Aftale 2015 Natur og Landskab (Bosætning og Erhverv) Status for Teknik- og Miljøudvalget

Relaterede dokumenter
Natura 2000 handleplaner - gennemførelse

Natura 2000 handleplan - gennemførelse

Notat. Status for Grønne områder, Vand og Natur TMU juni 2016

Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg

Møde med Grønt Råd 16. august Status Vand- og naturhandleplanerne

Statens Natura 2000-planer for blev offentliggjort den 20. april Hovedformålet med Natura planerne for er, at:

Naturpolitik Handleplan

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Bosætning og fritidsliv som udviklingsdriver Frederiksund, Odsherred og Odense. Lone Søderkvist Kristensen & Dorthe Hedensted Lund

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Udkast - Procesplan udarbejdelse af Frivilligpolitik

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

Referat af møde i Det Grønne Råd onsdag den 27. november 2013 kl. 15:30-18:00

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version august 2015

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Friluftstrategi Status 2015

Referat fra møde mellem Det Grønne Råd og Teknik- og Miljøudvalget Onsdag den 27. juni 2018 Haastrup Forsamlingshus

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Tårs. Områdefornyelse i Tårs fra centerby til rekreativ bosætningsby med klar identitet. Samlet økonomi 8,0 mio. kr.

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Landsbyen & fremtidens landskaber

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Statens Natura 2000-planer den 8. december Kommunale Natura handleplaner

Natura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016

LIFE70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6.

Teknisk Anlæg. Nr Igangværende projekter Ring Syd - betaling vedr. aftale med Banedanmark 14.

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. september 2015 kl Mødelokale 1

Natura 2000-handleplan

Anmodning om igangsætning af VVM-procedure ved gennemførelse af vådområdeprojekt i Alling Ådal mellem Robdrup og Vester Alling.

Vand- og Natura2000 planer

1a Sollerup, Ø. Hæsinge

Udkast til Natura 2000-handleplan

Tre læringspunkter til kommende projektejer

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012

Status for Grønne Områder, Vand og Natur

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

INDSATS TEKNIK & MILJØ

KL Miljøministeriet 27. november 2009

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup Karlsbjergvej 39, Sdr. Broby 5672 Broby

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer

Grønne udviklingsplaner. Arbejdsmøde december 2014

Dagsorden Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 19. maj 2013 kl Mødelokale 1

Udkast til referat af møde i Det Grønne Råd torsdag den 29. november 2012 kl. 15:30-18:00

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

Kommunale naturhandleplaner

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune


Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Mødedato: 21. august 2018 Mødetid: 13:00 Mødested: Mødelokale 3, Rådhuset. Indholdsfortegnelse:

Natura Status og proces

Vandhandleplan. Kommune. Møde i Det Grønne Råd, Svendborg Kommune den 11. april 2012 Biolog Terkel Broe Christensen

2. Vandrådsmøde. 16. august 2017

Naturkommuner. Oplæg v. Samrådsinspirationsdag 27. januar Af Ann Berit Frostholm, Projektleder. Kontakt: 3119

10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

LIFE IP Landmanden som naturforvalter

SOCIALUDVALGET. Referat

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Dialogmøde mellem Teknik- og Miljøudvalget og Sønderjyske Vandløb. 23. januar 2018

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

NOTAT. 1. Rammer Rammerne for indsatsen udstikkes af naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljømålsloven.

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

LIFE70 Seminar om tværkommunalt samarbejde 27. januar 2016

Mødedato: 21. august 2018 Mødetid: 13:00 Mødested: Mødelokale 3, Rådhuset. Indholdsfortegnelse:

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Natur og Vand. 1. Rammer Rammerne for indsatsen udstikkes af naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljømålsloven.

Bilag 1. Status på Handleplan for børnehandicapområdet. Juni 2013

Forslag til Natura 2000-handleplaner

DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE!

