Vejledning om fødevarekædeoplysninger

Relaterede dokumenter
Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen

Slagtehus-nyt december 2012

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Fødevarekædeoplysninger

VEJ nr 9294 af 06/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj Trikinvejledningen. Indholdsfortegnelse

BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET

Bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 1

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder J.nr /NLN/CAM

National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation:

BEK nr 953 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2019

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr

Bekendtgørelse nr af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr /KISE

Vejledning for Grønland om udstedelse af certifikater for dyr og animalske produkter

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1)

Guide til den nye EU Hestepasforordning (2015/262) 1. Den nationale hestedatabase udbygges med fremadrettet krav om registrering af alle heste.

Side 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer

Vejledning til bekendtgørelse nr. 544 af 28. maj 2014 om trikinundersøgelse af kød. (Trikinvejledningen)

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

Transaktionen er gennemført i forkert valuta

Oversigt over eksportrestriktioner

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Notat om sagen vedrørende hestekød deklareret som oksekød i færdigretter i EU

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

BEK nr 1488 af 20/11/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 19. januar Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin.

Transkript:

Vejledning om fødevarekædeoplysninger Miljø- og Fødevareministeriet (Fødevarestyrelsen) Vejledning om fødevarekædeoplysninger 1. Indledning Fødevarekædeoplysninger er oplysninger, der skal sendes med dyr, der skal slagtes og anvendes som fødevarer. Reglerne gælder for alle dyrearter undtagen vildtlevende vildt. Vejledningen retter sig især til besætningsejere og slagterier, men beskriver også embedsdyrlægens (i kødkontrollen og i veterinærsektionen) kontrol med fødevarekædeoplysninger. 1.1 Vejledningens indhold Vejledningen omfatter: Reglerne om fødevarekædeoplysninger og hvilke informationer om fødevarekæden, slagteriet skal have modtaget, før dyrene må slagtes. De fødevarekædeoplysninger, der skal afgives, når dyr sendes til slagtning enten direkte fra en besætning eller via en handelsmand. Nogle af de måder, man kan afgive fødevarekædeoplysninger på. Embedsdyrlægens kontrol med, at kravene om information om fødevarekæden er overholdt. Desuden er der i bilaget til vejledningen en skabelon til en erklæring om afgivelse af fødevarekædeoplysninger. Den kan anvendes af besætningsejere i de tilfælde, hvor de elektroniske indberetningssystemer ikke kan anvendes, og i de tilfælde, hvor besætningsejere ikke har mulighed for at afgive fødevarekædeoplysninger elektronisk via fx Landbrugsindberetning.dk 1.2 Formålet med fødevarekædeoplysninger Formålet med fødevarekædeoplysninger er at sikre, at alle slagtedyr bliver undersøgt og behandlet i forhold til den måde, de er produceret på, og at fødevarekontrollen kan spore oplysninger af betydning for fødevaresikkerheden. Informationen om fødevarekæden skal være en hjælp for slagteriet til at tilrettelægge slagtearbejdet, og for embedsdyrlægen til at afgøre hvilke inspektionsprocedurer, der er behov for. 2. Hvilke fødevarekædeoplysninger skal man afgive? Følgende oplysninger skal afgives før slagtning: a) Oprindelsesbedriftens status eller den regionale dyresundhedsstatus b) Dyrenes sundhedsstatus c) Veterinærlægemidler eller andre behandlinger, som dyrene har fået i løbet af en relevant periode, når tilbageholdstiden har været på over 0 dage, samt behandlingsdato og tilbageholdelsestider d) Forekomst af sygdomme, der kan påvirke kødets fødevaresikkerhedsmæssige status

