Danske navne på alverdens FUGLE Navnegruppen v/mogens Behnke-Pedersen og Svend Rønnest et al. Illustreret af Jon Fjeldså Udarbejdet af Navnegruppen for DOF - LDF - ZOO & ZM og udgivet af Dansk Ornitologisk Forening Copyright - Navnegruppen 2008 1
FUGLE - Danske navne på alverdens fugle NAVNEGRUPPEN v/ Mogens Behnke-Pedersen og Svend Rønnest I gruppen tillige: Lars Nørgaard Andersen Jon Fjeldså Ole Geertz-Hansen Lars Gissing Hansen Jørgen Møller Hansen Lasse Kreutzfeld Flemming Nielsen Ivan Olsen Henning Pust Produktion: Mogens Behnke-Pedersen Udgiver: Dansk Ornitologisk Forening Tryk: Rosenberg Bogtryk, Ballerup Sats: Optima Trykt på: 90g Multiart silk og 250g Coloteck 1. udgave, 2. oplag juni 2008 Vignetter & taksonomiske noter: Jon Fjeldså Omslag: Mogens Behnke-Pedersen Forside: Grønbrystet Mango Anthracothorax prevostii Bagside: Hvidnakket Jacobin Florisuga mellivora Rancho Naturalista, Rio Tuís, Turrialba, Costa Rica Nikon D70 med Nikkor Zoom 80-400mm Distribution og salg: Dansk Ornitologisk Forening Naturbutikken, Vesterbrogade 138, 1620 København V Tlf: 3328 3838 www.naturbutikken.dk Salg: Bogsalget, Vejlevej 154, Riis, 7323 Give - Tlf: 70232347 bogsalget@ldf-net.dk eller www.bogsalget.com Zoologiske Have, ZOO Butikken, Roskildevej 38, 2000 Frederiksberg - Tlf: 72 200 200 Zoologisk Museum, Kiosken. Universitetsparken 15, 2100 København Ø - Tlf: 3532 1001 Copyright. Navnegruppen 2008 De enkelte navne kan anvendes frit, men bogen eller dele heraf må ikke gengives kommercielt i andet trykt eller i elektronisk form uden skriftlig tilladelse fra Navnegruppen. ISBN 978-87-992351-0-0 Bogen anbefales citeret som: Behnke-Pedersen, M. og Rønnest, S. 2008 Danske navne på alverdens fugle. Dansk Ornitologisk Forening 2 Opdateret 5. juli, 2010
Forord Elleve års samarbejde mellem DOF, Landsorganisationen Danske Fugleforeninger, Sammenslutningen af Zoologiske Haver i Danmark og Zoologisk Museum i København er afsluttet med en komplet liste over alverdens fuglenavne på dansk. Det er en kraftpræstation, som der er al mulig grund til at ønske Navnegruppen til lykke med. Hvad hedder den australske Silver Gull på dansk? I hvert fald ikke Sølvmåge, for det er en helt anden art. Alligevel er det ofte sket, at en oversætter af teksterne til en naturfilm, en bog eller en artikel netop har begået denne og lignende bommerter. Det behøver han eller hun ikke mere. Nu kan oversættere såvel som alle andre med interesse i alverdens fugle gå ind på DOFs hjemmeside www.dof.dk/ fuglenavne eller LDF s hjemmeside www.ldf-net.dk samt www.zoo.dk og finde en hvilken som helst fugleart i hele verden og ud fra dens latinske eller engelske navn se, hvad den hedder på dansk. Listen findes også som en bog med smukke illustrationer af kunstneren og ornitologen Jon Fjeldså, der har været med i den gruppe, der har udført det kæmpemæssige arbejde. Efter mange års tilløb lykkedes det ornitologen Lasse Kreutzfeld i 1996 at samle en gruppe under Dansk Ornitologisk Forening, som involverede repræsentanter for de mest relevante foreninger og institutioner med det formål at give alverdens fugle moderne, meningsfulde og udtalevenlige danske navne. Siden da har gruppen møjsommeligt arbejdet sig igennem 11.509 af verdens fuglearter og underarter. Det har været et kolossalt arbejde, som ikke er forløbet uden sværdslag og dybe konflikter. De største problemer har været omkring en række arter, der forekommer sjældent i Danmark, og som derfor gennem tiderne ofte har fået forskellige navne fra fuglebog til fuglebog. Hidtil har det i praksis været sådan, at hver ny fuglebogsforfatter eller oversætter enerådigt har bestemt, hvad denne eller hin art skulle hedde. Disse arter har Navnegruppen været kritisk igennem og valgt navne til, ud fra en lang række kriterier som er beskrevet i introduktionen til denne liste. DOFs Hovedbestyrelse har udtrykt stor påskønnelse af Navnegruppens arbejde, og anbefaler, at Navnegruppens valg af danske fuglenavne bruges fremover. Ingen har jo autoritet til at bestemme, hvad fuglene skal hedde, så det bliver i praksis ude blandt de danske fugleinteresserede, at navnene skal stå sin prøve. Og her viser al erfaring, at sproget er levende og ændrer sig løbende. Hvem ved fx i dag, hvad en Stokand er? Og alene i min tid har Fjeldvågen haft tre forskellige navne. Danmark er ikke det eneste land, hvor navngivningen har været årsag til konflikter. På engelsk har den samme fugleart ofte forskellige navne i England og Nordamerika, for slet ikke at tale om afrikanske fuglearter, der ofte har forskellige engelske navne fx i Kenya og Sydafrika. Her har en tilsvarende navnegruppe været alle engelske fuglenavne igennem, som man nu anbefaler til brug overalt, og det er disse navne, der udgør de engelske fuglenavne i den danske navneliste. Selv lykkedes det mig helt problemfrit at omdøbe Kortnæbbet Lomvie til Polarlomvie, da vi begyndte at arbejde med problemerne omkring de grønlandske fuglekolonier, og jeg så også meget gerne resten af museumsnavnene afskaffet. Nu, hvor vi ser mere på fugle ude i naturen end i skindsamlinger, ville det være rart, hvis vi fik omdøbt Korttået Træløber til Parktræløber og Kortnæbbet Gås til ja til hvad? Og hvorfor kalder vi den smukke højarktiske ryle for Islandsk Ryle, når den kun optræder på Island under trækket. Her ville Tundraryle være langt bedre. Endelig må det være på tide at omdøbe Grønbenet Rørhøne til blot og bart Rørhøne. Hvorfor skal den stakkels fugl slæbe rundt på et af Danmarks længste fuglenavne, når der ikke er andre rørhøns i Danmark? Navnegruppen har hjulpet os et kæmpeskridt fremad, så vi for første gang har et gennemarbejdet grundlag at gå videre fra. Hans Meltofte Copyright - Navnegruppen 2008 3
FUGLE - Danske navne på alverdens fugle 4 Opdateret 5. juli, 2010
Introduktion Dansk Ornitologisk Forenings Navnegruppe (NAG) blev stiftet den 20. januar 1996 efter et større forarbejde af nu afdøde Lasse Kreutzfeld samt nuværende medlem af NAG, Jørgen Møller Hansen. Dette vigtige forarbejde bestod bl.a. i at samle et arbejdskatalog af ældre forslag fra bøger og tidsskrifter samt af helt nye forslag. Efter en række mislykkede forsøg med at etablere og/eller fastholde en arbejdsgruppe under Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i de forudgående ca. 20 år lå det Lasse meget på sinde én gang for alle, at få stiftet en velfungerende, godt sammensat og seriøst arbejdende navnegruppe, der kunne fuldføre dét, der så mange gange tidligere var faldet til jorden. Efter et utrætteligt, stædigt og meget prisværdigt forarbejde, der begyndte allerede i 1991, var en ny gruppe med klart mandat endelig i gang i januar 1996. En gruppe bestående af repræsentanter fra fire foreninger/institutioner med en fælles interesse og berøringsflade for fuglenavne og navngivning, nemlig DOF, Landsorganisationen Danske Fugleforeninger (LDF), Zoologisk Museum i København (ZM) og de danske Zoologiske Haver (DAZA). NAG kan betragtes som Danmarks uofficielle organ for vedtagelse af danske fuglenavne, idet gruppen er godkendt af DOF s og LDF s hovedbestyrelser med mandat til at etablere moderne, meningsfulde og udtalevenlige danske navne for alle verdens fuglearter. Navnegruppen består af ni medlemmer, der alle har interesse for navngivning, og som har haft brug for at forholde sig til dette i forskellige sammenhænge. Det gælder i forhold til Danske Fugleforeningers medlemmer, Zoologiske Haver, Zoologisk Museum og i Dansk Ornitologisk Forening. Dertil kommer enkeltpersoner, som har leveret værdifulde kommentarer til gruppens arbejde. Gruppens møder er afholdt i DOF s lokaler, i Københavns Zoologiske Have og hos gruppens medlemmer. Vi takker alle for husly. Alle i gruppen har ydet en stor indsats, men Mogens Behnke-Pedersen skal især fremhæves for at have arbejdet i tusindvis af timer på at samle gruppens arbejde og få det til at fremstå som det produkt, det er i dag. NAG er en del af en trend i at navngive danske dyr. Projekt Danske Dyrenavne under Søren Breiting er gået i gang med at navngive de ca. 20.000 insekter, leddyr og andre smådyr, der forekommer i Danmark. Ifølge Søren Breiting er der mange gode grunde til at vælge danske navne på unavngivne dyregrupper, ikke mindst af pædagogiske årsager. Vi kan ikke undvære navne på så mange ting som muligt i vores indbyrdes kommunikation. Selve motivationen til at gå i gang med et så omfattende arbejde skulle nok findes i en større forvirring omkring navngivning af arter uden for den vestpalæarktiske region. Dette har i mange tilfælde været særlig tydeligt i naturudsendelser i fjernsynet, når lange engelske fuglenavne skulle fordanskes. Eller at se en TV-udsendelse med stormfugle og her se en mollymawk (en gruppe af små albatrosser fra de sydlige verdenshave) blive oversat med Mallemuk (vor egen lokale stormfugl) har været en god grund til at tage affære. Derudover har det været et problem, når foreninger/institutioner med fælles interesse og berøringsflade for fuglenavne anvendte forskellige navne. GRUPPENS MEDLEMMER Gruppens medlemmer har siden stiftelsen i 1996 været Lars Nørgaard Andersen, Jon Fjeldså, Ole Geertz-Hansen, Ivan Olsen, Svend Rønnest, Mogens Behnke-Pedersen (fra lidt inde i forløbet), alle repræsentanter for Dansk Ornitologisk Forening, og Jon Fjeldså tillige repræsentant for Zoologisk Museum. Jørgen Møller Hansen, Flemming Nielsen og Henning Pust er repræsentanter for Landsorganisationen Danske Fugleforeninger, samtidig med at Flemming Nielsen også er repræsentant for de danske Zoologiske Haver. I det første år af Navnegruppens virke var Lasse Kreutzfeld (indtil sin død) medlem af arbejdsgruppen og i en årrække også Lars Gissing Hansen, begge repræsentanter for DOF. Som ekstern konsulent virkede Finn Frandsen i de første år. Gruppens medlemmer har samlet set rejst i alle verdensdele og tilsammen set omkring halvdelen af verdens fuglearter! Dette har givet et godt grundlag for et seriøst arbejde. Samtidig har alle i gruppen tilgang til enten eget omfattende bibliotek eller DOF s endnu mere omfattende bibliotek, således at god tekstbeskrivelse samt billedmateriale har dannet grundlag for navnevedtagelserne. NAVNGIVNINGENS UDGANGSPUNKT I arbejdet med taksonomien har Navnegruppen fra starten anvendt Monroe og Sibleys A World Checklist of Birds (1993) som grundlag og udgangspunkt for navngivningsarbejdet. Denne checkliste er baseret på samme forfatteres Distribution and Taxonomy of Birds of the World (1990) samt et Supplement til dette (1993). Disse værker er meget roste, men der har også været skarp kritik af en række aspekter i deres arbejde. Uanset sidstnævnte kritik var der dog bred enighed om, at denne checkliste kunne regnes for den hidtil bedste ved NAG s etableringstidspunkt i januar 1996. NAG s ekspert på det taksonomiske område - Jon Fjeldså - argumenterede fra starten ret præcis for perspektiverne og det hensigtsmæssige i at bruge netop denne checkliste til NAG s arbejde. Monroe og Sibleys checkliste indeholder 9.702 arter, hvoraf de 68 regnes for uddøde. Hertil kommer et stort antal underarter/del-arter (component species), dvs. potentielle arter, som for nuværende har formel status som underarter under bredt accepterede arter. Copyright - Navnegruppen 2008 5
FUGLE - Danske navne på alverdens fugle Siden Monroe & Sibleys checkliste fra 1993 har verden set en håndfuld nye lister over verdens fugle, bl.a. World Bird Species Checklist - with alternative English and scientific names (M.G. Wells 1998) og Birds of the World A Checklist (James F. Clements 2000). Desuden har det store, til skyerne roste værk, Handbook of the Birds of the World (J. del Hoyo, A. Elliott & J. Sargatal) været i gang siden 1992 med tolv færdige bind ved årsskiftet 2007/2008. Disse lister og værker er i kraft af deres udgivelsestidspunkter i stand til at fremvise alle nybeskrevne arter siden Monroe og Sibley, samt ikke mindst samle op og gøre status i forhold til mange af de potentielle arter, der listes i Monroe og Sibley som del-arter. Mange af disse er allerede bredt accepterede gode arter, men der er også i de nye værker bredt accepterede arter med, som end ikke optræder som del-arter i Monroe og Sibley hovedsagligt nye arter, hvor DNA-materiale har spillet en væsentlig rolle for deres status. NAG har valgt at følge Monroe og Sibleys checkliste til vejs ende, men har allerede som en naturlig ting inddraget de nybeskrevne arter i vores navneliste/navngivning. Desuden har vi medtaget bredt accepterede arter, som enten ikke er nævnt eller står som del-art i Monroe og Sibley. Verdenslisten, der følger systematikken i Monroe og Sibleys liste, er siden blevet fulgt op af et længerevarende arbejde af en gruppe under Frank Gill og Minturn Wright (Birds of the World Recommended English Names) som NAG også har arbejdet ud fra. PRINCIPPER FOR NAVNGIVNING Gruppens udgangspunkt i navngivningsarbejdet er baseret på to forskellige grundprincipper: Vore egne Principper for navngivning: 1. Navnene bør være håndterlige, altså så korte som muligt, lette at udtale og sprogligt gode, uden for mange led. 2. Navnene bør være i overensstemmelse med moderne taksonomi, hvilket f.eks. betyder, at fluesnapperne skal opdeles i amerikanske fluesnappere (Tyranidae = tyraner), afroasiatiske fluesnappere (Monarchidae = monarkfluesnappere) og eurasiske fluesnappere (Muscicapidae = fluesnappere). Der skal samtidig tilstræbes en vis systematisk logik i navngivningen. 3. Navnet bør være selvforklarende og indlysende. Det skal så vidt muligt referere til artens udbredelse (især for arter der er endemiske for et mindre område som f.eks. øer), dragtkarakterer eller andre karakteristika ved fuglen, tilholdssted eller habitatvalg, dens lyd eller specielle adfærdstræk. Navnet skal også være logisk set i forhold til artens samlede udbredelsesområde. Det bør altså være karakteriserende for fuglene. Der kan her forekomme geografiske navne, som i almindelighed vil være ukendt på dansk, f.eks. Punaibis (Puna er græslandet i Andesbjergene i f.eks. Bolivia og Peru). Geografiske navne kan forandres efter skiftende regeringer (Formosa til Taiwan, Celebes til Sulawesi eller Abessinien til Etiopien), men det bør ikke få indflydelse på et allerede givet navn. Sammensætningen af et mindre kendt geografisk stednavn og et mindre kendt familienavn kan skabe problemer med genkendelse og udtale. I de tilfælde er navnet delt af en bindestreg. 4. De bør ikke indeholde personnavne. Nogle navne er dog allerede så indarbejdede, at det i praksis ikke er muligt og vel egentlig også anstødeligt at ændre dem som f.eks. Stellersand, Bonapartesmåge og Temmincksryle. 5. Der vil være direkte overtagelse af fremmedsprogede navne, som allerede er indarbejdede i det ornitologiske sprog, som f.eks. Trogon, Mannakin og Bulbul. 6. Navnene bør ikke være direkte misvisende ved f.eks. at kalde visse amerikanske redstarts (skovsangere) uden rødt i halen for rødstjerter, eller f.eks. at anvende betegnelsen almindelig. 7. Hvor det er muligt og givtigt bør navnene findes blandt allerede eksisterende forslag (hævdprincippet). 8. Navnelisten skal ikke nødvendigvis tages til indtægt for en taksonomisk opfattelse. 9. Navnene skal ske på grundlag af officiel dansk retstavning (med to undtagelser: Stillits og Ederfugl, som er hævdvundne stavemåder). Bindestreg anvendes for at lette læsevenligheden. Der, hvor der optræder usædvanlige ord i både for- og efternavn, indsættes bindestreg. Finn Frandsen har udarbejdet 10 Tommelfinger-regler. Af disse har udvalget arbejdet efter følgende syv (let omskrevne): 1a. Et artsnavn bør højst bestå af to led. 1b. Uanset om et artsnavn er enkeltleddet (solitært) eller to-leddet, bør det højst rumme fire rodord (Hals-bånd-s-trold-and; Rød-top-pet Fugl-e-konge). 2. En fælles basis for navngivningen af en hel slægt eller dele deraf bør være karakteristisk for de fleste - meget gerne alle - af de pågældende arter. 3. Basen bør ikke bestemmes af en overfladisk lighed med ikke-beslægtede arter (f.eks. Stor Ørkendompap og Kapdue). 4. Et solitært navn bør foretrækkes frem for et to-leddet, hvis sammenkoblingen med basen kan ske uden at gøre vold på sproget (Grønspætte frem for Grøn Spætte; Blå Kærhøg frem for Blåkærhøg). 5a. Det ord, der kobles til basen, bør være umiddelbart forståeligt og ikke kræve specialviden. 5b. Det må helst ikke give fuglens navn en fonetisk lighed med en anden arts navn (Gråmejse/Blåmejse; Bøgesanger/ Høgesanger) 5c. Kombinationen bør ikke være fonetisk uheldig. 5d. Kombinationen bør ikke være semantisk uheldig (Ørkenagerhøne) 6 Opdateret 5. juli, 2010
6. Hvis et geografisk navn skal indgå i et artsnavn, må det være karakteristisk for netop den pågældende art. Det skal passe ind i dansk udtaletradition og bør så vidt muligt kunne indgå som en del af et solitært navn! 7. Et artsnavn bør være betegnende for alle artens eventuelle underarter. Selv med så mange elementer inde over navngivning (eller måske netop derfor), har vi flere gange måttet lave undtagelser fra vore principper. Bær venligst over med det! Fritz Palmquist har meget venligt gjort opmærksom på fejl og mangler i vore principper. Vi har så vidt muligt rettet ind efter hans råd. Ligeledes har Søren Breiting udformet nogle principper for navngivning af dyr i Danmark. Vi har også skelet til disse og implementeret dem i vore. GRUPPENS FREMTID Navnegruppen håber selvsagt, at de foreslåede navne vil blive brugt. Foreninger og institutioner bag gruppen anbefaler enstemmigt, at de navne, som anføres i listen, følges. At der er kommet en anbefalet liste over alverdens fuglenavne betyder ikke nødvendigvis, at det danske sprog skal forarmes. Navne som Brunnakke (Pibeand), Perleand (Spidsand), dyttelytter (små vadefugle), Pryllemænd (Almindelig Ryle), Skovduer (Ringdue) og Grossenolliker (Gråspurve) vil forhåbentlig ikke forsvinde ud af det danske sprog. Disse er tegn på en opfattelse af en fugl eller en fuglegruppe og på en udvikling, som ikke holder op med denne liste. Der vil også i fremtiden være behov for en navnegruppe til at justere ændringer, enten taksonomiske i henhold til nye arter, eller i henhold til en sproglig udvikling. Mindst fem forskellige forhold kan gøre sig gældende i et fremtidigt arbejde i en navnegruppe: 1. Der er f.eks. et værre rod i gruppen af småfinker: De hedder på tværs af de forskellige familier sisken eller irisk. Rørspurv, Gulspurv og Snespurv forekommer blandt en mængde værlinger. 2. Svaleklire hedder sådan, fordi den i flugten har mindelser om en Bysvale. Den amerikanske pendant til vor Svaleklire har ikke den hvide overgump. Skal sådanne uoverensstemmelser tilpasses? 3. Stellersand er navngivet efter Georg Wilhelm Stöhler, hvis navn blev angliseret til Steller. Hvis tyskerne på et tidspunkt gør krav på Stöhlers tilhørsforhold, skal den så hedde Stöhlersand? Da Kuhls Skråpe fra Atlanten er beskrevet af Cory, hedder den Cory s Shearwater på engelsk, men er på dansk opkaldt efter en af Temmincks assistenter! Endnu er der ikke helt styr på, hvilken af de tre former af Kuhls Skråpe, der er set i Danmark. Når der er styr på det, hvad skal de så hedde? Og skal et personnavn reflektere en person, der har gjort meget for et områdes fugleliv (A. Wilson eller J.J. Audubon i Amerika), en eller anden nær ven eller familiemedlem af en sådan (E. Sabine), eller en person, som ikke har gjort noget specielt for ornitologien (L. Schwarz)? Og kan en fugl bære en sur og vrangvillig persons navn og bære dennes karakteristika videre (J.R. Forster)? 4. Det engelske sprog indeholder navne på langt flere farver end det (gængse) danske. Mange fugle med brunlige nuancer kan hedde noget med rød eller brun. Vor opfattelse af en farve kan vise sig ikke at holde, så der vil være behov for at omdøbe en art. 5. Geografiske stednavne er et bestandigt problem: Burma skifter navn til Myanmar, Ceylon til Sri Lanka, Formosa til Taiwan, og det stopper ikke her. I takt med, at beskrivelser af fugle inddrager flere og flere dele af fuglene, vil der også på et tidspunkt være behov for en standardiseret navngivning af fuglenes topografi på dansk. Navnegruppen har efter bedste evner sat sig for at give de bedste navne. I nogle tilfælde er de bedste evne ikke godt nok, og navnet kan af mere eller mindre indlysende grunde være uheldigt eller forkert. I så fald vil gruppen meget gerne høre om det og vil efterfølgende tage stilling til navngivningen. Da listen herunder samtidig publiceres elektronisk, har vi mulighed for at komme med hurtige rettelser. Vi er derfor interesserede i henvendelser i tilfælde af sådanne uheldige navne. Kommentér venligst på Navnegruppens e-mail adresse (navnegruppen@dof.dk). FORMALIA Bogen igennem er listen bygget op på samme måde: Melanitta fusca Velvet Scoter Fløjlsand Melanitta (f.) stejnegeri* Asiatic Scoter Asiatisk Fløjlsand Til venstre i kursiv ses det videnskabelige navn efter seneste indhentede oplysninger om artens taksonomi. Navne markeret med * er enten del-arter som (måske) står for at blive ophøjet til arter, eller del-arter som allerede har danske navne, på trods af at de (måske) altid vedbliver at være del-arter. I midten med normal skrift ses artens engelske navn efter de anbefalede navne i Frank Gill og Minturn Wright: Birds of the World, Recommended English Names med enkelte nye tilføjelser fra Internettet. Til højre ses med fed det anbefalede danske navn. Cygnus columbianus Whistling Swan Pibesvane Cygnus (c.) columbianus* Tundra Swan Tundrasvane Cygnus (c.) bewickii* Bewick s Swan Pibesvane I tilfælde hvor samme navn optræder to steder, vises artens navn (nominatnavnets to led) øverst og del-arternes navne (tre led) nedenunder. Det er tilstræbt, at nominatens danske navn (her Pibesvane for Cygnus columbianus) er det samme som nominatens tre-leddede navn (her Cygnus columbianus columbianus). Som tilfældet her, har det ikke altid været muligt. Copyright - Navnegruppen 2008 7
FUGLE - Danske navne på alverdens fugle Mergus australis* Auckland Island Merganser Aucklandskallesluger Arter der er, eller formodes at være uddøde, vil i bogen være markeret med eller? Ved flere slægter eller familier knyttes øverst nogle få kommentarer til den seneste taksonomiske udvikling. HJEMMESIDE & BOG Navnegruppens formål er ikke alene at navngive alverdens fuglearter, men selvfølgelig også at delagtiggøre interesserede brugere i gruppens arbejde og navnevalg. Vi har derfor valgt at lægge gruppens arbejde på DOF s og LDF s hjemmesider som separate Adobe Acrobat PDF-filer. Disse filer kan frit hentes, læses eller kommenteres på Navnegruppens e-mail adresse af enhver, der har en computer med net-opkobling. TAK En lang række enkeltpersoner har gennem årene reflekteret på vore navne og bidraget med kommentarer til vor navngivning. Alle bedes modtage vores varmeste tak. I den forbindelse vil vi rette en tak til personer der i særlig grad har bidraget med konstruktive kommentarer og navneforslag og derigennem haft indflydelse på bogens endelige resultat. Denne særlige tak skal rettes til Eddie Bach, Rasmus Bøgh, Simon Bruslund, Knud Flensted, Lars Holst Hansen, Niels Krabbe, Flemming Lundgren, Hans Meltofte, Frank Sundgaard Nielsen, Fritz Palmquist, Peter Rindom, Christian Svane, Helge Sørensen, Preben Riis Sørensen og Lars Thomas. Svend Rønnest og Ivan Olsen 8 Opdateret 5. juli, 2010
Copyright - Navnegruppen 2008 9
FUGLE - Danske navne på alverdens fugle Jon Fjeldsås vignetter viser nedenstående arter 14 Pityriasis gymnocephala 15 Nothoprocta ornata 19 Crax alector 20 Numida meleagris 21 Perdix hodgsoni 26 Anas penelope 27 Dendrocygna autumnalis 34 Oceanites oceanicus 36 Phoenicopterus roseus 39 Ardea alba 40 Scopus umbretta 41 Phalacrocorax vaeius 43 Daprius ater 45 Avecida subcristata 46 Haliaetus vocifer 53 Cariama cristata 56 Amaurornis phoenicurus 60 Himantopus mexicanus 62 Irrediparra gallinacean 64 Llimosa fedoa 65 Rhinoptilus africanus 68 Sterna aleutica 69 Alca torda 70 Pterocles lichtensteini 73 Geophaps scripta 77 Ptilinopus regina 83 Electus roratus 85 Primolius auricollis 88 Opisthocomus hoazin 90 Centropus milo 91 Piaya cayana 93 Cuculuc canorus 95 Megascops albogularis 99 Podargus strigoides 104 Hirundapus celebensis 106 Doryfera ludovicae 115 Stellula calliope 117 Trogon personatus 119 Todirramphus chloris 121 Merops rubicoides 124 Pteroglossus torquatus 126 Pogoniulus biliniatus 127 Trachyphonus vaillantii 133 Chrysocolaptes festifus 135 Malacoptila rufa 136 Calyptomena hosii 138 Pipra filicauda 141 Rupicola peruvianus 142 Tachuris rubrigastra 144 Polystictus pectoralis 155 Myrmotheula fjeldsaai 159 Rhinocrypta lanceolata 161 Grallaria allenei 163 Upucerthia jelskii 172 Malurus lamberti 179 Aphelocephala nigricincta 181 Dyaphorophyia concreta 182 Prionops poliolophus 188 Daphoenositta chrysoptera 189 Pachycephala pectoralis 191 Lanius schach tricolor 194 Dicrurus leucophaeus 196 Monarcha viduus 205 Cyanistes cyanus 213 Malcorus pectoralis 215 Apalis chariessa 216 Pycnonotus jocosus 222 Locustella lanceolata 230 Garrulax squamatus 232 Alcippe vinipectus 233 Panurus biarmicus 240 Ramphocaenus melanurus 242 Nesomimus parvulus 246 Zoothera erythronota 250 Alethe fulleborni 254 Myrmecocihla arnotti 257 Ficedula westermanni 260 Cinnyris jugularis 266 Euplectes orix 272 Motacilla citreola 280 Geothlypis trichas 290 Ramphocelus nigrogularis 293 Tangara parzudakii 301 Passerina amonea 302 Syrigma sibilatrix 10 Opdateret 5. juli, 2010
Ændrede slægtsnavne Ændrede slægtsnavne Vor navneliste er oprindelig baseret på Burt L. Monroe, Jr. og Charles G. Sibley s A World Checklist of Birds fra 1993. Mod slutningen af vort arbejde med at give danske navne til alverdens fugle, udkom der på vegne af IOC i 2006 et nyt revideret værk: Birds of the World med foreslåede engelske navne, af Frank Gill og Minturn Wright. Dette projekt, en standardisering af engelske navne blev iværksat af IOC, som udpegede Burt L. Monroe som formand, med mandat til at udvælge elleve velkendte ornitologer som medlemmer til en navnekommitte. Efter Burt L. Monroe s død overtog Frank Gill posten som formand for kommitteen der endte op med 28 medlemmer. Omkring årsskiftet 2006-2007 valgte navnegruppen, med tilladelse fra Frank Gill, at følge den ny systematik, og de ændrede navne i Birds of the World. Resultatet blev en ændring af mange af de slægtsnavne vi havde anvendt fra Sibley og Monroe s A World Checklist of Birds. De ældre slægtsnavne til venstre er listet i alfabetisk orden, og de nye til højre: Sibley og Monroe Aceros Acestrura Acridotheres Aegotheles Aerodramus Agelaius Agelaius Agriocharis Agyrtria Ailuroedus Ajaia Akialoa Akialoa Akialoa Alophoixus Alophoixus Amaurornis Amazilia Amblypterus Ammodramus Anairetes Anas Anas Anser Anthracothorax Anthreptes Anthreptes Anthus Anurolimnas Apalis Aplopelia Ara Ara Ara Aratinga Arcanator Ardea Asio Asturina Atalotriccus Athene Atlapetes Augastes Automolus Basileuterus Bebrornis Bernieria Bias > Gill og Wright > Rhyticeros > Chaetocercus > Sturnus > Euaegotheles > Collocalia > Chrysomus > Xanthopsar > Meleagris > Amazilia > Scenopoeetes > Platalea > Hemignathus > Myadestes > Viridonia > Criniger > Thapsinillas > Porzana > Leucippus > Eleothreptus > Myospixa > Uromyias > Lophonetta > Speculanas > Chen > Avocettula > Chalcoparia > Deleornis > Macronyx > Laterallus > Urorhipis > Columba > Diopsittaca > Orthopsittaca > Primolius > Guarouba > Modulatrix > Egretta > Pseudoscops > Buteo > Lophotriccus > Heteroglaux > Burremon > Schistes > Anabazenops > Phaeothlypis > Acrocephalus > Xanthomixis > Megabyas Bolborhynchus Bonasa Bradypterus Buceros Burhinus Cabalus Cairina Calendulauda Calendulauda Campicoloides Campylopterus Caprimulgus Carpodacus Caryothraustes Casmerodius Catharacta Catharus Cerasophila Ceratogymna Certhilauda Chaetops Charadrius Chlidonias Chloebia Chlorostilbon Chordeiles Chrysomma Chrysomus Chrysothlypis Ciccaba Cicinnurus Cinclidium Cisticola Coccothraustes Collocalia Columba Columba Columba Columbina Corvinella Cossypha Creadion Crecopsis Cuculus Cuculus Cyclorrhynchus Daptrius Dendragapus Dendrocopos > Psilopsiagon > Tetrastes > Cryptillas > Rhinoplax > Esacus > Gallirallus > Asacornis > Certhilauda > Mirafra > Saxicola > Aphantochroa > Veles > Kozlowia > Parkerthraustes > Ardea > Stercorarius > Hylocichla > Hypsipetes > Bycanistes > Mirafra > Achaetops > Thinornis > Sterna > Erythrura > Chlorestes > Nyctiprogne > Moupinia > Agelasticus > Erythrothlypis > Strix > Diphyllodes > Myiomela > Incana > Hesperiphona > Aerodramus > Nesoenas > Patagioenas > Streptopelia > Scardafella > Urolestes > Cossyphicula > Philesturnus > Crex > Cacomantis > Hierococcyx > Aethia > Ibycter > Falcipennis > Sapheopipo Copyright - Navnegruppen 2008 11
FUGLE - Danske navne på alverdens fugle Diglossa Diomedea Diomedea Discosura Dixiphia Dromaeocercus Elminia Empidonomus Eopsaltria Epimachus Erythropygia Eudromias Eudynamys Eupodotis Eupodotis Eupodotis Eupodotis Eupodotis Francolinus Francolinus Francolinus Francolinus Francolinus Gelochelidon Geophaps Geopsittacus Glycichaera Gracupica Grus Guiraca Gymnopithys Gymnostinops Gypopsitta Harpactes Hedydipna Hemignathus Hemimacronyx Heteromyias Heteroxenicus Hieraaetus Hirundo Hirundo Hirundo Hirundo Hirundo Hoplopterus Hydranassa Hydroprogne Hyetornis Hylacola Hylocharis Hypsipetes Iduna Iole Ixobrychus Ixos Ixos Ixos Larus Larus Leistes Lepidocolaptes Leucippus Limnocorax Lipaugus Lonchura > Diglossopis > Phoebastria > Thalassarche > Popelairia > Pipra > Amphilais > Trochocercus > Griseotyrannus > Peneoenanthe > Drepanornis > Cercotrichas > Charadrius > Urodynamis > Afrotis > Houbaropsis > Lissotis > Lophotis > Sypheotides > Dendroperdix > Peliperdix > Pternistis > Ptilopachus > Scleroptila > Sterna > Ocyphaps > Pezoporus > Timeliopsis > Sturnus > Anthropoides > Passerina > Myrmeciza > Psarocolius > Pionopsitta > Apalharpactes > Anthreptes > Viridonia > Macronyx > Poecilodryas > Brachypteryx > Aquila > Cecropis > Haplochelidon > Petrochelidon > Pseudhirundo > Ptyonoprogne > Vanellus > Egretta > Sterna > Coccyzus > Calamanthus > Basilinna > Ixos > Hippolais > Acritillas > Dupetor > Iole > Microscelis > Thapsinillas > Leucophaeus > Xema > Sturnella > Xiphorhynchus > Taphrospilus > Amaurornis > Snowornis > Lemuresthes Lunda Luscinia Luscinia Macholophus Malimbus Manucodia Margarops Megalurus Megapodius Melaenornis Melaenornis Melaenornis Melaniparus Melanocharis Melanotrochilus Melidectes Meliphaga Mesophoyx Micropalama Miliaria Mohoua Molothrus Molothrus Monticola Montifringilla Montifringilla Musophaga Musophaga Myiobius Myrtis Nectarinia Nectarinia Nectarinia Nectarinia Nectarinia Nectarinia Nectarinia Nectarinia Neocossyphus Neomixis Neositta Nyctea Nycticorax Ochetorhynchus Ochthoeca Onychoprion Oreopsar Orthotomus Otus Otus Otus Otus Oxyura Pachyphantes Pachyramphus Padda Pardaliparus Parus Parus Parus Parus Parus Pastor Pelagodroma Peltohyas Percnostola > Fratercula > Erithacus > Tarsiger > Parus > Ploceus > Phonygammus > Allenia > Locustella > Eulipoa > Bradornis > Dioptrornis > Sigelus > Parus > Rhamphocharis > Florisuga > Meliarchus > Lichenostomus > Egretta > Calidris > Emberiza > Finschia > Agelaioides > Dolichonyx > Pseudocossyphus > Onychostruthus > Pyrgilauda > Ruwenzorornis > Tauraco > Terenotriccus > Eulidia > Anthobaphes > Anthreptes > Cinnyris > Cyanomitra > Drepanorhynchus > Drepanorhynchus > Dreptes > Leptocoma > Stizorhina > Hartertula > Daphoenositta > Bubo > Gorsachius > Upucerthia > Tumbezia > Sterna > Agelaioides > Artisornis > Gymnoglaux > Megascops > Ptilopsis > Pyrroglaux > Nomonyx > Ploceus > Platypsaris > Lonchura > Periparus > Baeolophus > Cyanistes > Lophophanes > Periparus > Poecile > Sturnus > Oceanites > Charadrius > Schistocichla 12 Opdateret 5. juli, 2010
Ændrede slægtsnavne Petronia Pezophaps Phacellodomus Phaenicophaeus Phaenicophaeus Phaenicophaeus Phaeochroa Phaeoprogne Phaethornis Phalacrocorax Philodice Philydor Phragmaticola Phylidonyris Phyllastrephus Phyllastrephus Phylloscartes Pipra Pitangus Pitylus Platycercus Platysteira Poecilurus Polyborus Polyerata Pomatostomus Poospiza Poospiza Prinia Prinia Prinia Prinia Prosobonia Psarocolius Psarocolius Pseudalethe Pseudoalcippe Pseudocossyphus Pseudopodoces Psilorhinus Pterodroma Pterodroma Pteropodocys Pygochelidon Ramphocelus Ramphodon Rhea Rhopodytes > Gymnoris > Raphus > Thripophaga > Dasylophus > Rhamphococcyx > Zanclostomus > Campylopterus > Progne > Anopetia > Leucocarbo > Calliphlox > Anabacerthia > Acrocephalus > Glycifohia > Xanthomixis > Bernieria > Pogonotriccus > Lepidothrix > Philohydor > Saltator > Barnardius > Dyaphorophyia > Synallaxis > Caracara > Amazilia > Garritornis > Compsospiza > Poospizopsis > Heliolais > Oreophilais > Phragmacia > Schistolais > Aechmorhynchus > Clypicterus > Zarhynchus > Alethe > Illadopsis > Monticola > Parus > Cyanocorax > Aphrodroma > Pseudobulweria > Coracina > Notiochelidon > Phlogothraupis > Glaucis > Pterocnemia > Phaenicophaeus Rostratula Rukia Rukia Sarcoohanops Saucerottia Scaphidura Scepomycter Schizoeca Serinus Serinus Silvicultrix Sittiparus Smutsornis Speotyto Spiloptila Spizocorys Steganopus Stelgidopteryx Sternula Sula Sula Sylvia Synallaxis Tchagra Telespyza Telophorus Temenuchus Tesia Tetrao Thalasseus Tockus Todirostrum Torgos Toxorhamphus Trichastoma Trichocichla Trigonoceps Tringa Tringa Tringa Trochocercus Vanellus Viridonia Xenopipo Xolmis Yuhina Zoothera Zoothera Zosterops > Nycticryphes > Megazosterops > Zosterops > Eurylaimus > Amazilia > Molothrus > Bathmocercus > Oreophylax > Carduelis > Crithagra > Ochthoeca > Poecile > Rhinoptilus > Athene > Urorhipis > Eremalauda > Phalaropus > Alopochelidon > Sterna > Morus > Papasula > Parisoma > Gyalophylax > Bocagia > Telespiza > Chlorophoneus > Sturnus > Oligura > Lyrurus > Sterna > Tropicranus > Poecilotriccus > Aegypius > Oedistoma > Leonardina > Megalurulus > Aegypius > Actitis > Heteroscelus > Xenus > Elminia > Hoploxypterus > Hemignathus > Chloropipo > Heteroxolmis > Erpornis > Ixoreus > Ridgwayia > Tephrozosterops Borneobørstehoved Copyright - Navnegruppen 2008 13
FUGLE - Danske navne på alverdens fugle Pibehejre 14 Opdateret 5. juli, 2010
Tinamuer Fuglenes systematik er i disse år under kraftig revision. Det skyldes for det første, at grundigere studier, bl.a. af fuglenes stemmer, fører til at mange tidligere underarter nu accepteres som gyldige arter. For det andet arbejdes der meget intensivt med DNA-baserede analyser af slægtskabsforhold mellem og indenfor de enkelte fuglegrupper. Hvis vi skal kunne nå frem til meningsfulde fortolkninger af ligheder og forskelle mellem arter og grupper er det vigtigt, at fuglene er ordnet på en måde som genspejler dette slægtskab. Derfor udmøntes ny viden om fuglenes evolution i hyppige ændringer af klassifikationen. Vi har i denne database ikke villet bryde den opdeling i familier, og den rækkefølge, som er foreslået af Gill & Wright i Birds of the World. Hvor der foreligger overbevisende ny forskning som viser at klassifikationen bør ændres har vi i stedet tilføjet en kommentar (tit med henvisning til en vigtig ny publikation). Disse kommentarer kan måske forvirre, men vi håber også at de kan tjene som en nyttig vejledning om hvilke ændringer som må forventes at slå igennem i de kommende år. Fugle som endnu ikke har kunnet henføres til en bestemt familie placeres under overskriften Incertae Sedis (latin for uklar/usikker placering i systematikken). TINAMIFORMES - Tinamidae TINAMOUS TINAMUER TINAMIFORMES - Denne gruppe udgør, sammen med Struthioniformes (strudse), Rheiformes (nanduer), Casuariiformes (kasuarer) og Dinornithiformes (moafugle og kivier), den ældste gruppe af nulevende fugle, Palaeognathae (dvs. dem med gammelt, altså dinosaurlignende mundloft). Gruppen blev antagelig udspaltet tidligt i kridttiden, for mere end 100 millioner år siden. Tinamus tao Grey Tinamou Grå Tinamu Tinamus solitarius Solitary Tinamou Olivengrå Tinamu Tinamus osgoodi Black Tinamou Gråsort Tinamu Tinamus major Great Tinamou Stor Tinamu Tinamus guttatus White-throated Tinamou Gråisset Tinamu Nothocercus bonapartei Highland Tinamou Bjergskovstinamu Nothocercus julius Tawny-breasted Tinamou Rødhovedet Tinamu Nothocercus nigrocapillus Hooded Tinamou Hættetinamu Crypturellus berlepschi Berlepsch s Tinamou Sorttinamu Crypturellus cinereus Cinereous Tinamou Asketinamu Crypturellus soui Little Tinamou Lille Tinamu Crypturellus ptaritepui Tepui Tinamou Tepuítinamu Crypturellus obsoletus Brown Tinamou Brun Tinamu Crypturellus (o.) traylori* Traylor s Tinamou Traylors Tinamu Crypturellus undulatus Undulated Tinamou Bølgetinamu Crypturellus transfasciatus Pale-browed Tinamou Lysbrynet Tinamu Crypturellus strigulosus Brazilian Tinamou Brasiliansk Tinamu Crypturellus duidae Grey-legged Tinamou Gråbenet Tinamu Crypturellus erythropus Red-legged Tinamou Rødbenet Tinamu Crypturellus (e.) columbianus* Colombian Tinamou Colombiansk Tinamu Crypturellus (e.) idoneus* Santa Marta Tinamou Santa Marta-tinamu Crypturellus saltuarius Magdalena Tinamou Magdalenatinamu Crypturellus noctivagus Yellow-legged Tinamou Gulbenet Tinamu Crypturellus atrocapillus Black-capped Tinamou Sodkronet Tinamu Crypturellus (a.) garleppi* Garlepp s Tinamou Garlepps Tinamu Crypturellus cinnamomeus Thicket Tinamou Krattinamu Crypturellus boucardi Slaty-breastedTinamou Gråbrystet Tinamu Crypturellus kerriae Choco Tinamou Chocótinamu Bjergtinamu Copyright - Navnegruppen 2008 15
FUGLE - Danske navne på alverdens fugle Crypturellus variegatus Variegated Tinamou Sorthovedet Tinamu Crypturellus brevirostris Rusty Tinamou Rustfarvet Tinamu Crypturellus bartletti Bartlett s Tinamou Bartletts Tinamu Crypturellus parvirostris Small-billed Tinamou Kortnæbbet Tinamu Crypturellus casiquiare Barred Tinamou Båndtinamu Crypturellus tataupa Tataupa Tinamou Tataupatinamu Rhynchotus rufescens Red-winged Tinamou Pampashøne Rhynchotus maculicollis Huayco Tinamou Huaycotinamu Nothoprocta taczanowskii Taczanowski s Tinamou Stor Bjergtinamu Nothoprocta ornata Ornate Tinamou Bjergtinamu Nothoprocta perdicaria Chilean Tinamou Chiletinamu Nothoprocta cinerascens Brushland Tinamou Mørkvinget Tinamu Nothoprocta pentlandii Andean Tinamou Andestinamu Nothoprocta curvirostris Curve-billed Tinamou Seglnæbbet Tinamu Nothura boraquira White-bellied Nothura Hvidbuget Vagteltinamu Nothura minor Lesser Nothura Vagteltinamu Nothura darwinii Darwin s Nothura