Bladudvalget Jeg hedder Jeanette Mortensen, er 27 år og gift med Henrik Mortensen kendt i Faxi som junior. Vi har 2 børn Jonas på 7 og Alberte på 1½ år. Jeg bor på en landejendom ved Sorø. Der har vi 7 ha. Jord og vi har selv 8 heste heriblandt avlshingsten Orri fra Øllerup samt endnu en avlshingst på vej fra Island. Stedet kalder vi Skovbogård Islandhestecenter og her tilbyder vi bl.a. træning og tilridning af islandske heste, opstaldning samt skoning. Læs mere på www.orri.dk Til daglig arbejder jeg i min egen virksom hed som Statsaut. Ejendomsmægler. Jeg har et lille lokalt ejendomsmæglerfirma ved navn Mægler- Mortensen. I min fritid bruger jeg tiden på børnene samt på at renovere vores ejendom og selvfølgelig rider jeg når tiden er til det. Jeg rider ofte konkurrence og har senest redet på vallakken Landfari fra Lille Nørregård, men som også skrevet tidligere i Faxi posten, så er den hest ikke helt let og jeg er i dette øjeblik ved at købe ny hest på Island. Vi ses i Faxi. Jeanette Mortensen
Mit navn er Stine Møller Jakobsen, er 22 år og har været medlem af Faxi længere end jeg selv kan huske. Jeg står for at samle stof til posten og sætte den sammen. Er helt grøn i faget, så håber at evt. taste - og dummefejl er noget vi bare kan grine af sammen. Til stævner og opvisninger danner jeg par med Gneisti fra Dalby. På attesten står der at han er en vallak på 19 år, men det er ikke noget han lader sig mærke med. Til daglig er jeg studerende og skulle gerne stå med en bachelor i tysk og kommunikation fra CBS om et års tid. For at tjene til SU en trækker jeg i postuniformen og ekspederer kunder for Postdk. Når fritiden ikke står i hestens tegn, er jeg god til at involvere mig i mange forskellige projekter. De inkluderer som regel sang, musik, dans og gode venner. Skriv, tegn og fotografer flittigt til posten. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at sende mig en mail på faxi-posten@faxi-klubben.dk. Du kan også ringe eller skrive en sms til: 28182256. Vi ses! Stine Møller Jakobsen
Banedag Ja så havde vi stor banedag d.28/29-4 Der var mødt 16 medlemmer op for at være med til at ordne medlemmernes bane. Vi fik klargjort Cafeteriaet, toilettet, Ovalbanen fik siderne krattet ind, og banen blev vibratortromlet, der blev lagt nyt tag på sekretariatet, der blev lavet indhegning om det nye stykke græs, der skal bruges som opvarmning, traktoren fik nye platiner og blev startet op, og der blev lavet en runddel til opvarmning, alt i alt fik vi lavet en hel del, vi havde fint vejr, det var først lige til sidst, det blev lidt småkoldt. Lars Holst ville regne et tilbud ud på at renovere alle 70 folde med bedre pæle bla., så på et tidspunkt er der mulighed for at kunne gi en hånd med, når det skal ske, endv. mangler vi at få ny beklædning på bagsiden af cafeteriaet, og der var måske også chance for at få lavet et halvtag foran klubhuset. Vi fik selvfølgelig også alle sammen en god frokost. Der er lagt billeder på Faxi klubbens hjemmeside, Mvh. På baneudv. vegne Henning Knudsen
Side 9 hesten Vi prøver noget nyt, en side 9 hest, med eller uden ejer. Derfor send et eller flere billeder til faxiposten@faxi-klubben.dk med en lille kommentar omkring billedet. De billeder der bliver vist som side 9 hest, bliver præmieret med 2 poser urtebolsjer, som Tjørnehøj Mølle har sponsoreret til os. De 2 poser urtebolsjer udleveres via Lisbeth på 59318005.