e) Resultater af prøver fra dyrene, hvis de er relevante for beskyttelsen af folkesundheden. Resultater af andre prøver, der er udtaget med henblik på diagnose af sygdomme, der kan påvirke fødevaresikkerheden, herunder prøver, der er taget som led i overvågning og bekæmpelse af zoonoser og restkoncentrationer f) Relevante rapporter om tidligere inspektioner før og efter slagtning af dyr fra samme oprindelsesbedrift, herunder især embedsdyrlægens rapporter g) Produktionsdata, når disse kan give oplysninger om forekomsten af sygdomme h) Navn og adresse på den privatpraktiserende dyrlæge, der sædvanligvis tilser oprindelsesbedriften. Oplysninger nævnt under d), e) og f) kan fx være oplysninger om brucellose og tuberkulose. Andre eksempler kan være: Om en besætning er fri for sygdomme, under mistanke eller smittet (for eksempel mistanke om TB) Om en besætning er under offentligt tilsyn (OT) Passersedler Salmonellaniveautildeling for svin Salmonella Dublin-niveautildeling for kreaturer Mht. trikiner, oplysninger om svin kommer fra besætninger med kontrollerede opstaldningsforhold. Dette vil sige, at svinene er opdrættet uden kontakt til den vilde fauna, og den risiko der i den forbindelse kan være for indslæbning af sygdom til besætningen. Verandastalde og andre staldsystemer uden tætsluttende ydermure, tage, trådnet mv. kan ikke betragtes som kontrollerede opstaldningsforhold. Analyseresultater på prøver, som er blevet undersøgt for restkoncentrationer af veterinære lægemidler, pesticider, hormoner m.m. Eventuelle relevante oplysninger, som besætningsejeren har fået fra sin praktiserende dyrlæge. Er der yderligere forhold, som vil kunne have betydning for fødevaresikkerheden, skal dette også fremgå af fødevarekædeoplysningerne. Som eksempler kan nævnes en knækket kanyle i et dyr, forekomst af sygdom, som kan overføres via fødevarer fx tuberkulose, mistanke om eller påvist forgiftning af dyr i sendingen ol. Desuden skal besætningsejeren altid vurdere, om dyrene er raske og trives. Dette gælder for alle leverance af dyr til slagtning. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag II, afsnit III 2.1. Oplysninger, der kan udelades Oplysninger nævnt under a), b), f) og h) kan undlades, hvis slagteriet allerede har kendskab til disse oplysninger. Oplysninger nævnt under a), b), f) og g) kan undlades, hvis producenten erklærer, at der ikke er nogen relevante oplysninger at indberette. Oplysningerne kan afgives ved elektronisk dataudveksling eller i form af en erklæring, der er underskrevet af besætningsejeren. 3. Besætningsejerens ansvar Det er slagteriets ansvar, at fødevarekædeoplysningerne foreligger til kontrol forud for slagtning af dyr. Besætningsejeren er dog ansvarlig for, at disse oplysninger stilles til rådighed for slagteriet. Fødevarekædeoplysninger skal afgives for hver leverance af dyr, der skal slagtes. Oplysningerne skal afgives af en person, der har kendskab til forholdene i besætningen, og de skal afgives, inden dyrene sendes til slagtning.

