Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Ortopædkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Ortopædkirurgisk Afdeling E ved Aarhus Universitetshospital varetager pleje og behandling, uddannelse, udvikling og forskning inden for sygdomme i bevægeapparatet. Ortopædkirurgisk Afdeling E en del af akutcenteret på Aarhus Universitetshospital. Afdelingens aktiviteter er placeret på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade (NBG) og Tage- Hansens Gade (THG). Der er ansat ca. 430 medarbejdere. Afdelingen er organiseret i 3 sengeafsnit og en række ambulatorier. På Kirurgisk børneafsnit findes de lægefaglige specialer: Ortopædkirurgi, abdominalkirurgi, ørenæse- og halskirurgi, kæbekirurgi, traumatologi, plastikkirurgi og neurokirurgi. På ESA 1 findes de lægefaglige specialer: Fod/ankelkirurgi, rygkirurgi, tumorkirurgi, tramatologi, rekonstruktionskirurgi og infektionskirurgi. På ESA 2 findes de lægefaglige specialer: Idrætstraumatologi, skulder/albue-kirurgi, hånd-, hofteog knækirurgi. Afdelingsledelsen i afdeling E består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. I stabsfunktion til afdelingsledelsen er ansat en klinisk sygeplejespecialist, en udviklingsansvarlig sygeplejerske og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har, sammen med afdelingsledelsen, et overordnet ansvar for den kliniske undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistent elever i afdeling E. Afsnitsledelserne består af afdelingssygeplejersker og lægefaglige sektorchefer. I hvert afsnit er der ansat kliniske vejledere der tilrettelægger og varetager vejledning af elever og studerende. De kliniske vejledere og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har et tæt samarbejde. Læs mere om afdeling E og de enkelte afsnit her: Ortopædkirurgisk Afdeling E - Aarhus Universitetshospital 2/7
3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier De helbredsmæssige problemer, der bringer patienter til behandling i ortopædkirurgisk afdeling, vil typisk være lokaliseret til bevægeapparatet, f.eks. medfødte lidelser, frakturer, tumorer, infektioner eller artrose. Flere patienter har kronisk smerteproblemer. Den ortopædkirurgiske patient kan som alle andre patientgrupper have comorbiditet. Patienterne kommer til planlagt indlæggelse eller indlægges akut på grund af pludseligt opstået sygdom. Patienterne fordeler sig i alle aldersgrupper. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I ortopædkirurgisk afdeling er der fokus på præ-, per- og postoperative sygepleje. De centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger er ofte knyttet til patienternes fysiologiske behov som f.eks. mobilitet, udskillelse, ADL, sansning, smerter, respiration/cirkulation og ernæring. Der kan være problemstillinger knyttet til det psykosociale område, f.eks. sorg eller krise. Der kan være problemstillinger knyttet til mestring af sygdom og behandling. I sygeplejen arbejdes der med det behandlende, forbyggende og rehabiliterende aspekt, men også sundhedsfremmende og pallierende aspekter i sygeplejen vægtes i de konkrete patientsituationer. Sygeplejen på ortopædkirurgisk afdeling er alsidig og tilpasses altid patientens behov. Patient/borger- og sygeplejeperspektivet Patienter i ortopædkirurgisk afdeling vil ofte have nedsat egenomsorgskapacitet som følge af deres sygdom. Nogle patienter har en kronisk lidelse som medfører en blivende nedsættelse af deres egenomsorgskapacitet. Hos andre patienter er den nedsatte egenomsorgskapacitet midlertidig. Pleje og behandling tilrettelægges med afsæt i patientens behov, forventninger og ressourcer og pårørendes inddrages i den udstrækning patienten ønsker det. Patientens viden om sin sygdom og patientens aktuelle tilstand inddrages når forløbet planlægges og afvikles ligesom alder, køn, kultur og sociale forhold har betydning for tilrettelæggelse af sygeplejen. Kommunikation spiller en væsentlig rolle når inddragelse af patient og pårørende skal sikres. Kliniske beslutninger træffes på baggrund af patientens ønsker, sygeplejerskens observationer i den konkrete situation og sygeplejerskens evidens- og erfaringsbaserede viden om ortopædkirurgisk sygepleje. Mange ortopædkirurgiske patientforløb er tilrettelagt som accelererede patientforløb. Dette kræver en særlig ekspertise i anvendelsen af det faglige skøn for at sikre blandt andet patientsikkerheden. 3/7