Side 9 hesten - Strakur fra Stenholt Jeg syntes dette billede skulle med. Her er strakur fra Stenholt, som er en meget speciel hest for mig, og siden jeg har mødt ham er han gået lige i hjertet på mig. Da jeg begyndte at ride ham, havde jeg ikke særlig erfaring, og sammen kunne vi ride de første 27 gangarter, men vi er efterhånden ved at få mere styr på det. Han er efter min mening en fantastisk hest, og der er aldrig en ridetur der er ens med ham, nogen gange er han den store tølt-hest, galopmester eller speed-pas haj. Helle Osberg
Supplerende islandshesteklub på Midtsjælland En kreds af Geysir/Faxi medlemmer har taget initiativ til stiftelse af en ny lokalklub under Dansk Islandshesteforening. Ny er måske så meget sagt, for i virkeligheden er der tale om, at vi har meldt os ind i en skrantende storhesteklub, som er i den privilegerede situation at være ejer af et næsten gældfrit 20 x 40 m. ridehus med både rytterstue, toilet, tilskuerpladser og vandingsanlæg. Dertil maskiner, lydanlæg, 20 x 60 m. ridebane o.m.a. Det klubben ikke har, er medlemmer og dermed fattes man penge. Efter generalforsamlingen den 27.02.2007 har klubben besluttet sig til at søge optagelse som lokalklub under Dansk Islandshesteforening (hvilket er blevet godkendt i klubkomiteen) medlemskabet af Dansk Rideforbund bevares, hvis der er medlemsgrundlag for det. Klubbens navn er nu Såby køre- og rideklub, Thor eller bare THOR i islandshestesammenhæng. Hjemsted er Uglestrup Gade 9a, 4060 Kirke Såby i Lejre Kommune. Medlemmer af Thor er overvejende ryttere og sympatisører med konkurrence-, undervisnings- og avlsinteresser som alle tillige har tilsluttet sig den nye vedtægtspasus
Ethvert aktivt medlem forudsættes at yde et efter alder, helbred og facilitetsbenyttelse passende praktisk bidrag til klubbens drift. Alle som kan tilslutte sig denne vedtægtspasus, og som gerne vil have mulighed for at bruge ridehus m.m. til rimelige penge, vil være velkomne som nye medlemmer og flere skal vi være, hvis planen om overlevelse skal realiseres. Klubbens bestyrelse er Merete Kofoed Pedersen (fmd). Susan Christensen (IT/ hjemmesideansvarlig), Janne Knudsen (kasserer), Stine Gjelstrup (næstfmd.) og Jana Nejstgaard (sekr.). Suppleanter er Nanna Nordbjerg Nielsen og Stine Holmgaard Christensen. De øvrige initiativtagende klubmedlemmer er Jette Saltoft Gram, Henrik Falster Hansen, Kirsten Abitz, Bente Nordbjerg Nielsen, Flemming Pedersen og Finn Nejstgaard. Initiativtagernes medlemskab af Geysir og Faxi og herunder bestyrelses- og udvalgsposter i Geysir berøres ikke og det er THORs håb, at der vil kunne indledes et samarbejde med de to klubber f.eks. om facilitetsbenyttelse på byttebasis. Er du blevet interesseret eller bare lidt nysgerrig, så kontakt hvem som helst af de nævnte og hør nærmere.
Bededagsstævnet på Sjælland 2007 Sidste år tog Bo Hansen fra stutteri Katulabo initiativet og afholdte et Bededagsstævne på Sjælland. Det var en succes og derfor blev det til endnu et Bededagsstævne på Katulabo i Hundested. I år var vejret virkelig med os. Sol fra en skyfri himmel og blot en let brise. Vi var i alt bare 5 Faxi medlemmer der deltog, men flere af os er jo medlem i flere klubber, så derfor var der selvfølgelig mange som vi også plejer at se i Faxi der blot deltog under et andet klubnavn. Jeg deltog selv men ikke på min egen hest Landfari. Jeg tør simpelthen ikke ride ham mere, men den historie får i en anden dag her i Faxi. Jeg deltog på vores træning/salgshest og dermed fik den lidt erfaring idet den aldrig har været til et stævne før, men vi fik nu kun muligheden for at ride udtagelser det blev til placeringer lige udenfor B-finalen i begge disipliner. Henrik min mand deltog på vores hingst Orri fra Øllerup og i T.3 tabte de desværre en sko og måtte udgå, men de tog revance i 4.2, hvor de fik en 5 plads og gik videre til A-finalen som de dagen efter vandt med 6,0 i gennemsnit så det var rigtig flot. Carina Hansen var tilmeldt på hoppen Randalin fra Søtofte, men da hun skal kåres i Tyskland kom Carina på hoppen Ljoska fra Tyrevoldsdal og de klarede sig pænt. I T.5 fik de en plads i B- finalen og her red de sig til en plads i A-finalen og her blev de nr. 3 Super flot kæmpet.
I 4.3 gik det knapt så godt, men så vidt jeg husker er Ljoska vist også 5 gænger! Line Andersen og Birtingur blev nr. 14 i 5.1 og T.8 red de sig til en tur i A-finalen og blev i alt nr. 6. Jon Mar Gudmundursson så vi vist i enhver disiplin enten på egne heste eller på Katulabo s heste. Jon lagde ud med at føre 5.1 på en af Katulabo s heste med et gennemsnit på 5,73 som dermed giver ekvipagen ret til deltagelse ved DM. Ellers så vi Jon som nr. 8 i b-finalen fi T.3, nr., 6 i A-finalen i T.2 samt nr. 6 i finalen i 4.2. Og ligeledes vandt Jon speedpas med en tid på kun 8,70 sek. og dermed blev Solon fra Strø slået af Jon. Stævnet var ikke præget af de høje karakterer og der blev ikke givet ved dørene, men flot var det da vi så pas i 5.1 der fik 7,5 og i 4.2 hvor der blev givet 2 x 7 taller for fri tølt til en enkelt ekvipage en Faxi ekvipage, nemlig Henrik Mortensen og Orri fra Øllerup. Men Bededagsstævnet her på Sjælland er et meget hyggeligt og velarrangeret stævne som jeg absolut kan anbefale. Her er plads til alle Husk det. Håber at se flere Faxi medlemmer til næste år, da jeg klart forventer at Katulabo igen vil arrangere et Bededagsstævne igen. På gensyn. Jeanette Mortensen
Vedr. Medlemsregistrering En gang om året skal der udfyldes medlemsregistrering til DIF og Holbæk Kommune. Mange er opført som seniorer i vores medlemskartotek, og kan således ikke placeres i disse indberetninger. Derfor har en del af jer fået påsat en lille mærkat på jeres girokort vedrørende kontingent for 2007. Tak til jer som allerede har meldt tilbage Hvis du ikke har meldt tilbage, kan oplysning om fødselsår med angivelse af medlemsnummer sendes pr. mail til: c-schlundt@email.dk Charlotte Schlundt
Kr. Himmelfartsstævne 2007 Til jer der gjorde det muligt! Stærk nøjsom arbejdsom trofast godt sind til at stole på. Ordene kunne stamme fra en salgsannonce, eller vores racebeskrivelse; men her beskriver de folket med islandske heste. Jeg vil hermed gerne bringe en stor tak til alle jer, der gjorde det muligt at gennemføre Faxi s Kr. Himmelfartstævne. Vinden var hård og regnen stærk og vedvarende. Alligevel var i på pladserne og med smil. Dommere sekræterer, aspiranter og indpiskere/ ledvogtere unden mulighed for læ (jeg tør slet ikke tænke på hvor højt vandet stod i jeres støvler) Et sekretariat hvor vandet løb ind af vinduet, i en kamp om at redde dommersedlerne der kom udvaskede fra banen. Ryttere der var gode til at møde til tiden, trods manglende opslag, da vejret ikke gjorde det muligt. På vej hjem blev jeg kortvarigt strejfet af tanken : Hvorfor gør man det? Denne tanke har sikkert også ramt enkelte andre den 17.05.07. Så kommer kommentarerne rullende. Kommentarer til jer der var på pladserne og fik det til at fungere og til jer der året igennem bygger, renoverer, steger, bager og planlægger.