Dette gælder også ved forsendelse af dyr til andre EU-lande. Her skal besætningsejeren medsende nøjagtig de samme oplysninger, som når dyrene slagtes i Danmark. Reglerne for afgivelse af fødevarekædeoplysninger er ens i hele EU. Oplysningerne skal som udgangspunkt være slagteriet i hænde senest 24 timer før, dyrene ankommer til slagteriet. Oplysningerne kan dog også ledsage dyrene til slagteriet, hvis slagteriet på forhånd har accepteret det og i øvrigt har systemer, som sikrer, at hensynet til fødevaresikkersikkerheden ikke lider under den senere afgivelse af de krævede oplysninger. Hvis fødevarekædeoplysningerne kan medføre alvorlige forstyrrelser af slagteriets aktivitet, skal besætningsejeren sørge for at meddele det til slagteriet i god tid, inden dyrene ankommer. Det kan fx være oplysning om salmonellaniveau 3 for svin. Hygiejneforordningen for animalske fødevare, bilag II, afsnit III, punkt 7, 2. afsnit Hvis fødevarekædeoplysningerne ikke modtages på slagteriet, må dyrene ikke slagtes. Besætningsejere skal være opmærksomme på, at hvis dyr sælges til levebrug, og hvis køberen har til hensigt at få dyrene slagtet inden for en kortere tidsperiode, så skal fødevarekædeoplysninger følge med dyrene. 3.1. Indlevering af heste eller opdrættet vildt til slagtning Hvis en besætningsejer indleverer heste, skal hestene udover de almindelige fødevarekædeoplysninger ledsages af et pas. Se også afsnit 5 om slagteriets ansvar og afsnit 7 om embedsdyrlægens ansvar. Hvis en besætningsejer indleverer opdrættet vildt til slagtning på slagteri, skal vildtet ledsages af en ejer-erklæring og et sundhedscertifikat, som kan downloades fra Fødevarestyrelsens hjemmeside, https://www.foedevarestyrelsen.dk/selvbetjening/blanketter/sider/ejererklæring-ogsundhedcertifikat.aspx Når man anvender dette dokument, anses kravene om afgivelse af fødevarekædeoplysninger samtidig for opfyldt. 3.2. Nødslagtede dyr Besætningsejere skal også afgive fødevarekædeoplysninger for dyr, der er blevet nødslagtet. Derudover skal der udfyldes og underskrives en ejer dyrlægeerklæring, som ledsager dyret til slagteriet. Man kan downloade skabelonen til en ejer-dyrlægeerklæring fra Fødevarestyrelsens hjemmeside, www.foedevarestyrelsen.dk/selvbetjening/blanketter/sider/noedslagtning-eller-slagtning-udenfor-slagteri-ejer-ogdyrlaegeerklaering.aspx 3.3. Fejl i afgivne oplysninger Hvis dyr allerede er afsendt til slagteriet, og besætningsejeren efterfølgende opdager fejl i erklæringen eller de elektronisk afgivne oplysninger, skal ejeren straks kontakte slagteriet, så dette kan korrigere oplysningerne. 4. Hvordan afgives fødevarekædeoplysninger? Fødevarekædeoplysninger kan afgives på flere forskellige måder. I dette afsnit nævnes nogle af disse måder, og diverse brancheorganisationer supplerer med yderligere måder. Måden, fødevarekædeoplysninger afgives på, er ikke vigtig. Det vigtige er, at alle de relevante oplysninger afgives for hver leverance af dyr. For leverancer af fjerkræ til slagtning kan oplysninger om fødevarekæden fx afgives elektronisk via et af branchens kvalitets- og dokumentationssystemer Kvalitet i Kyllingeproduktionen (KIK) eller Assured Chicken Quality Programme (ACQP).

For leverancer af svin og kvæg kan oplysninger om fødevarekæden fx afgives elektronisk via Landbrugsindberetning.dk. Fødevarekædeoplysningerne kan også afgives ved at udfylde og underskrive en erklæring, som skal følge dyrene. Erklæringen kan anvendes for leverancer af alle dyrearter, og den findes både på dansk og engelsk. En skabelon til erklæringen findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside: www.foedevarestyrelsen.dk/selvbetjening/blanketter/sider/erklaering-om-foedevarekaedeoplysninger.aspx Skabelonen findes desuden som bilag til denne vejledning. 5. Slagteriets ansvar Slagteriet skal sørge for at få de relevante fødevarekædeoplysninger fra besætningsejeren. Ud fra fødevarekædeoplysningerne skal slagteriet beslutte, om det kan modtage dyrene til slagtning. Modtagelsen af fødevarekædeoplysningerne skal være en del af slagteriets HACCP-baserede egenkontrol. I praksis betyder det, at slagteriet skal bede om at få fødevarekædeoplysningerne fra besætningsejeren, modtage oplysningerne og kontrollere, at oplysningerne for de aktuelle slagtedyr er uden fejl og mangler. Det indebærer også, at slagteriet skal sikre, at fødevarekædeoplysningerne omfatter alle de nødvendige informationer. Slagteriet skal ligeledes kontrollere de pas, der ledsager heste, for at sikre, at hesten(e) er bestemt til slagtning til konsum. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag II, afsnit III, punkt 8 5.1. Slagteriets dokumentation Slagteriet skal sørge for at have skriftlige procedurer for håndteringen af fødevarekædeoplysninger og skal kunne dokumentere, at oplysningerne for alle slagtedyr er kontrolleret, og at der om nødvendigt er ageret herpå. Der er ikke specifikke krav til udformningen af dokumentationen. Det kan være en dateret afkrydsning i et skema eller anden markering, som fx en angivelse af dato og underskrift/initialer på erklæringerne. For slagterier, der modtager fødevarekædeoplysninger via eget tilmeldingssystem, anses køresedlen som dokumentation for, at besætningsejeren har afgivet de relevante oplysninger. De relevante fødevarekædeoplysninger skal være indhentet senest, når dyrene modtages, og slagteriets aktiviteter skal tilrettelægges under hensyntagen til oplysningerne. Det kan fx være oplysning om salmonellaniveau 3 for svin. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag II, afsnit III, punkt 2 og 7, 1 samt 7,2. 5.2. Manglende fødevarekædeoplysninger Hvis dyr leveres uden fødevarekædeoplysninger, skal slagteriet have procedurer for håndtering af disse dyr. Embedsdyrlægen kan tillade, at dyr slagtes, selv om informationerne om fødevarekæden ikke foreligger, forudsat at informationerne tilvejebringes, inden slagtekroppen(e) godkendes til konsum. Dette kan ske fx i tilfælde af systemnedbrud, der forhindrer udtræk af de indberettede oplysninger. 5.3. Information til besætningsejeren

