Miljøscreening. Strategisk Miljøvurdering (SMV) Råstofplanlægning. Volstrup graveområde Frederikshavn Kommune. Side 1 af 24

Miljøscreening, Volstrup Graveområde Regional Udvikling Miljøscreening Strategisk Miljøvurdering (SMV) Råstofplanlægning Volstrup graveområde Frederikshavn Kommune Side 1 af 24

Miljøscreening af Volstrup graveområde Baggrund I forbindelse med miljøvurderingen af Råstofplan 2016 har Region Nordjylland gennemført miljøscreeninger af en række graveområder. Ved hjælp af et screeningsskema er råstofindvindingens mulige påvirkning af en række miljøparametre vurderet. ne har baggrund i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb /7/. Beskrivelse af graveområdet Volstrup graveområde er screenet for at afklare, om eventuel lerindvinding inden for graveområdet vil have en væsentlig påvirkning på miljøet. Graveområdet dækker 42 ha og ligger i Frederikshavn Kommune i det åbne landbrugsland nord for Volstrup på begge sider af Fredborgvej. Lerforekomsten ved Volstrup består jf. råstofkortlægningen i 1996-1998 i Nordjyllands Amt af et ca. 4-9 m tykt lerlag (rød-, rosa og gulbrændende) beliggende i kote 26-22 m.o.h. Laget er tykkest omkring Fredborgvej, og er dækket af 0-3 m overjord som består af muld og sand. Der forventes at kunne indvindes hhv. ca. 0,2 mio. m 3 rød- og rosabrændende og 0,3 mio. m 3 gulbrændende teglværksler af god kvalitet /4/. Indvinding af rødbrændende ler sker, grundet lerets kalkudvaskede egenskaber, oftest kun indtil få meter under terræn og sjældent under grundvandsspejlet. Der indvindes oftest i en periode på få uger i sommerhalvåret. Påvirkningen er derfor relativt beskeden. Gulbrændende ler er uforvitrede, kalkholdige lag og findes ned til større dybder, også under grundvandsspejlet. Indvindingen er mere omfangsrig, og påvirkningen er ofte større end ved rødbrændende ler. Side 2 af 24

Miljøscreening, Volstrup Graveområde Regional Udvikling Figur 1: Oversigtskort Side 3 af 24

Screening af miljøparametre Screeningen bruges til at danne overblik over påvirkningen af de udvalgte miljøparametre. Vurderingen er angivet med krydser i nedenstående skema, som skal forstås således: Mindre påvirkning Væsentlig påvirkning Parameteren findes ikke inden for eller nær graveområdet, eller det kræver ingen særlige hensyn at sikre mod væsentlig påvirkning., derfor ikke miljøvurdering. Parameteren findes inden for eller nær graveområdet, og det kan kræve særlige hensyn, f.eks. vilkår til indvinding og efterbehandling, at sikre mod væsentlig påvirkning. Der er tale om en mindre påvirkning, som ikke i sig selv udløser miljøvurdering. Parameteren findes inden for eller nær graveområdet, og er af en sådan karakter, at vilkår til afværge muligvis ikke er tilstrækkeligt. kan ikke afvises på dette niveau i planprocessen og en miljøvurdering kan være nødvendig. Indledende screening Ja Nej Planen er omfattet af lovens (nr. 939 af 3. juli 2013) bilag 3 eller 4 /7/ Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt Volstrup Graveområde er omfattet af Bilag 3 nr.19, Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar, da det samlede indvindingsområde er ca. 42 ha, samt Bilag 4, nr. 2a: Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning /7/. Der er næsten 5 km til det nærmeste Natura 2000-område. Det vurderes på grund af den store afstand, at Natura 2000-områderne ikke vil blive påvirket væsentligt af indvinding i det foreslåede graveområde. Der er ikke er vandløb der forbinder områderne direkte. Der vurderes ikke at ville ske væsentlige grundvandspåvirkninger pga. afstanden. Risikoen for uønskede effekter af overfladeafstrømning vurderes at være meget lille, og forværres ikke i forhold til de eksisterende forhold. Det samme gælder for forstyrrelse af fuglelivet i Natura 2000-områderne. Side 4 af 24

