Begrebsafklaring, terminologi, pædagogik og formidling

Transkript

1 Begrebsafklaring, terminologi, pædagogik og formidling Projekt Danske Dyrenavne set i pædagogisk perspektiv Af Søren Breiting, MIND (Forskningsenhed for Matematik-, IKT- og Naturfags Didaktik) Institut for Didaktik, DPU København, Aarhus Universitet Indlæg på seminaret: Globalisering og Vidensdeling Dansk Terminologi? Syddansk Universitet 20. november 2008

2 Begrebsdannelse er bl.a. kategorisering Mix af skruer og søm - Fordel dem i fornuftige kategorier Dvs. funktionelle og genkendelige kategorier (Kriterium: alle lige lange, eller lige tunge, eller????)

3 Begreber bærer vores forståelse To kategorier: SØM SKRUER De er meningsfulde i sig selv, men ved at kende begge får man en endnu dybere forståelse gennem indsigt i deres funktionalitet, og gennem, at man har kunnet genkende begge kategorier i mange konkrete sammenhænge.

4 Begreber er tæt knyttet til hinanden SØM - Hammer SKRUE - Skruetrækker

5 Begreber bærer vores kommunikation Anvend galvaniserede søm udendørs! På sejlskibe bruger man messingskruer

6 Hvorfor ord og ikke tal? I militæret hed jeg , og min bedste ven hed det kan jeg stadigt huske. Det blev brugt til éntydig kommunikation, men det har sine begrænsninger I vore dage har man indført kodning mange steder f.eks. i sundhedsvæsenet som en vigtig del af dokumentationsprocesser det giver anledning til masser af fejl i statistik og anvendelser, fordi selve koderne ikke antyder indholdet.

7 Vi gætter, når vi hører et nyt begreb Termen kan gøre dette lettere eller sværere: Afmonter fire Philips skruer fra bagplade og fjern udvendige perforerede plade Eller Afmonter fire stjerneskruer fra bagplade og fjern. udvendige perforerede plade

8 Gæt, intuition og viden Vore forudsætninger for at gøre brug af kendte begreber, samt at udvikle nye begreber er en kompleks proces. Vi lever alle med ufuldstændig forståelse af masser af begreber uden for vore kerneområder. Eks fra 4. klasse i skole: Begrebet luksus som led i at bygge luksushuse til modstilling over for miljøvenlige huse

9 Nye begreber skal mødes i mange sammenhænge, før de for alvor forstås Analogi: ukendte begreber som ukendte mennesker vi møder: Bank på et fremmed hus med et af følgende navneskilte - Hvem forventer du lukker op? Her bor Kristine og Johannes Pedersen Her bor Carol & Jim Jones Her bor Camilla Bjerg og Morten Nørgård

10 Når vi gætter ud fra termen Så bygger vi på et sammensurium af erfaringer, viden og fornemmelser Associationer og konnotationer har stor betydning (Vores forskningsenhed er bedre tjent med at have et akronym som MIND end hvis det f.eks. faldt for, at det blev til KLOVN, eller FJOLS) uanset om akronymet svarede til forbogstaverne)

11 Projekt Danske Dyrenavne Se Arbejder for at etablere entydige danske navne til danske insekter og andre smådyr Startet i 1984 gennem et samarbejde mellem et personligt initiativ og Entomologisk Forening og daværende Biologisk Institut på Danmarks Lærerhøjskole Udgangspunkt at dække et terminologisk tomrum vedr. danske navne på danske smådyr

12 Processen i Projekt Danske Dyrenavne 1. Skaffe oversigter over, hvilke navne der allerede har været i brug i hvilke skriftlige kilder 2. Støtte sig til en videnskabelig up to date biologisk systematik 3. Gennemgå eksisterende synonymer mhp at finde det bedste navn at gå videre med 4. Kreere nye gode danske navne til arter, der fortjener det 5. Alt sammen i samarbejde med fagspecialister og under iagttagelse af følgende principper:

13 Principper for fastlæggelsen af gode danske navne til danske smådyr 1. Hævd har fortrin, hvis det er et dansk navn (hævd afgøres bl.a. ud fra anvendelsen i litt.) 2. Uheldige navne luges ud, om muligt, og søges erstattet af bedre, hvis det ikke strider mod hævd-princippet 3. Nye navne kreeres som sigende navne, der er (lette) til at udtale

14 Uheldige navne Navne, der ikke svarer til opfattelsen af den enkelte art eller andre højere kategorier i videnskaben i dag. Navne, der kan forveksles med helt andre dyr, f.eks. stor ræv om en dagsommerfugl for kirsebærtakvinge Navne, hvori indgår almindelig Navne, der afspejler en misforståelse, f.eks. om foderplanten eller typiske forekomst

15 Hvad er et godt navn? Eks Måneplettet møgkær Gulvinget agerrovbille Markskarnbasse Blåhatpragtbille

16 Et godt dyrenavn for en dyreart Let forståeligt Let at udtale Siger noget karakteristisk for arten Gerne udseende Adfærd Hvor den findes Gerne fængende /sjovt/finurligt Det siger noget om dens systematiske tilhørsforhold

17 Om muligt simple ord for synonymer Eks: Møg i stedet for gødning Møgkærer

18 Men masser af problemer Mange insekter gennemgår stadier, f.eks. Fra larve eller nymfe til voksent insekt - De ser vidt forskellige ud - De lever vidt forskelligt og har forskellig adfærd, f.eks. mht føde - De lever vidt forskellige steder, f.eks. Guldsmedelarver i vand og de voksne som flyvende insekter

19 Smådyr navngives efter større dyr Mange etablerede artsnavne på smådyr bygger på brug af navne på større dyr (hvirveldyr) som Buk, hjort, bjørn, fugl, høne, Vi prøver i PDD at undgå det ved ny navngivning, men det er ganske vanskeligt at opfinde gode navne. Langt vanskeligere end man skulle tro!

20 Skal et dansk navn kun afspejle dyret i Danmark? Et dansk navn på et dansk dyr skal jo ikke være meningsløst uden for landets grænser

21 Er skakbræt nok til kommunikationen? Skakbræt mariehøne (Propylea quatuordecimpunctata) i parring (Fra Nordisk NaturGrafik Tekst & billeder fra naturens verden.)

22 Lidt tal om danske dyrenavne Har ind til nu bidraget til standardisering af navne Heraf er 1170 nye navne

23 Andre problemer med danske begreber I for eksempel biologiundervisningen har man delvist overtaget nogle engelske begreber fra fagbiologien: Biotop Habitat Niche De vil samlet kunne erstattes af begrebet levested, der har flere kvaliteter