Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum



Relaterede dokumenter
Vedtægt for Odense Stadsarkiv

VHM Kalender. Januar Februar Marts April. Museumsgade 3 DK-9800 Hjørring

Vejrup Sognearkiv. Vejrup ca vi passer på historien

SLA arkivuddannelse. Modul 2, dag 1 Arkivets samlinger: Arkivalier

Om Vendsyssel Historiske Museum og Historisk Arkiv (Bilag til stillingsopslag, version 2, 11. december 2014)

VEDTÆGT FOR RUDERSDAL STADSARKIV

L o k a L a r k i v e r n e

Fra spørgsmål til arkivalier

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Byarkivet i Horsens. Arkiver og deres anvendelse

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos København og Frederiksberg kommuner

Smid det ikke ud! Hjælp dit lokalarkiv! Vi passer på historien

Arkivbestemmelser for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen 26. august 2004

Gundsøegnens Lokalhistoriske Arkiv

LASS kursusprogram for 2015

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier i primærkommunerne

Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv

Lokal og slægtshistorisk forening for Brande og omegn.

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

VHMKalender2011. januar. januar februar marts april. Lørdagsåbent på Historisk Arkiv Lørdag den 8. januar

Åbent referat for 17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg

Et strejftog gennem 20 år

Introduktion til arkivarbejdet. SLA s arkivuddannelse

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

De lokale arkiver og autografmuseet i Vildbjerg

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

Mellem Egnshistorisk Forening i Gundsø og Kultur- og Idrætsudvalget er indgået aftale om driftstilskud og vilkår for tilskud

Hans Peter Poulsen, 1

Vedr. Gudme Møbelfabrik: Luftfotos, kataloger, logo og skilt,

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

Syddjurs Kommunearkiv - vedtægter. Direktionssekretariatet og IT-afdelingen november Acadre-sagsnr: 06/13974 Side 1 af 7

Vendsyssel Husflidsforening. I daglig tale: Vendsyssel Husflid.

Regêätrant. Tilgængeligt. på følgende ANDEN REFERENCE: PERIODE: AFLEVERING: TILGÆNGELIGHED: REGISTRERING: '_' -_i' INDHOLD:

Den Kongelige Fødselsstiftelse Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn 11. April 2018, Hans Peter Poulsen

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN

SLA- registreringsblanketter. 1 skrivemaskine, 1 læseapparat, samt daglig leders private PC.

Udbyneder-Kastbjerg Lokalhistorisk Forening. fejrer 2. april års jubilæum

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Nyborg før & nu årgang 2018

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

Kursusprogram. Horsens kommunes biblioteker Forår Horsens Bibliotek Tobaksgården 12

History & Art: Strategy & Challenges

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl

Vejledning til Statens Arkivers bevaringsbestemmelse for arkivalier hos pastoraterne

Opsamlingsark for besøg hos lokalhistoriske arkiver

- Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense -

Private personarkiver Folder nr.

Vedtægter for Middelfart Museum

DET NYE ARKIVALIERONLINE

NæstvedArkivernes Årsberetning 2016

Program for arrangementer efterår 2019 & forår 2020

Bekendtgørelse om bevaring og kassation i primærkommunernes arkivalier fra tiden før 1. april 1970

Michael Dupont. Daisy og AO

Nyhedsbrev for Historisk Samfund for Sydøstjylland Præsentation af årets årbog

DET NYE ARKIVALIERONLINE

HARDSYSSEL HISTORISK SAMFUND AF 1906

Transkript:

Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum

Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum På Historisk Arkiv sørger vi for at gemme alt hvad der kan tænkes, at fortælle eftertiden om fortiden og nutiden. Det er derfor ikke kun materiale af ældre dato der gemmes på magasinerne. Også helt nyt materiale gemmes - hvad der er sket i dag, er jo historie i morgen. Materialet på arkivets magasiner - fra det ældste dokument fra 1483 til det nyeste, dagens avis - spænder således over mere end 500 år. Forsidefoto: Indgang til Historisk Arkiv findes i gården, Museumsgade 2, Hjørring

Det ældste og det yngste i arkivets samlinger Arkivets ældste dokument er et pergamentsbrev fra 1483. Det er et åbent brev om jordskifte i Bindslev og omegn mellem Anders Nielsen Banner til Asdal og Hans og Mads Bagge, udstedt påskelørdag 1483. På læsesalen findes en moderne afskrift af brevet. Arkivets ældste dokument er langt over 500 år! Tænk lige engang: Brevet er skrevet 8 år før Columbus opdagede Amerika! Det yngste i arkivets samlinger er dagens udgave af Nordjyske Stiftstidende. Der gemmes dagligt et eksemplar af avisen for eftertiden.