Miljøscreening, Volstrup Graveområde Regional Udvikling Screening Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Eventuelle nærliggende internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Habitatnaturtyper eller andre særligt følsomme eller truede naturtyper Naturbeskyttelsesloven ( 3-natur, diger, beskyttelseslinjer mv.) Det nærmeste Natura 2000-område er nr. 8 Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder, som ligger ca. 4,8 km nordøst for graveområdet. Dette Natura 2000-område omfatter EF-habitatområde nr. 216 Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder /2/. Lerindvinding vil ikke påvirke arter eller naturtyper i Natura 2000- områderne på grund af den store afstand. Der er ikke vandløb der forbinder graveområdet med Natura 2000-områderne direkte /3/. I det sydøstlige hjørne af graveområdet ligger et overdrev, som er udpeget som habitatnaturtypen 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund. Overdrev er en truet og højt prioriteret naturtype, og naturlig overdrevsvegetation tager ca. 30 år om at udvikle sig. Det vil derfor være en væsentlig påvirkning, hvis der graves i eller i umiddelbar nærhed af overdrevet, eller hvis det på anden måde påvirkes (kørsel, deponi eller andet) /3/. Gravning i den øvrige del vil ikke påvirke væsentligt. Uden for graveområdet ligger yderligere 2 overdrev af habitatnaturtypen 6230 som ovennævnte (afstand ca. 80 m). Overdrevene vil ikke påvirkes væsentligt trods den ringe afstand, da de ligger uden for graveområdet, og lerindvinding i sig selv kun påvirker meget lokalt. Et kildevæld af habitatnaturtypen 7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand ligger ca. 300 m fra graveområdet. Kilder og væld er følsomme overfor hydrologiske ændringer, som afhængigt af grundvandsforholdene kan påvirke over relativt store afstande. Sandsynligheden for dette vurderes at være lille I kanten af graveområdet ligger flere naturområder, som er vejledende registreret som beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig om 7 overdrev og 5 ferske enge. At grave, deponere eller på anden måde påvirke naturområderne vil være en væsentlig negativ påvirkning, som kræver dispensation /3/. På grund af lerets ringe egenskaber i lavbundsområder er det ikke sandsynligt at der vil indvindes i engene. Hvis der graves under grundvandsspejlet er der en ganske lille sandsynlighed for indirekte påvirkning af de hydrologiske forhold. Der kan indvindes i langt størstedelen af graveområdet uden at på- Side 5 af 24

Screening virke naturtyperne. Umiddelbart uden for graveområdet ligger desuden flere søer, moser og vandløb. Den væsentligste påvirkning i våde naturtyper er vandstandsændring. Overfladeafstrømning af vand, som indeholder partikler eller uønskede stoffer kan ligeledes være skadeligt. /3/. Påvirkningen kunne være afstrømning af overfladevand (se nedenfor) eller hydrologiske ændringer. Det vurderes at sandsynligheden for påvirkning er lille. Der er en 150 m bred åbeskyttelseslinje omkring Sæby Å, som har et overlap på ca. 20 m med graveområdet. Terrænændringer inden for åbeskyttelseslinjen vurderes at være en væsentlig påvirkning, men der kan graves i størstedelen af graveområdet uden påvirkning /3/. Dyreliv Volstrup graveområde ligger i ikke i et af kvadraterne der er udpeget som National prioritering, pga. høj koncentration af truede arter /14/. Den samlede artsscore og prioriteringen af levesteder for rødlistede arter er lav inden for graveområderne. Der er registreret 15 truede arter i den samme 10 x 10 km kvadrat som graveområderne ligger i, hvilket er i den lave ende /14/. Størstedelen af graveområdet er dyrkede marker, med ringe sandsynlighed for levesteder for truede arter. Området hvor Volstrup graveområde ligger scorer højt som leveområde for 7-9 mobile arter som fugle og sommerfugle /14/. Graveområdet udgør et relativt lille areal og størstedelen er dyrkede marker, med ringe sandsynlighed for levesteder for truede arter, bortset fra de beskyttede naturområder og grupper af træer omkring ejendomme. Der er ikke konkret kendskab til beskyttede, fredede, truede eller sjældne dyrearter inden for graveområdet /3/. Bilag IV arter: Følgende bilag IV arter har deres udbredelse i samme eller tilstødende 10 x 10 km kvadrat som det foreslåede graveområde: Vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, langøret flagermus, troldflagermus, dværgflagermus, odder, markfirben, spidssnudet frø og strandtudse /5/. Fjernelse af natur, herunder træer og læhegn kan potentielt have negativ indflydelse på visse bilag-iv arter, f.eks. flagermus. Side 6 af 24

Miljøscreening, Volstrup Graveområde Regional Udvikling Screening Fugle: Jævnfør DOFbasen er der registreret 21 fuglearter på den nærmeste lokalitet Volstrup Hede, ca. 650 m syd for graveområdet, ved teglværket /9/. Alle arterne er fredet. Der er endvidere arter som er omfattede af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, den danske gulliste, og på regionale rødlister i Europa. To arter er ifølge den danske rødliste sjældne eller i fare for ar at forsvinde. Det drejer sig om rød glente som er vurderet sårbar og slørugle, som er næsten truet. Det kan ikke udelukkes at en eller flere af arterne kan yngle indenfor eller nær graveområdet. Lerindvinding på tidligere landbrugsjord er kortvarig og begrænset i omfang, og vurderes ikke at påvirke de pågældende arters yngle- og fourageringsmuligheder væsentligt. Dog er rød glente følsom over for forstyrrelser nær reden. Arten har tidligere ynglet nær Frederikshavn/Sæby, og grupper af træer i området vurderes derfor at være potentielle redesteder. Planteliv I naturområder inden for og umiddelbart uden for graveområdet er der foretaget forskellige registreringer af plantearter. Et overdrev, som ligger delvist inden for graveområdet i den sydvestlige del ved Fredborgvej, udgør en NOVANA-station. Der er registreret arter som er hhv. relativt sjældne, sjældne og fredede, f.eks. lyng-star, pigget star og skov-gøgelilje. Det vil være en negativ påvirkning hvis overdrevet skades. I en mose umiddelbart syd for graveområdet er der funder lundpadderok, som er relativt sjælden i Danmark. Indirekte påvirkning af mosens hydrologi kan muligvis påvirke arten, men sandsynligheden er lille /3/. Spredningskorridorer Den sydlige del af graveområdet, omtrent svarende til arealet syd for Fredborgvej, er kortlagt som del af en økologisk forbindelse langs med Sæby Å /1/. Langt størstedelen er landbrugsarealer. Lerindvinding vil ikke bryde korridoren. Da lerindvinding er en relativt kortvarig påvirkning, som foregår i dagtimerne på linje med den hidtidige landbrugsdrift, vurderes spredningsmulighederne for dyre- og plantearter ikke at forringes væsentligt. Grønne områder Der er ikke kendskab til natur- og vildtreservater eller andre grønne områder inden for graveområdet /1//3/. Side 7 af 24

Screening Skovrejsning/ skovnedlæggelse Selve graveområdet er udlagt som areal hvor skovrejsning er uønsket, indtil råstofferne er indvundet /1/. Den sydøstligste del af området er kortlagt som areal hvor skovrejsning er uønsket, sammen med et større areal omkring Volstrup Kirke. Dette er af hensyn til indsigtsforholdene til kirken /1/. Der er ingen fredskovspligtige arealer i nærheden af graveområdet /3/. Nedlæggelse af skov, levende hegn eller fældning af ældre træer kan påvirke visse dyre- og plantearter negativt, f.eks. arter af flagermus. Der findes flere levende hegn og mindre trægrupper/beplantninger inden for det foreslåede graveområde. Hvis disse fjernes bør der tages hensyn til evt. forekommende arter med hensyn til tidspunkt og metode. Fredning Der findes ikke fredede områder eller forslag til fredninger inden for eller nær graveområdet /3/. Jordbund og vand Omkring Volstrup Kirke ca. 135 m fra graveområdet, er et areal fredet ved en Provst Exner Fredning /1/. Se under Kirker neden for. Jordforurening Der er ikke kortlagt jordforurening på vidensniveau 1 eller 2, nuancering eller områdeklassificering inden for arealet /3/. Risiko for forurening Generelt er der ikke større risiko for jordforurening i forbindelse med råstofindvinding end ved almindelig jordbrugsmæssig drift. Størstedelen af graveområdet er i dag intensivt drevet landbrugsjord, hvorfor det ikke vurderes at der sker en forværring af risikoen. Spild af forurenende stoffer såsom olie kan forekomme f.eks. ved fejl under brug eller ved reparation af hydrauliske systemer på maskiner. Ved evt. oliespild vil olien oftest, pga. lerets uigennemtrængelighed, lægge sig oven på lerlaget hvor det er let at opdage, kontrollere og fjerne. Jordhåndtering/flytning Overjord fra det aktive område deponeres på et tilstødende markareal og lægges tilbage på det samme areal efter indvinding. Der skal derfor hverken køres jord til eller fra området og det flyttes over meget begrænsede afstande. Overfladevand, herun- Vandløb, søer og andre grundvandsafhængige naturtyper påvir- Side 8 af 24

Miljøscreening, Volstrup Graveområde Regional Udvikling Screening der påvirkning af vandløb og vådområder Udledning af spildevand kes sædvanligvis ikke ved lerindvinding. Hvis der graves under grundvandsspejlet er der en lille risiko for påvirkning, men det vurderes ikke at være sandsynligt her. Da lerlaget er svært gennemtrængeligt kan der ved større regnskyl m.v. ophobes vand i pytter i graveområdet. For at kunne indvinde ler, må dette pumpes væk. Vandet kan indeholde opslæmmet ler/partikler, og vil derfor udledes til/benyttes til vanding på tilstødende marker, og ikke til vandløb eller andre naturområder, hvor sedimenteringen kan være uhensigtsmæssig. Heller ikke på marker der hælder mod naturområder. Sedimentrigt overfladevand kan tilbageholdes med volde, så der kan ske en sedimentering inden evt. afstrømning til recipienter. Der benyttes normalt ikke vand ved indvinding af ler og der sker ikke forarbejdning i graveområdet. Der vil ikke udledes spildevand i området. Det foreslåede graveområde ligger ikke i område med indsatskrav i forhold til spildevand /6/. Grundvandsforhold Terrænet inden for graveområdet ligger på en bakkekam mellem ådale og ligger mellem kote 17 og 27 m/dvr90 /3/. Der findes én vandforsyningsboring (11.362) inden for graveområdet, og én umiddelbart udenfor (11.18). I de boringer i området, hvor grundvandstanden er pejlet, ligger den mellem 0,8-16,5 m u.t. Der er tegn på både frie og spændte magasiner inden for graveområdet. Det kan ikke udelukkes at der kan ske en negativ påvirkning af grundvandstanden og/eller strømningsretningerne, hvis spændte magasiner gennembrydes, eller hvis grundvandet fritlægges /3//4/. Graveområdet ligger jf. seneste viden i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) /3//13/. Lerindvinding kan have en negativ påvirkning, da der fjernes et beskyttende lerlag. Hele området er kortlagt som nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde med hensyn til nitrat /3//13/. Da der fjernes et beskyttende lerlag kan det ikke udelukkes, at der vil være en påvirkning. Graveområdet ligger ikke i indvindingsopland til et vandværk omfattet af indsatsplanen /3//13/. Områder med mindre end 5 m lerlag har jf. statens definition stor sårbarhed og 5-15 m lerlag giver nogen sårbarhed. Lerindvinding vil således ændre på områdets sårbarhed, men vil ikke i sig selv resultere i væsentlig mil- Side 9 af 24

Screening Risiko for forurening af grundvandsressourcen jøpåvirkning. Den efterfølgende arealanvendelse har betydning, og vil adresseres i en evt. gravetilladelse. Der er ikke udpeget boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) indenfor eller nær graveområdet /1//3/. Det nærmeste vandforsyningsanlæg er en markvanding ca. 300 m øst for graveområdet. Der er ingen vandværker i nærheden /3/. Grundvandskvaliteten reguleres gennem de statslige vandplaner vedtaget i 2014. Jf. vandplanerne er hele området kortlagt som område med terrænnære, regionale og dybe grundvands- og drikkevandsforekomster. De terrænnære og regionale forekomster har samlet set ringe tilstand og risiko for ikke at opfylde målsætningerne. De terrænnære grundvandsforekomster inden for graveområdet ligger jf. disse oplysninger i 0-6 m dybde /6/. En påvirkning kan derfor ikke afvises. Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenende proces. Da der fjernes en del af det gennemgående impermeable lerlag, som har ydet en vis beskyttelse af grundvandet, vil området generelt være mere sårbart efterfølgende, overfor uheld som oliespild, efterfølgende arealanvendelse m.v. Ved indvinding af rød- og rosabrændende ler vil der sjældent indvindes under grundvandsspejlet, og dermed sjældent være en væsentligt forøget risiko for forurening. Indvinding af gulbrændende ler sker ofte under grundvandsspejlet. En påvirkning kan ikke udelukkes, hvis man gennembryder spændte magasiner eller fritlægger grundvand. Grundvandet vil være mere sårbart efter lerindvinding, fordi et beskyttende lag er fjernet. Vandstandsændringer Indvinding af ler giver normalt ikke anledning til permanente vandstandssænkninger i vandløb, søer og andre våde naturtyper. Der er en lille risiko, hvis der graves under grundvandsspejlet eller spændte magasiner brydes, som beskrevet ovenfor. Oversvømmelsesrisiko Indvinding af ler giver normalt ikke anledning til oversvømmelse af naboarealer. Da der normalt ikke anvendes vand ved lerindvinding vil det eneste vand til stede være overfladevand. De ændrede terrænforhold kan ændre afstrømningsforholdene, men oftest vil regnvand samle sig i selve det aktive indvindingsområde. Herfra kan Side 10 af 24

Miljøscreening, Volstrup Graveområde Regional Udvikling Screening Okkerpotentielle områder Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv det være nødvendigt at pumpe det væk, og sprede det over tilstødende arealer, hvor det nedsives. Der vil være tale om relativt små mængder vand, men der skal naturligvis tages hensyn, hvis der er ejendomme, veje eller naturområder i nærheden. Graveområdet ved Volstrup ligger højt i terræn mellem to ådale, og der er terrænhældninger på over 6 grader rundt om graveområdet /3/. Der er derfor en risiko for, at regnvand med et højt indhold af opslæmmede partikler kan løbe via de eksisterende kløfter ned i vandløb eller andre naturområder. Se under overfladevand. I henholdsvis den nordøstlige og den sydøstlige del af graveområdet er der kortlagt lavbundsarealer. Ler i lavbundsarealer er uegnet til tegl, hvorfor der ikke forventes at graves i lavbund. Der ikke er risiko for okkerudledning /1//3/. Landskabelig værdi Arealet ligger ikke inden for kortlægninger af større uforstyrrede landskaber eller særligt værdifuldt landskab /1/. Lerindvinding vil sænke terrænkoten få meter, svarende til tykkelsen af lerforekomsten. Landskabet vil dermed ændres en smule. Det er ikke sandsynligt, at der vil være tale om en væsentlig påvirkning på sigt. Graveområdet ligger ikke inden for kystnærhedszonen /1/. Geologiske særpræg Området ligger ikke inden for geologiske interesse- eller beskyttelsesområder, værdifulde geologiske områder, geologiske rammeområder, nationale geologiske interesseområder, nationale kystlandskaber, geosites eller amtslige geologiske interesseområder /1//10//11/. Ifølge jordartskort er størstedelen af graveområdet bestående af ældre havaflejringer, og en mindre del i ådalen ved Volstrup Kirkebæk af ferskvandsaflejringer. Kulturhistoriske værdier Arealet ligger ikke inden for værdifulde kulturmiljøer. Der er dog kortlagt et areal omkring Sæby Å ca. 180 m sydøst for graveområdet. Dette vurderes ikke at påvirkes af lerindvinding ved Volstrup /1//3/. Der er ikke kulturarvsarealer, fredede fortidsminder med beskyttelseslinjer eller ikke-fredede fortidsminder inden for arealet /3/ Der er ikke beskyttede diger inden for arealet /3/. Side 11 af 24

Screening Kirker Jf. kommuneplanen ligger Volstrup Kirke 240 m sydøst for arealet. Den har ikke beskyttelseszone som aftalekirke. Området omkring kirken er fredet som en Provst Exner Fredning (Arealfredning) /1/. Selve kirken og dens nære omgivelser vil ikke påvirkes. Fredede eller bevaringsværdige bygninger, samt arkitektoniske værdier Befolkning, menneskers sundhed Kommuneplaner og lokalplaner Begrænsninger og gener overfor befolkningen Når der indvindes ler i den østlige ende af graveområdet, som ligger ca. 130 m fra kirkegården, vil det kunne ses fra kirken. En eksisterende afskærmende beplantning vil sandsynligvis skjule resten af området. Da omfanget og varigheden af indvindingen i de enkelte områder vil være beskeden, vurderes kirken og dens nære omgivelser ikke at påvirkes væsentligt af lerindvindingen. Der er en 300 m kirkebyggelinje omkring kirken, som har et mindre overlap med graveområdet. Da der ikke vil opføres permanente anlæg i forbindelse med lerindvinding vurderes dette ikke at være i strid med kirkebyggelinjen /3/. Der er ikke kendskab til fredede eller bevaringsværdige bygninger inden for eller i umiddelbar nærhed af graveområdet /3/. På Ousenvej 7, få hundrede meter nord for graveområdet, og muligvis på transportvejen til/fra graveområdet, ligger bygninger med middel bevaringsværdi. Bygninger opført uden sokkel kan være følsomme overfor vibrationer. Risikoen vurderes at være lille sammenlignet med den øvrige trafik på Ousenvej /3/. Der er ikke kendskab til arkitektoniske værdier inden for graveområdet der påvirkes af indvindingen. Selve Volstrup graveområde er ikke omfattet af en lokalplan eller kommuneplanrammer /1//3/. Lerindvinding begrænser normalt ikke befolkningens udfoldelsesmuligheder. Ved Volstrup er der primært tale om dyrkede marker. De eneste som i den forbindelse begrænses, er ejeren/forpagteren som dyrker marken, da jorden beslaglægges i indvindingsperioden, eller på længere sigt, hvis det ikke kan efterbehandles til jordbrugsformål. Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i visse gener for befolkningen bl.a. i form af øget trafikal belastning, Side 12 af 24

Miljøscreening, Volstrup Graveområde Regional Udvikling Screening Trafikafvikling/belastning støv, støj og vibrationer. Dette er beskrevet nedenfor. Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i øget trafik, uanset placering. Dette indvindingsområde ligger dog tæt ved selve teglværket, hvilket gør transportvejen kort, og dermed den trafikale belastning relativt lille i denne del af processen. Fredborgvej og Teglværksvej, som leder fra graveområdet, er kategoriseret som lokalveje og de øvrige nærliggende veje som fordelingsveje /1/. Der er ligeledes kort vej til overordnede veje og motorvejen. Transportvejene går gennem tættere bebyggede områder i Volstrup og Syvsten, og der kan være tale om øget trafikal belastning i området. Der har dog været indvundet ler i nærområdet i mange år, og dermed været transport til og fra teglværket. Støj Indvinding af ler vil overordnet set altid resultere i forøget støjniveau i nærområdet. Indvinding, af- og pålæsning samt transport støjer. Der sker ingen forarbejdning på stedet, men leret transporteres til lagring på teglværket. Indvindingen vil som regel foregå i sommerhalvåret. Tidspunktet afhænger især af vejret, da jorden skal være frostfri og tør. Regn gør leret svært at arbejde med. Volstrup graveområde er beliggende i det åbne land med spredt bebyggelse. Der ligger 6 ejendomme inden for graveområdet, samt et mindre antal inden for 300 m fra graveområdet. Disse ejendomme vil opleve støj fra indvinding samt transport, muligvis både udendørs og indendørs /3/. Et mindre antal ejendomme langs transportvejene vil opleve indendørs støj som følge af transport med tunge køretøjer. Der er dog ikke tale om en ny påvirkning, da der har været indvundet ler i området i mange år, men snarere en forlængelse af en eksisterende påvirkning /3/. Støv Der kan i tørre perioder forekomme støv på grund af kørsel på ubefæstede arealer. Vibrationer Der vil forekomme vibrationer fra gravearbejde og kørsel med tunge køretøjer, samt af- og pålæsning. Primært vil bygningerne tæt på det foreslåede graveområde og transportvejene blive påvirket i forbindelse med transport af ler. Bygninger opført uden sokkel kan være følsomme overfor vibra- Side 13 af 24

Screening tioner. Der er ikke kendskab til bevaringsværdige bygninger i nærheden. Se nedenfor. Risiko for ulykker Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i risiko for ulykker. Risikoen ved råstofindvinding kan sidestilles med risikoen ved landbrugsdrift. Der vil derfor ikke forventes en øget risiko for ulykker. Da det antages at uvedkommende ikke opholder sig eller færdes i graveområdet, bør det ikke i sig selv udgøre en risiko for beboerne. Bygninger funderet i lerlaget er følsomme overfor sætningsskader, som følge af at lerets egenskaber ændres, f.eks. ved udtørring. Dette har ikke nødvendigvis sammenhæng med om der graves i området eller ej. Sikkerhed Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i en sikkerhedsrisiko. Bl.a. i forhold til trafiksikkerhed, som følge af øget tung trafik på veje der ikke er forberedt til dette. Friluftsliv/rekreative interesser Påvirkning af erhvervsliv Luft, klima og ressourceforbrug Der er gode til- og frakørselsforhold ved Volstrup Teglværk. Da mulige transportveje til og fra Volstrup Teglværk kan gå gennem mindre byer, vil der her være en vis risiko i forhold til den tunge trafik. Der vil være risiko for ulykker mellem lastbiler og bløde trafikanter, særligt i tættere bebyggede områder. Der er ikke kendskab til rekreative interesser i nærområdet, som kan blive påvirket væsentligt af udvidelsen /1/. Erhvervslivet i lokalområdet kan blive påvirket positivt, idet der kan sikres arbejdspladser i graveperioden, primært på teglværket. Hvis det ikke er muligt at efterbehandle til jordbrugsformål pga. sårbart grundvand, vil jordbrugserhvervet blive påvirket i mindre grad. Der er ikke kendskab til øvrige virksomheder i nærområdet, som forventes at blive påvirket negativt af en evt. råstofindvinding. Der er ikke lufthavne i nærheden, hvilket dog primært er relevant i forhold til flysikkerhed, hvis der frilægges vandflade. Eventuel påvirkning af Der vil altid være tale om udledning af CO 2 i forbindelse med energiforbrug ved råstofindvinding. Om råstofferne udvindes på Side 14 af 24

Miljøscreening, Volstrup Graveområde Regional Udvikling Screening klima Luftforurening (støv og andre emissioner) Emissioner fra eventuel trafik til og fra området denne lokalitet eller en anden er i forhold til klimapåvirkning af underordnet betydning. Da graveområdet ligger tæt på teglværket er transportvejen lille sammenlignet med andre steder. Afhængig af produktionsformen vil der endvidere forekomme luftforurening i form af NO, SO, NH 3, flygtige kulbrinter, dioxin og partikler, samt drivhusgasser CO 2, metan og lattergas. Dette gælder uanset hvor indvindingen finder sted. Området er dog åbent, og der er god mulighed for at partiklerne kan transporteres væk. Der kan i tørre perioder fremkomme støv fra kørsel på ubefæstede arealer. Indvinding af ler støver ikke i sig selv. Der vil være udstødning fra tung trafik. Om råstofferne udvindes på denne lokalitet eller en anden er i den forbindelse af underordnet betydning. I dette tilfælde er transportvejen fra graveområde til teglværk kort. Arealforbrug Arealanvendelsen for hele graveområdet er i dag kortlagt som jordbrugsområde /1/. Kommunens retningslinje for jordbrugsområder siger: I jordbrugsområderne skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åben land-interesser og byudviklingsinteresser. og hovedhensynet er jordens dyrkningsmuligheder, landbrugets investeringer i produktionsapparat og mulighederne for en rationel landbrugsdrift I konkrete tilfælde skal der ske en afvejning af benyttelses- og beskyttelsesinteresserne Hvor interesserne ikke kan forenes, må der ske en prioritering ud fra en samlet afvejning med hovedvægten på langsigtede og bæredygtige jordbrugsinteresser. Det udlagte graveområde udgør i alt ca. 42 ha. En stor del er dyrkede marker /3/. Indvinding af ler er i samfundets interesse, og må foregå dér, hvor ressourcerne er. Det er muligvis ikke hensigtsmæssigt at efterbehandle til jordbrugsmæssig drift i dette tilfælde, da lerindvinding vil resultere i en nedsat beskyttelse, og arealet også ligger i OSD-område og nitratfølsomt indvindingsområde. Se under grundvand /3//13/. De jordbrugsmæssige interesser vil derfor muligvis tilsidesættes som følge af lerindvinding, men dette vurderes ikke at være væ- Side 15 af 24

Screening sentligt i strid med retningslinjen om jordbrugsområder /1/. Energiforbrug Der vil altid være energiforbrug i forbindelse med drift og transport af råstoffer. Hvis råstofferne ikke hentes fra Volstrup graveområde vil de skulle hentes et andet sted, med et tilsvarende eller højere energiforbrug til følge. Da dette indvindingsområde ligger tæt på teglværket, vil energiforbruget til transport i denne del af processen være relativt lille. Vandforbrug Der benyttes normalt ikke vand ved indvinding og forarbejdning af ler. Produkter, materialer, råstoffer Der er normalt ikke noget forbrug af produkter, materialer eller råstoffer ved lerindvinding. Der vil benyttes olie og drivmidler til maskinel. Graveområdet vil være med til at dække regionens behov for ler. Ved råstofkortlægningen i Nordjyllands Amt i 1996-1998 er der i graveområdet, på baggrund af 7 boringer, vurderet at være et 4-9 m tykt lerlag (rød-, rosa og gulbrændende) beliggende i kote 26-22 m.o.h. laget er tykkest omkring Fredborgvej, og er dækket af 0-3 m overjord som består af muld og sand /3//5/. Affald, genanvendelse Indvinding af ler resulterer normalt ikke i affald. Evt. brændbart affald og eller farligt affald fra maskiner (olie mv.) vil bortskaffes i henhold til Frederikshavn Kommunes affaldsregulativ. Der vil være tale om begrænsede mængder. Kemikalier, miljøfremmede stoffer Kumulative effekter Der benyttes normalt ikke kemikalier eller miljøfremmende stoffer ved lerindvinding. Der vil altid være en risiko for spild og udslip af f.eks. olieprodukter til maskiner. Risikoen vurderes at være lille, såfremt disse håndteres og opbevares på en godkendt og forsvarlig måde. Kumulative effekter Der er ikke kendskab til andre virksomheder, som vil bidrage til kumulative effekter. Hvis landbrug efterfølgende ekstensiveres, som et led i grundvandsbeskyttelsen, kan dette bidrage til at nedbringe de miljømæssige påvirkninger fra landbrug på natur, klima og befolk. Indbyrdes effekter mel- Påvirkningen af grundvandskvaliteten kan påvirke forsyningen i Side 16 af 24

Miljøscreening, Volstrup Graveområde Regional Udvikling Screening lem miljøparametre nærområdet og menneskers sundhed og/eller naturområder direkte eller indirekte. Side 17 af 24

Kort På de følgende kort er udvalgte miljøparametre fra screeningen illustreret. Kortene er inddelt i de overordnede emner Biologisk mangfoldighed, flora og fauna, Jordbund og vand, Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt Befolkning, menneskers sundhed og Luft, klima og ressourceforbrug. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Figur 2: Udvalgte temaer vedrørende natur-relaterede miljøparametre. Side 18 af 24

Miljøscreening, Volstrup Graveområde Regional Udvikling Jordbund og vand Figur 3: Udvalgte temaer vedrørende jordbund og grundvand. Side 19 af 24

Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Figur 4: Udvalgte temaer vedrørende landskabelige og kulturhistoriske værdier. Side 20 af 24

Miljøscreening, Volstrup Graveområde Regional Udvikling Befolkning, menneskers sundhed, Luft, klima og ressourceforbrug, samt Kumulative effekter Figur 5: Udvalgte temaer vedrørende påvirkningen af befolkningen og klimaet. Side 21 af 24

Konklusion Resultatet af miljøscreeningen er opstillet skematisk nedenfor. Hvorvidt der samlet set, inden for de overordnede temaer under det brede miljøbegreb, er risiko for væsentlig påvirkning af én eller flere miljøparametre, er angivet med farver som læses således: Rød Gul Grøn, som udløser miljøvurdering, som ikke udløser miljøvurdering, derfor ikke miljøvurdering Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Jordbund og vand Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Befolkning, menneskers sundhed Luft, klima og ressourceforbrug På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet ved at fastholde Volstrup som graveområde. Dette er under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger/12/. Det drejer sig f.eks. om naturforhold, grundvandsforhold, støv, støj og vejadgang. Side 22 af 24

Miljøscreening, Volstrup Graveområde Regional Udvikling Referencer Alle websteder er besøgt i august-november 2014. /1/ Frederikshavn Kommune. 2009. Kommuneplan 2009-2020 for Frederikshavn Kommune. http://frederikshavn.odeum.com/dk/forside.htm /2/ Miljøministeriet, Geodatastyrelsen. Uden dato. GIS til Natura 2000 områder. http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-natura2000 /3/ Miljøministeriet, regioner og kommuner. Uden dato. Danmarks Miljøportal, arealinformation. http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ /4/ Nordjyllands Amt, Natur- og Miljøkontoret, 2000: Råstofkortlægning i Nordjyllands Amt; Bindslev, Astrup, Volstrup, Ingstrup, Volstrup, Badskær, Gandrup, Bælum, Volstrup; Teglværksler; Rapport nr. 1. /5/ Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 2007. Faglig rapport fra DMU nr. 635. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. /6/ Miljøministeriet, Geodatastyrelsen. 2014. MiljøGIS: Vandplaner 2010-2015. http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014 /7/ Miljøministeriet. 2013. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144075 /8/ Region Nordjylland. 2012. Råstofplan 2012. http://raastofplan.rn.dk/dkplan/dkplan.aspx?planid=3 /9/ Dansk ornitologisk forening. Uden dato. DOFbasen. http://www.dofbasen.dk/ /10/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Geodatastyrelsen. Uden dato. MiljøGIS: Geologi. http://miljoegis.mim.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-geol%20theme- Geol_Overordnede_omrader%20theme-kms-wmsdtkskaerm&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=&zoomsize=2& queryfile=&querylayer=&profile=miljoegis-geologiskeinteresser&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&q ueryna- Side 23 af 24

me=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standar d&mapext=444447.446602%206272755.494598%20645125.36 2949%206417895.242215 /11/ Geodatastyrelsen, PlansystemDK http://kort.plansystem.dk/ /12/ Miljøministeriet. 2013. Bekendtgørelse af lov om råstoffer (LBK 657 af 27/05/2013). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145835 /13/ Frederikshavn Kommune. 2014. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kortlægningsområde 1427 Sæby. http://frederikshavn.dk/sider/indsatsplaner-for- grundvandsbeskyttelse.aspx?topemne=9746ec49-3fc4-49f6- b97e-6af0721e2212&emne=8ebf6703-f5bc-436e-a4a7- b685cfcd6a36 /14/ Miljøministeriet. 2014. Digitale naturkort til et grønt Danmarkskort. http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk Rådgiver: Sagsbehandler: Kvalitetskontrol: NIRAS A/S. Vestre Havnepromenade 9, postboks 119, 9100 Aalborg. Sandie Lykke Pedersen, biolog, Casper Fælled, biolog. Niels Peder Mortensen, specialkonsulent, geolog. Region Nordjylland. Rikke Ellemann-Biltoft, Ph.d. geolog. Region Nordjylland. Side 24 af 24