Driftsarbejder i Ikast-Brande Kommune Driftsaftalen Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for drift af veje og grønne områder 2016 Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB)
2 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER
Indhold 1 Generelt... 5 1.1 Serviceklasser... 6 1.2 Omfang... 6 1.3 Almindelige bestemmelser... 7 1.3.2 Arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstider 7 1.3.3 Arbejdsplads 7 1.3.4 Maskiner og Materiel 7 1.3.5 Eksisterende ledninger 7 1.3.6 Ukrudtsbekæmpelse 8 1.3.7 Affaldshåndtering 8 1.3.8 Rapportering 8 1.3.9 Udkald 8 1.3.10 Generelle udbedringsfrister 8 1.3.11 Vejtilsyn 8 2 Belægninger... 9 2.1 Asfalt... 9 2.1.1 Løbende reparationer faste opgaver 9 2.1.2 Retablering efter egne opgravninger faste opgaver 10 2.2 Løse belægninger... 10 2.2.1 Grusveje 10 2.2.2 Grusstier 11 2.3 Faste belægninger... 11 2.3.1 Materialer 12 2.3.2 Løbende reparationer og planlagte reparationer faste opgaver 13 2.3.3 Betonstensbelægning 13 2.3.4 Brostens- og chaussestensbelægning 15 2.3.5 Flisebelægning/fortove 15 2.3.6 Kantsten mv. 16 2.4 Rabatter, grøfter og skråninger... 17 2.4.1 Græsarealer 17 2.4.2 Rabatslåning faste opgaver 17 2.4.3 Nedskæring og fjernelse af buske faste opgaver 18 2.4.4 Rabatafhøvling årsopgaver 18 2.4.5 Kanttilfyldning faste opgaver 18 2.4.6 Rabatfræsning faste opgaver 19 2.4.7 Kanttilfyldning årsopgaver 19 2.4.8 Renholdelse af vejrabatter faste opgaver 19 3 Afvandingsanlæg... 20 3.1 Materialer... 20 3.2 Reparation af rendestensbrønde og stikledninger faste opgaver... 20 3.3 Flytning af rendestensbrønde og stikledninger bestillingsopgaver... 21 3.4 Tømning af rendestensbrønde i stier årsopgaver... 21 3.5 Oprensning og tilsyn med afvandingssystemer i grøfter årsopgaver... 22 3.6 Oprensning af grøfter årsopgaver... 22... 22 4 Udstyr og vejafmærkning... 23 4.1 Kørebaneafmærkning... 23 4.1.1 Materialer 23 4.1.2 Afmærkningsarbejder faste opgaver 23 4.2 Skilte... 23 4.2.1 Materialer 23 4.2.2 Løbende reparationer og planlagte udskiftninger faste opgaver 24 4.2.3 Udskiftninger af skilte årsopgaver 24 4.3 Mindre udstyr i skove, parker og på pladser... 24 4.3.1 Materialer 24 4.3.2 Vedligeholdelse af mindre udstyr faste opgaver 24 4.4 Vedligeholdelse af mindre udstyr bestillingsopgaver... 26 4.5 Flagallé faste opgaver... 26 4.6 Shelters faste opgaver... 26 4.7 Legepladsudstyr... 26 4.7.1 Vedligeholdelse af legepladsudstyr faste opgaver 26 4.8 Skaterramper... 26 4.8.1 Vedligeholdelse af skaterramper faste opgaver 26 4.9 Juletræer og julelys faste opgaver... 26 4.10 Tennisbaner faste opgaver... 26 5 Græsarealer... 27 5.1 Materialer... 27 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER 3
6 Blomster... 28 6.1 Materialer... 28 7 Buske og hække... 29 7.1 Materialer... 29 8 Træer... 30 8.1 Materialer... 30 9 Vand... 31 9.1 Søer og vandløb faste opgaver... 31 9.1 Oprensning og tilsyn med afvandingssystemer på land bestillingsopgaver... 31 9.2 Afvandingsanlæg i grønne områder... 31 9.3 Springvand... 31 10 Renholdelse... 32 10.1 Renholdelse af faste belægninger faste opgaver... 32 10.2 Renholdelse af grusstier/-pladser faste opgaver... 33 10.3 Materialer... 33 10.4 Tømning af affaldskurve faste opgaver... 33 11 Broer og bygværker... 34 11.1 Rutineeftersyn faste opgaver... 34 12 Sikring af skadessted og tilsyn mv.... 34 12.1 Sikring af skadested faste opgaver... 34 12.2 Sikring af arbejdssted faste opgaver... 34 13 Vintertjenste... 35 13.1.1 Planlægning 35 13.1.2 Vintervagt 35 13.1.3 Mandskab 36 13.1.4 Materiel 36 13.1.5 Salt og saltlage 36 14 Skadedyr bekæmpelse... 