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2017

Transkript:

Aftale 2015 Natur og Landskab (Bosætning og Erhverv) Status for Teknik- og Miljøudvalget Ole Tyrsted Jørgensen 03. september 2015 Sags id 00.15.00-A26-1-14 Natura 2000 handleplaner gennemførelse Arbejdet med at gennemføre Natura 2000 handleplanerne følger stort set tidsplanerne. For de tre EU LIFE-projekter gælder: For projektet Ved Arreskov Sø er den sydlige del er projektet gennemført med lodsejeraftaler, rydninger, etablering af græsningsfaciliteter mv. For den nordlige mindre del forventes lodsejeraftaler i hus inden årets udgang. For projektet ved Storelung er der indgået en række lodsejeraftaler og de sidste forventes indgået inden årets udgang. Desuden holdes højmosen ryddet for opvækst af træer som en del af projektet. Projektet ved Brændegård sø (25 ha ny natur) er gennemført. Som del af at fastholde indsatsen i de øvrige Natura 2000 områder er det sammen med lodsejer søgt og opnået midler til et større hegningsprojekt på Avernakø og mosen ved Iglesø er ryddet for opvækst af træer. Indsatsplanen for bekæmpelse af Bjørneklo kører på andet år. På baggrund af bl.a. indberetninger fra borgere og lodsejere er der i år fulgt op ca 150 lokaliteter mod 114 lokaliteter i 2014. Der har alene været mindre problemer med bekæmpelsen på 1-3 lokaliteter. Så samlet set kører det godt med god opbakning til planen for lodsejere. Opfølgning på naturstrategien Naturstrategien er vedtaget ultimo 2013 og realiseres via projekter. Der er gennemført to tværkommunale projekter målrettet truede arter med støtte fra Regionenes Grøn Vækstpulje. Der er bl.a. etableret en række vandhuller langs kysten og ved Tarup-Davinde området. NaturErhvervs støtteordninger til naturpleje/græsning tildeles i forhold til et pointsystem, en såkaldt naturscore for de enkelte naturområder ud fra forekomst af arter. For at sikre at naturområderne tildeles den korrekte naturscorer, er der samarbejdet med naturorganisationer om at få eksisterende artsfund indberettet, og der er sat nødvendig nyregistrering i gang. Håndhævelse af et meget stort antal sager om beskyttet natur - 3 er sat i gang med en plan, der sikrer at alle ca. 270 sager er behandlet inden for 2015 og 2016. Der er tale om sager, fra det så kaldte service-eftersyn af 3 som staten har gennemført. På baggrund af henvendelser har vi desuden serviceret en række lodsejre med at søge (NaturErhverv) og realisere mindre græsningsprojekter. Landbrugsforeningerne har også været inddraget i arbejdet. Således ved Moseparken (2 ha), ved Grubbe Mølle (30 ha) og på Korshavn (10-12 ha). Side 1

Revision af fritids- og friluftsstrategi Arbejdet med at lave samlet revision/ny strategi for fritids- og friluftsområdet er i gang med inddragelse af bl.a. Folkeoplysningsudvalget og Det Grønne Råd. Der er lavet status for de to gamle strategier. I forsommeren 2015 er der afholdt en faglig workshop. Der er lavet konkret oplæg til de over overordnede rammer og fokusområder for ny fritids- og friluftsstrategi, herunder plan for inddragelse af borgere, foreninger og organisationer samt overordnet tidsplan. Oplægget behandles politisk i september 2015. Der planlægges Kick-off konference med borgere og foreninger den 24. september 2015. Efterfølgende kan der nedsættes arbejdsgrupper inden for særlige områder. Et 1. forslag til strategi vil formentlig være klar i løbet af foråret 2016. Vandhandleplaner og gennemførelse Vanhandleplan, 2. generations vandplaner og gennemførelse: Vandhandleplanen med hvidbog har været behandlet på TMU den 18. august 2015. TMU har godkendt anbefalingen, og den behandles i ØU den 31. august 2015 og i KB den 8. september 2015. Derefter rettes vandhandleplanen til og offentliggøres senest den 25. oktober. Kommunen sendte den 16. juni 2015 høringssvar til statens 2. generations vandplaner. Høringssvaret havde forud været behandlet politisk. Det forventes, at 2. generations vandplaner vedtages den 22. december 2015. Indsatser: Der er søgt om gennemførelse for tre projekter i foråret 2015, hvor der er opnået tilsagn på alle tre. Derudover ansøges der yderligere om gennemførelse på 4 projekter i den 2. ansøgningsrunde i september. Vådområder I foråret fik vi tilsagn til at lave en teknisk- og ejendomsmæssig forundersøgelse af 2 vådområde-projekter - hhv. Odense Å på begge sider af Faaborg landevejen og et langs Pederstrup bæk syd for Årslev. I forbindelse med den ejendomsmæssige forundersøgelse bliver lodsejerne præsenteret for projektet, og der bliver spurgt ind til deres holdning til projektet. Projekterne er bundet op på lodsejernes frivillige deltagelse i projekterne. Vi forventer at afslutte forundersøgelserne af Odense Å og Pederstrup bæk i løbet af september. Den 1. oktober forventer vi, at søge om realisering af begge projekter. I december 2014 fik vi afslag fra NaturErhvervstyrelsen på at realisere et vådområde opstrøms Nr. Søby Sø med henblik på at fjerne fosfor. Afslaget var begrundet i manglende opbakning fra lodsejerne. Side 2

