Poppel dyrkning og tilvækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Poppel dyrkning og tilvækst"

Transkript

1 Skovskolen, IGN ENERWOODS UNIVERSITY OF COPENHAGEN Poppel dyrkning og tilvækst Anders Tærø Nielsen, HedeDanmark A/S; IGN, Københavns Universitet Palle Madsen, Skovskolen, IGN, Københavns Universitet Slide 1

2 Emner Poppelkloner - eksempler Gødskning af poppel på god jord Model for enkelttræets biomasse (tørstof) Nøgletal for OP42 Bevoksningsmodel Poppeldyrkning

3 Poppelkloner - eksempler OP42 - hybrid P. trichocarpa x P. maximowiczii - western balsam poplar / black cottonwood x Japanese/Asian poplar; udviklet af Oxford Paper Company i 1920 erne, USA Testet, robust og almindeligt anvendt klon med højt produktionspotentiale. Godkendt til skovbrug i Danmark. Bedst til længere omdrifter (20-30 år). Muhle-Larsen P. trichocarpa - western balsam poplar / black cottonwood Testet klon med middel produktionspotentiale. Godkendt til skovbrug i Danmark. Max hybrid P. nigra x P. maximowiczii - (europæisk) sort poppel x Japanese /Asian poplar Tyske kloner. Testet med gode resultater. Har en meget hurtig ungdomsvækst. God til korte omdrifter (ca. 10 år). Ikke godkendt til skovbrug. AF2 hybrid P. deltoides x P. nigra - eastern cottonwood x (europæisk) sort poppel Italiensk klon. Har de seneste år vundet udbredelse især i landbruget (omdrift max. 10 år). Ikke godkendt til skovbrug. AF8 hybrid P. deltoides x P. trichocarpa - eastern cottonwood x western balsam poplar Italiensk klon. Har de seneste år vundet udbredelse især i landbruget (omdrift max. 10 år). Der er fundet udbrud af sygdommen poppelbarkbrand i AF 8. Ikke godkendt til skovbrug. 3

4 Poppelklonforsøg m. 36 kloner v. Toftlund og Skave U. B. Nielsen et al etableret i 1991 tyndet og underplantet med bøg i 1998 bekræfter vækst kraft vedr. OP42, Muhle Larsen og Max

5 Poppel- og aspekloner - aktuel afprøvning af nye kloner Lars-G. Stener et al. (in prep) - 3 danske forsøg - 2 x skovkultur Lounkær (Den_F1 og Den_F2); 1forsøg på tør landbrugsjord v. Give (Den_A1) - 15 poppel- og 15 aspekloner i handelen i Sverige - 15 nye aspekloner (Skogforsk s nye) - gennemsnitlig årlig højdevækst 3 år efter plantning 5

6 Poppel- og aspekloner - aktuel afprøvning af nye kloner Lars-G. Stener et al. (in prep) - skovkulturforsøg på Lounkær renafdrift efter nobilis. - foto fra september 2013 sent 3. vækstsæson

7 Gødskning effekt på biomasseproduktion, t/ha år Sammenligning af gødskede parceller med ugødskede parceller på Trolleholm i Skåne, leret tidligere landbrugsjord jord, klon OP42 Tre bevoksninger: 1, 3 og 7 år Gødsket med NPK , 120 kg N/ha Årlig målinger af højde og diameter som er konverteret til biomasse i tons tørstof/ha

8 Gødskning - effekt af gødskning ved forskellig bevoksningsalder - tilsyneladende ikke nogen væsentlig effekt - måske potentiale i gødskning fra kulturanlæg - NB! i praksis ses ofte langsom start på sur skovjord selvom boniteten er OK på længere sigt Gødskning 1 årig bevoks År Gødskning 3 årig bevoks. Gødskning 7 årig bevoks År År

9 Enkelttræets biomasse Modellerene skal bruge DBH og/eller højde som input Der er indsamlet data på 7 forskellige lokaliteter i Jylland og Skåne Klon: OP42 Modellen er lavet for bevoksninger med 1100 til 2500 planter pr. ha. Modellen dækker over et meget stort spænd af boniteter Der er målt på 48 træer i alt Modellen kan håndtere træer fra DBH 1,2 til 41 cm Modellen kan skelne mellem stammebiomasse, grenbiomasse og total overjordisk biomasse Der er indsamlet data på rumtæthed og ekspansionsfaktor

