Nyt fra Roesgaard & Partners

Nyt fra Roesgaard & Partners August 2014 Rådgivning - økonomisk vejledning Factoring (belåning af fakturaer) Virksomheden har mulighed for at belåne tilgodehavender fra salg. I praksis betyder det, at virksomheden indgår en aftale med et factoringselskab om, at det udbetaler og evt. forsikrer virksomhedens tilgodehavende fra salg. Ved fakturering gør virksomheden herefter kunderne opmærksom på, at betaling med frigørende virkning skal ske til factoringselskabet. Det betragtes som misligholdelse, såfremt levering ikke har fundet sted, og fakturaerne ikke er fremsendt til kunderne. Eventuel kundebonus, mængde- og kontantrabatter kan også give problemer. En form for tilpasning af forretningsgange er således næsten altid nødvendig i forbindelse med etablering af factoring. Den største fordel er, at der straks bliver frigivet likviditet, og at de reelle debitordage nedbringes. Når virksomheden sælger varer, vil factoringselskabet typisk udbetale 80 % af fakturabeløbet, hvis kundekredit ellers godkendes. De resterende 20 % minus administrationsomkostninger udbetales, når kunden har betalt sit tilgodehavende fuldt ud. En anden fordel opnås ved outsourcing af debitorhåndteringen. Det vil sige, at factoringselskabet overtager registreringen af fakturaer, kreditnotaer og indbetalinger, opfølgningen på manglende betalinger og håndteringen af eventuelle inkassosager. Særlige risikofyldte fakturaer vil factoringselskabet normalt ikke belåne. Ring til os og lad os drøfte dine finansieringsmuligheder. Revision & regnskab indsigt & forståelse Regnskabsmæssig behandling af tilgodehavender Tilgodehavender fra salg Tilgodehavender indregnes regnskabsmæssigt til amortiseret kostpris 1 med fradrag af forventede tab efter en individuel vurdering. Det gælder også, når virksomheden indgår en aftale med et factoringselskab, hvor virksomheden bibeholder risikoen for tab på debitorer, jf. ovenfor. Eventuel kundebonus, mængde- og kontantrabatter fragår i tilgodehavender fra salg. Det samme gælder forventede varereturneringer. Såfremt debitorrisikoen er overdraget til et factoringselskab, anses debitorerne for solgt. Virksomheden har fået betaling og konstateret et eventuelt tab. Derfor vil de belånte fakturaer ikke skulle indregnes som tilgodehavende fra salg regnskabsmæssigt. For at fastlægge det forventede tab på debitorer gennemgår ledelsen indbetalinger fra statusdagen til tidspunktet for regnskabsaflæggelsen og vurderer herefter sandsynligheden for indbetaling af det resterende tilgodehavende på baggrund af regnskabsinformation mv. om kunden. Som følge af forskellen skal factoringsaftalens type, selskabets kontraktlige forpligtelser, pantsætninger og sikkerhedsstillelser noteoplyses. 1 1 Amortiseret kostpris betyder, at nominel værdi tilbagediskonteres f.eks. ved lange kredittider til kunder

Tilgodehavender hos tilknyttede og associerede virksomheder Den amortiserede kostpris medfører i forbindelse med tilgodehavender hos tilknyttede og associerede virksomheder, at koncerninterne udlån i form af mellemregning alene skal indregnes med et beløb svarende til nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme. Er datterselskabet således udelukkende i stand til at tilbagebetale et rentefrit lån om 10 år, kan lånet ikke indregnes til kurs 100 regnskabsmæssigt. Når et tilgodehavende hos tilknyttede og associerede virksomheder først forfalder til betaling 1 år efter balancedagen, og dermed reelt er et anlægsaktiv, skal dette noteoplyses, når tilgodehavendet indregnes som omsætningsaktiv. Det gælder generelt, medmindre tilgodehavendet flyttes fra omsætningsaktiv til anlægsaktiv i balancen. Tilgodehavender hos virksomhedens ejer og ledelse Tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelse for ejer og ledelse, uanset om forholdet er lovligt eller ulovligt, skal også indregnes særskilt. Endvidere noteoplyses: summen af tilgodehavende pr. ledelseskategori lånevilkår, herunder rentefod på 10 % p.a. i forbindelse med ulovlige aktionærlån beløb, der er tilbagebetalt i året lån, der er optaget og indfriet i året Ledelsen skal fastlægge nedskrivningsbehovet på tilgodehavender hos virksomhedens ejer og ledelse. Såfremt der er tale om et ulovligt aktionærlån, skal revisor afgive supplerende oplysninger om, at ledelsen kan ifalde ansvar og eventuel manglende indeholdelse af kildeskat, jf. nedenfor. Periodeafgrænsningsposter (forudbetalte omkostninger) Periodeafgrænsningsposter indeholder omkostninger, der er betalt senest på statusdagen, men som vedrører kommende år. Forudbetalte omkostninger skal således periodiseres regnskabsmæssigt, og indholdet af periodeafgrænsningsposter skal forklares i regnskabet. Ring til os og lad os drøfte den regnskabsmæssige behandling af tilgodehavende. Skat, moms & afgifter - idéer Skattemæssig behandling af tilgodehavender Tilgodehavender fra salg Skattemæssigt har virksomheder fradrag for tab på vederlagsfordringer. Det vil sige tilgodehavender, som er opstået som følge af virksomhedens salg af varer og tjenesteydelser. Selskaber kan få fradrag for tab på vederlagsfordringer, når tabet er konstateret endeligt, medmindre lagerprincippet er valgt. Det gør selskaber typisk. Selskaber har således fradrag for forventede tab på debitorer opgjort efter normale regnskabsmæssige principper. Personligt erhvervsdrivende i virksomhedsordningen kan derimod først få fradrag for tab på vederlagsdebitorer, når tabet er konstateret endeligt. Det betyder, at den regnskabsmæssige og skattemæssige værdiansættelse af debitorer er forskellig for personligt erhvervsdrivende. Eventuel beregnede bonusser og rabatter til kunder fragår i tilgodehavender fra salg. Det samme gælder forventede varereturneringer. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder Selskaber har ikke fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber, medmindre der er tale om valutakurstab. Koncernforbundne selskaber er selskaber, der kan sambeskattes, eller selskaber, hvor samme aktionærkreds ejer mere end 50 % af kapitalen eller stemmerne. 2

