Renovering af agterkahyt på Speedy. Efter at forkahytten sidste år blev renoveret er turen nu kommet til agterkahytten, da denne også i høj grad trængte til en kærlig hånd. Jeg startede på projektet lige efter at båden var taget op af vandet i efteråret sidste år og er netop blevet færdig med det hele. Det kan måske lyde som lang tid, men der er overhovedet ikke lavet noget i vintermånederne, da temperaturen ikke er høj nok til at arbejdet med lim og glasfiber for slet ikke at tale om mig selv, som er noget af en frossenpind. Først lige nogle billeder af agterkahytten, som viser, hvordan den så ud, inden jeg gik i gang: Bagbord side. Ryglænet er afmonteret. Bagbord side over hylden fremad.
Bagbord side under hylden ind i stikkøjen. Styrbord side. Hylden er afmonteret. Styrbord side fremad.
Styrbord side ind i stikkøjen fremad. Som det ses, har træet fået noget fugt igennem årene. Agterskabet. Op under dækket over agterskabet.
Loftet mod bagbord. Loftet mod styrbord. Det ses jo tydeligt på billederne, at den gamle beklædning var gået løs næsten over det hele og sad og bulede. Beklædningen er en nappa med en bagside af skumgummi på en 2 3 mm tykkelse. Skumgummien ældes med årene og smuldre fuldstændig og som følge deraf løsner beklædningen sig. Indtrængende fugt gør heller ikke tingene bedre. Først skulle loftsbeklædningen fjernes efter at alt træværket og glasfiberkanten omkring nedgangen var blevet fjernet. Loftsbeklædningen er hæftet fast med hæfteklammer hele vejen rundt i kanten af agterkahytten og er ikke fastgjort på midten, men hænger bare løs. Jeg ville lave en hel loftsplade, så beklædningen skulle gerne af i et helt stykke, så den kunne bruges som model. Her ses loftbeklædningen mod det agterste skot i styrbord side.
Loftsbeklædning mod styrbord agterste hjørne. De 3 streger på beklædningen over vinduet er for markering af samling af sidebeklædningen. Loftsbeklædning mod agterste bagbord hjørne. Her ses tydeligt alle hæfteklammerne. Loftsbeklædning afmonteret.
Loftsbeklædningen afmonteret. 2 Den gule ledningen ved pil nr. 1 er forsyningsspændingen. Den hvide ledningen ved pil nr. 2 er tændledningen til loftslampen. Den grå ledning ved pil nr. 3 er forsyningen til agterlanternen. 3 1 Loftet ved nedgangen. Der er, som det ses, indstøbte forstærkninger i langsgående retning. Loftet i forkahytten er lavet på samme måde med den forskel at forstærkningerne var tværskibs. Loftbeklædning afmonteret. Nedgang mod bagbord side.
En eller anden medarbejder på Sagafabrikken har haft noget topcoat tilovers, som han har læsset af mellem forstærkningstræet i loftet. Så skulle beklædningen på siderne afmonteres. Alle de indvendige aluminiumsrammer omkring vinduerne blev afmonteret for at fjerne beklædningen og for at den nye beklædning kunne komme ind bag aluminiumsrammerne. Styrbord side hvor beklædningen er fjernet. Styrbord side. Det grå på siden er gammel lim og skumgummi. Ledningen der hænger ned er til lampen, som sidder over agterskabet.
Bagbord side. Bagbord side. Agterskabet. Mørkt og dystert ser det ud. Da beklædningen under de 3 agterste vinduer var fjernet viste det sig at træværket under vinduerne havde fået en del vand igennem årene og var blevet helt opløst. Træet der er indstøbt som forstærkning er en spånplade og sådan en tåler jo som bekendt ikke vand eller fugt.
Midterste agterste vindue. Der er et stort hul markeret med en pil ind i glasfiberen under vinduet. Byggesjusk fra Sagafabrikken. Vi har haft lidt problemer med, at der kom vand ind i agterkahytten, når det regnede. Først troede jeg, at det var vinduerne, der var utætte, men da beklædningen nu er fjernet skulle det vise sig, at sandheden var en anden. Her ses hvordan den indstøbte spånplade har udvidet sig og er begyndt at smuldre. Her er en af synderne. Der er trængt vand ned ved boltene, der holder de agterste pullerter. Her er det den bagbord.
Her er det boltene, som holder den styrbord agterste pullert. Denne er den værste af de 2 pullerter. Under de to 12 mm bolte var der et par 50x50 mm firkantskiver på ca. 3 mm tykkelse. Firkantskiverne var af jern, som jo bekendt ruster. Boltene var dog af rustfrit stål. Det gyser lidt i mig, når jeg tænker tilbage på, at jeg et par gange har haft en båd på slæb, som havde fået motorproblemer. Jeg kunne nemt have revet boltene op af dækket med de små plader nedenunder. Dårligt træ lige under midterste og bagbord agterste vindue, der hvor agterkanten af agterkahytten knækker. Endnu engang dårligt træ under det midterste agterste vindue. Spørgsmålet var nu, hvordan jeg skulle reparere det? Jeg har valgt at lave det så originalt som muligt, idet det efter min mening giver det pæneste slutresultat. Så det var bare i gang med stemmejernet og få fjernet alt det dårlige træ.
Her ses styrbord side mod agterenden hvor jeg har fjernet alt det dårlige træ helt ud til skibssiden. Styrbord side. Alt det dårlige!
