Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg

Transkript

1 Klimaindsats Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Fagområde: Teknik Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden for kommunen og dens borgere, både økonomisk men også i deres fremtidige livskvalitet. Vi vil arbejde for, at borgerne i fremtiden har tilstrækkelig med energi til en rimelig pris, uden at det påvirker fremtidens ressourcer unødigt. Vi vil også arbejde for, at der skabes lokale foranstaltninger, der kan afbøde de negative effekter, der skyldes et ændret klima. Klima og energi handler om langt mere, end at skifte fra en energikilde til en anden. Det handler om at skabe en fremtid baseret på lavt energiforbrug, vedvarende energikilder og færre skader efter oversvømmelser. Vi må derfor tænke klima- og energi med i kommunens generelle arbejde, og inddrage borgerne så vi sammen kan sikre en ansvarsfuld og mindre sårbar fremtid. Ud over de rent tekniske aspekter, så er klima og energi forbundet til mange andre forhold, såsom økonomisk velstand, beskæftigelse, arbejdsvilkår samt livskvalitet. Derfor omfatter klima- og energiarbejdet også vores måde at tænke og handle på (kultur), bystruktur, bygninger, infrastruktur og transport. Ved at adressere energi og klima på flere niveauer, kan vi få vendt mange begrænsninger til muligheder. Vi vil arbejde for, at der opstår nye erhvervspotentialer, som udspringer af arbejdet med klima og energi. Side 3 af 19

2 Målsætning Strategisk energiplanlægning For at vi kan blive uafhængige af fossile brændsler i 2050, skal vi som kommune være med til at skabe et fleksibelt og energieffektivt energisystem, baseret på vedvarende energi. Dette gør vi ved, at deltage i det fælles energiplanarbejde på Fyn, hvor der lægges vægt på udvikling af teknologiske og samarbejdsorienterede løsninger. Vi vil fortsætte dette samarbejde fremover, til gavn for vores lokale samfund og til gavn for Fyn. Klimatilpasning Forandringerne i klimaet er en realitet. Vi har flere steder i Danmark set eksempler på, hvordan ekstrem regn har ført til oversvømmelser med bekostelige skader til følge. Klimatilpasning er en kommunal opgave, der skal løses i samarbejde med borgere, virksomheder, nabokommuner og staten. Vi vil forberede os alle til fremtidens vejr, så vi bedst muligt kan bevare værdierne i vores samfund, samt sikrer omkostningseffektive løsninger. Kommunen går foran Kommunen skal gå foran og vise de gode eksempler. Vi skal vise gode eksempler på f.eks. energioptimering af egne bygninger, eller ved omlægning af den kommunale bilflåde fra benzin/diesel til el og gas. Inddragelse af børn og unge Børnehaver, skoler og ungdomsuddannelserne integrerer og bliver integreret i arbejdet med klima- og energi. Vi vil styrke de naturfaglige fag inden for områderne klima, energi og miljø. Aktiviteter og konkret indhold afpasses børnenes alder, klassetrinenes fagmål og lokale fokuspunkter. Borgerinddragelse Byer og landsbyer i kommunen skal være attraktive steder at bo. Gennem lokalt forankrede processer og projekter vil vi facilitere, at borgerne arbejder med klimasikring og langsigtede løsninger for vedvarende energi. De private husejere kan f.eks. opnå pæne besparelser gennem investeringer i energirenoveringer og sammen kan vi arbejde med at udfase oliefyr og sikre vedvarende energi til de enkelte borgere. Det er også vigtigt at synliggøre, hvad den enkelte borger kan gøre i dagligdagen for at spare på energien. Lokale arbejdspladser og erhvervsudvikling Forventede investeringer i energibesparelser samt en moderne og fremtidssikret energiforsyning vil skabe muligheder for, at eksisterende virksomheder i kommunen kan udvikle sig. For at styrke denne udvikling, vil vi understøtte arbejdet med energioptimering i produktionen og udviklingen af produkter og nye services inden for klima og energi. Landbrug, skovbrug og gartneri Det er sikkert, at nye teknologier og politisk fokus på f.eks. biogas kan biddrage til en positiv udvikling i landbruget og skovbruget. Vi skal se på, hvordan vi kan få mere biogas og mere miljøvenlige madvarer. Dette kan udvikle sig til et brand for kommunen. Mulighederne er der, og vi vil gerne støtte det lokale landbrug, skovbrug og gartnerierhverv i, at arbejde med disse muligheder. Transport og infrastruktur Som landkommune er vi afhængige af transport. Derfor er en af målsætningerne, at sikre nem adgang til drivmidler fra vedvarende energi, som el og gas, både som led i kommunens daglige drift men også til borgerne. Visioner og strategi for klima og energi Den nuværende Klimavision og strategi skal revideres. Dette skyldes, at vi har tilegnet os ny viden fra vores fælles fynske energiplanarbejde, samt i arbejdet med vores klimatilpasningsplan. For at sikre, at vores klimavision og strategi afspejler den nyeste viden, vil denne løbende blive revideret ved behov. Afrapportering Løbende rapporteringer/status vedr. konkrete handlinger og indsatser Oplæg til drøftelser på temamøder i Klimaudvalget (TMU) samt på temamøder i Kommunalbestyrelsen, herunder oplæg til politisk vedtagelse Side 4 af 19