10 Nøgletal OP42 Rumtæthed: Middelværdi = 355 kg/m3, Range kg/m3 Grenkvotient: Middelværdi: 1,2 Range: 1,12-1,3 for hugstmodne træer Range 1,3-2 for unge træer Vandindhold: Middelværdi: 56% Range: 52-60%

11 Bevoksningsmodel (foreløbig) Borekernedata indsamlet på 14 lokaliteter OP42 Jordbunds og bevoksningsdata indsamlet Bevoksningshistorik genskabt Foreløbig model, hvor diameter er beskrevet som funktion af alder og vandtilgængelighed i jorden.

12 Bevoksningsmodel

13 Stamtal i poppel Bevoksningsmodellen bygger på stamtal fra planter/ha. Stamtal for optimering at biomasse udbytte (2 gæt): 1. Et stamtal på 1100 (3 x 3), samt tyndingsfri drift. 2. Et stamtal på 2500 (2 x 2 eller 3 x 1.33) med en tynding ved 9-13 år.

14 Tre eksempler på anvendelse ar enkelttræs modellen og bevoksningsmodellen til bestemmelse af biomasse produktion 1. Knuttorps Skog (1989) i Skåne: Finsandet lerholdig lokalitet med god vandforsyning 1. Knuttorps Mark (1991) i Skåne: Leret landbrugsjord med god vandforsyning 2. Kaptajn Schultz Plantage (1983??) i Midtjylland: Finsandet til sandet lokalitet, med god vandtilgængelighed 3. Gedhus Plantage (1980??) i Midtjylland: Grovsandet lokalitet med dårlig vandtilgængelighed

15 Bestemmelse af stående biomasse og produktionskurver

16 Omdriftsalder i poppel 16

17 Tilvækstmodel for poppel generelt Inddeling i tre kategorier gnst. årlig tilv. t tørstof og vol. /ha år Gode lokaliteter - god adgang til næring og vand: t; m3 Omdriftsalder: år Middelgode lokaliteter ringe adgang til nærings, men god adgang til vand: 6-10 tons t; m3 Omdriftsalder: år Dårlige lokaliteter ringe adgang til næring og vand: Under 6 tons tørstof; < 14 m3 Omdriftsalder år Vækstbestemmende parametre Den altovervejende faktor for poplens tilvækst er tilgængelighed af vand. Næringstilgængelighed er også vigtigt, dog mest i de første år. Etablerings succes har stor indflydelse på poplens gennemsnitlige tilvækst over omdriften.

18 Effekt af stamtal i poppel Vi har kun ældre pilotforsøg, og derfor ikke stærkt data grundlag - men det klare indtryk er, at stamtallet har stor betydning for højdeudvikling og produktion Skoven 8/2013:

19 Effekt af stamtal i poppel Vi har kun ældre pilotforsøg, og derfor ikke stærkt data grundlag - men det klare indtryk er, at stamtallet har stor betydning for højdeudvikling og produktion Skoven 8/2013:

20 Effekt af plantetype i poppel (OP42) Foreløbige resultater af nye forsøg (anlagt 2013) samt indtryk nyere forsøg: Bregentved, Nyskov, Stoholm, landbrugsjord skovkultur Plantetype Overlevelse, Overlevelse, Overlevelse Overlevelse, % variation, % (gnst), % variation, % OP42, container, Ellepot 110 cm3 77 (2014) OP42, 22 cm stikling OP42, 40 cm stikling OP42, barrod Barrodsplanter er de mest robuste; men tæt forfulgt af 40 cm stiklinger 22 cm stiklinger frarådes med mindre man holder MEGET rent Dækrodsplanter OK ved intensiv jordbearbejdning og kort afstand fra planteskole.

