Ark No 4/1878 Til Det ærede Byraad i Vejle. Da der længe har været paatænkt en Omordning af Fattigvæsenet for Byen navnlig med Hensyn til at afværge og forhindre at de paa Fattiggaarden værende Individer daglig gaae omkring i Byen, som oftest i mere eller mindre beruset Tilstand for at søge deres Erhverv, idet nogle af dem, som godt kan fortjene Udkommet kun erholder Logi og Reenlighed paa Fattiggaarden, har Udvalget gjort sig bekjendt med Forholdene i Nabobyerne, hvorved man først og fremmest har fundet det vigtigt at holde Lemmerne hjemme paa Fattiggaarden, hvor de da erholder fuld Forpleining og saavidt muligt, hvilket vistnok ikke være vanskeligt, søge at erholde Beskæftigelse til Dem. Da Fattigvæsenets Lokaler hidindtil har været temmelig indskrænket, hvilket der nu ved kjøbet af Nabogaarden er raadet Bod paa, saa seer man sig nu hvad dette angaaer sat istand til at faae det indrettet nogenlunde hensigtsmæssig i hvilken Anledning man har henvendt sig til Herr Capt.Nickum Muurmester Mikkelsen og Snedkermester Allerup om at levere et Overslag over de ved den paatænkte Omordning medgaaede Udgifter, som efter vedlagte trende Bilag ikke andrager 1800 Kr: Omordningen har man tænkt sig saaledes, at den nye Gaard indrettes udelukkende til Fruentimmerne, hvoraf den nederste Etage til Ophold og Arbeide
stue og Loftet ovenover samme til Soveværelser, hvorimod der i den søndre Ende af den gamle Fattiggaard vil blive indrettet til en Arbeidsstue og et Soveværelse saavel i øverste som og i underste for Mandfolkene. Med Hensyn til gifte Familier, som fortiden opholder sig i Fattiggaarden, da vil disse nok sørge for at faae deres Lejlighed udenfor Fattiggaarden, hvortil der allerede af Flere er gjort Forberedelse, Konen kan som oftest fortjene Føden baade til sig selv og Børnene naar hun er Manden qvit da han ofte kommer hjem i beruset Tilstand og fordrer at hun skal skaffe ham Mad og Drikke, omenskjønt han ikke medbringer een Øre da han gjerne har forbrugt de Penge han i Løbet af Dagen har fortjent til Spiritusset, og kan hun saa ikke skaffe ham det udarter det sig gjerne til at han vil gjøre saavel Konen som Børnene Fortræd. Naaer man faaer Fattiggaarden indrettet som ovenfor anført vil Manden naar han er ustyrlig være at anbringe der for en kortere eller længere Tid og har man tænkt sig, at hvad han muligen fortjener ud over sin egen Forpleining vil komme Familien tilgode enten som Huusleiehjælp eller som Hjælp til Børnene. Ved at faae det indrettet saaledes mener man ogsaa, at der vil kunne gjøres betydeligt ved den Understøttelse, der aarlig ydes til Huusleiehjælp, da man saa kunne henvise dem til Fattiggaarden, hvilket hidindtil ikke har kunnet lade sig gjøre begrundet af Mangel paa Plads, med Hensyn til det aarlige Forbrug af Brændsel, da vil der ogsaa derved kunne spares Endeel, eftersom det kun vil være nødvendig for Fremtiden at opvarme 3 4 Værelser istedetfor som nu 12. At Udgifterne i Begyndelsen vil andrage mere end tidligere er meget sandsynlig, men mener man, at det i Længden vil? Regning, at denne
Omordning skeer, hvorfor man haaber, at det ærede Byraad snarest mulig vil tage dette under Overveielse, da man ønsker at faa det hele i Orden inden 1ste October d.a. Vejle d 3die Juli 1878 Ærbødigst G.D.Henckel Fattiginspecteur
Ark No 4/1878 Det skjønnes ikke rettere end at denne Hjemsendelse med dette Menneske er forkastelig. Den er for det første meget kostbar, naar man tager i Betragtning, hvad der ved Siden af Tærepengene gives til disse Svende i Almisser, hvortil kommer at megen Arbeidstid gaar til spilde for disse lange og hyppige Reiser. Et humant Hensyn til Haandværkssvenden taler endvidere imod denne Hjemsendelsesmaade, idet der paa disse Reiser kan?? Opfordring til at forfalde til Betleri, Drukkenskab og Lediggang. Naar en saadan Svend er kommen hjem til hans Forsørgelsescommune, er denne, som ingen Udgift har havt af den hele Reise (eller i al Fald enubetydelighed ved hver? over?)