Parker og Grønne områder - Udvikling af parkpolitik Som led i udarbejdelsen af en parkstrategi, der sætter retningen for forvaltningen af de grønne områder og indsatser, samt optimerer og effektiviserer arbejdsindsatsen er følgende indsatser nødvendige: Revision af kvalitetsbeskrivelser: Kvalitetsbeskrivelserne definerer det faglige niveau for de elementer som områderne er sammensat af. Eksempler på elementer er brugsgræs, naturgræs, træer, buske, stauder og lign. Kvalitetsbeskrivelserne anvendes i den daglige planlægning af arbejdsopgaverne, og vil i forbindelse med evt. udbud af driften være et væsentligt grundlag for udbuddet. Status: Arbejdet er i gangsat, og et produkt forventes klar til evt. fremlæggelse første kvartal 2016. Beskrivelse af nuværende praksis for de grønne områder En gennemgang og beskrivelse af den nuværende praksis, der forvaltes efter, mangler. En status på opgaver, praksis og udfordringer, er et praktisk grundlag for en drøftelse af indhold og indsatser i en parkstrategi. Status: Arbejdet er i gangsat og et produkt forventes klar til evt. fremlæggelse første kvartal 2016. Opdatering af kort Den nuværende registrering af kommunens grønne områder, vejplantninger mm. er forældet og giver ikke et korrekt billede af mængder, samt arbejdsopgaver i de enkelte områder. Dermed øges risikoen for fejl, misforståelser, samt muligheden for at beregne korrekte enhedspriser. Opdatering af kort igangsættes, når revision af kvalitetsbeskrivelser og praksis er beskrevet. De 2 områder definerer, hvordan der skal registreres. Opdatering af kort iværksættes i første kvartal 2016. Parkstrategi Parkstrategien skal sikre sammenhængen mellem forvaltningen/driften af områderne og kommunens Udviklingsstrategi, Naturstrategi, arkitekturpolitik mv. Udarbejdelsen af selv parkstrategien sker i løbet 2016 Pipstorn Skov Udvikling af et rekreativt potentiale Der er indgået aftale med skovejeren, hvor kommunen har erhvervet den udvidede rekreative adgang til skoven for de kommende 10 år og et demonstrationsprojektet er sat i gang i samarbejde med skovejer og Dansk Skovforeningen om at udvikle en brugerdreven friluftsskov. Kommunen er projektkoordinator. Projektet har et samlet budget på 2,2 mio. kr., der alle er hentet eksternt ved fonde mv. Midlerne skal bruges til projektkoordinator, rekreative faciliteter, formidling og afholdelse af kurser for sundhedspersonale, skoler og institutioner samt nogle Side 3