21 Hvad med det høje vandindhold? problem ved træ til energi syrefælding? afbarkning v. skovning? sker let ved sommerskovning cellulose? bioraffinaderi? Reducere fjernelsen af næringsstoffer

22 Tak for jeres opmærksomhed

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Hvad kan plantes til de forskellige

Hvad kan plantes til de forskellige Hvad kan plantes til de forskellige formål? Orientering om arter/kloner - fokus på poppel og sitkagran. Af Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen Seniorforsker Thomas

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Popler og asp i Danmark og Sydsverige; valg af art, klon og omdriftslængde. Ulrik Braüner Nielsen, Skov & Landskab Lars Rytter, SkogForsk

Popler og asp i Danmark og Sydsverige; valg af art, klon og omdriftslængde. Ulrik Braüner Nielsen, Skov & Landskab Lars Rytter, SkogForsk Popler og asp i Danmark og Sydsverige; valg af art, klon og omdriftslængde Ulrik Braüner Nielsen, Skov & Landskab Lars Rytter, SkogForsk Oversigt Valg af klon i Sydsverige Hybridasp Poppel Danske klonforsøg

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling

Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling Disposition Min baggrund Frostproblemer Provenienser Gødskning Stamtal/produktion Spørgsmål Baggrund Periode: 1982-2013 (32 sæsoner) Områder: Fyn Holckenhavn

Læs mere

Dækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv

Dækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv Dækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv Udviklingskonference 2016: Dækrodsplanter Skovskolen, IGN Københavns Universitet Martin Briand Petersen & Thomas Mikkelsen www.hededanmark.dk

Læs mere

Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis

Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis Danske Juletræer, Temadage 2015 Gunnar Friis Proschowsky, Naturstyrelsen Nordsjælland Hovedpunkter Fremtidens frøkilder Frøforsyning i Danmark Typer af

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Bioresource-seminar Aarhus Universitet 22. november 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Anders

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås?

Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås? IGN Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås? Jon K. Hansen 1, Erik D. Kjær 1, Ulrik B Nielsen 1, Gunnar Friis Proschowsky 2 1 IGN, Københavns Universitet 2 Naturstyrelsen

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Referat af ekskursion og generalforsamling i Dansk Masurforening afholdt d. 29.august 2015

Referat af ekskursion og generalforsamling i Dansk Masurforening afholdt d. 29.august 2015 Højde, m DBH, cm Referat af ekskursion og generalforsamling i Dansk Masurforening afholdt d. 29.august 2015 Inden generalforsamlingen var der ekskursion til Sjellemosegård og Erik Schwartz. Sjellemosegård.

Læs mere

Klimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen

Klimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen Skovskolen, IGN Klimatilpasset skov Naturmødet 2018, Hirtshals 25. maj kl. 10-11. Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen (pam@ign.ku.dk) Pointer i forhold til dyrkede skove i DK og Verden

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej?

Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej? Skov & Landskab Sponsorer: Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej? Konference: Jagten, vildtet og landskabet Københavns Universitet, Frederiksberg Palle Madsen Torben Lynge Madsen Jagt,

Læs mere

Udbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag?

Udbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Udbud og tilbudsgivning i skovbruget hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Formål med dagens indlæg En hvis mængde af driftsopgaver i skovbruget udbydes i dag i mere eller mindre formelle licitationer,

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Danske Juletræer. 1. Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu.

Danske Juletræer. 1. Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu. Danske Juletræer Temadage 2014 Oplæg: 1 Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu 2 Nye regler på vej for herkomstkontrollen med importeret nordmannsgranfrø 0 Hvor

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

Landmandstræf 2019 DEKALB

Landmandstræf 2019 DEKALB Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma

Læs mere

Forsøg med polske og tyske vinteregeprovenienser. Skovafdeling Chr. Als ejendom St. Lyngdal pltg afd. 3. Kromann, H.K.

Forsøg med polske og tyske vinteregeprovenienser. Skovafdeling Chr. Als ejendom St. Lyngdal pltg afd. 3. Kromann, H.K. university of copenhagen Københavns Universitet Forsøg med polske og tyske vinteregeprovenienser. Skovafdeling Chr. Als ejendom St. Lyngdal pltg afd. 3. Kromann, H.K. Publication date: 2005 Citation for

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Projekt: 2003-0007: den 31.3.2007 Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet

Projekt: 2003-0007: den 31.3.2007 Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet Projekt: 2003-0007: den 31.3.2007 Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet Af seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Skov & Landskab, KU Resume Denne projektrapport

Læs mere

Skovdyrkeren. Nr. 3 Marts Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter

Skovdyrkeren. Nr. 3 Marts Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter Skovdyrkeren Nr. 3 Marts 2011 Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter Skovbrugets rolle i visionen om det fossilfrie Danmark Biomasse udgør en tiendedel af den

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Hugst og tørring af poppel til flis Skov, Simon; Madsen, Palle

Hugst og tørring af poppel til flis Skov, Simon; Madsen, Palle university of copenhagen Hugst og tørring af poppel til flis Skov, Simon; Madsen, Palle Publication date: 2017 Citation for published version (APA): Skov, S., & Madsen, P. (2017). Hugst og tørring af poppel

Læs mere

Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen

Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen Forskellige anbefalinger til nordmannsgran og nobilis Vækst følger en S-kurve Stigningsdel: Juletræer og yngre

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Nyt om provenienser i nordmannsgran

Nyt om provenienser i nordmannsgran Nyt om provenienser i nordmannsgran Temadagene 2010 Af seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Skov & Landskab Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Frøkilder Importerede provenienser Danske

Læs mere

Hyppige og svage hugstindgreb

Hyppige og svage hugstindgreb TROMPET Foto 1. Den ældste bevoksning vi så, afd. 25b. Lidt svagt hugget, men tæt på idealet med pæne kroner. Den er 78 år, 26 m høj, 40 cm i diameter. Stamtal 125/ha og vedmasse 210 m 3 /ha. Skønnet værdi

Læs mere

Anlæg af udhugningsforsøg i sitkagran. Prøveflade MF, Tranum klitplantage afd. III 1b. Klitvæsenet. Henriksen, H.A.

Anlæg af udhugningsforsøg i sitkagran. Prøveflade MF, Tranum klitplantage afd. III 1b. Klitvæsenet. Henriksen, H.A. university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af udhugningsforsøg i sitkagran. Prøveflade MF, Tranum klitplantage afd. III 1b. Klitvæsenet. Henriksen, H.A. Publication date: 1960 Citation for published

Læs mere

Forsøg med polske og tyske vinteregeprovenienser. Odsherred Statsskovdistrikt, Hejede Overdrev afd Kromann, H.K.

Forsøg med polske og tyske vinteregeprovenienser. Odsherred Statsskovdistrikt, Hejede Overdrev afd Kromann, H.K. university of copenhagen Københavns Universitet Forsøg med polske og tyske vinteregeprovenienser. Odsherred Statsskovdistrikt, Hejede Overdrev afd. 1158. Kromann, H.K. Publication date: 2005 Citation for

Læs mere

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Måldiameterhugst i ædelgran

Måldiameterhugst i ædelgran SKOVDYRKNING Måldiameterhugst i ædelgran Træmålingsdata og driftstekniske præstationer ved første hugst Af Jens Peter Skovsgaard (SLU), Kjell Suadicani (Skov & Landskab, KU) og Christian Als (HedeDanmark)

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Analyse af mulighederne i nye træarter og artskombinationer samt intensiveret skovbrug. Palle Madsen, Ulrik Braüner Nielsen

BAGGRUNDSNOTAT: Analyse af mulighederne i nye træarter og artskombinationer samt intensiveret skovbrug. Palle Madsen, Ulrik Braüner Nielsen BAGGRUNDSNOTAT: Analyse af mulighederne i nye træarter og artskombinationer samt intensiveret skovbrug Palle Madsen, Ulrik Braüner Nielsen Skov & Landskab, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns

Læs mere

Bregentved Skovdistrikt

Bregentved Skovdistrikt Bregentved Skovdistrikt Dansk Skovforenings ekskursion 23. maj 2013 Ekskursionen går til den nordlige del af Grevindeskoven ved Algestrup. Indhold Bregentved 3 Bregentved skovdistrikt 4 Punkt 1. Frøplantage

Læs mere

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund

Læs mere

Røde nåle i nordmannsgran - projektideer

Røde nåle i nordmannsgran - projektideer Røde nåle i nordmannsgran - projektideer Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN Lars Bo Pedersen, Danske Juletræer Disposition Skaden Hvad ser vi? Hvad

Læs mere

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter. Nr.