36 14.1 Omfang... 36 14.2 Generelt... 36 14.2.1 Anmeldelser 36 14.2.2 Påbud 37 14.2.3 Kontrollister 37 14.2.4 Besøgskort 37 14.2.5 Indberetning 37 14.2.6 Information 37 14.3 Materialer... 37 14.4 Mandskab... 37 14.5 Rottebekæmpelse... 37 14.6 Forårs- og efterårstilsyn... 38 14.7 Øvrig rottebekæmpelse... 38 14.7.1 Kloakker og stikledninger (herunder anvendelsen af kloakblokke og rottespærrer) 38 14.7.2 Kommunale genbrugsstationer bestillingsopgaver 38 14.7.3 Kommunale ejendomme 38 14.7.4 Ny udstykninger/eksisterende udstykninger, der ligger hen 38 15 Idrætsanlæg... 38 15.1 Kunstgræsbaner... 39 15.1.1 Kunstgræsbane udendørs (Wunderelf-Arena, Ikast): 39 15.1.2 Kunstgræsbane indendørs (Stadome, Ikast). Banen bruges primært i vinterhalvåret: 39 15.2 Baneanlæg... 39 15.3 Vinterbaner... 40 15.3.1 Beplantning og inventar/udstyr 40 16 Skoler og institutioner... 40 17 Genbrugspladser... 40 17.1.1 Generelt 40 17.1.2 Bemanding af genbrugspladserne 40 17.1.3 Miljøøer 41 17.1.4 Dagrenovation mm. 41 18 Bekæmpelse af invasive arter... 41 18.1 Kæmpebjørneklo... 41 18.1.1 Materialer 41 19 Naturpleje... 42 20 Tilsyn med grave- og rådighedstilladelser... 42 21 Øvrige opgaver... 42... 42 21.2 Kampagneskilte bestillingsopgave... 42 21.3 Øvrige bestillingsopgaver... 42 4 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER
1 Generelt Driftsaftalen er en aftale mellem Drift- og Anlægsafdelingen og Entreprenørafdelingen i Ikast-Brande Kommune, der beskriver omfang og kvalitet af de opgaver, som Entreprenørafdelingen udfører inden for veje og grønne områder. Driftsaftalen er inddelt i tre niveauer med hver sin målgruppe: Overordnet niveau som henvender sig til borgere og politikkere; Teknisk Områdes driftsarbejder. Udførende niveau som henvender sig til udførende medarbejdere i Entreprenørafdelingen; Entreprenørafdelingens driftsarbejder. Uddybende beskrivelse som er Driftsaftalen mellem Drift- og Anlægsafdelingen og Entreprenørafdelingen; Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for drift af veje og grønne områder. Detaljeringsgraden øges mellem niveauerne, så niveau 1 har lavest og niveau 3 har højest detaljeringsniveau. Dette er den uddybende beskrivelse (niveau 3) af Driftsarbejder i Ikast-Brande Kommune veje og grønne områder ; Driftsaftalen. Fra kapitel 13 og frem er de resterende opgaver, som Entreprenørafdelingen varetager for andre af kommunens afdelinger detaljeret beskrevet. Hvert år i november afholdes et årsmøde mellem Drift- og Anlægsafdelingen og Entreprenørafdelingen. På årsmødet vurderes det kommende års årsopgaver i form af fastlæggelse af strækninger for hovedvedligeholdelse af grusveje, oprensning af grøfter, rabatafhøvling og fortove, der skal omlægges. Derudover udarbejdes beskærings- og udtyndingsplan for træer for den følgende sæson. GRØNNE OMRÅDER VEJE KLASSE Arealerne A har en høj prioritet og tilstræbes altid at være vedligeholdt/velplejet Forhave Omfatter torve, centerområder, Omfatter færdselsarealer, som har afgørende byparker samt rekreative anlæg og faciliteter. samt indfaldsveje. Omfatter veje i bymidter, det rutenummererede vejnet og større indfalds- og omfartsveje i Ikast, Brande og Nørre Snede. KLASSE SE Arealerne B har en høj prioritet og tilstræbes at være vedligeholdt/velplejet Baghave Omfatter parker og grønne Omfatter færdselsarealer, som har betydning for områder. bysamfund eller kvarterer i større byer. De højst prioriterede fordelingsveje til erhverv- og boligområder, samt de vigtigste p-pladser. KLASSE Arealerne C har en middelhøj prioritet og kan ikke altid forventes at være vedligeholdt/velplejet Natur Omfatter skov- og naturområder, Omfatter færdselsarealer, som har betydning for hegn og krat, samt ekstensive parkarealer. erhvervsområder. ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER 5