tema/aktivitetsdage i skoven. Projektet er i denne fase planlagt til at løbe over knap 2 år Planlægning af rekreative faciliteter/brug af skoven: Der er dialog både i plenum mellem de interesserede foreninger samt individuelt ift. ønsker til faciliteter og brug af skoven/bidrag til fremtidig drift af faciliteter. Alle borgere indbydes til et Åben-skov arrangement i september/oktober, hvor man kan komme med input til brug/faciliteter samt bidrag til diverse frivillighedsgrupper. Der vil her blive præsenteret de første/foreløbige tanker/skitser til indretning af skovens rekreative faciliteter og formidling. Konkret er: Faaborg Orienteringsklub i gang med lave faste orienteringsposter i skoven. Faaborg Ski og Motion MountainBike (MTB) afdelingen er interesserede i en rute i skoven. Der er lavet aftale med Faaborg Politihundeforening om brug af skoven til træning af deres hunde. Der er etableret samarbejde med skoler via skoleledermøde og møde med lærere og pædagoger fra skolerne omkring Faaborg om muligheder for lave udeskole i skoven. En skole er klar på at adoptere en gravhøj, bistader m.m. Der arbejdes med at supplere indgangen til skoven ved Lucienhøj med indgang i den sydlige del af skoven. Her tænkes etableret ca. 10 P-pladser. Kurser: Sundhed i Naturen for sundheds- og plejepersonale. To kurser á hver 5 dage fordelt over 4 måneder. Første hold gennemført med 24 deltagere (maks 30) og andet hold i gang med 21 deltagere. Resterende kurser for bl.a. trænende terapeuter samt lærer og pædagoger afholdes foråret/sommeren 2016. Formidling og temadage: Øhavsmuseet og Trente Mølle indgår i tæt samarbejde om at udvikle formidlingen. Der har været afholdt 3 temadage med ca. 50 deltagere hver gang: skovens dag i maj (skovejeren), Midsommermagi i juni (øhavsmuseet), aktivitetsdage i juni (øhavsmuseet). I efteråret er der i samarbejde med en række foreninger mv. planlagt flere aktivitetsdage. Tidsplan: Rekreative faciliteter: planlægges sommer/efteråret 2015 inddragelse af foreninger mv. Åbent Skov arrangement med bred borgerinddragelse september/oktober 2015. Faciliteter etableres over vinteren/foråret 2016. Kurser: sundhedskurser afholdes i 2015 og resterende afholdes når faciliteterne er på plads- dvs. i løbet af sommer/efteråret 2016. Inddragelse af foreninger/brugergrupper mv.- oprettelse af brugerråd: inddragelse sker løbende. Brugerråd forsøges oprettet i forbindelse med indvielse af faciliteter mv. Jagt, MTB og fortidsminder et særligt fokus nødvendigt Der er et stort ønske om en mountainbike (MTB) rute i skoven det kan give anledning til MEGET modsatrettede meninger om brugen af skoven. Side 4

En del brugere har meget kraftigt givet udtryk for, at beskyttelse af skovens mange fortidsminder og øvrige naturværdier er uforenlig med etablering af MTB-rute. Her er et potentielt stridspunkt. VI har derfor involveret Kulturstyrelsen, der skal give tilladelse til anlæg i skove, der er udpeget til arkæologisk beskyttelsesområde. De er positive overfor både MTB rute og øvrige rekreative faciliteter. Proces i forhold til anlæg og høring er aftalt med dem. De indgår i planlægningsprocessen sammen med Øhavsmuseet, så tingene lægges rigtigt fra starten. Professionelle banelæggere ønskes desuden inddraget, så ruten bliver optimalt fra starten. Ligeledes har andre brugere udtrykt sig imod, at der skal kunne afholdes jagt i skoven. Grudlæggende er projektet et demonstrationsprojekt, der netop skal bringe de forskellige brugergrupper sammen og skabe dialog og bedre forståelse for hinanden. Vise hvordan man kan tage hensyn til hinanden og være der sammen. Projektledelsen ønsker derfor ikke at udelukke hverken MTB eller jagt på forhånd. Side 5