Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø
Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis anno 2009
Danmark Skov- og hedeland Pleje giver brud i successionen Sø mose skov Eng rørskov skov Markjord højstaudesamfund skov Opblomstring af eng og overdrev pga. gamle driftsformer Overdrev og enge
Forskellige naturtyper De tørre Overdrev Hede De våde Strandeng Fersk eng Mose Sø og vandløb
Overdrev Overdrev er ifølge vejledningen til loven naturligt veldrænede, vedvarende græsarealer, hvilket vil sige tørbundsarealer med lysåben græs- og urtevegetation, der aldrig eller kun meget sjældent har været pløjet op. Overdrev er oftest præget af afgræsning og ofte beliggende på kuperet eller andet højt terræn. Overdrev kan være græssede, slåede eller uudnyttede. Overdrev kan være delvis tilgroede med krat og enkelte store træer. Der er mange blomstrende urter på overdrev og normalt en stor artsrigdom (biodiversitet).
Overdrev
Hede Heder forekommer på mager jordbund og kendes oftest på lyng og andre dværgbuske, men der findes dog mange forskellige hedetyper. Heden er typisk mere næringsfattig end overdrevet og engen. Heden forsvinder ved manglende pleje i form af afgræsning, afhøstning eller afbrænding. Heden er meget sårbar overfor ammoniakdeposition.
Hede
Strandeng Engstrækninger ved kysten. Relativt flade, lavtliggende, og kystnære arealer med en naturlig og i nogen grad saltpåvirket vegetation bestående af græsser, halvgræsser og urter. I inddigede områder evt. med salttålende planter.
Strandeng
Ferske enge Ferske enge opdeles typisk i natur- og kulturenge, og afgøres af omlægningshyppigheden. Naturenge er kun meget sjældent om lagte, medens kulturenge omlægges hvert 5.-7. år. Engene er beliggende på relativt lavtliggende og oftest relativt fugtige arealer, typisk i forbindelse med ådale eller omkring søer og moser. Plantesamfundet på engen er som for overdrevet lysåbent med græsser og urter, græsserne normalt dominerende, men igen med en forholdsvis stor artsrigdom. For at undgå tilgroning skal engen afgræsses eller slåes.
Ferske enge
Beskyttelse af naturtyperne Naturbeskyttelseslovens 3 der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse naturtyper Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, 7 Bufferzone I Bufferzone II Generel reduktion
Bufferzone I 300 m omkring sårbart område Højmoser Lobeliesøer Hede Overdrev Nyetablering af staldanlæg ikke tilladt Ved udvidelse eller ændring af eksisterende, må der ikke ske nogen meremission af ammoniak fra stalden.
Bufferzone II Ammoniakdepositionen på de sårbare områder må ikke overstige 0,7 kg N/ha pr år (kun ansøger) 0,5 kg N/ha pr år (1 ejendom ud over ansøger) 0,3 kg N/ha pr år ( mere end 1 ejendom ud over ansøger) Nedfældning af gylle på udbringningsarealerne
Generel reduktion 25 % reduktion ved ændring og udvidelse Skal sænke baggrundsbelastningen på sigt. I forhold til referencegulvsystemer og normtal 2005/2006 Spaltegulv med linespil for kvæg Delspaltegulv for svin Undtagelser Mere end 40 % græs i grovfoderrationen (15 %) Udegående dyr Rene dybstrøelsesstalde (15 %)
Ammoniakkens virkning Hvad er det ammoniakken gør? Forsuring? Gødskningsvirkning Medfører en forvridning i konkurrencen mellem de enkelte arter til fordel for arter med stor konkurrenceevne Typisk for næringsfattige naturtyper er, at de består af arter, som er konkurrence svage lever i næringsfattige, stabile miljøer klarer stress i form af fx græsning, salt, tørke osv. har en lav vækstrate.
Pleje Sikrer, at der er stresstilstand på arealet Fjerner/omfordeler næringsstoffer Kan hindre opvækst af vedplanter
Plejetyper Afgræsning alle, men især overdrev og hede Afbrænding, kontrolleret hede Høslæt enge, gerne sammen med afgræsning Fældning af vedplanter førstegangs pleje, efterfulgt af kontinuer pleje Afpudsning kun brakarealer, fjerner ikke næringsstoffer
Problemer for pleje Det handler om penge ikke rentabelt for små tilskud Besværlige arealer svære at hegne ingen vand til dyrene ingen tilladelse til kalveskjul og tilskudsfodring Ingen græsningsdyr
For deres skyld: www.græsning.dk