Kommentarer: Ja vejret kan i jo ikke gøre ved, men stævnet er struktureret og godt. Pragtfuldt med god mad, når man fryser. Det er et godt cafeteria, med mange folk på, stort udvalg og ikke junk food. Alle har smil på og hjælper hinanden. Indpiskerne er også søde 3. gang man spørger: Hvor langt er vi nået? Ja en enkelt vandpyt, men ellers er banen rigtig god at ride på, utroligt den kan klare alt det vand. Jeg har altid beundret dem midt på banen, men i dag er de noget særligt! Ja disse kommentarer, smil, fælles løften, og den velvillighed jeg møder hver gang jeg ringer efter hjælp til kommende stævner gør at tanken - hvorfor gør man det straks forsvinder. Mangler lige at nævne: Folk var lynhurtigt fra pladsen, min tanke var, der bliver megen oprydning, men ikke blandt disse trofaste Klubhuset var totalt ryddet, og pladsen rengjort. Det eneste der vidnede om aktivitet var dybe hjulspor ( Vi var mange der brugte dagen derpå på bilvask). Tak for en våd, men alligevel dejlig dag. Kirsten Møller Jacobsen
Åbent Junior/ungdomsstævne i Faxi Lørdag den 8. september 2007 på Faxibanen, Asmindrupvej 100, 4390 Vipperød. Alle unge mennesker til og med det 21. år bydes velkommen. Klasser: Der kan stilles op i T.8 T.5 T.2 T.1 4.5 4.3 4.1 5.1 og de rides efter RID 2007. Facts: Faxis ovalbane er 250 meter og I vil blive bedømt af 3 dommere. Der uddeles rosetter til alle A finaledeltagere og enkelte præmier til vindere. Alle ryttere skal medbringe gyldigt vaccinationskort/stævnepas, troog loveerklæring og kopi af stamtavle. Program udsendes senest én uge før stævnet. Max. deltagerantal er 40 ekvipager. I tilfælde af for få tilmeldte ryttere i T.8, T.5, 4.5 og/eller 4.3, vil stævneudvalget forespørge rytterne om de ønsker at ride en anden klasse, eller om de ønsker at melde fra til stævnet og således få det fulde startgebyr retur. Startgebyr: 200 kr. pr. ekvipage inklusiv ret til at benytte én fold pr. hest.
Tilmelding: Første mulige tilmeldingsdato er 15. juni og med et begrænset deltagerantal gælder først til mølle princippet. Sidste tilmeldingsfrist er 1. august. Tilmelding er kun gyldig ved samtidig betaling af stævnegebyr i Roskilde Bank på konto: 6160-4259830. Eftertilmelding er mulig indtil 1.sept. HVIS der er plads og kun mod samtidig indbetaling af DOBBELT stævnegebyr. Tilmelding sendes til Hanne Andersen, Teglværksvej 4, 4420 Regstrup eller på mail til snikir@sport.dk Ved framelding inden tilmeldingsfristens udløb refunderes startgebyr minus 50 kr. Ved framelding efter tilmeldingsfristens udløb gives ingen refusion. Tilmelding til klasser hvor der kræves rytterlicens er kun gældende, når de af DI til enhver tid givne regler om betaling herfor, er opfyldt ved tilmeldingsfristens udløb. Det er muligt at tilmelde 2 heste til stævnet i prioriteret rækkefølge, men stævneudvalget forbeholder sig ret til kun at lade en rytter ride een hest i tilfælde af for stor tilmelding til stævnet. Vi glæder os til at se jer alle til hest. Hilsen stævneudvalget i Faxi Tenna Knudsen, Kirsten Møller Jacobsen tlf.27622477 og Hanne Andersen