3 Hvad kan vi som kommune? Implementere projekter, som vi allerede kan se virker andre steder, og som kan skabe en sneboldseffekt lokalt Skabe muligheder for demonstration af nye løsninger, f.eks. ved at stille kommunale bygninger til rådighed for afprøvning/demonstration af ny teknologi Informere borgere, også gennem kunst og kultur som formidler af klima og energi Inddrage og samarbejde med relevante interessenter i forhold til klima og energi, både lokalt, nationalt og internationalt Understøtte at klima og energi tænkes ind i kommunens øvrige opgaver, på tværs af kommunens forskellige fagligheder Sikre en bred kommunikationsflade og synlighed af klimasekretariatet internt i kommunen, samt til borgere og erhverv Hvad kan vi sammen med borgerne? Bane vejen for, at borgerne kan få finansierings- og lånemuligheder til f.eks. energirenovering, udskiftning af oliefyr og klimasikring af deres egne ejendomme Opmuntre til bevidsthed om, at selv små handlinger kan gøre en stor forskel Hvad kan vi sammen med vores erhvervsliv? Udvikle nye forretningsmodeller, nye produkter eller sikre energibesparelser i produktionen Hvad kan vi sammen med forsyningsselskaber og andre kommuner? Arbejde på, at implementere et energisystem baseret på vedvarende energi Arbejde for, at den grønne omstilling ikke påvirker borgernes økonomi i urimelig grad Skabe fælles viden og forståelse, samt mod på at indfri nye potentialer og samarbejder Motivere og facilitere at det lokale erhvervsliv og forsyningsvirksomheder udvikler deres forretningsområde, i relation til klima og energi Aktiv inddragelse af borgere og virksomheder Udbredelse af information og viden om klima- og energimæssige forhold Aktivt samarbejde med relevante interessenter Erfaringsudveksling gennem netværker, både lokalt og internationalt Læring og vidensdannelse om ressourcer og energi Skabelse, facilitering og implementering af projekter, der kan fremme vores målsætninger Fagsekretariat Teknik Side 5 af 19