Slagteriet skal give meddelelse til besætningsejere om relevante oplysninger, fx oplysninger om sygdomsfund, der har betydning for fødevaresikkerheden. Alt efter oplysningernes vigtighed kan tilbagemeldingen afgives telefonisk eller på skrift. Ved smitsomme husdyrssygdomme fx skal tilbagemeldingen foretages straks. 6. Slagteriets orientering af embedsdyrlægen Når slagteriet har evalueret de relevante fødevarekædeoplysninger og besluttet at modtage dyrene, skal slagteriet straks og senest samtidig med modtagelsen af dyrene gøre oplysningerne tilgængelige for embedsdyrlægen. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag II, afsnit III, punkt 5 Slagteriet skal meddele alle oplysninger (herunder fx modtagne passersedler), der giver anledning til sundhedsmæssige overvejelser, til embedsdyrlægen inden inspektion før slagtning (AM-kontrol). Slagteriet skal også forelægge embedsdyrlægen de modtagne fødevarekædeoplysninger, hvor oplysningerne kan medføre alvorlige forstyrrelser af slagteriets aktivitet. I sådanne tilfælde må slagtning og slagtemæssig behandling af dyrene ikke finde sted, før embedsdyrlægen har tilladt det. Endvidere skal slagteriet ved modtagelse af nye, relevante informationer om fødevarekæden forelægge disse oplysninger for embedsdyrlægen. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag II, afsnit III, punkt 7, 3 Slagteriet skal straks underrette embedsdyrlægen, hvis der kommer dyr til slagtning uden fødevarekædeoplysninger. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag II, afsnit III, punkt 6 Slagteriet skal overdrage hestepas til embedsdyrlægen, hvis slagteriet vælger at modtage heste til slagtning. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag II, afsnit III, punkt 8 7. Embedsdyrlægens ansvar 7.1 Kødkontrollen Det er embedsdyrlægens ansvar at kontrollere, at slagterierne overholder reglerne om fødevarekædeoplysninger. Embedsdyrlægen skal kontrollere, at fødevarekædeoplysningerne er modtaget og håndteret i overensstemmelse med reglerne, og at slagteriet har skredet ind, hvor det er nødvendigt. Desuden skal embedsdyrlægen kontrollere, at dyr ikke slagtes, medmindre slagteriet er i besiddelse af og har kontrolleret informationer om fødevarekæden Embedsdyrlægen skal konsekvent meddele slagteriet om relevante oplysninger, fx oplysninger om sygdomsfund, der har betydning for fødevaresikkerheden. Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afsnit II, kapitel I, 2a Embedsdyrlægen skal gennemføre kontrol med slagteriets håndtering af fødevarekædeoplysninger. Kontrollen skal gennemføres ved audit og ved stikprøvevis tilsyn. Ved audit kan embedsdyrlægen fx anmode om at få fremlagt fødevarekædeoplysninger for en eller flere slagtedage for at kontrollere, om der er indhentet oplysninger for alle dyr, der er slagtet de pågældende dage. Desuden skal embedsdyrlægen kontrollere, om slagteriet har ageret, når det har været nødvendigt.