Arkivalier En stor del af det materiale, som Historisk Arkiv er i besiddelse af, er arkivalier. Hvad er Arkivalier? Arkivalier er alt det flade materiale, som er blevet til i forbindelse med en persons, en virksomheds eller en forenings virke. Arkivalier kan f.eks. være protokoller, regnskaber, breve m.m. Tilgængeligheden. Arkivaliernes tilgængelighed er bestemt af klausuler og af deres almindelige tilstand. Klausuler er med til at forhindre at følsomme oplysninger om enkeltpersoner, foreninger og virksomheder kommer ud til offentligheden. Personsager har normalt påhæftet en 75 års klausul, mens forhandlingsprotokoller og regnskaber fra foreninger og virksomheder typisk har 20 års klausuler. Begrænsning i arkivaliernes tilgængelighed kan også forekomme i tilfælde af, at de er i fare for at blive nedslidte eller ødelagte.

Arkivalier fra foreninger Historisk Arkiv har en mangfoldighed af arkivalier fra forskellige foreninger i lokalområdet. Arkivalierne består ofte af forhandlingsprotokoller med mødereferater fra generalforsamlinger og bestyrelsesmøder, medlemsprotokoller, materiale fra forskellige arrangementer o.s.v. Historisk Arkiv har en stor interesse i at bevare egnens foreningshistorie. Vi har løbende haft indsamlingskampagner blandt foreninger i området. De foreninger, som er registreret ved Historisk Arkiv, spænder fra små lokale foreninger til lokalafdelinger af landsforeninger. En forenings medlemsprotokol for 1896 med navne og kontingenter.

Arkivalier fra virksomheder Historisk Arkiv har arkivalier fra vidt forskellige typer virksomheder i sin samling, detailhandel, håndværks- og servicevirksomheder, produktions-virksomheder m.m. Mængden af arkivalier kan variere meget. Enkeltmandsvirksomheder, f. eks. en mindre købmandsforretning eller en håndværksmester, fylder som regel fra en centimeter til en hyldemeter. Med større virksomheder forholder det sig anderledes. De har ofte eksisteret over en længere årrække og har haft pladsen til at opbevare deres regnskaber, korrespondance m.m. De fylder derfor meget i magasinerne. Eksempelvis fylder Nestlés arkiv 30 hyldemeter, mens Bechs Klædefabriks fylder 25 hyldemeter. Protokoller fra Bechs Klædefabrik fra 1942-49.

Arkivalier fra privatpersoner Arkivet modtager løbende arkivalier, som stammer fra privatpersoner. Arkivalier indkommer ofte i forbindelse med, at giveren rydder op i sine eller afdøde slægtninges private gemmer, og derved finder en skudsmålsbog, en købskontrakt, breve og lignende. Rent fysisk fylder personarkiver sjældent meget. Der er dog undtagelser, idet enkelte personer har haft en betydelig samling af f.eks. udklip eller breve fra slægtninge og venner. I den forbindelse kan nævnes skaberen af Vendelboarkivet, Tage Marchmann Sørensen, som i en menneskealder samlede oplysninger ind om personer født i Vendsyssel. Hans arkiv fylder væsentligt mere end de fleste andre personarkiver. Vendelboarkivet er nu scannet og er søgbart på internet: www.vendelboarkivet.dk Tegning af Hjørring (o. 1850) i poesibog fra Anne Sophie Brinck- Seidelins privatarkiv.

Aviser & udklip Aviser og udklip udgør deres egne selvstændige enheder. Historisk Arkiv har en stor del af de aviser, som er udkommet i Vendsyssel gennem årene. Følgende større aviser findes på arkivet: Hjørring Amtstidende... 1845-1849 1851-1915 1930-1954 Hjørring Socialdemokrat... 1907-1945 Hjørring Venstreblad... 1909-1912 Nordjysk Dagblad... 1915-1929 Nordjysk Tidende... 1936-1941 Ny Tid... 1946-1971 Vendsyssel Tidende... 1873-2000 Vendsyssel Venstreblad... 1913-1952 Nordjyske Stiftstidende... 2000- Desuden findes en række mindre lokalaviser i avissamlingen. Udover avissamlingen råder arkivet også over en meget omfattende udklipssamling, som indeholder oplysninger om begivenheder og personer m.m. i landsdelen.

Hjørring Amtstidende opbevares helt tilbage fra 1845. Du kan finde et eksemplar af Vendsyssel Tidende fra perioden 1873 2000.

Billedsamlingen Historisk Arkiv har en billedsamling på mere end 300.000 fotografier. I denne samling indgår bl.a. tre store fotografsamlinger: Frantz Christensen samlingen... ca. 75.000 negativer Jensen og Brandt samlingen... ca. 18.000 negativer Kirstine Lund samlingen... ca. 125.000 negativer Endvidere er der fotografier af personer, gader, bygninger og arbejdsliv m.m. i Vendsyssel. Kan du huske dengang der virkelig kom sne

Bogsamlinger Historisk Arkiv råder over 3 bogsamlinger, der er tilgængelige gennem arkivets læsesal: Museets fagbibliotek er en samling af arkæologisk og historisk faglitteratur på ca. 10.000 bind. Lokalsamlingen er oprindelig skabt af det daværende Centralbibliotek for Hjørring Amt og omfatter hele det gamle Hjørring Amt indtil 1974. Herefter omfatter samlingen litteratur om Vendsyssel generelt og om nuværende Hjørring kommune. Samlingen er på ca. 4.500 bind. Jørgen Kaj Bertelsens Vendsyssel bogsamling, som museet arvede i 1974, er til dels sammenfaldende med lokalsamlingen, men supplerer den også i væsentlig grad. Den rummer mange bibliofile sjældenheder og smukke eksempler på dansk bog-håndværk. Bogsamlingen er på ca. 2.000 bind. og der er ikke sket tilvækst siden 1970.