? opfordret til eller at lade Svend reise og der existerer uomtvisttelig et ikke ringe Antal Svende heri Landet, som tilbringe deres Tid med at reise ud for at søge Arbeide, men paa Grund af deres? intet Arbeide haver eller gider paatage sig, og derefter hjemsendes, for efter kort Tid efter at reise ud igjen. Da Landets Kommunikationsmidler (Jernbaner og Dampskibe) nu ere bleven saa udviklede, synes det rigtige og naturlige at være, at disse blev benyttede ved trængendes Haandværkssvendes Hjemsendelse. Dersom? kunde ordnes paa den Maade, at Reglen blev den, at den trængende Haandværkssvend, efterat hans Forsørgelsessted var constateret ved hans Afhøring, uden foregaaende Brevvexling med Forsørgelsescommunen, med Jernbane eller Dampskib blev sendt til hans Forsørgelsescommune og denne pligtig til at refundere Udgiften vilde der ganske vist være vunden særdeles meget saavel for Svenden som for hele Befolkningen. Da Brevvexling: Fattigsager navnlig med Landkommuner i Almindelighed kræver megen Tid, vilde der ganske vist opstaae en betydelig Ulempe, dersom vedkommende Svend skulde for blive ikke kunde afsendes, forinden hans Forsørgelseesret var anerkjendt. Man maatte i dette ofte lange Tidsrum og til stor Udgift anbringes paa en Fattiggaard, i Reglen uden Beskjæftigelse, og vilde let, dersom han ikke blev holdt indespærret, føle sig foranlediget til at forsvinde. Men det skjønnes heller ikke at der kan være Noget at erindre imod, at vedkommende Svend afsendes, saasnart hans Forsørgelseshjem er konstateret ved hans? da det ikke let kan tænkes, at Forsørgelseskommunen kan gjøre nogen grundet Nødvendig mod hans Hjemsendelse
Veile Byraad 18/3 78. Indenrigsministeriet. Undertegnede Byraad tillader sig herved ærbødigst at henlede det høie Ministeriums Opmærksomhed paa en Sag, der er af Interesse ikke alene for Veile Kommune men formentlig ogsaa for de fleste andre Kommuner heri Landet. Vi sigte herved til de gjældende Bestemmelser særlig Ministeriets Cirkulære af 6 Januar 1868 ang. reisende Haandværkssvendes Hjemsendelse ved Paategning i Vandrebogen. Denne Hjemsendelsesmaade spiller en stor Rolle i Praxis, den anbefaler sig ved sin Nemhed og Billighed for den Kommune hvorfra Hjemsendelsen skeer, idet det vistnok er en gjennemgaaende Regel, at vedkommende Svend, der befindes? og uden Arbeide, strax uden foregaaende Brevvexling med Forsørgelseskommunen, faae Paategning i Vandrebogen om Hjemsendelsen og derefter afreiser uden anden Udgift for den Kommune, hvor han er antruffen, end Tærepenge til Reisen til nærmeste Kjøbstad 8 Kr pr Miil. Da disse Tærepenge ere ganske utilstrækkelige, idet Svenden derfor ikke alene skal bestride sin Fortæring, men ogsaa Nattelogi, er han henvist til Betleri, som upaatvivlelig ogsaa drives i et meget stort Omfang af Svende der paa den nævnte Maade hjemsendes ved Paategning i Vandrebogen. Hvilken Udstrækning saadanne Betlerier kan have derom kan man let danne sig en Forestilling, naar man tager i Betragtning, er det aldeles ikke er sjælden, at Haandværkssvende hjemskrives til Kjøbenhavn eller andre Steder paa Sjælland fra Byer i det nordlige Jylland og saaledes kommer til at gjennemvandre hele Landet paa en Reise, der tager mange Uger, og paa hvilken de, da Tærepengene ikke slaaer til, ere henviste til Betlerier. Til Belysning om Omfanget af denne Art Hjemsendelser skulle vi tillade os at fremhæve, at der i Tidsrummet fra 8 Oktober 1877 til 8 Marts d.a. ved det herværende Politi? har fremstillet sig et Antal af 105 Personer, der fra andre Steder ere hjemskrevne paa den nævnte Maade
Ark No 4/1878 Naar Svendens Vandrebog og andre Papirer fratages ham og sendes til Forsørgelseskommunen samtidig med hans Afsendelse vil det formentlig i Reglen være tilstrækkelig betryggende at han afreiser uden Bevogtning, hvilket i høi Grad vil formindske Omkostningerne, og burde han formentlig ikkun ledsages af en Bevogter, naar der var særlige Omstændigheder som gav Grundet Anledning til at antage, at han ikke vilde følge den foreskrevne Reiserute. Hermed skal Byraadet ærbødigst tillade sig at anbefale denne Sag, der ubestridelig har en betydelig praktisk Betydning, til det høie Ministeriums?? Bedømmelse.