Embedsdyrlægen skal kontrollere/verificere, om afgivne fødevarekædeoplysninger er gyldige og pålidelige. Embedsdyrlægen skal altid forud for slagtning af heste gennemføre eller føre tilsyn med kontrollen af hestes identifikation, forinden der foretages endelig bedømmelse af, om hesten kan slagtes med henblik på konsum. Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afsnit II, kapitel III, punkt 1 Når embedsdyrlægen foretager inspektion før og efter slagtning, skal der tages hensyn til resultatet af kontrollen med fødevarekædeoplysninger, fx oplysninger om anvendt medicin eller sygdomsstatus. Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afsnit I, kapitel II, del A Embedsdyrlægen kan tillade, at dyr slagtes, selv om informationerne om fødevarekæden ikke foreligger, forudsat at informationerne tilvejebringes, inden slagtekroppen(e) godkendes til konsum, fx i tilfælde af systemnedbrud, der forhindrer udtræk af de indberettede oplysninger. Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afsnit II, kapitel II, punkt 2 Relevante rapporter om tidligere inspektioner før og efter slagtning af dyr fra samme oprindelsesbedrift, herunder især embedsdyrlægens rapporter skal være omfattet af fødevarekædeoplysningerne. Eksempel på sådanne rapporter kan være: Analyseresultater på CKL/BU prøver Mistanke om smitsom sygdom eller zoonose Andre relevante forhold, som har dyresundheds-og fødevaresikkerhedsmæssig betydning, eller hvor man vurderer, at forholdet kan hjælpe landmanden med at forbedre sundhedssituation i besætningen (fx kontakt til landmanden ved kassation af dyr fra hans besætning grundet ondartet lungesyge) eller fordi det er vigtigt, at landmanden ved levering af dyr til næste slagtning igen videregiver vigtig information til slagteriet (for eksempel mistanke om brug af forbudte stoffer, mistanke om forgiftning m.m.) Embedsdyrlægen skal give tilbagemelding til oprindelsesbedriften om relevante inspektionsresultater fra AM/PMkontrollen. Hertil kan modellen i Kommissionens forordning (EF) Nr. 2074/2005, af 5. december 2005, tillæg til bilag I bruges. 7.2 Veterinærkontrollen Det er embedsdyrlægens ansvar at kontrollere, at dyr, der skal sendes til slagtning for eksempel via samlestalde, er ledsaget af fødevarekædeoplysninger. Embedsdyrlægen skal kontrollere, om alle de korrekte oplysninger fra afsendelsesbedriften medsendes, samt at yderligere oplysninger, som kan vedrøre dyrenes ophold i samlestalden, også medsendes. Det samme gør sig gældende, hvis dyrene er blevet opkøbt af en handelsmand, for derefter at blive videresolgt. Kommissionens forordning (EF) Nr. 2074/2005, af 5. december 2005, bilag I, afsnit II, kapitel I, nr. 2 Fødevarekædeoplysningerne skal være afgivet af en person, der har kendskab til de forhold dyrene har levet under forud for afsendelsen. Kommissionens forordning (EF) Nr. 2074/2005, af 5. december 2005, bilag I, afsnit II, kapitel I, nr. 2 a og b.

Hvis dyrene afsendes til slagtning i en anden medlemsstat, skal de kompetente myndigheder på afsendelsesstedet og slagtestedet samarbejde for at sikre, at oplysningerne fra den ansvarlige, der foretager afsendelsen, er let tilgængelige for den slagterileder, der modtager dem. Kommissionens forordning (EF) Nr. 2074/2005, af 5. december 2005, bilag I, afsnit II, kapitel I, nr. 3 Embedsdyrlægen er ansvarlig for at meddele de relevante inspektionsresultater til de kompetente myndigheder, når dyrene er opdrættet på en bedrift i en anden medlemsstat. Hertil skal modellen i Kommissionens forordning (EF) Nr. 2074/2005, af 5. december 2005, bilag I, sektion II, kapitel II, stk. 2 bruges. Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9503 af 19. september 2013 om fødevarekædeoplysninger. Fødevarestyrelsen den Bilag 1 (ændres også elektronisk!!)