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter. Nr. Skovdyrkeren Nr. 3 Marts 2011 NORD-ØSTJYLLAND Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter Aktuel dyrkning - Juletræer Selvom man har mest lyst til at sidde foran

Læs mere

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet

Læs mere

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration

Læs mere

De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?

De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene? De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene? Vivian Kvist Johannsen, IGN Et par definitioner Langsigtede forsøg: Mere end 5 år En guldgrube: Noget der indbringer mange penge eller

Læs mere

Skovdyrkeren ØST. Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter. Nr. 3 Marts 2011

Skovdyrkeren ØST. Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter. Nr. 3 Marts 2011 Skovdyrkeren Nr. 3 Marts 2011 ØST Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter Mens vi venter på asken er popler så en mulighed? Chalara fraxinea Chalare fraxinea

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Vurdering af omdriftstid på lavskov

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Vurdering af omdriftstid på lavskov AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 14. juni 2019 Journal 2019-760-001255 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Vurdering af omdriftstid på lavskov

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer

Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet Præsenteret af Simon Skov og Morten Ingerslev Indhold Beskrivelse af forsøget

Læs mere

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.

Læs mere

Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)

Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Aktiviteter 214 i projektet: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Arbejdspakke 1: Påvirkning af botanik, produktion, næringsstofniveau og biogas på type-enge

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Stiftelsen Sorø Akademi ved Skovfoged John E. Thestrup

Stiftelsen Sorø Akademi ved Skovfoged John E. Thestrup Stiftelsen Sorø Akademi ved Skovfoged John E. Thestrup Markvandring mandag den 26. maj 2014 Stiftelsen Sorø Akademi Stiftelsen er en privat erhvervsdrivende fond, hvis hovedformål er at drive Sorø Akademis

Læs mere

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien

Læs mere

Markedet for træflis i Danmark.

Markedet for træflis i Danmark. Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag

Læs mere

Er jordforurening med PCB et problem på lokaliteter med PCB-holdige bygninger?

Er jordforurening med PCB et problem på lokaliteter med PCB-holdige bygninger? Er jordforurening med PCB et problem på lokaliteter med PCB-holdige bygninger? Copyright 2011 Grontmij A/S 1 Rune Østergaard Haven Kilde: epa.gov Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Vintermøde,

Læs mere

Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen

Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen Udbyttepotentiale i raps Planteavlsdag januar 2019 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor

Læs mere

Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015

Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015 Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015 Kim Bøhne Kim Bøhne startede i 1982, som skovarbejder i lokalområdet hvor interessen for juletræer hurtig blev vakt. Her så han hurtigt, at juletræer kunne

Læs mere

Økologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler

Økologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Lars Vittrup-Pedersen

Lars Vittrup-Pedersen Lars Vittrup-Pedersen Markvandring tirsdag den 2. juni 2015 Lars Vittrup-Pedersen Lars Vittrup-Pedersen har dyrket nordmannsgran til juletræer for egen regning siden 78. I dag udgør arealet med nordmannsgran

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

MILJØ &GØDSKNING. JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus

MILJØ &GØDSKNING. JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus MILJØ &GØDSKNING JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus MILJØ &GØDSKNING & S TA T O G L A N D B R U G Resultater fra ekskursion til Skåne 26. marts 2018 DEN

Læs mere

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Viden opnået via projekter

Viden opnået via projekter Viden opnået via projekter Ved Hanne Lindhard Pedersen, Gitte Hallengreen Jørgensen og Bjarne H. Pedersen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Reduceret N-optimum ved delt gødskning til kvælstofkrævende sort. Delrapport 2016

Reduceret N-optimum ved delt gødskning til kvælstofkrævende sort. Delrapport 2016 Reduceret N-optimum ved delt gødskning til kvælstofkrævende sort Delrapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Bavn Plantage (Areal nr. 44) Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere