Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
|
|
|
- Edith Winther
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
2 Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever vil denne herre undersøge dig Er han læge? Nej - Kød kontrollør
3 Historie 20. Juli 1930 Bekendtgørelse vedrørende kontrol med slagtet dansk fjerkræ m.m.
4 Kødkontrol - lovgivning Det foregår i Bruxelles Forordning (EF) Nr. 854/2004 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FOR-ORDNING (EF) Nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum
5 Inspektion før slagtning Fødevarekædeoplysninger Dødelighed, Behandling med medicin, Resultater af test for Salmonella og Campylobacter, Belægningsgrad, Velfærds data Kontrollen er baseret på check af dokumenter. KIK er et fantastisk system!!!
6 Inspektion før slagtning Inspektion af transporten Dødelighed Varme / stress eller kulde Beskidt fjerdragt Variation I fuglenes størrelse Brækkede blodige vinger Stikprøvekontrol af transportvognene - håndtering, arealkrav og dokumentation.
7 Inspektion efter slagtning Udvendig kontrol Afmagring Misfarvning Bugvattersot Ledforandring Hudbetændelse Rifter Indvendig kontrol Brystblærer Hjertesæksbetændelse Lunger Leverbetændelse Leverchirose Andet Trædepudesvidninger
8 Modernisering af kødkontrol A laaaang historie EU - Opinion of the scientific committee on veterinary measures relating to public health EU - EFSA Mandat Request for a scientific opinion and technical assistance on the public health hazard to be covered by inspection of meat EU Future meat Inspection Møde arrangeret af det danske formandsskab EU White Paper on Food Safety EU Hygiejnepakken EU Lyon møde Arrangeret af det franske formandsskab EFSA opinion on meat inspection of pigs EFSA Opinion on meat inspection of poultry
9 Evaluering af nuværende status for kødkontrol i EU Hvad er State of Art for kødkontrol EU? Hvad er udfordringerne og hvor er vi på vej hen? Undersøgt af Landbrug & Fødevarer i , bestilt og betalt af - EFSA Evalueringen blev baseret på 1. Workshop, hvor eksperter identificerede målene med de forskellige dele af kødkontrol 2. Informationer fra spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle EU medlemslande 3. Food and Veterinary Office (FVO) inspection rapporter
10 State of the art - Resultater Spørgeskemaundersøgelsen og FVO rapporterne viser at medlemslandene lever op til den gældende lovgivning generelt set Manglende overholdelse af gældende lovgivning Med hensyn til inspektionen før slagtning samt bedøvelse og afblødning Myndighederne skal gå forrest, så det sikres at lovgivningen overholdes
11 Målet med kødkontrol - diskussion Det primære formål med kødkontrol er normalt anerkendt som fødevaresikkerhed Men kødkontrol bliver også brugt til at registrere og identificere anmeldelsespligtige dyresygdomme, dyrs sundhed og velfærd samt til at sikre, at handel og kvalitet Faktisk er det kun få komponenter af kødkontrollen, der vedrører fødevaresikkerhed
12 Fødevaresikkerhed - Diskussion Hvilke hazards / risici bør inkluderes I kontrollen / overvågningen på slagteriet? Reststof overvågning? Hvor og hvordan skal kontrollen / overvågningen finde sted? I hvilket omfang og I hvilke tilfælde er blodforgiftning relateret til fødevaresikkerhed? Kan kontrol og overvågning af parasitter, der kan overføres fra dyr til mennesker, foregå på en risikobaseret måde?
13 Smitsomme dyresygdomme - Diskussion Tidlig diagnose kan forhindre udbruddet udvikler sig til epidemi Effekten af inspektion før og efter slagtning til identifikation af anmeldelsespligtige sygdomme bør undersøges nærmere Hermed vil vi vide, hvor man kan sætte på den mest effektive vis
14 Handel - Diskussion Brug af kødkontroldata Dokumenterer frihed for anmeldepligtige sygdomme Giver specifikke garantier for fødevaresikkerhed Hvad skal være kravene til fremtidens risikobaserede programmer? Vil det give mening at operere med 27 forskellige programmer i EU i stedet for generiske programmer et for lande, der er fri for anmeldepligtige sygdomme og et andet for lande, der ikke er fri for dem?
15 Dyresundhed og velfærd - Diskussion Kødkontrol som et samlingspunkt Kødkontrol data kan blive indsamlet systematisk - og kan bruges til management i besætningerne og til overvågning af dyrevelfærd som det allerede sker for slagtefjerkræ I Danmark! Individuelle behov I medlemslande Bl.a. afhængig af strukturudviklingen I brancherne
16 Kvalitet - Diskussion Det primære ansvar for fødevaresikkerhed hviler på lederen af fødevarevirksomheden Kvalitetsinspektion bør kunne udføres af slagteriets personale Auditeret af myndighederne Slagteriet har interesse i at sikre produkter af høj kvalitet
17 Konklusion Yderligere arbejde er nødvendigt - hvordan kan man gøre fuld brug af risiko-baserede principper og sikre omkostningseffektivitet i kødkontrollen? Til gavn for forbrugerne, samfundet og industrien samtidig med at den internationale handel sikres Tak til EFSA for financiering af projektet Rapporten blev offentliggjort på EFSA s hjemmeside 3. oktober 2011
18 Nye metoder Automatisk udstyr til kvalitetsvurdering bliver udviklet til at hjælpe Veterinærkontrollen. Computer-genererede billeder af hver slagtede kylling. Baseret på pre-definerede kriterier, vil computeren identificere unormale slagtekroppe (asymetrier, ledhævelser, misfarvninger osv.) Disse slagtekroppe bliver kørt til side så de kan blive inspiceret af en kødkontrollant
19 Visioner for fremtiden Forbedret fødevaresikkerhed gennem bedre brug af ressourcer En integreret tilgang til fødevaresikkerhed fra jord til bord Fokus på nutidens farer for fødevaresikkerheden og tilgængelige teknologier Harmonisering af fødevaresikkerheds resultater i EU Medlemslande skal have værktøjer til at opnå harmoniserede resultater Resultater og kontroller understøttet af videnskabelige beviser Kontrol i forhold til de risici, der foreligger Større vægt på virksomheders egenkontrol
20 Tak for, at I holdt ud!
Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011
Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3
Certificering af frø under den kommende EU-frølov. Merete Buus
Certificering af frø under den kommende EU-frølov Merete Buus Certificering af frø hvorfor det? Certificering af frø under den kommende EU-frølov / Merete Buus 2 Certificering af frø hvorfor det? Garanti
Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger
Vejledning om fødevarekædeoplysninger 1 Indledning Denne vejledning beskriver reglerne om fødevarekædeoplysninger, som gælder for alle dyrearter, undtagen vildtlevende vildt. Vejledningen retter sig især
Indhold. Rapport. Vision-hjælpeværktøj til udvendig kødkontrol kyllinger. Bedømmelse af billeder fra forundersøgelsen. Baggrund...
Rapport Vision-hjælpeværktøj til udvendig kødkontrol kyllinger Bedømmelse af billeder fra forundersøgelsen Chris Claudi-Magnussen 20. februar 2015 Proj.nr. 2001520 Version 1 CCM Indhold Baggrund... 2 Fremgangsmåde...
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.11.2007 KOM(2007) 761 endelig 2007/0266 (ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Fællesskabets holdning i Den Blandede Komité EF-Færøerne til
Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen
Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Henvendelser til Fødevarestyrelsen om insekter Opdræt/primærproduktion
Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark
Stalddørssalg af æg og fjerkræ Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Hvad er reglerne for stalddørssalg af æg? Stalddørssalg er salg direkte fra primærproducenten til den endelige forbruger. Stalddørssalg
National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation:
BILAG Bilag 1 Oversigt over regler på hygiejneområdet National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation: www.retsinfo.dk EU-lovgivning i form af
Rapport. Sammendrag. Baggrund
Rapport Automatiserede hjælpeværktøjer til kødkontrol på kyllingeslagterierne Udviklingsprojekt Fase 1. Interessentanalyse og projektafgrænsning Chris Claudi-Magnussen og Helle Daugaard Larsen 17. maj
Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen
December 2006 Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen (Til Fødevareregionerne) Afsnit I Formål, regelgrundlag og branchekode Formål Formålet med hygiejnekontrol er at sikre, - at gældende
Rapport. Sammendrag. Chris Claudi-Magnussen
Rapport Automatiserede hjælpeværktøjer til kødkontrol på kyllingeslagterierne Udredningsprojekt Fase 2. Teknologiudredning og skitse til udviklingsprojekt Chris Claudi-Magnussen 3. oktober 2011 Projektnr.
Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien
Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Kunder og myndigheders forventninger til risikobaseret rengøring (Milepæl 1, deliverable 1.1) Anette Granly Koch Baggrund Indledning Målet med denne
Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)
Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Når kreaturer bliver hjemmeslagtet, er det lovpligtigt at undersøge for kogalskab. Slagteaffald fra kreaturer, får og geder skal bortskaffes på en særlig måde. Folderen
Fødevarekontaktmaterialer (FKM) Hvorfor lovgivning? Hvilken lovgivning? - status og fremtid. Bente Fabech Cand. Pharm.
Fødevarekontaktmaterialer (FKM) Hvorfor lovgivning? Hvilken lovgivning? - status og fremtid Bente Fabech Cand. Pharm. Fødevarestyrelsen Indhold Hvilken lovgivning? FKM regler i Danmark, - EU og nationale
Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen
Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fuldmægtig Per Rathmann Hansen Mejeriingeniør Kontoret for kontrolstyring 2. Kontor Ny kontrolstrategi
SLAGTEHUSNYT maj 2012-1
SLAGTEHUSNYT maj 2012-1 Indhold Slagtehusmøder Temamøde om mærkning Ny bekendtgørelse om salmonella hos svin Fødevarekædeoplysninger Kontaktoplysninger til kødkontrollen Labels fra zoonoseregisteret Invitation
BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET
BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation: www.retsinfo.dk EU-lovgivning i form af
Campylobacter hvor står vi?
Campylobacter hvor står vi? Lene Lund Sørensen Seniorkonsulent Fjerkrækongres, Brædstrup, 2. februar 2012 Hvorfor er Campylobacter relevant? Antal humane tilfælde 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000
Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE
Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)
24.11.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 326/3 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1097/2012 af 23. november 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end
Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1
Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.
Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme
Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,
Hvad er 3. parts certificering?
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 238 Offentligt Hvad er 3. parts certificering? v. dyrlæge Bente Østergaard Nielsen, lead auditor, Bureau Veritas Hvad er 3. parts certificering? Side
Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu
Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige
Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,
Kød af får og opdrættede rensdyr
Bilag 6 Kød af får og opdrættede rensdyr Kapitel I: Transport af levende dyr til slagteriet Fødevarevirksomheden, der transporterer levende dyr til slagteriet, skal sikre, at følgende krav er opfyldt:
Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008
Materialer og genstande Nu og i fremtiden Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Indhold i præsentation - regler: hvad har vi? - regler : hvad får vi? - særligt fokus: sporbarhed egenkontrol/dokumentation
Ansøgning om tilskud i 2012
Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål
Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013
Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes
Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter
Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til?
CENTRE OF EXPERTISE FOR FOOD MICROBIOLOGY Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? Anne Elsser-Gravesen ISI Protection Januar 2015 follow us on w w w. i s i f o o d p r o t e c
Lovgivning om insekter i maden. Hanne Boskov Hansen, Fødevarestyrelsen
Lovgivning om insekter i maden Hanne Boskov Hansen, Fødevarestyrelsen Levnedsmiddelselskabet d. 25. september 2014 Disposition Hvilke regler er relevante? Diskussioner i EU s novel food arbejdsgruppe Status
Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014
Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne
