Telenor regulation@telenor.dk 5. december 2014 Fremsendes alene via email /mobljo Afgørelse om den maksimale pris for terminering af taleopkald, terminering af sms samt samtrafikpunkter i Telenors mobilnet i 2015 1 Indledning Telenor er ved markedsafgørelser i 2012 blevet udpeget som SMPudbyder på terminering af taleopkald og sms til kunder tilhørende Telenors mobilnet. Telenor er i den forbindelse blevet pålagt en priskontrolforpligtelse. Denne prisafgørelse udmønter priskontrolforpligtelsen og fastsætter den maksimale pris for terminering af taleopkald og terminering af sms i Telenors mobilnet i 2015. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf 35 29 10 00 Fax 35 46 60 01 CVR-nr. 10 15 08 17 erst@erst.dk www.erst.dk 2 Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer følgende afgørelse: Prisen på terminering af taleopkald i Telenors mobilnet i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 må maksimalt udgøre 6,02 øre pr. minut. Prisen på terminering af sms i Telenors mobilnet i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 må maksimalt udgøre 1,11 øre pr. sms. Priserne for samtrafikpunkter må maksimalt udgøre de priser, der er angivet i tabel 6 nedenfor. Afgørelsen træffes i medfør af telelovens 46 1 og i medfør af følgende markedsafgørelser: - Erhvervsstyrelsens markedsafgørelse af 30. november 2012 på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet (marked 7) over for Telenor, og - Erhvervsstyrelsens markedsafgørelse af 30. november 2012 på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet over for Telenor Telenor blev ved ovennævnte afgørelser udpeget som udbyder med SMP og blandt andet pålagt en forpligtelse om priskontrol. 1 Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og tjenester med senere ændringer.
2/13 Afgørelsen træffes på baggrund af LRAIC-mobilmodellen, som kan findes på følgende link: http://www.erhvervsstyrelsen.dk/lraic-mobil 3 Begrundelse Principperne for fastsættelsen af den maksimale pris for terminering af taleopkald i mobilnet fremgår af Europa-Kommissionens termineringshenstilling (herefter benævnt henstillingen) 2. Henstillingen tilsiger, at Erhvervsstyrelsen skal fastsætte maksimalpriserne på mobilterminering uden bidrag til dækning af fællesomkostninger, også kaldet pure LRIC. Ved pure LRIC skal mobiltermineringsprisen alene dække de inkrementelle omkostninger ved at udbyde dette produkt, givet alle andre tjenester allerede produceres. Kommission anfører endvidere i henstillingen en række argumenter for indførslen af pure LRIC-principperne. Det fremgår blandt andet, at jo mere termineringstaksterne afviger fra pure LRIC-omkostningerne, jo større konkurrencemæssig forvridning vil der være mellem fastnet- og mobilmarkedet og/eller mellem operatører med asymmetriske markedsandele og trafikmønster. På denne baggrund finder Kommissionen det berettiget at anvende en pure LRIC-tilgang til fastsættelse af mobiltermineringspriserne. Kommissionen fremfører yderligere, at den hidtidige mangel på harmonisering inden for EU af anvendelsen af principperne for omkostningsberegning på termineringsmarkederne demonstrerer behovet for en fælles tilgang. Dette vil skabe større juridisk sikkerhed og bedre incitamenter for potentielle investorer og mindske regelbyrden for operatører, der er aktive i flere medlemsstater. En væsentlig målsætning i Kommissionens henstilling er at skabe symmetri mellem landene ved reguleringen af termineringspriser i EU. For så vidt angår anvendelsen af pure LRIC-principperne i Danmark, bemærkes det, at det fremgår af bemærkningerne til telelovens 46, stk. 4, at Erhvervsstyrelsens udformning af priskontrolforpligtelsen, herunder blandt andet valget af priskontrolmetode, skal ske under nøje hensyntagen til blandt andet henstillinger fra Europa-Kommissionen tilpasset danske forhold. Erhvervsstyrelsen har ikke konstateret forhold på det danske marked, der skulle tale for en fravigelse af pure LRIC-principperne som fastlagt i Kommissionens henstilling. 2 Europa-Kommissionens henstilling af 7. maj 2009 om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU (2009/396/EF).
3/13 Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at anvendelse af pure LRIC er den priskontrolmetode, der er bedst egnet til at adressere de på markedet konstaterede konkurrenceproblemer. Valget af LRAIC-metoden tilpasset pure LRIC-principperne er således efter styrelsens vurdering proportionalt i forhold til de konkurrenceproblemer, der adresseres. Det er videre styrelsens vurdering, at de tilpasninger af LRAIC-metoden, der er nødvendige for at leve op til pure LRIC-principperne, ligger inden for rammerne af LRAIC-metoden, jf. priskontrolbekendtgørelsens 3-5. At telelovens 46 giver mulighed for at anvende pure LRIC-principperne til fastsættelse af mobiltermineringspriser blev fastslået med Teleklagenævnets afgørelse dateret den 14. december 2012. Nævnet stadfæstede i den forbindelse Erhvervsstyrelsens prisafgørelser over for Telenor og Telia. Telenor og Telia havde anført, at styrelsens anvendelse af pure LRIC savnede materiel hjemmel i teleloven, men nævnet gav ikke selskaberne medhold heri. Principper for fastsættelsen af den maksimale pris for terminering af sms i mobilnet findes ikke i henstillingen. Erhvervsstyrelsen har derfor vurderet, at sms-terminering fortsat skal indeholde et bidrag til dækning af fællesomkostninger, kaldet LRAIC+. Principperne for fastlæggelse af maksimalpriser for samtrafikpunkter følger principperne fra LRAIC-fastnetmodellen. De priser, der fastsættes i nærværende afgørelse, og som er gældende fra 1. januar 2015, er baseret på omkostningerne hos en generisk effektiv udbyder. Maksimalpriserne beregnes i styrelsens LRAIC-mobilmodel. I arbejdet med opdateringen af modellen har Erhvervsstyrelsen indhentet data hos de regulerede mobilnetselskaber (MNO er). Disse data danner grundlag for nærværende afgørelse, jf. markedsafgørelserne på marked 7 og markedet for engrosterminering af sms i individuelle mobilnet. 3.1 Revision af modellens parametre 3.1.1 Netdeling og markedsandele Telia og Telenor har indgået et netdelingssamarbejde. Som følge heraf er der for radiodelens vedkommende nu tre særskilte mobilnet. For corenettet er der fortsat fire særskilte net. For den generiske udbyder er der taget hensyn til denne forskel i markedsandele i de forskellige dele af nettet. 3.1.2 Migration fra 2G til 3G Erhvervsstyrelsen har vurderet, at det i forbindelse med prisfastsættelsen af termineringspriserne for 2015 vil være hensigtsmæssigt at fastholde modellens lineære migrationsprofil, således at fuld migration af abonnenter og trafik sker ved udgangen af 2019. Dette skyldes usikkerhed om an-
4/13 vendelsen af 2G-teknologien efter 2019, hvor tre af selskabernes nuværende 900 MHz tilladelser udløber. 3.1.3 Opdatering af trafikmængderne Erhvervsstyrelsen har indhentet de seneste data om trafik- og abonnentudviklingen hos MNO erne. Erhvervsstyrelsen har i den forbindelse vurderet de fremskrivninger, som indgår i modellen. Tale og sms De seneste data har ikke ændret Erhvervsstyrelsens forventninger om udviklingen i tale. Endemålet for taleminutter er 150 originerende minutter og 80 indkommende minutter pr. abonnent pr. måned i 2041. Denne forventning er i overensstemmelse med den seneste udvikling i forbruget. Endemålet for sms er et samlet antal på 130 (sendte og modtagne) sms pr. abonnent pr. måned i 2041. Denne forventning er i overensstemmelse med den seneste udvikling, som viser en nedgang i forbruget af sms. Erhvervsstyrelsen forventer en gradvis (lineær) tilpasning til endemålet. Datatjenester De seneste data viser, at dataforbruget er steget væsentligt fra 2012 til 2013. Dette har fået Erhvervsstyrelsen til hæve forventningen til dataforbruget pr. forbruger i 2025. Erhvervsstyrelsen har i lighed med tidligere separat vurderet udviklingen af dataforbruget på henholdsvis håndsæt (telefon med adgang til internettet) og dongles (mobilt modem med adgang til internettet). Det giver en mere nuanceret fremskrivning af den samlede udvikling i dataforbruget. For håndsæt vurderer styrelsen, at dataforbruget totalt set vil stige. Forbruget pr. abonnent må dog omvendt forventes at falde i takt med, at flere 2G-abonnenter med et lavere forbrug migrerer til 3G, således at det samlede gennemsnitlige forbrug pr. 3G-abonnent falder. Det må samtidig forventes, at abonnenter med et højt forbrug i stigende grad vil migrere til LTE i takt med, at dækningen forbedres. For dongles vurderer styrelsen, at dataforbruget pr. abonnent vil stige. Dette er dog betinget af tilgængelige datahastigheder, som igen afhænger af andre abonnenters forbrug. Migrationen fra 2G til 3G har ikke betydning for dataforbruget via dongles. På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at vurdere effekten af fremkomsten af LTE. Abonnenter med højt forbrug må forventes at migrere til LTE, hvilket reducerer det gennemsnitlige forbrug. Migrationen giver samtidig mulighed for, at de tilbageværende abonnenter gør brug af den kapacitet, som herved frigøres.
5/13 Det forventede dataforbrug for håndsæt og dongles kombineres, hvilket giver et endemål på 3.100 MB data pr. forbruger pr. måned i 2025. 3.1.4 Befolkningsstørrelse og inflation Fremskrivningen af befolkningsstørrelsen er opdateret i henhold til Danmarks Statistiks seneste fremskrivning af befolkningsstørrelsen. De anvendte oplysninger i modellen om inflation er i overensstemmelse med seneste tal fra Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. Den forventede inflation for de kommende år er i overensstemmelse med inflationsforventningerne i den økonomiske redegørelse fra august 2014. 3 Der forventes således et inflationsniveau på 0,8 pct. for 2014 og 1,2 pct. for 2015. Efter 2015 forventes et inflationsniveau på 1,8 pct. i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks seneste langsigtede inflationsmålsætning 4. 3.1.5 Forrentning af den investerede kapital Det fremgår af telelovens 46, stk. 3, at der skal tages hensyn til den forpligtede udbyders investeringer og tillades en rimelig forrentning af den relevante investerede kapital under hensyn til de risici, der er forbundet hermed. Den rimelige forrentningssats fastlægges ud fra WACC-metoden og beregnes ved hjælp af følgende formel: WACC E D E D D E re rd 1 c Hvor: E = Graden af egenkapital D = Graden af fremmedkapital r E = Forrentningen af egenkapitalen r D = Forrentningen af fremmedkapitalen τ c = Skattesatsen WACC en beregnes med udgangspunktet i nominelle termer. LRAICmodellen beregner omkostningerne i reale termer, og forretningssatsen skal derfor konverteres til en real (før-skat) WACC, hvilket sker som følger: Real før - skat (1 WACC Nominel før - skat (1 FPI ) WACC ) 1 3 http://oim.dk/media/665920/oekonomisk_redegoerelse_august_2014.pdf 4 http://www.ecb.europa.eu/stats/prices/indic/forecast/html/table_hist_hicp.en.html
6/13 Hvor FPI er den forventede, gennemsnitlige årlige vækst i forbrugerprisindeks i de næste 10 år. Denne er fastsat til 1,8 pct., jf. ovenfor. Gearingen Erhvervsstyrelsen har i lighed med de tidligere år valgt at beregne WACC en ved en gældsandel på 0 pct. Forretningen af egenkapital Forrentningen af egenkapitalen beregnes ved hjælp af den såkaldte Capital Asset Pricing Model (CAPM): R E r f rm rf gearet Hvor: r f = den risikofri rente r M -r f = markedsrisikopræmien D gearet ugearet 1 1 c Risikofri rente Den risikofri rente er sat til 2,07 pct. E Som mål for den risikofri rente anvendes et gennemsnit af dagsobservationer over de seneste fem år for den 10-årige danske statsobligation. Erhvervsstyrelsen har forlænget perioden fra de tidligere to år til fem år for at sikre en mere stabil prisudvikling i lighed med LRAICfastnetmodellen. Den risikofri rente er beregnet som et gennemsnit af dagsobservationer fra følgende tre obligationsserier: 5/12 2009 10/01 2011: DK0009922403 11/01 2011 14/11 2012: DK0009922676 15/11 2012 4/12 2014: DK0009923054 Erhvervsstyrelsen har således anvendt de statsobligationer, der er tættest på at have en 10-årig løbetid. Markedsrisikopræmie Erhvervsstyrelsen anvender fortsat en markedsrisikopræmie på 3,85 pct. Beta-værdi Betaværdien udtrykker risikoen (volatiliteten) ved at investere i en aktie. Øget beta svarer til øget risiko, og generelt forventer investorer højere afkast for højere risiko.
7/13 Betaværdien beregnes ud fra den historiske korrelation mellem kursudviklingen for aktien og et generelt indeks (f.eks. C20-indekset eller S&P 500). Beregningen giver dermed en indikation af aktiens risiko (volatilitet). Erhvervsstyrelsen har undersøgt den gearede betaværdi for en række selskaber, der primært forestår mobilaktiviteter. Selskabernes betaværdier er beregnet på baggrund af offentligt tilgængelige aktiedata og er sammenholdt med MSCI World over 5-årige perioder. Der er i beregningerne anvendt daglige observationer. Udviklingen i den gearede betaværdi for selskaberne fremgår af nedenstående tabel: Tabel 1. 5-årige gearede betaværdier for mobilselskaber 2004-2008 2005-2009 2006-2010 2007-2011 2008-2012 2009-2013 Vodafone 1,13 1,07 1,06 0,88 0,83 0,83 Mobistar 0,40 0,32 0,33 0,35 0,36 0,36 Drillisch 0,73 0,78 0,80 0,69 0,68 0,65 Sonaecom 0,78 0,71 0,76 0,76 0,73 0,71 Telenor 0,78 0,85 0,86 0,70 0,68 0,68 Det fremgår, at der i perioden 2004-2013 generelt er sket et fald i betaværdierne, særligt for Vodafone. På baggrund af forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital 5 beregnes den ugearede betaværdi for perioden 2009-2013. Tabel 2. Ugearede betaværdier for mobilselskaber beta gearet D/E beta ugearet Vodafone 0,83 0,46 0,57 Mobistar 0,36 0,17 0,31 Drillisch 0,65 0,23 0,53 Sonaecom 0,71 0,74 0,41 Telenor 0,68 0,25 0,55 På denne baggrund vurderer Erhvervsstyrelsen fortsat, at det vil være rimeligt at anvende en ugearet betaværdi på 0,3-0,7 6. Derfor fastholder Erhvervsstyrelsen en ugearet betaværdi på 0,5 ved fastsættelse af WACC en. 5 Forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital er beregnet som et simpelt gennemsnit i perioden 2009-2013. 6 De ugearede betaværdier er beregnet uden skat. Inddrages skattesatserne i beregningerne fås aktivbetaværdier i interval fra 0,32 til 0,61, hvilket ikke ændrer intervallet fra 0,3 til 0,7.
8/13 Forrentningen af fremmedkapital Forrentningen af fremmedkapitalen beregnes som den risikofri rente med tillæg af kreditpræmien: r D rf kreditrisikopræmien Kreditrisikopræmie Kreditrisikopræmien afhænger af gearingen. Erhvervsstyrelsen har valgt en gældsandel på 0, hvorfor kreditrisikopræmien ligeledes er 0. Skattesatsen Den anvendte skattesats er den danske selskabsskattesats, som sænkes til 23,5 pct. i 2015. I tabel 3 er vist Erhvervsstyrelsens valg af parametre til bestemmelse af kapitalomkostningerne og den beregnede WACC-værdi. Tabel 3. WACC-beregning Gældsandel 0 % Risikofri rente 2,07 % Kreditrisikopræmie 0 % Beta-ugearet 0,5 Markedsrisikopræmie 3,85 % Egenkapitalens forr. (efter skat) 4,00 % Nominel WACC før skat 5,22 % Inflation 1,80 % Real WACC før skat 3,36 % Erhvervsstyrelsen har på denne baggrund valgt at fastsætte kapitalforrentningen (WACC en) til 3,36 pct. 3.2 Resultater fra modellen For terminering af taleopkald har Erhvervsstyrelsen modelleret den generiske udbyders markedsandel i de forskellige dele af mobilnettet i overensstemmelse med Telia og Telenors netdelingssamarbejde. Omkostningen for terminering af taleopkald baseres dermed på en vægtning, hvor den generiske operatør har en markedsandel på 33 pct. i radiodelen af nettet (Radio, LMA og BSC/RNC) og 25 pct. i core-nettet (Core og Overheads). Omkostningerne fremgår af tabel 4 nedenfor. Tabel 4. Terminering af taleopkald (øre pr. minut) 25 % 33 % Kombineret Radio 4,366 4,193 4,193 LMA 0,731 0,783 0,783 BSC/RNC 0,120 0,110 0,110 Core 0,481 0,543 0,481 Overheads 0,450 0,450 0,450 I alt 6,147 6,079 6,017
9/13 Omkostningen ved terminering af taleopkald er dermed 6,02 øre pr. minut i 2015. Omkostningen for terminering af sms i 2015 for den generiske udbyder ses af tabel 5. Tabel 5. Terminering af sms (øre pr. sms) 25 % 33 % I alt 1,11 1,01 Erhvervsstyrelsen har ikke fundet det proportionalt at opdele omkostningen pr. sms på specifikke dele af nettet, da der kun er ringe effekt af at foretage denne øvelse. Omkostningerne til opsætning og drift af samtrafikpunkt og samtrafikkapacitet fastlægges separat i henhold til tabel 6. Tabel 6. Faste afgifter for udveksling af trafik, DKK 2015 Oprettelse Drift (pr. år) Lokalt samtrafikpunkt, incl. Samtrafikbundter 18.073 13.472 Samtrafikkapacitet 2.028 2.179 De faste afgifter for udveksling af trafik må maksimalt udgøre de priser, som er angivet i tabel 6. 3.3 Ophør af overgangsperiode for sms-terminering Modelresultaterne viser, at prisen for terminering af sms i den generiske udbyders net udgør 1,11 øre pr. sms i 2015. Prisreguleringen af sms blev iværksat i 2011. Siden da har der været en gradvis reduktion af priserne. Selskaberne har siden da haft mulighed for gradvist at tilpasse deres forretningsmodeller til de lavere engrospriser. Selskaberne har også haft mulighed for at opbygge it-systemer og indføre procedurer for at tage hensyn til en potentiel øget forekomst af sms-baseret spam som følge af lavere termineringspriser. Det er på den baggrund Erhvervsstyrelsens vurdering, at den regulerede sms-termineringspris bør reduceres til omkostningsniveauet på 1,11 øre pr. sms i 2015, således at overgangsperioden ophører. 4 Baggrund Erhvervsstyrelsen gennemfører løbende markedsundersøgelser og træffer markedsafgørelser på telemarkedet for at afhjælpe konkurrenceproblemer. Som følge af de seneste markedsundersøgelser af engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet og engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet, jf. afsnit 2, pålægges selskaber med SMP status blandt andet en priskontrolforpligtelse.
10/13 Nærværende afgørelse om maksimal priser træffes på baggrund af den pålagte priskontrolforpligtelse. Lovgrundlaget er beskrevet i prisafgørelsens bilag 1. 5 Klagevejledning Erhvervsstyrelsens afgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K, tlf.: 33 92 33 50, e-mail: tkn@evm.dk. En klage skal være Teleklagenævnet i hænde senest fire uger efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse i sagen. Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 383 af 21. april 2011om Teleklagenævnets virksomhed skal betales et gebyr på 4.000 kr. for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat. Med venlig hilsen Morten Blad Johnsen
11/13 Bilag 1 Lovgrundlag m.v. De overordnede regler omkring principperne for pålæggelsen af en forpligtelse om priskontrol fremgår af 46 i lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven). Bestemmelsen har følgende ordlyd: Forpligtelse til priskontrol 46. Ved forpligtelse til priskontrol forstås en forpligtelse til, at udbydere med en stærk markedsposition skal opfylde krav til prissætningen, som fastsættes i en markedsafgørelse i henhold til 41, stk. 1. Stk. 2. Forpligtelse som nævnt i stk. 1 kan pålægges, hvis en markedsanalyse viser, at en udbyder med en stærk markedsposition som følge af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne. Stk. 3. Ved opstilling af krav i henhold til stk. 1 skal der tages hensyn til den forpligtede udbyders investeringer og tillades en rimelig forrentning af den relevante investerede kapital under hensyn til de risici, der er forbundet hermed. Stk. 4. Ved pålæggelse af en forpligtelse som nævnt i stk. 1 skal det sikres, at alle mekanismer til omkostningsdækning eller metoder, der kan anvendes til at fastlægge priser, sigter mod at fremme effektiviteten og skabe holdbar konkurrence og øgede fordele for slutbrugerne. Stk. 5. Hvis et elektronisk kommunikationsnet bliver anvendt samtidig til flere tjenester, der ved isoleret anvendelse hver især skal dække omkostningerne ved det elektroniske kommunikationsnet eller dele heraf, skal IT- og Telestyrelsen ved fastsættelsen af prisen for et netadgangsprodukt ved samtidig anvendelse foretage en forholdsmæssig fordeling af de omkostninger, der knytter sig til anvendelsen, mellem udbyderne af netadgangsprodukterne. Stk. 6. Hvis en udbyder med en stærk markedsposition er pålagt en forpligtelse til priskontrol, jf. stk. 1, kan udbyderen i tilknytning hertil pålægges en forpligtelse til at anvende et omkostningsregnskabssystem til støtte for priskontrollen. Der kan i tilknytning hertil stilles krav om, at udbyderen stiller en beskrivelse af omkostningsregnskabssystemet, der som minimum viser de hovedkategorier, som omkostningerne er samleti, og de regler, som omkostningerne er fordelt efter, til rådighed for offentligheden. Stk. 7. Udbyderen med en stærk markedsposition skal lade en af udbyderen uafhængig tredjemand kontrollere, at omkostningsregnskaber udarbejdet i henhold til stk. 6 er udfærdiget i overensstemmelse med den pålagte forpligtelse, og afgive en overensstemmelseserklæring. IT- og Telestyrelsen offentliggør overensstemmelseserklæringen for det enkelte år. Stk. 8. IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke priskontrolmetoder der kan finde anvendelse, og om udarbejdelse, anvendelse og opdatering af priskontrolmetoder, herunder regler om, hvornår og i hvilket omfang branchen inddrages.
12/13 De nærmere regler for LRAIC-prisfastsættelsesmetoden fremgår af bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2011 om priskontrolmetoder (herefter priskontrolbekendtgørelsen) 3-5, der er fastsat i medfør af telelovens 46, stk. 8. Bestemmelserne har følgende ordlyd: LRAIC-metoden 3. Ved anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden kan den samlede pris for et netadgangsprodukt maksimalt udgøre summen af de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger, der er forbundet med det pågældende netadgangsprodukt. Stk. 2. Der kan kun indregnes effektivt afholdte omkostninger ved anvendelse af effektive, moderne teknologier. 4. IT- og Telestyrelsen udarbejder en omkostningsanalyse for hvert af de netadgangsprodukter, for hvilke styrelsen konkret i en markedsafgørelse har pålagt eller forventer at pålægge en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-metoden, jf. 2, nr. 1, jf. 41, stk. 2, nr. 5, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. 5. Til brug for IT- og Telestyrelsens udarbejdelse af omkostningsanalyser kan styrelsen pålægge udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der kan blive pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-metoden, jf. 41, stk. 2, nr. 5, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, at gennemføre en særskilt omkostningsanalyse, der tager udgangspunkt i udbyderens eksisterende omkostninger med visse fremadrettede justeringer, hvor forældede løsninger erstattes med optimal teknologi (top-down-analyse). Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan efter høring af alle interesserede udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og øvrige interessenter fastsætte kriterier og minimumskrav til den i stk. 1 nævnte omkostningsanalyse. Af priskontrolbekendtgørelsens 10-13 fremgår de nærmere regler for udmøntningen af bl.a. LRAIC-priskontrolmetoden. Bestemmelserne har følgende ordlyd: Udmøntning af metoderne 10. IT- og Telestyrelsen fastlægger, i forbindelse med at der pålægges en forpligtelse om priskontrol efter 41, stk. 2, nr. 5, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, hvordan de priskontrolmetoder, der er nævnt i 2, nr. 1-4, skal finde anvendelse på det enkelte marked set i lyset af de konstaterede konkurrenceproblemer. Stk. 2. IT- og Telestyrelsen vælger, hvilke af de i 2, nr. 1-4, nævnte priskontrolmetoder, der skal anvendes på de forskellige produkter eller tjenester, som er omfattet af markedsafgørelsen, hvilke omkostningsprincipper der skal anvendes, samt de omkostninger der kan medregnes ved fastsættelse af priser efter de valgte priskontrolmetoder. Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan for at løse de konstaterede konkurrenceproblemer fastlægge, at priser skal fastsættes som maksimalpriser for de enkelte produkter og tjenester eller som overordnede prislofter for grupper af produkter eller tjenester, som samlet set skal overholdes.
13/13 11. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte en gyldighedsperiode for den enkelte pris, omkostningsanalyse, priskontrolmodel eller lignende. Stk. 2. IT- og Telestyrelsen fastsætter processen for opbygning, opdateringer eller ændringer af omkostningsanalyser, priskontrolmodeller eller lignende efter denne bekendtgørelse, herunder frister for udarbejdelse af de i 5, stk. 1, nævnte omkostningsanalyser og frister for aflevering af oplysninger efter 73 i lov om elektroniske kommunikationsnet og - tjenester. Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan beslutte, at der skal anvendes en overgangsordning for prisernes ikrafttræden. 12. Med henblik på at sikre størst mulig transparens inddrager IT- og Telestyrelsen alle interesserede udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester samt øvrige interessenter i processen vedrørende opbygning, opdatering eller ændring af omkostningsanalyser, priskontrolmodeller eller lignende. 13. IT- og Telestyrelsen skal i den nærmere fastlæggelse af procedurer og indhold i forbindelse med de priskontrolmetoder, der er nævnt i 2, nr. 1-4, tage nøje hensyn til eventuelle henstillinger og retningslinjer fastsat af Europa-Kommissionen. De markedsafgørelser, der er truffet i henhold til den tidligere telelov, er opretholdt i henhold til telelovens 82, stk. 3, der har følgende ordlyd: Stk. 3. Administrative forskrifter og afgørelser, herunder markedsundersøgelser, og beskikkelser, der er udstedt, truffet eller opretholdt efter lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, eller regler udstedt i medfør heraf, opretholdes, indtil de bortfalder efter deres indhold eller ophæves. Bilag 2 Høringsnotat Høringsnotatet er fremsendt sammen med endelig prisafgørelse og kan sammen med prisafgørelsen findes på http://www.erhvervsstyrelsen.dk/lraic-mobil