Såfremt selskaber ikke sambeskattes, kan tab på vederlagsfordringer og renter fratrækkes, når tabet er konstateret endeligt. I den forbindelse skal opmærksomheden henledes på, at fordringer, som i første omgang har været vederlagsfordringer, skifter karakter til fordringer på koncernforbundne selskaber, hvis tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder ikke forfølges på samme måde som almindelige tilgodehavender fra salg. Særligt omkring renter Koncerninterne mellemregninger skal normalt forrentes med diskontoen + 4 %. Rentefrihed kan dog accepteres, når låntager er åbenbart insolvent, og rentekravet må anses for uerholdeligt. Det gælder også ved persons udlån til selskab. Man indtægtsfører således ikke renter, der allerede er tabt. Der gælder dog en skærpet bevisbyrde for långiver i relation til låntagers åbenbare insolvens, da rentefrihed ikke er et sædvanligt forretningsmæssigt vilkår. Det forhold, at selskabet har negativ egenkapital, betyder ikke, at det kan betragtes som åbenbart insolvent. Det er ikke afgørende, om selskabet vil kunne tilbagebetale hele lånet, men alene om selskabet vil være i stand til at betale forrentningen af lånet. Rentefrihed accepteres normalt også mellem sambeskattede selskaber, da manglende rentebetaling er udtryk for et tilskud, som er skattefrit for låntager og ikke fradragsberettiget for långiver. Tilgodehavender hos virksomhedens ejer og ledelse Tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelse for fysiske personer, som direkte eller indirekte kontrollerer et selskab (hovedaktionærer), beskattes på udbetalingstidspunktet eller tidspunktet for sikkerhedsstillelse. Det sker som løn eller udbytte. Selskabet har pligt til at indeholde A-skat eller udbytteskat, ligesom selskabet har fradrag for personaleomkostninger og beskattes af renteindtægter på normal vis. Ovenstående betyder kort sagt, at tilgodehavender hos virksomhedens ejer og ledelse behandles som forudbetalt løn eller udbytte. En forudbetaling i f.eks. 2014 udlignes i praksis ved, at hovedaktionæren i efterfølgende perioder ikke får udbetalt løn eller udbytte svarende til aktionærlånet. Desuden tilbagebetaler hovedaktionæren kildeskat, som selskabet skulle have indeholdt og afregnet til SKAT. Selskabet omposterer tilgodehavendet til løn eller udbytte i 2014 og efterregulerer sin indberetning heraf til SKAT vedrørende 2014. Er der tale om løn, betyder det, at selskabet får fradrag for personaleomkostninger i 2014, og at hovedaktionæren bliver beskattet af lønnen i 2014. Periodeafgrænsningsposter (forudbetalte omkostninger) Forudbetalte omkostninger skal skattemæssigt periodiseres, medmindre de vedrører en periode på højst 12 måneder i år og næste år. Forudbetalte omkostninger som f.eks. husleje og forsikring vedrørende perioden 1. oktober 2014-30. september 2015 kan således fratrækkes skattemæssigt i 2014. Momsmæssig behandling af tilgodehavender For at få momsmæssigt fradrag for tab på fordringer under 3.000 kr. inkl. moms skal kunden forgæves være blevet rykket, og handelsforbindelsen skal være ophørt. Det er ikke nødvendigt, at tabet er endeligt konstateret, når omkostninger ved inddrivelse ikke står i rimeligt forhold til fordringens pålydende. Det samme forventes at komme til at gælde tab på fordringer over 3.000 kr. inkl. moms, da SKAT netop nu har styresignal i høring, hvor det tilkendegives, at det ikke er en betingelse, at fordringen er forsøgt inddrevet af ekstern inkassofirma. Virksomheder, der har undladt at foretage regulering af tab på fordringer over 3.000 kr. fra juni 2010 og frem, må således formodes at kunne anmode om genoptagelse, såfremt styresignalsudkastet bliver godkendt i uændret form. Ring til os og lad os drøfte skatte- og momsmæssig behandling af tilgodehavender. 3

