Afkomsforsøg Podet Frøplantage FP272 Buderupholm Oplysninger fra afkomsforsøg Tynding: De dårligste kloner fjernes Forædlet frø Genetisk tyndet frøplantage

4 1. Frøkildetyper Højpodning Udvalgt plustræ i Tversted Podet frøplantage

5 1. Frøkildetyper Klonfrøplantage FP272 Skelhusmarken Buderupholm I alt 100 plustræer / kloner er podet i frøplantagen Efter genetisk tynding forventes de bedste kloner at stå tilbage

6 2. Danske herkomster og forædling Borshomi pulje (Ex. Tversted Boller F.20) 1900 Nordkaukasisk pulje (Ex. Boller) 2. Generation Boller (F.337 Boller) Nordkaukasisk forædling 2. Generation (Ex. Afkom Boller F.20 = F.721 m.fl) Ambrolauri pulje Borshomi forædling 2000 Ambrolauri forædling

7 2. Danske herkomster og forædling Provenienser Nordmannsgran Proveniens- og afkomsresultater 2007 (uden vækstregulering) % ON træer Plustræ-gennemsnit % % Ambrolauri, B4817 *) Tversted, F Tversted, F.527 Tversted, F.526 Tversted, F.526 Uggerby, F Lilleheden (afk. Ugg.by) Skærbæk-Kalby Vallø frøplantage Ambrolauri, B4803 *) Lilleheden (afk. Uggerby) Vallø frøplantage Skærbæk-Kalby *) To forskellige importer. B4817 indgår i alle forsøg B4803 er afprøvet på færre lokaliteter, og den er dyrket i en anden del af planteskolen Resultaterne stammer fra 10 forsøg, som er opgjort af Ulrik Braüner, S&L. Publiceret i PAF-rapport, proj

8 2. Danske herkomster og forædling Principskitse, klonfrøplantage Plustræer valgt i Tversted F.527 Indsamling af frø (afkom) fra plustræer Podekviste Afkomsforsøg Podet Frøplantage FP272 Buderupholm Oplysninger fra afkomsforsøg Tynding: De dårligste kloner fjernes Forædlet frø Genetisk tyndet frøplantage

9 2. Danske herkomster og forædling Frøplantage FP259, Silkeborg Nordskov Udbytte (% ON træer) i forhold til antal kloner i frøplantagen 85% 80% Tyndes hertil I ca Tyndet hertil i % 75% 63% Ubbytte ON træer i % 70% 65% Status % 55% 57% 50% Antal plustræer podet

10 3. Frøforsyning: Omfang og genetisk kvalitet Tversted Nordmannsgran frøkilder Buderupholm Bredal SNS kåret bevoksning SNS frøavlsbevoksning SNS frøplantage Silkeborg Nordskov PRI kåret bevoksning PRI frøavlsbevoksning PRI frøplantage Boller Bornmülleriana frøplantage Saltbjerg

11 3. Frøforsyning: Omfang og genetisk kvalitet Nordmannsgran: Samlet frøkildeareal (ha) i 2008 Frøkildetype Alm. kåret bevoksning Frøavlsbevoksning Frøplantage *) I alt SNS 2,5 17,5 33,2 53,2 PRIVAT 2,9 10,0 2,0 14,9 *) incl. 2 ha bornmülleriana

12 3. Frøforsyning: Forsyningspotentiale

13 3. Frøforsyning: Forsyningspotentiale F.526 F.527 Høstår kg frø/ha Udbytte pr.hl Kg frø/ha Udbytte pr.hl ,5 64 2, ,1 6 2, , , ,5 66 3, , , , , , ,6 Frøudbytte i Tversted F.526 og F ,2 2,5 2,1 3, ,8 2,8 3,6 2, , ,2 I gennemsnit omkring : , ,6 150 kg frø pr ha / år ,5 2, ,3 2, , , , , ,2 26 1,1 Gns 141 2, ,1