4 Natura 2000 handleplaner - gennemførelse Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg De kommunale Natura 2000-handleplaner skal gennemføres i perioden Kommunen er ansvarlig for at handleplanerne gennemføres. Det drejer sig om 9 Natura 2000-handleplaner, der helt eller delvist berører Faaborg-Midtfyn Kommune. For Plan- og Kulturs vedkommende omfatter den kommunale gennemførelse blandt andet 3 EU LIFEprojekter for henholdvis Arreksov Sø, Storelung og et område ved Brahetrollerborg. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe bjørneklo i Natura 2000 området Odense Å med Haagerup Å, Sallinge Å og Lindved Å er lavet som samlet indsatsplan for hele kommunen. Den blive vedtaget i slutningen af 2013 og har været gældende fra 1. januar Udgangspunktet er, at handleplanernes indsatser gennemføres som frivillige aftaler med berørte lodsejere. Det kræver en del opsøgende arbejde og servicering. Målsætning At arbejdet med at gennemføre Natura 2000-handleplanerne i videst muligt omfang bruges til at styrke naturgrundlaget i kommunen, Indsatsen gennemføres efter prioriteringerne i handleplanerne. Desuden er målet at handleplanerne gennemføres inden for den fastlagte tidsramme, dvs. inden udgang af Afrapportering Indsatsen afrapporteres årligt til dels Det Grønne Råd og dels Teknik- og Miljøudvalget sammen med status for natur- og vandløbsindsatsen i kommunen. Desuden skal der laves en samlet afrapportering til Naturstyrlsen efter Der arbejdes med: - Gennemføre de tre EU LIFE-rigkær projekter - Storelung, Arreskov Sø og Brahetrolleborg/Brændegård Sø (sidste er afsluttet 2014) Være overordnet projektholder for det samlede EU LIFE-rigkær projekt, der omfatter samlet 19 delprojekter og udføres i samarbejde med 6 andre kommuner/parter. - Gennemføre og håndhæve indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe bjørneklo - Fastholde igang værende pleje/indsats i de øvirge Natura 2000 områder - Opsøgende arbejde i forhold til nye aftaler om pleje/drift i Natura 2000 områderne - der indgår i handleplanerne. Følge Natura 2000-handleplanens tidsplan for iværksættelse af indsatser. Side 7 af 19

5 Opfølgning på Naturstrategien Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Kommunalbestyrelsens Naturstrategi 2013 lægger retningen for den kommunale indsats for at udvikle og bevare naturen i Faaborg-Midtfyn kommune. Strategien har følgende 5 indsatsområder: Sikre og udbygge værdifulde naturområder, Udbygge naturnetværk, Særlig indsats for arter, Natur i og ved byerne, Viden og formidling. Naturstrategien peger inden for hvert indsatsområde på en række handlinger, som skal realiseres i årene fremover. Målsætning Der vil i 2015 blive lagt vægt på følgende initiativer, der understøtter realiseringen af naturstrategien: Fastholde indsatsen i Natura 2000 områderne - herunder EU Life - rigkær projektet Gennemføre to projekter under Regionens Grøn Vækst pulje til fremme og sikring af en række truede dyrearter. Sikre at kommunens naturområder scorer højt i de nationale HNV- og biodiversitetindeks. Indeksene vil fremover blive afgørende for at opnå støtte til pleje via landdiskriktsordninger mv. Der skal samarbejdes med naturorganisationer om indtastnng af eksisterende artsfund og evt. nødvendig nyregistrering. Håndhævelse af et stort antal sager om beskyttet natur vil desuden kræve en stor indsats. Målet er at vi når igenne mindst ½ delen af den ca. 270 potentielle overtrædelsessager. Afrapportering Indsatsen afrapporteres en gang årligt til Det Grønne Råd og til Teknik- og Miljøudvalget. GEnnemføre de sidste manglende indsatser i Natura 2000-handleplanerne for Indgå i dialog med Naturstyrelsen i udarbejdelse af nye Natura planer. Forslag udsendes ultimo december Få startet godt om om de to nye projekter under Regionens Grøn Vækst pulje til fremme og sikring af en række truede dyrearter. lave samarbejde med naturorganisationer og de øvrige fynske kommuner om forbedring af naturdata i de nationale databaser til sikring af høj score. Igang sætte nødvendig ny registrering. Lave model for massehåndhævelse og igangsæte arbejdet som opfølgning på 3 serviceeftersynet. Håndhævelse af ca. 270 potentielle overtrædelsessager i forhold til 3 i Naturbeskyttelsesloven. Antal gennemførte projekter og antal hektar, der sikres pleje. Eksterne midler der opnås tilsagn om til naturprojekter. Side 9 af 19