Moms - kort nyt Nye regler pr. 1. juli 2014 ved handel med elektronisk udstyr Fra 1. juli 2014 indføres såkaldt omvendt betalingspligt, hvor køber betaler momsen ved indenlandsk handel med elektronisk udstyr. Formålet med reglerne er at forhindre momskarruselsvig, hvor sælger opkræver salgsmoms, men glemmer at få afregnet moms til SKAT. Regelsættet bruges eksempelvis allerede i forbindelse med metalskrot. De nye regler om omvendt betalingspligt ved handel med elektronisk udstyr indebærer en række udfordringer for sælger og køber, herunder ved fakturering, bogføring og momsangivelse. Virksomheder, herunder ikke momsregistrerede virksomheder, som fremover køber elektronisk udstyr, skal lade sig momsregistrere for at kunne afregne salgsmomsen til SKAT ved køb uden moms. Alternativt kan de overveje køb af elektronisk udstyr i detailhandlen, hvor der er tillagt moms. Vi anbefaler derfor, at virksomheder, der handler med de ovennævnte varer, får afklaret: om man er omfattet af de nye regler hvordan man i givet fald rent praktisk får indrettet sig efter de nye regler ikke mindst i forhold til tilpasnin ger af forretningsgange, fakturalayout, bogføring og indberetning på momsangivelsen. De varer som er omfattet af de nye regler: Mobiltelefoner Integrerede kredsløbsanordninger Spillekonsoller Bærbare pc er, tablets og lignende. Ring til os og lad os drøfte, hvad de nye regler betyder for din virksomhed. Momsreguleringsforpligtelse ved anskaffelse af nyt IT-system Sælger skal fra 1. juli 2014 fakturere sådanne varer uden moms ved salg til andre danske virksomheder. Sælger skal bl.a. være opmærksom på, at fakturaen ikke må indeholde moms efter de nye regler, at købers momsregistreringsnummer og teksten omvendt betalingspligt - køber afregner momsen skal fremgå. Køber skal afregne 25 % salgsmoms til SKAT. Køber kan dog samtidigt fradrage denne moms som købsmoms, i det omfang købet af det elektroniske udstyr vedrører køberens momspligtige aktiviteter. Detailhandelsvirksomheder, der overvejende sælger til private, er undtaget fra de nye regler. Ved køb i detailhandelsvirksomheder er der derfor som udgangspunkt fortsat tillagt moms. Der hviler en såkaldt momsreguleringsforpligtelse på ydelser på samme måde som på driftsmidler, når anskaffelsesprisen er over 100.000 kr. ekskl. moms. De nye regler omfatter anskaffelse eller fremstilling af ydelser som f.eks. software og rettigheder efter 1. juli 2014. Vi anbefaler derfor, at virksomheder, der f.eks. anskaffer et nyt IT-system, sikrer sig, at de fremover kan opgøre momsreguleringsforpligtelsen ved ydelser. Det kan ske ved markering af de enkelte immaterielle anlægsaktiver i anlægskartoteket. En momsreguleringsforpligtelse bortfalder for ydelser og driftsmidler efter 5 år. I perioden udløses forpligtelsen kun ved ophør/salg af virksomhed eller ved ændret anvendelse af investeringsgoder. Momsreguleringsforpligtelser oplyses almindeligvis 4

ikke i årsrapporten, der aflægges med fortsat drift for øje. I forbindelse med salg af virksomheder er det dog væsentligt at få opgjort og informeret SKAT korrekt omkring overdragelse af forpligtelsen til køber, således at SKAT ikke efterfølgende kan rejse krav mod sælger om tilbagebetaling af et tidligere momsfradrag. Momsreguleringsforpligtelsen er ikke kun væsentlig i forbindelse med ydelser og driftsmidler, men også i forbindelse med ejendomme, hvor forpligtelsen først bortfalder efter 10 år. Dette er i øvrigt en udvidelse af bogføringslovens krav til opbevaring af bilagsmateriale fra 5 til 10 år. Ring til os og lad os drøfte, om du har en korrekt registrering af eventuelle momsreguleringsforpligtelser. Momsafregning i forbrugsland ved salg af elektroniske ydelser Danske virksomheder, som sælger elektroniske ydelser, teleydelser samt radio- og tv-spredningstjenester til private, vil fra 1. januar 2015 skulle afregne moms i det land, hvor forbrugeren er bosat. Ændringen betyder som udgangspunkt, at virksomheder skal registreres i alle de EU-lande, hvor de afsætter elektroniske ydelser. For at lette administrationen indføres der en One Stop Shop-ordning. Det væsentligste i ordningen er, at virksomheder kan undgå momsregistreringer i alle forbrugslande ved at bruge ordningen i Danmark til at angive og betale skyldig moms i EU-lande, hvor de ikke er etableret, men har privatkunder. Reglerne har bl.a. til formål at minimere den konkurrencemæssige fordel, som virksomheder, etableret i EUlande med en lav momssats, har. Ring til os og lad os aftale et momsreview. 5