JUNIOR RIDELEJR 2007 For dig og din hest den 24. til 26. august 2007 på banen i Vipperød. Max. deltagerantal 12 efter først til mølle princippet. Ridelejr er: For alle mellem 8 og 18 år (du skal selv kunne håndtere din hest, sadle op m.v. hvis ikke, er du velkommen til at tage en forælder med) Selv at ha hest, foder og udstyr med At få undervisning af Angela At sove i telt Opvisning for forældre og andet Faxi-folk søndag kl. 13.00 At hjælpe med madlavning, opvask m.m. At nyde et par dage sammen med din hest og andre, i et forhåbentligt dejligt sommervejr Sidste frist for tilmelding og betaling som er 350- kr. per ekvipage, er den 1. juli 2007 Hvis der er en deltagende forældre, tillægges der 150,- kr. for forplejning. Ca. 15. august 2007 vil du modtage et program for weekenden. Tilmelding til: Maria Vilhelm på tlf.: 59654905 / 23655539 eller e-mail: storo@ofir.dk
Lilgrønnebjergs Maskinstation v/michael Andersen 21659833 Tilbyder: - Slåning af græs med crimper, for hurtig tørring. - Rotorspredning og vending af hø og halm. - Presning af minibig og rundballer, wrapning af rundballer og transport af samme. - Spredning af handelsgødning og sprøjtning, kører med skummarkør for stor præcision. - Afpudsning af græsarealer. - Graveopgaver med rendegraver og/eller minigraver. Hilsen Michael
St. bededags kursus med Angela Torsdag eftermiddag, endelig fri, glade og spændte forventninger til en lang weekend, som bare skulle handle om heste. Min mor og jeg havde nemlig meldt os til vores første st. bededags kursus med Angela. Vores heste havde fået lov til at bo hos en af de andre kursusdeltagere, de dage kurset stod på. Heldigt for os, da vi ikke selv havde mulighed for at køre hestene, og derfor ikke havde haft mulighed for at deltage på kurset uden Charlottes hjælp. Så en kæmpe stor tak til dig Charlotte. 11 deltagere havde tilmeldt sig kurset. Den første dag var vi fordelt på 3 hold. Angela spurgte ind til hvilke hver enkelt deltagers forventninger til kurset. Derefter lavede vi øvelser fra jorden og til sidst en tur i sadlen, så hun kunne se, hvad de forskellige ekvipager skulle arbejde med i løbet af kurset. De efterfølgende dage red vi 2 og 2 på holdende og det var for mig tydeligt at se, at Angela havde gjort sit grundarbejde ordentligt på første dagen. Selvom vi kun var 2 på hvert hold, fik vi individuelt tilpasset undervisning. Det virkede på mig, som om at Angela hurtigt spottede ekvipagens stærke sider, byggede videre på det, og gav samtidig både hest og rytter nye udfordringer.
Angela aflæste løbende hestens og rytterens evner, og gav undervejs redskaber, som gjorde at hun på fantastisk vis fik ekvipagen til at yde det allerbedste de kunne. Det var spændende, at se de tydelige fremskridt der skete med ALLE ekvipager over de 3 dage kurset varede. Afslutningsvis fik vi hver især nogle opgaver, som vi kunne arbejde videre med derhjemme. Vi havde vi det bedst tænkelige vejr hele weekenden. Vi havde været sammen med nogle rigtige hyggelige og sjove mennesker. Vi kørte derfra med en god portion selvtillid, og en enorm lyst til at komme hjem og træne videre på alt det nye vi havde lært. Det havde virkelig været en spændende og lærerig weekend for min mor og mig, og vi var rystende enige om at det IKKE var sidst gang vi havde været på St. bededagskursus med Angela. Så på gensyn fra Margrethe og Maria Vilhelm
Aktivitetskalender 23. juni 2007 Oldsagsstævne 29. juni-1.juli 2007 DM 18. august 2007 Tvekamp Faxi/Geysir 24-26. august 2007 Juniorlejr September Andelslandsbyen 8. september 2007 Faxis ungdomsstævne 11. september 2007 13-14. oktober 2007 Gaman