Sygeplejersken skal have øje for eventuelle små afvigelser i det enkelte patientforløb, der indikerer at patientens behov er anderledes end hvad det accelererede patientforløb lægger an til. Sygepleje dokumenteres efter gældende regler i EPJ. Der arbejdes kontinuerligt med forbedring af dokumentationspraksis med henblik på at understøtte den kliniske beslutningsproces, sikre information af og om patienten samt fremme kontinuiteten i patientforløbet og patientsikkerheden. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patientforløbene i ortopædkirurgisk afdeling kan oftest betegnes som komplekse pleje- og behandlingsforløb. Patientens sygdom influerer i forskellig grad på patientens grundlæggende behov. De behovsområder der kan være påvirkede af sygdommen er patientens funktionsniveau, hud og slimhinder, ernæring, udskillelse, kommunikation, psykosociale forhold, respiration og cirkulation, seksualitet, smerter og sanseindtryk, søvn og hvile samt viden og udvikling. Nedenfor gives eksempler på sygeplejeopgaver relateret til behovsområderne ernæring og udskillelse. Ernæring: Ernæringsscreening. Kostregistrering og udregning af ernæringsbehov. Væskeregistrering og udregning af væskebehov og væskebalance. Vejledning og motivering af patienterne til at spise og drikke sufficient. Servering af mad og drikke for patienterne under hensyntagen til ernæringsmæssige, hygiejniske og æstetiske forhold. Opsætning /nedtagning af isotone intravenøse væsker. Vejledning omkring faste- og tørsteregler. Måling af blodglukose. Udskillelse: Pleje af patienter med kvalme og opkast med opmærksomhed på såvel farmakologiske som non farmakologiske interventioner. Observere og registrere miktion og defækation samt handle på afvigelser. Pleje og observere patienter med katheter à demure Anlægge og seponere katheter à demure Engangskateterisere Blærescanne patienten Pleje patienter med obstipation eller diarré Udføre stomipleje hos patienterne. Anlægge rectalsonde. Tage afførings-, urin- og ekspektorat prøver og sende disse til undersøgelse De ortopædkirurgiske patienter har ofte flere samtidige sygdomme som eksempelvis diabetes, hjerte- karsygdomme, lungesygdomme eller cancer. Disse sygdomme influerer på den ortopædkirurgiske problematik og sygeplejen tilrettelægges derefter. 4/7
I ortopædkirurgisk afdeling ses jævnligt indlagte patienter med behov for isolationsregime f. eks. på grund af MRSA. I afdelingen håndteres et bredt spektrum af medicin. Analgetika, laksantia, antiemetika, antitrombosemidler og antibiotika er eksempler på ofte forekommende hovedgrupper. Mange ortopædkirurgiske patienter har et medicinforbrug grundet andre diagnoser og mange patienter har inden operation et forbrug af smertestillende medicin grundet den ortopædkirurgiske problematik. Tværprofessionalitet og tværsektorielt samarbejde I de enkelte afsnit samarbejdes dagligt med afsnittets læger, sekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere og serviceassistenter samt læger fra andre specialer (eksempelvis geriatri, intern medicin eller neurologi). Derudover samarbejdes med andre afdelinger som operationsafdelingen, opvågningsafdelingen, røntgenafdelingen og ambulatoriet. Sideløbende med det tværfaglige samarbejde foregår der tværsektorielt samarbejde med primær sundhedstjeneste. Der er fokus på at sikre sammenhængende patientforløb hen over sektorgrænser og aktuelt samarbejdes der med primær sektor om udviklingsprojekter, der skal lette og forbedre overgangen fra hospital til eget hjem. Ligeledes er der fokus på overgange mellem de forskellige hospitalsafdelinger og også her arbejdes på at sikre sammenhængende patientforløb. Personalesammensætningen i plejegruppen består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. I de enkelte afsnit findes der specialeansvarlige sygeplejersker med ansvar for såvel dybde- som breddefaglige områder. Der er ansat koordinatorer, som sikrer den daglige drift. Metoder i klinisk praksis Nedenfor listes en række metoder der anvendes i klinikken for at sikre systematisk observation af patienter i det præ-, per- og postoperativ forløb. Sygeplejeprocessen Sygeplejefaglige optegnelser (dokumentation i EPJ) TOKS Ernæringsscreening, MRSA screening, trykssårsscreening Væskeregistrering, kostregistrering ISBAR Nedenfor listes en række metoder der anvendes i klinikken i forbindelse med den pædagogiske praksis der foregår når elever, studerende og øvrigt personale skal lære nyt. Model for praktisk færdighedsudøvelse Klinisk beslutningstagning Før- undere- og eftervejledning 5/7
4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge 6/7
Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7