Her er det igen styrbord side. Nyt træ er blevet tilpasset og limet op under dækket. Først blev undersiden af dækket slebet med groft sandpapir og derefter afvasket med acetone. Limningen forgik ved at lægge en glasfibermåtte på oversiden af træet og derefter presse den op mod dækket med nogle stykker træ og kiler indtil at glasfiberen var hærdet. Derefter er det igen støbt ind i glasfiber som det ses på billedet. Hjørnerne af træet skal rundes, da man ikke kan lægge glasfiber omkring en skarp kant uden at det vil gå fra igen. Her ses den nye træforstærkning indstøbt i glasfiber under det midterste agterste vindue. De agterste pullerter har jeg haft afmonteret. Det viste sig, at der så at sige ikke var noget pakning eller silicone mellem dækket og pullerterne. Byggesjusk fra Sagafabrikken. Ikke så sært at de var utætte! Her er det boltene som holder den styrbord pullert. Jeg har lavet nogle nye forstærkningsplader af 5 mm rustfri stål. Der er brugt Sikaflex 291 til at pakke mellem pullert og dækket både udvendigt og indvendigt. Holderen udvendigt til flagspillet tog jeg ligeledes af for at pakke den med Sikaflex for en sikkerhed skyld.
Nu var det efterhånden tiden til at få sat noget nyt beklædning på i agterkahytten, men forinden skulle bunden lige være i orden. Alt gammel lim blev først skrabet af over det hele hvor beklædningen havde siddet, hvorefter det blev afvasket med acetone. Efter dette blev glasfiberen slebet med groft sandpapir. De værste ujævnheder og huller blev spartlet og slebet og igen afvasket i acetone. Til spartlingen brugte jeg en polyesterspartel med glasfibertråde i. Denne spartelmasse bruges også på biler og kan købes hos f.eks. T-Hansen. Alle vinduerne blev også taget ud, da de skal have nye gummilister. Den gamle beklædning blev brugt som skabelon til at klippe den nye beklædning efter. Der er meget spild, så det er om at få placeret stykkerne så spildet reduceres til det mindst mulige. Den nye beklædning er den samme, som jeg brugte i forkahytten. Det er en 3 mm skumbeklædning, som jeg har købt ved Holbæk Bådcenter. Beklædningen er brandhæmmende og den bliver vist også kaldet for svineflæsk.
Til at lime beklædningen op med blev der brugt CascoFlex 3442 gulvlim. Limningen på ikke sugende underlag forgår ved, at man smører lim både på glasfiberen og på bagsiden af beklædningen. Derefter skal det ligge og tørre til limen lige snapper, når man mærker med en finger. Den virker nu som en kontaktlim og den skal sættes rigtig første gang, da den binder med det samme og er ikke til at få af uden at beklædningen rives i stykker. Til at påføre limen bruges pensel og malerrulle. Ny beklædning er sat på styrbord side ved vinduerne. Styrbord side op under dækket over agterskabet. Imellem træforstærkningerne har jeg limet flamingo og derefter slebet det plant med træforstærkningerne.
Agterste bagbord vindue. Ledningen der stikker ud er til nye lamper. Underside af dækket over agterskabet. Agterste styrbord vindue op under dækket.
Her er Susanne ved at klippe beklædningen til under de langsgående hylder. Beklædningen er den samme som i forkahytten. Det hedder vist noget med Teddy og har en kraftig stofbagside. Det er købt i Stof & Stil i Odense. Det er ret nemt at sætte op og former sig fint efter bådens sider. Det limes også på med CascoFlex 3442, men her skal der kun smøres lim på glasfiberen og stoffet lægges ned i den våde lim. Når det er noget med stof, så er det Susanne, der tager over. Her klipper hun beklædning. Beklædningen monteret på bagbord side.
Bagbord side med ny beklædning. Nej, jeg sover ikke! Her er det styrbord side, hvor jeg er i gang med noget tilskæring. Byggerod! Som tidligere nævnt ville jeg have en hel loftsplade i stedet for at hæfte beklædningen fast i kanten af agterkahytten. Til denne plade brugte jeg en 6 mm østenfinerplade, som blev skåret til efter den gamle loftsbeklædning og derefter beklædt med Nappa.
Gammel loftbeklædning lagt ud på østenfinerplade. Loftsplade! Beklædning af loftpladen med Nappa. Nappa en blev også købt i Stof & Stil i Odense. Igen blev der brugt CascoFlex 3442 til limning. Limen blev påført pladen og Nappa en blev lagt ned i limen, mens den endnu var våd. Til at glatte den ud blev der brugt en gummirulle.
Beklædning af loftsplade. Alt træbeklædningen og alle lister blev slebet helt i bund ned til det bare træ, hvorefter det er blevet lakeret 3 gange med Hempel alkydlak. Lakerede træbeklædning klar til montering! Træbeklædning!
Alle vinduer i agterkahytten har fået nye gummilister. Alt træbeklædningen, lister og loftplade blev monteret. Susanne har syet nye gardiner. Der er monteret nye lamper købt i Biltema. Vi har valgt at ikke at montere ryglænene på de langsgående hylder igen. Helt ærligt, hvor tit sidder man nede i agterkahytten og skal bruge et ryglæn. Vi gør i hvert fald ikke. Det giver noget mere plads, når man ligger der og sover. Jeg har lavet nogle mahognilister og monteret på forkanten af hylderne i stedet for ryglænene. Endelig blev agterkahytten færdig. Jeg vil lade de efterfølgende billeder tale for sig selv.
Det var så denne lille beretning om renoveringen af agterkahytten på Speedy. Hvis der er nogen, der har spørgsmål, er de meget velkommen til at kontakte Susanne eller mig. God vind og rigtig god sommer til alle! Hilsen Susanne og Per.