Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

Transkript

1 Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22

2 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel stenbro. Jeg lægger hele vinduesbrættet ud med A4 papir og laver en skabelon på denne måde. Ud af pladerester bygges en solid grundplade, hvor mellemrummet danner åen. Træpladerne er nu samlet med skruer og landskabet skitseret. Jeg har brugt en fræser og en slibemaskine til at uddybe vejene og trinbrættet. Det kunne selvfølgeligt også bygges op i flere lag tynde finérplader. Men ofte bruger jeg det jeg har i forvejen. Side 2 af 22

3 Her en skitse, hvordan jeg forstiller mig resultatet. En markvej til engen og over skinnerne. Et trinbræt i forgrunden. Mark og skov i baggrunden. En hyggelig bro over åen. Hele pladen skal nemt kunne tages op. Med papstrimler bygges forhøjningerne. Det bliver utrolig stærk. Side 3 af 22

4 Mellemrummet udfyldes med pakningsmateriale. Så er der noget at stikke træerne i, hvis det bliver aktuel. Og det samler formen. Nu skal det hele gennemtørres grundig. Gipsen pensles på. Efter billedet er taget, afslører lyset papstolper på det nederste stykker til venstre :-( Side 4 af 22

5 Hånden duppes på for at skabe lidt ujævnheder på jorden. Åen har en mere glat bund. En bil hjalp med friske spor. For at gemme alt det hvide, for undergrunden lige en omgang billig vandmaling. Blandes direkte på undergrunden med en meget våd pensel. Side 5 af 22

6 Nu får trinbrættet lidt tynd gips. Meget fint sand limes på med spraylim. Så undgår man at sandet bliver mørkt af gennemtrængende trælim Trælim, lidt opvaskemiddel og vand blandes og males på det farvede område. med en køkkensi fordeles det tørrede spagnum. Malingen skimter igennem spagnums - belægningen. Havde det været udelukkende gips, kunne det også ses. Side 6 af 22

7 Nu er trinbrættet næsten og broen helt færdig. Se byggebeskrivelsen under linket Broer og Huse. Nu skal der "sås" masser af græs. Og så bliver det endelig åens tur :- ) Foreløbig er den bare malet grønblå. For at græsset changerer i forskellige farver, bruges naturligvis forskelligt græs. For at få det mere ujævnt, bruger jeg farvet, grov savsmuldssmuld....og gennemvæddes med lim. Side 7 af 22

8 Drysses ud... Og med grasmasteren sies græsset på. Bemærk at græsområdet ser mere "levende" ud med savsmuldklumper som undergrund. Side 8 af 22

9 Langs åen er der 6 mm lang græs, så det hænger lidt over siden. Side 9 af 22

10 Hele modulet set oppefra. Området nederst til venstre bliver til en græsningsmark. Derfor er den mere jævn. De andre områder får træ- og buskbevoksning. Den kunstige å Side 10 af 22

11 Alle remedier til åen kommer fra en rigtig å undtagen stenene ved siden af limblandingen. Der er både mudder og sand. Alt bliver tørret og siet igennem forskellige sistørrelser og sorteret Side 11 af 22

12 Emne: Byggekursus 5 Lim, opvaskemiddel og vand males på åen og fin sand drysses på som undergrund. I midten og der hvor åen skal være dybest, drysses det mørke sand. Mørke lerkugler (fra tørret mudder) drysses på og diverse småsten fordeles. Det hele bliver nu gennemvæddet med limblandingen, så undergrunden får et "fugtig" udseende. Lidt grønt savsmuld pletvisfordelt som vandplanter. Å-enden forsegles med pap og Sand og stenen males med en blanding af grøn og silikone, så det kunstige vand ikke okkerfarve. løber ud. Side 12 af 22

13 Her hjemmesiden til det kunstige vand og stedet kan anbefales: Produktet hedder R&G Epoxyhartz L + Hærder L og kan også bruges til at støbe insekter i. Der følger en brugsanvisning med på både engelsk og tysk. Læs den nøje igennem. Side 13 af 22

14 Emne: Byggekursus 5 Så er blandingen klar til brug. Der Ud med penslen og på med blandingen. er en del luftbobler i, men de SPÆNDENDE forsvinder hurtigt.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Hele fladen skal være vandret, da epoxyen løber lidt som vand bare lidt mere træg. Væsken hældes forsigtig i til den rigtig højde er opnået. Nu kan det ses om undergrunden er plan og om enderne er lukket rigtig. Side 14 af 22

15 Her et overblik over åen. Den væltede træstamme er kommet på plads og kan bagefter ikke fjernes igen. Side 15 af 22

16 Åen efter at epoxymassen er tør. Og mod solen. Nu kommer der et nyt lag Epoxy Hartz på. Det ses her løbende under broen. Flere tynde lag er bedre en et tykt lag, da det gennemhærder bedre og hurtigere. Efter gennemhærdningen af det nye lag. Med grønfarvet filtervat kan man efterligne vandplanter. Side 16 af 22

17 Ved gennemhærdningen kommer der et lag der ligner dug. Det kan tørres væk. Epoxyen er kravlet op langs græsset. Her kan man vælge at putte græsset senere på, men så vil overgangen blive meget brat. Eller man sår nyt og af samme type græs i den gennemvædede del efter gennemtørringen af epoxyen. Så kan man se lidt af græsset under og over vandet. Side 17 af 22

18 Nu er der kommet lidt træer langs åen. Side 18 af 22

19 Og her fra en lidt anden vinkel. Side 19 af 22

20 Åen hvor jeg hentede sand, mudder og inspirationen fra. Side 20 af 22

21 Der mangler stadig en del træer, men man kan godt få et indtryk af hele vinduespartiet. I forgrunden mangler både hegn, græs og ballast til skinnerne. Overvejelser: Når man bygger modelbane, skal man være klar til at indgå kompromiser. Her i det nordjyske er terrænet langs åer ofte flad. Men skulle jeg vise den del, ville bakkerne slet ikke kommet med. Så derfor komprimeres landskabet lidt, så der både bliver bakker og å. Hvis jeg havde valgt at bygge den dybe del af åen, havde det været nok med brun-okker-grøn farve som bund. Det var der ingen udfordring i. Det er mere spændende at se småsten, en del af et gammel vognhjul osv. Det er lige før at man kunne forventer at se fiskene :-) Side 21 af 22

22 Her en appetitvækker til den næste del af åen. Beretningen kommer på en ny side, når jeg er kommet lidt længere frem. Lidt tilbehør Her en billig leverandør til højt græs til åen Hvad mon naturvejlederen mener om denne nye art? Side 22 af 22