6 Parker og grønne områder - udvikling af parkpolitik Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Kommunen har i dag ikke en Parkstrategi for drift og udvikling af de kommunale parker og grønne områder, på trods af at de har en gavnlig effekt og bidrager til forbedringer i mange sammenhænge: Direkte og indirekte betydning for sundhed og helbred Samhørigheden og sociale relationer mellem mennesker Turisme Huspriser nær grønne områder Biodiversitet og naturindhold i byerne Luftkvalitet og nedkøling af byerne Klimaplanlægning og lokal afledning af regnvand Målsætning Der er behov for at få udarbejdet en parkstrategi, der kan sætte retningen for forvaltning af de grønne områder og prioritering af indsatser og gennemførelse af driften. Men en parkpolitik kan drift og udvikling af grønne område i højere grad kobles til udviklingsstrategien og fritidsstrategi m.m. At udarbejde en parkstrategi der understøtter udviklingsstrategiens indsatser inden for bosætning og turisme såvel som fritidsstrategien. At skabe rammen for en udviklenden, effektiv og rationel driftsplanlægning Afrapportering Afrapportering til TMU og Det Grønne Råd i efteråret 2015 vedr. reviderede kvalitetsbeskrivelser og nuværende praksis for forvaltningen af området. (Parkstrategi forelægges til politisk godkendelse i 2016). - Opdatering af kortgrundlag - Revision af kvalitetsbeskrivelser for de grønne områder der danner grundlag for planlægning og gennemførelse af drift - Udarbejde udkast til parkpolitik - Kortgrundlag er opdateret - Kvalitetsbeskrivelser er revideret - Nuværende praksis for de forskellige grønne områder beskrevet - Udkast til parkstrategi ligger klar (politisk proces m.m. gennemføres 2016) Side 10 af 19

7 Pipstorn Skov - udvikling af et rekreativt potentiale Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Friluftsområdet er en central del af kommunens Udviklingsstrategi som grundlag for bosætning, turisme og sundhed. Det kræver veludviklede friluftsressourcer og tilgængelighed til naturområder.skal vi for alvor udvikle sydfyn som Danmarks fremmeste friluftsområde er behov for flere natur- og skovområder med god og udvidet offentlig adgang. Projektet skal udvikle Pipstorn skov til en rekreativ skov med gode faciliteter og muligheder. Udbygninge skal ske ved erhvervelse af den udvidede rekreative adgagn til skoven og i et tæt samarbejde med skovejeren, kommune og de forskellige brugeregrupper, foreninger mv planlægge og etablere en række kreative faciliteter. Samtidig skal projektet demonstrere/afprøve potentialet i selvstyrende brugergrupper og målet er, at der på sigt nedsættes et brugerråd, der skal stå for planlægnng og kooridnering af skovens rekreative brug. Målsætning Pipstorn Skov er en bynær skov på ca. 65 ha ved Faaborg med et stort potentiale for udbygning af de rekreative muligheder. Den har desuden et stort formidlingspotnetiale, der bl.a. vil blive udviklet i et samarbejde med Øhavsmuseet som del af den kommende satsning på at etablere Øhavsporten med samlet formidling af natur og kulturhistorie. At kommunen - med start den 1. januar 2015 erhverver den uvidede rekreative adgang til skoven for en 10 årig periode igennem en aftale med lodsejeren - i et samarbejde med Skovforeningen og lodsejeren gennemfører et demonstrationsprojekt, hvor de forskellige brugergrupper - skoler, spejdere, hundeluftere, jægere, motionsløbere, naturnydere mv. med i planlægningn af skovens indretning og brug. Målet er at der på sigt kan nedsættes en brugergruppe, der fremover varetager planlægningen og koordineringen af skovens brug og udvikling - at brugen og driften af skoven økonomisk kan hvile i sig selv ved indtægter fra aktiviteter mv. På den lange bane forventes, der flere brugere og nye brugergrupper, så den almindelige betaing for den udvidede adgang (jagt, envenst, overnatning mv) vil kunne bidrage væsentlig til den fortsatte erhvervelse af den udvidede rekreative adgang efter de 10 år. Afrapportering Demnonstrationsprojektet skal afrapporteres efter to år. Løbende opfølgning på brugen af skoven. Der er igennem en række fonde skabt projektøkonomi til at gennemføre følgende indsatser i løbet af : - udvikler er samarbejde mellem skovejer, kommunen og skovens forskellige brugergrupper og relevante aktrer og planlægnig og brug af skoven - få flere og nye brugergrupper aktiveret, bl.a. igennem afholdes af en række kurser for sundhedsområdet og skole/børneområdet samt afholdelse af tema/aktivitetsdage i skoven, - få udbygget formidlinger af området, bl.a. i et tæt samarbejde med Øhavsmuseet og Naturskoler. - få sat gang i et række aktiviteter igennem afholdese af temadage. - får etableret en række friluftsfaciliteter, bl.a. et udbygget stinet, madpakkehus, depot til skoleudstyr, bålgrej mv. deltagelsen på de udbudte kurser deltagelse på de afholdte temadage i skoven deltagelse af foreninger og institutiioner. Der kan også blive tale om at lave egentlige tællinger af brugen af skovens stier mv. Side 11 af 19

8 Vandhandleplaner og gennemførelse Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Miljøministeren vedtog og udsendte 1. generations vandplaner den 30. oktober Nu skal de kommunale vandhandleplaner tilrettes, i høring og vedtages senest den 30. oktober Vandhandleplanens indsatser skal igangsættes inden udgangen af For Plan og Kultur s vedkommende omfatter den kommunale indsats fjernelse af spærringer i vandløb, åbning af rørlagte vandløb samt vådområder til fjernelse af kvælstof og fosfor. Vådområdeindsatsen har været i gang siden generations vandplaner forventes at blive sendt i høring den 22. december 2014 i et halvt år, hvor kommunen skal indgive høringssvar. Målsætning At arbejdet med gennemførelse af vandhandleplanen i videst mulige omfang bruges til at styrke naturgrundlaget i kommunen. ne gennemføres i henhold til vandhandleplanens tidsplan. ne i vandhandleplanen skal finansieres ved brug af statslige puljer. At kommunernes opgaver i forbindelse med høringssvar til 2. generations vandplaner (Vandområdeplaner) kan ske i et godt og effektivt samarbejde med andre involverede nabokommuner. Afrapportering Årligt i forbindelse med status for natur- og vandløbsindsatsen for Det Grønne Råd og TMU. Politisk godkendelse af bevillinger mv. til de konkrete projekter. Der arbejdes videre med: Forundersøgelse af to vådområdeprojekter til kvælstoffjernelse. Realisering af et vådområdeprojekt til fosforfjernelse. Realisering af vandhandleplanens indsats for fjernelse af spærringer i vandløb og åbning af rørlagte vandløb. I 2013 omfatter disse indsatser 22 lokaliteter. Følge de udmeldte tidsplaner for statens arbejde med vandplaner og vandhandleplaner. Følge egne tidsplaner for iværksættelse af indsatserne til realisering af vådområdeprojekter MV. Side 16 af 19

9 Revision af Fritidsstrategi og Friluftsstrategi Politisk udvalg: Kultur- og fritidsudvalg Fritidsområdet og friluftsområdet er begge en central del af kommunens Udviklingsstrategi. Det er vigtigt for styrkelsen af bosætningskvaliteterne en attraktiv kommune med gode fritids-og friluftsmuligheder for alle. En ny fælles strategi skal understøtte kommunens kommende Udviklingsstrategi. Samtidig er der store udfordringer med omstillinger i fritidssektoren til at imødekomme fremtidens behov og nye motionsvaner herunder at understøtte, at det frivillige foreningsbaserede fritidsliv fortsat er et bærende element. Udendørs/frilufts aktiviteter vinder frem i stor stil i såvel organiserede (foreninger), som selvorganiserede former det skaber et behov for en tættere og mere samlende strategi på hele fritids- og friluftsområdet. De 2 områder hænger efterhånden tæt sammen, når man kigger på borgernes fritidsvaner og derfor vil det være naturligt at overveje, om fritids- og friluftsstrategierne med fordel kan samles i én strategi i fremtiden. Begge strategier fra 2008 udgør fortsat en aktuel platform for centrale indsatser på fritids- og friluftsområdet, selvom mange af handlingsforslagene er realiseret. En række forhold taler dog for en revision og samling af strategierne bl.a. - at flere idræts- og motionsaktiviteter i dag foregår udendørs og at flere aktører vil kunne gøre nytte af fælles udendørs anlæg eller støttefaciliteter til en bred palette af udendørs aktiviteter - øget fokus på den aktive borger og frivillighed generelt - samspil mellem skoler og fritidstilbud/foreninger i forbindelse med skolereformen og indførelse af helhedsskolen - et generelt behov for at fastholde nogle levende strategier, der gennem debat om form og indhold kan skabe nye mulige udviklingsveje til glæde for borgere/tilflyttere/turister/virksomheder - det brede sundhedsbegreb med fokus på gode muligheder for motion, bevægelse og rekreative aktiviteter Specifikt for Fritidsområdet - bl.a.: - ønske om at indarbejde en folkeoplysningspolitik herunder krav om målsætninger for borgernes deltagelse, brugerinddragelse/-indflydelse, støtteordninger, samspil med selvorganiserede, partnerskaber, mm. - behov for en ny strategi som forholder sig til de kommende års forventelige udfordringer med at fastholde tidssvarende fritidstilbud af høj kvalitet samtidig med de kommunale tilskud til fritidsaktiviteter reduceres - fortsat udvikling af idrætsfaciliteter og foreninger, samt deres evne til forandring i takt med nye idræts-, motions- og frivilligheds-vaner - nye fritidsvaner for unge: streetsport/gadeidræt som nyt og voksende fænomen - ikke blot i storbyer, E-sport, mm - eliteidræt - hvilke muligheder skal tilbydes/sikres for de unge talenter kommunen har - udmønte budgetreduktionerne og heraf udvikling/revision af diverse tilskudsmodeller Specifikt for Friluftsområdet - bl.a.: - Pipstorn skov - udvikling af en friluftsskov i samarbejde med lodsejer, skovforeningen og lokale foreninger og interessenter - Forbedret adgang til kysterne, bl.a. med stier - Der arbejdes videre med at etablere et net af mindre, lokale støttepunkter for "Blå aktiviteter" i samarbejde med Naturturisme I/S. - Millinge Klint som større Blåt Støttepunkt, der også kan fungere som lejrskole. - Renovering og udbygning af Bittenhus til Øhavets friluftsbase :02 Side 15 af 18

10 Målsætning At der i 2015 gennemføres en revision og evt. samling af fritids- og friluftsstrategierne fra 2008, herunder med særligt fokus på a) Evaluering og analyse af de seneste års indsatser b) Styrkelse og udvikling af faciliteter/støttepunkter/aktiviteter pga. stadigt voksende frilufts- og udendørs aktiviteter. c) Implementering af den nye Folkeoplysningslov. d) Understøttelse af frivillighed/aktive borgere på feltet e) Styrkelse af tværsektorielle tiltag f.eks. Fritidspasordning specielt if.t. Sundhed, Undervisning, Dagtilbud og Ældreområdet f) Strukturtilpasning på facilitetsområdet - nyudvikling og effektivisering i forhold til mulige besparelser over de kommende år g) Vedtagelse af ny strategi i et godt samarbejde med div. interessenter. Afrapportering Færdig vedtaget strategi. Referater fra møder. Sagsfremstillinger og bilag til den politiske behandling. Endvidere diverse delresultater undervejs, som der ikke pt ligger præcise afrapporteringsformer for. Procesplan for revisionsarbejdet Gennemførelse af koordineret revisionsproces med inddragelse af mange interessenter Vedtagelse af revideret strategi. At der politisk kan vedtages en samlet eller 2 reviderede strategier :02 Side 16 af 18