Kvalitetskrav til de enkelte delopgaver er beskrevet som udførelseskrav hægtet op på tre serviceklasser. Udførelseskrav er en beskrivelse af med hvilken frekvens og til hvilken kvalitet, et givent arbejde skal udføres. Serviceklasser inddeler kommunens veje og grønne områder i A, B og C-klasser, hvor omfang og frekvens af drift tilpasses vejens eller områdets anvendelse. 1.1 Serviceklasser Veje, stier og grønne områder er inddelt i tre ser- udførelseskravene og har derfor betydning for, hvor meget og hvor ofte, opgaverne udføres. Metoderne for udførelserne er de samme for de tre klasser, hvorfor beskrivelserne for de enkelte elementer ikke er differentieret i serviceklasser. 1.2 Omfang Driftsaftalen omfatter veje og grønne områder i hele Ikast-Brande Kommune. Undtaget private fællesveje og de regionale kommuneveje, hvor tilsvarende drift er udliciteret til ekstern entreprenør. Driftsaftalen omfatter i princippet alle elementer med faste opgaver: 950 km asfalterede veje 100 km grusveje 300 km fortove 150 km stier med fast belægning 100 km stier med løs belægning 30 km vej med belægningssten 130 km grøfter 750 km rabatter 200 stk. broer og større bygværker 6.600 stk. allétræer 9 stk. springvand 190 stk. bænke og 67 stk. bord- og bænkesæt 96 stk. affaldsstativer 23 stk. legepladser 38 skulpturer/mindesmærker 17 infotavler (parker, byinfo m.v.) Endvidere er også kantsten, skilte, kantpæle, torve/pladser, græsarealer, beplantede arealer (busk, pur, lund mv.), solitærtræer, blomsterkummer og bede omfattet af Driftsaftalen. årsopgaver, udviklingsopgaver eller bestillingsopgaver. Faste opgaver er opgaver, hvor omfanget er fastlagt i Driftsaftalen og som løbende udføres af Entreprenørafdelingen. Entreprenørafdelingen igangsætter på eget initiativ. Årsopgaver er opgaver, hvor omfanget som udgangspunkt aftales på årsmødet mellem Drift- og Anlægsafdelingen og Entreprenørafdelingen og som igangsættes af Entreprenørafdelingen efter aftale med Drift- og Anlægsafdelingen. Udviklingsopgaver er opgaver, som aftales og udvikles løbende i dialog mellem Drift- og Anlægsafdelingen og Entreprenørafdelingen. Udviklingsopgaver er kendetegnet ved at være projekter ud over normal praksis. Bestillingsopgaver er særlige opgaver, der bestilles af Drift- og Anlægsafdelingen, og som ligger ud over Driftsaftalen. Bestillingsopgaver afregnes særskilt. 6 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER
1.3 Almindelige bestemmelser Opgaverne skal udføres fagligt korrekt, og der må under arbejdet ikke voldes skader på beplantning, udstyr og omgivende anlæg. For arbejdets udførelse er den gældende version af nedenstående gældende i prioriteret rækkefølge: 1. Driftsaftalen; Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for drift af veje og grønne områder, 2016 2. Vejdirektoratets AAB Fælles for vejdrift samt bejdsbeskrivelser for vejdriftsarbejder. Fælles for vejdrift - AAB indeholder beskrivelse af de faglige arbejdes art og omfang, idet arbejderne beskrives udført til udførelseskrav. Fælles for dets udførelse, herunder krav til materialer som anvendes, restriktioner vedrørende måden hvorpå arbejdet udføres, hvilket kvalitetsniveau, der skal opnås, samt krav til hvordan arbejdets udførelse og kvalitet kontrolleres. Den gældende udgave af Vejdirektoratets udgave af Fælles for vejdrift AAB er gældende for Driftsaftalen. bejdets udførelse eller alternativt etablere omkørsel. Entreprenørafdelingen er ansvarlig for, at skiltning og afspærring af egne arbejder til enhver tid er i overensstemmelse med gældende lovgivning og vejregler. forsvarligt, og på en sådan måde, at gener for vejens brugere og naboer minimeres. Den gældende udgave af Vejdirektoratets Styring og samarbejde AAB er gældende for Driftsaftalen. 