14 3. Frøforsyning: Forsyningspotentiale NGR: Årlig frøproduktion fordelt til frøkildetyper (SNS + privat) Kg frø pr år NGR: Årlig frøproduktion genetisk forbedring Alm. Kårede bev. Frøavlsbevoksninger Frøplantager Svarer til ca. 30 mill. planter Årligt frøbehov til 25 mill plt. Kg frø pr år % 5-10% 10-15% Frøbehov

15 3. Frøforsyning: Økonomi ved brug af forædlet materiale Juletræsdyrkerens merudbytte (=merværdi) pr ha ved brug af forskellige frøkilder Forudsætning: træer pr. ha 2. Netto-på-rod pris på 70 kr/træ 3. Merpris på planter fra frøavlsbevoksninger (=25 øre) og frøplantager (= 50 øre) 4. Merværdien er diskonteret til anlægstidspunktet med 5% NGR: Merværdi (diskonteret, 5%) pr ha Frøkildetyper Fr ø p l a n t a g e t y n d e t Frø p l a n t a g e d e l v i s t y n d e t Fr ø p l a n t a g e i k k e t y n d e t Frø a v l s b e v o k s n i n g t y n d e t A l m. k å r e t ( Tv e r s t e d ) A m b r o l a u r i ( Tl u g i ) Kr pr ha

16 3. Frøforsyning: Økonomi ved brug af forædlet materiale Effekt af øget frøpris Merværdi diskonteret (5%) ved brug af frø fra frøplantage med 15% merudbytte Kr pr ha Netto (diskonteret) ved øgede frøpriser Merpris pr. kg frø Svarer til en merpris på 0,33 kr / plante Svarer til en merpris på 2,33 kr / plante

17 BORNMÜLLERIANA Klon-frøplantage Kongsøre, 2 ha i alt Oprindelse: Bolu Kökez, Tyrkiet Plustræer udvalgt i juletræskultur på Wedellsborg Frøplantage anlagt i samarbejde med WEFRI

18 NOBILIS Frøplantager Samlet areal = 13,0 ha (SNS) = 2,4 ha (PRI) SNS-frøplantager PRI-frøplantager FP623 FP260 FP261 FP252 FP271

19 4. Konklusion og strategiske overvejelser (Nordmannsgran) Frøforsyning DK frø vil gradvis afløse importeret frø (som for alle andre træarter) => Større forsyningssikkerhed => Større herkomstsikkerhed => Frøimport bliver supplement til DK-frø => Frøimporter bliver svingende fra år til år Markedssituationen / konkurrenceforhold => Forædlet frø giver en konkurrencefordel / økonomisk gevinst => Hovedparten af dansk planteproduktion (25 mill/år) forventes fra omkring 2015 at kunne dækkes af frø, som er lig med eller bedre end Ambrolauri (dog forudsat optimalt udbytte af frøet)

20 4. Konklusion og strategiske overvejelser Hvem får gavn af det forædlede frø? => Frøet er forædlet til danske forhold (=dyrkning i DK) => Kan det sikres danske avlere? Hvordan fordeles det? Hvorfor laver vi ikke bare flere frøkilder? => Langsigtet (usikker) investering (er NGR vigtig om 15 år?) => Kommer der nye teknikker (vævskultur)? => Markedsfordelene forsvinder, hvis markedet mættes med forædlet frø

21 4. Konklusion og strategiske overvejelser Samlet konklusion: Den langsigtede forædling og fremavl har skabt et kvalitetsgrundlag for juletræsbranchen Den samlede gevinst vil øge frem til , hvor frøproduktionen forventes at kunne dække DK behovet (25 mill planter, dog forudsat optimal udnyttelse af frøet) Markedsfordelene vil holde indtil konkurrenterne udvikler forædlet frø formentlig tidligst 15 år frem i tid Vegetativ formering vil (såfremt den er prismæssig konkurrencedygtig) på kort sigt kunne øge udbuddet af forædlet materiel Det kan give en markedsmæssig fordel dog forudsat at udbuddet begrænses