Erklæring om fødevarekædeoplysninger for svin, kvæg, får, geder, heste m.v. som skal afgives hver gang, der sendes dyr til slagtning: Dyreart (svin, kvæg, får, geder, heste m.v.) Animal species (pigs, cattle, sheep, goats, horses, etc.) Tierarten (Schweine, Rinder, Schafe, Ziegen, Pferde, etc.) Antal dyr i alt: Total number of animals: Gesamtzahl der Tiere: CHR-nummer: Besætningsnummer: Herd number: Herdennummer: Identifikationsnumre på dyrene (evt. separat liste): Identification numbers (attach separate list): Kennnummern (separat angeben): Identifikation af besætning/flok/bur (hvis relevant): Adresse: Address: Adresse: Besætningsejer: Owner: Besitzer: Navn: Name: Name: Adresse: Address: Adresse: Slagteriets/Slagteriselskabets navn: Name of the slaughterhouse: Name des Schlachthofes: Undertegnede besætningsansvarlige erklærer herved på tro og love, at de fødevarekædeoplysninger, der fremgår af dette dokument, er gældende og

korrekte for de dyr, der er leveret til slagtning dags dato på ovenstående slagteri. The undersigned herd responsible solemnly declares that the food chain information contained in this document is valid and correct for the animals delivered for slaughter today to the above mentioned slaughterhouse. Der, für die Herde Verantwortliche, erklärt mit seiner Unterschrift hoch und heilig, dass die in diesem Dokument enthaltenen Nahrungsketteninformationen bezüglich der heute an den oben angeführten Schlachthof angelieferten Tiere, gültig und korrekt sind. Viser mine dyr tegn på sygdom? Do my animals show any signs of illness? Haben meine Tiere Krankheitssymptome? Er besætningen underlagt restriktioner eller offentligt tilsyn? Is the herd under restrictions or official supervision? Unterliegt die Herde eine amtliche Verbringungssperren oder unter amtliche Überwachung? I min besætning er svinene opdrættet inden døre siden fravænning In my herd the pigs are reared indoors since weaning In meiner Herde sind die Schweine seit ihrem Absetzen drinnen gehalten worden Er slagtesvinebesætningen i salmonella-niveau 3 ii Is the finishers herd in salmonella-level 3 ii Hat die Mastschweineherde ein Salmonellen-Nivau 3-ii Har kreaturbesætningen en status som medfører særslagtning iii Does the cattle herd have a zoonosis status entailing special slaughtering procedures iii Hat der Rinderherde einen Zoonosestatus, der eine Sonderschlachtung notwendig macht iii I min besætning med svin, kvæg, får, geder, heste m.v. er der sygdomme eller andre forhold, der kan påvirke kødets sikkerhed (fødevaresikkerheden). In my herd of pigs, cattle, sheep, goats, horses, etc. are there diseases or other conditions that may affect the safety of the meat (the food safety). In meiner Herde von Schweinen, Rindern, Schafen, Ziegen, Pferden, usw. gibt es Krankheiten oder andere Zustände, die die Sicherheit des Fleisches beeinflussen können, (die Lebensmittelsicherheit). Hvis ja, beskriv venligst i feltet nedenfor If you can answer with yes, please describe the reasons in the box below Falls Sie mit ja antworten, dann beschreiben Sie die Gründe bitte im Feld darunter I min besætning med svin, kvæg, får, geder, heste m.v. bliver dyrene behandlet med veterinære lægemidler efter reglerne, og tilbageholdelsestiderne er

overholdt Animals in my herd of pigs, cattle, sheep, goats, horses, etc. that are treated with veterinary medicine, will be treated in accordance to the law, and retention times will be met Die Behandlung von Tieren in meiner Herde von Schweinen, Rindern, Schafen, Ziegen, Pferden, usw. mit Tierarzneimitteln geschieht unter Einhaltung der gesetzlichen Regeln und Retentionszeiten Navn og adresse på den dyrlægepraksis/ dyrlæge, der er tilknyttet besætningen: Name and address of the veterinary clinic / veterinarian assigned to the herd: Name und Anschrift der Tierarztpraxis /des der Herde zugeordneten Tierarztes: Underskrift af den besætningsansvarlige Dato Signature of the herd responsible Date Unterschrift der Herdenverantwortlichen Datum i I henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag II, afsnit III (som ændret) ii I henhold til bekendtgørelse nr. 539 af 1. juni 2016 om salmonella hos svin iii I henhold til bekendtgørelse nr. 537 af 1. juni 2016 om salmonella hos kvæg m.m. Noter 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (som ændret) 2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (som ændret) 3) Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 og vedrørende offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 (som ændret) 4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (som ændret) 5) Bekendtgørelse nr. 1702 af 15. december 2016 om fødevarehygiejne 6) Cirkulære nr. 9611 af 16. december 2011 om udøvelse af kødkontrol fødevarekædeop