Kort, tegninger og plakater Historisk Arkiv har en stor samling af kort, tegninger og plakater. I samlingen har vi eksempelvis matrikelkort, kort over ejerlaug, en stor samling af arkitekttegninger, bl.a. fra Jens Jacobsen, Evald Krogh og Bertel Jensen. Der arkiveres også en betydelig mængde plakater fra forskellige, lokale arrangementer. Forslag til ombygning af Hjørring rådhus, 1919. Plakat fra Bryggeriet Vendia, der senere blev til Ceres.

Småtryk Arkivet er i besiddelse af en omfattende samling af småtryk. Disse består af foreningsblade, prislister, annoncer m.m. Alt hvad der er blevet mangfoldiggjort eller har været i omløb hører under denne kategori. Samlingen af småtryk bliver hele tiden ført up to date, idet mange af vores lokale foreninger er flinke til at aflevere deres medlemsblade eller årsberetninger til arkivet. Syssel Tidende var Sysseltingets program med alle kulturhusets aktiviteter fra slutningen af 70-erne til starten af 90-erne.

Filmsamlingen Filmsamlingen består af henholdsvis ældre og nyere film optaget eller udgivet på VHS-video, samt en samling af gamle filmstrimler, hvoraf nogle er overspillet til VHS-video eller DVD. Endelig indeholder samlingen en del TV-udsendelser med lokalt indhold, optaget på VHS-video. En del af filmene eller dele af dem er søgbare på internet: www.vendiafilm.dk Lydbånd Historisk Arkivs lydbåndssamling rummer ca. 3000 lydoptagelser af meget forskellig art. Mikrofilm På Historisk Arkiv findes en stor samling kopier på mikrofilm og mikrokort af originalt arkivmateriale, som mange, ikke mindst slægtsforskere, har stor gavn af. Bl.a. findes kirkebøger og folketællinger. Disse kilder m.fl. er i dag også søgbare på Statens Arkivers hjemmeside: www.sa.dk

Kommunale arkivalier Kommunale arkivalier er materiale, der tilhører kommunale myndigheder, og er blevet til eller tilvejebragt i forbindelse med kommunal virksomhed. Arkivalier herfra kan være mange ting, såvel skriftligt materiale som enhver anden art af materiale der formidler information, f.eks. kort, tegninger, planer, fotografier, mikrofilm, lydbånd og elektroniske opbevaringsmedier af enhver art. Offentlige myndigheder har pligt til at sikre deres arkivalier af hensyn til borgernes rettigheder, det offentliges dokumentationsbehov samt af kulturelle og forskningsmæssige grunde. De kommunale arkivalier dækker de kommunale forhandlinger i by og sogneråd og de forskellige administrative områder, såsom skattevæsen, teknisk forvaltning, socialvæsen, skole og kulturområdet mm. I 2007 blev Hjørring Kommunearkiv oprettet som en afdeling under Historisk Arkiv. Arkivet råder over de kommunale arkivalier fra 1842 til i dag. Tilgængelighed Det omtalte materiale fra kommunale arkiver opbevares hos Kommunearkivet i Sindal, men kan fremskaffes til brug for publikum på Historisk Arkivs læsesal. Hovedreglen omkring tilgængelighed er, at kommunalt arkivmateriale er almindeligt tilgængeligt efter 20 års forløb. Undtaget herfra er dog materiale, der indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold. Dette materiale er først almindeligt tilgængeligt efter 75 års forløb.

Historisk Arkiv er til for dig! Hvis du vil vide mere om din by - personer, bygninger, kvarterer, virksomheder, butikker, den kommunale forvaltning - eller om andre emner, f.eks. din egen slægt, er det værd at besøge Historisk Arkiv. Historisk Arkiv rummer nogle meget store materialesamlinger, som er blevet oparbejdet siden slutningen af 1800-tallet, og som til stadighed udvides: Arkivalier... Ca.1 hyldekilometer Fotos... Flere end 300.000 Kort og tegninger... Ca. 5.500 Lydbånd... Ca. 3.000 Bøger... Ca. 15.000 bind Aviser... Ca. 100.000 Avisregistreringer og udklip... Ca. 200.000 Vendelboarkivet... Ca. 115.000 kartotekskort Mikrofilm... 650 spoler, 4.000 mikrokort og meget, meget mere. På arkivets læsesal er der altid personale, som kan hjælpe dig med at finde frem til de ønskede oplysninger. Åbningstider: Tirsdag - onsdag - torsdag... kl. 10-16 Lørdagsåben (1. sept. - 30. april):. 1. lørdag i måneden kl. 10-15 Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum Museumsgade 2, 9800 Hjørring Tlf. 96 24 10 60 Email: arkiv@vhm.dk www.vhm.dk