Andesvagteltinamu Nothura maculosa Spotted Nothura Plettet Vagteltinamu Nothura chacoensis Chaco Nothura Chacovagteltinamu Taoniscus nanus Dwarf Tinamou Dværgtinamu Eudromia elegans Elegant Crested Tinamou Toptinamu Eudromia formosa Quebracho Crested Tinamou Quebracho-toptinamu Tinamotis pentlandii Puna Tinamou Punatinamu Tinamotis ingoufi Patagonian Tinamou Patagonsk Tinamu STRUTHIONIFORMES - Struthionidae OSTRICHES STRUDSE Struthio camelus Common Ostrich Masaistruds Struthio molybdophanes Somali Ostrich Somalistruds RHEIFORMES - Rheidae RHEAS NANDUER Rhea americana Greater Rhea Nandu Pterocnemia pennata Darwin s Rhea Lille Nandu Pterocnemia (p.) tarapacensis* Puna Rhea Punanandu CASUARIIFORMES - Casuariidae CASSOWARIES KASUARER Casuarius casuarius Southern Cassowary Hjelmkasuar Casuarius bennetti Dwarf Cassowary Dværgkasuar Casuarius unappendiculatus Northern Cassowary Nordlig Kasuar CASUARIIFORMES - Dromaiidae EMU EMUER Dromaius novaehollandiae Emu Emu Dromaius ater* King Island Emu Sort Emu Dromaius baudinianus* Kangaroo Island Emu Kangaroo Emu DINORNITHIFORMES - Apterygidae KIWIS KIWIER Apteryx australis Southern Brown Kiwi Brun Kiwi Apteryx mantelli North Island Brown Kiwi Nordlig Kiwi Apteryx rowi Okarito Kiwi Okarito Kiwi Apteryx owenii Little Spotted Kiwi Dværgkiwi Apteryx haastii Great Spotted Kiwi Stor Kiwi Apteryx occidentalis* West Coast Spotted Kiwi Vestkyst-kiwi 16 Opdateret 5. juli, 2010
Chachalacaer - Hokkoer GALLIFORMES - Megapodiidae MEGAPODES TALLEGALLAHØNS GALLIFORMES - Hønsefugle udgør, sammen med andefugle, den ældste udviklingsgren næst efter de strudselignende fugle på fuglenes stamtræ. Antagelig blev de udspaltet for næsten 100 millioner år siden i kridttiden. Baseret på DNA-data er en ny klassifikation foreslået i Cladistics 22 (2006): 495-532 (se under Cracidae, Odontophoridae og Phasianidae). Alectura lathami Australian Brushturkey Kratkalkun Aepypodius arfakianus Wattled Brushturkey Kamtallegalla Aepypodius bruijnii Waigeo Brushturkey Waigeutallegalla Talegalla cuvieri Red-billed Brushturkey Rødnæbbet Tallegalla Talegalla fuscirostris Black-billed Brushturkey Sortnæbbet Tallegalla Talegalla jobiensis Collared Brushturkey Brunhalset Tallegalla Leipoa ocellata Malleefowl Malleehøne Macrocephalon maleo Maleo Hammerhøne Eulipoa wallacei Moluccan Megapode Molukbuskhøne Megapodius pritchardii Tongan Megapode Niaufooubuskhøne Megapodius laperouse Micronesian Megapode Mikronesisk Buskhøne Megapodius (l.) laperouse* Micronesian Megapode Marianerbuskhøne Megapodius (l.) senex* Palau Megapode Palaubuskhøne Megapodius nicobariensis Nicobar Megapode Nicobarbuskhøne Megapodius cumingii Philippine Megapode Filippinsk Buskhøne Megapodius bernsteinii Sula Megapode Sulabuskhøne Megapodius tenimberensis Tanimbar Megapode Tanimbarbuskhøne Megapodius freycinet Dusky Megapode Mørk Buskhøne Megapodius forstenii Forsten s Megapode Cerambuskhøne Megapodius affinis* New Guinea Scrubfowl Papuabuskhøne Megapodius geelvinkianus Biak Megapode Biakbuskhøne Megapodius eremita Melanesian Megapode Melanesisk Buskhøne Megapodius layardi Vanuatu Megapode Vanuatubuskhøne Megapodius molistructor* Pile-buildder Megapode Kæmpebuskhøne Megapodius amissus* Viti Levu Megapode Viti Levu-buskhøne Megapodius decollatus New Guinea Megapode Ny Guinea-buskhøne Megapodius reinwardt Scrubfowl Torresbuskhøne Megapodius (r.) reinwardt* Orange-footed Scrubfowl Torresbuskhøne GALLIFORMES - Cracidae CHACHALACAS, CURASSOWS, GUANS CHACHALACAER - HOKKOER Cracidae - Kan opdeles i underfamilierne Penelopinae og Cracinae. Ifølge Cladistics 22 (2006): 495-532 repræsenterer slægten Ortalis den ældste udviklingsgren i underfamilien Cracinae, og bør derfor placeres efter Penelopina. Ortalis vetula Plain Chachalaca Brun Chachalaca Ortalis cinereiceps Grey-headed Chachalaca Mexicansk Chachalaca Ortalis garrula Chestnut-winged Chachalaca Kastanjevinget Chachalaca Ortalis ruficauda Rufous-vented Chachalaca Venezuela-chachalaca Ortalis (r.) ruficauda* Rufous-tipped Chachalaca Rusthalet Chachalaca Ortalis (r.) ruficrissa* Rufous-vented Chachalaca Rustgumpet Chachalaca Ortalis erythroptera Rufous-headed Chachalaca Rusthovedet Chachalaca Ortalis wagleri Rufous-bellied Chachalaca Rødbuget Chachalaca Ortalis poliocephala West Mexican Chachalaca Sierra Madre-chachalaca Ortalis canicollis Chaco Chachalaca Chacochachalaca Ortalis leucogastra White-bellied Chachalaca Hvidbuget Chachalaca Ortalis guttata Speckled Chachalaca Spættet Chachalaca Ortalis araucuan East Brazilian Chachalaca Brasiliansk Chachalaca Ortalis squamata Scaled Chachalaca Skællet Chachalaca Ortalis columbiana Colombian Chachalaca Colombiansk Chachalaca Ortalis motmot Little Chachalaca Lille Chachalaca Ortalis ruficeps Chestnut-headed Chachalaca Kastanjehovedet Chachalaca Ortalis superciliaris Buff-browed Chachalaca Lysbrynet Chachalaca Copyright - Navnegruppen 2008 17
FUGLE - Danske navne på alverdens fugle Penelope argyrotis Band-tailed Guan Sølvøret Penelopehøne Penelope barbata Bearded Guan Skægpenelopehøne Penelope ortoni Baudo Guan Chocópenelopehøne Penelope montagnii Andean Guan Andespenelopehøne Penelope marail Marail Guan Cayennepenelopehøne Penelope superciliaris Rusty-margined Guan Rustrandet Penelopehøne Penelope dabbenei Red-faced Guan Rødmasket Penelopehøne Penelope purpurascens Crested Guan Toppet Penelopehøne Penelope perspicax Cauca Guan Caucapenelopehøne Penelope albipennis White-winged Guan Hvidvinget Penelopehøne Penelope jacquacu Spix s Guan Spix Penelopehøne Penelope (j.) granti* Green-backed Guan Grønrygget Penelopehøne Penelope obscura Dusky-legged Guan Mørkbenet Penelopehøne Penelope pileata White-crested Guan Hvidtoppet Penelopehøne Penelope ochrogaster Chestnut-bellied Guan Kastanjebuget Penelopehøne Penelope jacucaca White-browed Guan Hvidbrynet Penelopehøne Pipile pipile Common Piping Guan Trinidadfløjtehøne Pipile cumanensis* Blue-throated Piping Guan Blåstrubet Fløjtehøne Pipile (c.) cumanensis* White-headed Piping Guan Hvidhovedet Fløjtehøne Pipile (c.) grayi* Gray s Piping Guan Hvidstrubet Fløjtehøne Pipile jacutinga Black-fronted Piping Guan Sortpandet Fløjtehøne Pipile cujubi* Red-throated Piping Guan Rødstrubet Fløjtehøne Pipile (c.) cujubi* Stripe-crowned Piping Guan Fløjtehøne Pipile (c.) nattereri* Natterer s Piping Guan Natterers Fløjtehøne Aburria aburri Wattled Guan Lappepenelopehøne Chamaepetes unicolor Black Guan Sort Penelopehøne Chamaepetes goudotii Sickle-winged Guan Seglvinget Penelopehøne Penelopina nigra Highland Guan Chalopehøne Oreophasis derbianus Horned Guan Hornhokko Nothocrax urumutum Nocturnal Curassow Nathokko Mitu tomentosum Crestless Curassow Topløs Hokko Mitu salvini Salvin s Curassow Salvins Hokko Mitu tuberosum Razor-billed Curassow Kamnæbshokko Mitu mitu Alagoas Curassow Alagoashokko Pauxi pauxi Northern Helmeted Curassow Hjelmhokko Pauxi unicornis Southern Helmeted Curassow Sydlig Hjelmhokko Crax rubra Great Curassow Stor Hokko Crax alberti Blue-knobbed Curassow Blåknoppet Hokko Crax daubentoni Yellow-knobbed Curassow Gulknoppet Hokko Kamhokko 18 Opdateret 5. juli, 2010
Tandvagtler Crax alector Black Curassow Kamhokko Crax globulosa Wattled Curassow Gullappet Hokko Crax fasciolata Bare-faced Curassow Nøgenmasket Hokko Crax (f.) fasciolata* Fasciated Curassow Båndet Hokko Crax (f.) pinima* Natterer s Curassow Pindaré-hokko Crax blumenbachii Red-knobbed Curassow Rødnæbbet Hokko GALLIFORMES - Numididae GUINEAFOWL PERLEHØNS Agelastes meleagrides White-breasted Guineafowl Hvidbrystet Kalkunhøne Agelastes niger Black Guineafowl Sort Kalkunhøne Numida meleagris Helmeted Guineafowl Perlehøne Numida (m.) galeata* West African Guineafowl Vestafrikansk Perlehøne Numida (m.) mitratus* Tufted Guineafowl Blålappet Perlehøne Perlehøne Guttera plumifera Plumed Guineafowl Parykperlehøne Guttera pucherani Crested Guineafowl Krøltoppet Perlehøne Guttera (p.) pucherani* Kenya Guineafowl Kenyaperlehøne Guttera (p.) edouardi* Crested Guineafowl Krøltoppet Perlehøne Acryllium vulturinum Vulturine Guineafowl Gribbeperlehøne GALLIFORMES - Odontophoridae NEW WORLD QUAIL TANDVAGTLER Odontophorinae - Ifølge Cladistics 22 (2006): 495-532 repræsenterer Ptilopachus petrosus og nahani (nu blandt afrikanske Phasianidae) de ældste udviklingslinjer indenfor Odontophoridae (som ellers kun findes i Amerika). De bør derfor overføres til denne familie. Dendrortyx barbatus Bearded Wood Partridge Vera Cruz-skovvagtel Dendrortyx macroura Long-tailed Wood Partridge Langhalet Skovvagtel Dendrortyx leucophrys Buffy-crowned Wood Partridge Hvidpandet Skovvagtel Oreortyx pictus Mountain Quail Bjergvagtel Callipepla squamata Scaled Quail Skælvagtel Callipepla douglasii Elegant Quail Rødtoppet Vagtel Callipepla californica California Quail Californisk Topvagtel Callipepla gambelii Gambel s Quail Ørkentopvagtel Philortyx fasciatus Banded Quail Båndvagtel Colinus virginianus Northern Bobwhite Bobwhite Colinus nigrogularis Yucatan Bobwhite Yucatántrævagtel Colinus leucopogon Spot-bellied Bobwhite Hvidstrubet Trævagtel Colinus cristatus Crested Bobwhite Toptrævagtel Odontophorus gujanensis Marbled Wood Quail Brun Tandvagtel Odontophorus capueira Spot-winged Wood Quail Pletvinget Tandvagtel Odontophorus melanotis Black-eared Wood Quail Sortøret Tandvagtel Odontophorus erythrops Rufous-fronted Wood Quail Brunmasket Tandvagtel Odontophorus atrifrons Black-fronted Wood Quail Sortpandet Tandvagtel Odontophorus hyperythrus Chestnut Wood Quail Kastanjetandvagtel Copyright - Navnegruppen 2008 19
FUGLE - Danske navne på alverdens fugle Odontophorus melanonotus Dark-backed Wood Quail Mørkrygget Tandvagtel Odontophorus speciosus Rufous-breasted Wood Quail Rødbrystet Tandvagtel Odontophorus dialeucos Tacarcuna Wood Quail Tacarcuna-tandvagtel Odontophorus strophium Gorgeted Wood Quail Halsbåndstandvagtel Odontophorus columbianus Venezuelan Wood Quail Venezuelatandvagtel Odontophorus leucolaemus Black-breasted Wood Quail Sortbrystet Tandvagtel Odontophorus balliviani Stripe-faced Wood Quail Boliviatandvagtel Odontophorus stellatus Starred Wood Quail Perutandvagtel Odontophorus guttatus Spotted Wood Quail Mexicansk Tandvagtel Dactylortyx thoracicus Singing Quail Sangvagtel Cyrtonyx montezumae Montezuma Quail Montezumavagtel Cyrtonyx (m.) sallei* Salle s Quail Salles Vagtel Cyrtonyx ocellatus Ocellated Quail Brillevagtel Rhynchortyx cinctus Tawny-faced Quail Langbenet Tandvagtel GALLIFORMES - Phasianidae PHEASANTS, FOWL & ALLIES HØNSEFUGLE Phasianidae - De nyeste DNA-data (Cladistics 22 (2006): 495-532) giver grundlag for at opdele denne familie på en ny måde, med de følgende undergrupper: 1) underfamilien Arborophilinae (skovhøns, slægterne Arborophila, Caloperdix, Rollulus og Xenoperdix), 2) Coturpternistinae (vagtler fulgt af Margaroperdix, Teotraogallus, Alectoris, Ammoperdix, Perdicula og Pternistes), 3) Pavoninae (påfugle, slægterne Afropavo, Pavo, Rheinhardia, Argusianus og Polyplectron), 4) Gallofrancolininae (junglehøns, slægterne Bambusicola, Gallus, Francolinus, Dendroperdix, Peliperdix og Scleroptila), 5) Meliperdicinae (med Perdix og Meleagris), 6) Tetraoninae (urfugle) og 7) Phasianinae (egentlige fasaner). Meleagris gallopavo Wild Turkey Kalkun Meleagris ocellata Ocellated Turkey Påfuglekalkun Bonasa umbellus Ruffed Grouse Kravehjerpe Tetrastes bonasia Hazel Grouse Hjerpe Tetrastes sewerzowi Severtsov s Grouse Kinesisk Hjerpe Falcipennis falcipennis Siberian Grouse Amurhjerpe Falcipennis canadensis Spruce Grouse Granhjerpe Falcipennis (c.) franklinii* Franklin s Grouse Sydlig Granhjerpe Tetrao urogallus Western Capercaillie Tjur Tetrao parvirostris Black-billed Capercaillie Sortnæbbet Tjur Lyrurus tetrix Black Grouse Urfugl Lyrurus mlokosiewiczi Caucasian Grouse Sort Urfugl Centrocercus urophasianus Sage Grouse Salviehøne Centrocercus minimus Gunnison Grouse Lille Salviehøne Dendragapus obscurus Blue Grouse Blå Hjerpe Dendragapus (o.) obscurus* Dusky Grouse Mørk Hjerpe Dendragapus (o.) fuliginosus* Sooty Grouse Sodfarvet Hjerpe Tympanuchus phasianellus Sharp-tailed Grouse Spidshalet Præriehøne Tympanuchus pallidicinctus Lesser Prairie Chicken Lille Præriehøne Tympanuchus cupido Greater Prairie Chicken Præriehøne Lagopus leucura White-tailed Ptarmigan Hvidhalet Rype Lagopus muta Rock Ptarmigan Fjeldrype Lagopus lagopus Willow Grouse Dalrype Lagopus (l.) scotica* Scotish Grouse Skotsk Rype Lerwa lerwa Snow Partridge Snehøne Tetraophasis obscurus Verreaux s Monal-Partridge Rødstrubet Monal Tetraophasis szechenyii Széchenyi s Monal-Partridge Gulstrubet Monal Tetraogallus caucasicus Caucasian Snowcock Kaukasisk Kongehøne Tetraogallus caspius Caspian Snowcock Kaspisk Kongehøne Tetraogallus himalayensis Himalayan Snowcock Himalayakongehøne Tetraogallus tibetanus Tibetan Snowcock Tibetkongehøne 20 Opdateret 5. juli, 2010