1.3.2 Arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstider Opgaverne udføres inden for normal arbejdstid og under hensyntagen til omgivelser og gældende vedtægter, regler og retningslinjer. Arbejdstilrettelæggelsen skal forebygge støvgener samt sikre, at eventuelle krav til maksimalt støjniveau overholdes. Hvis en arbejdsopgave ikke kan gennemføres på grund af anlæggets beskaffenhed, benyttelse eller på grund af pludselig opstået driftssvigt (eksempelvis nedbrud af materiel), skal opgaven udføres hurtigst muligt, når forholdene tillader det ligesom der senest ved arbejdstids opstart næste dag skal indsættes reservemateriel. Ved større fortovsarbejder skal naboer informeres skriftligt mindst 2 dage før arbejdets udførelse. 1.3.3 Arbejdsplads Oprydning og renholdelse af arbejdsplads og -steder foretages løbende, herunder daglig fjernelse af eget affald fra arbejdsstedet. Berørte arealer skal være rengjorte senest ved arbejdsdagens ophør. Alle berørte arealer skal ved arbejdets afslutning være ryddet og retableret. Såfremt der er brug for det, træffes aftale med private lodsejere om inddragelse af private arealer til arbejdspladsbrug forud for arbejdet. Materialer eller materiel må ikke oplagres på færdselsarealer. Oplag skal være afmærket i henhold til gældende Vejregler. Dog må vige- og p-pladser anvendes efter aftale med Drift- og Anlægsafdelingen. Arbejde på kørebaner og rabatter må ikke udføres i mørke og i usigtbart vejr med undtagelse af arbej- terne. 1.3.4 Maskiner og Materiel Anvendte maskiner skal opfylde følgende krav: Brændstofdrevne motorer skal være med EURO 3 motor eller højere niveau. For materiel, hvor denne standard ikke benyttes, skal tilsvarende niveau overholdes Materiellets størrelse skal være afpasset således, at det ikke giver skader på underlaget og vejudstyr Materiellet skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og opfylde krav efter gældende lovgivning Ikast-Brande Kommunes tomgangsregulativ skal til en hver tid overholdes. 1.3.5 Eksisterende ledninger Forinden udførelse af gravearbejder eller andet jordarbejde skal der indhentes ledningsoplysninger hos ledningsejere via www.ler.dk samt alle relevante ledningsejere for påvisning af ledninger og kabler mv. i arbejdsområdet skal kontaktes. ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER 7
Skal der i forbindelse med arbejdet foretages forlægning af et eksisterende ledningsanlæg, udføres dette af ledningsejeren i henhold til gæsteprincippet. Gæsteprincippet indebærer, at en ledningsejer som gæst skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. Ved gravearbejder skal Ikast-Brande Kommunes almindelige betingelser for gravearbejder i vejarealet følges. 1.3.6 Ukrudtsbekæmpelse Der må ikke anvendes kemiske midler, pesticider eller lignende ved pleje af arealerne. Undtagelsesvist kan der i særlige situationer gives dispensation til visse sprøjtninger i begrænset omfang. Dispensation kun efter aftale med Drift- og Anlægsafdelingen. Ved anlæg af nye stier må der sprøjtes med pesticid før udlægning af asfalt. 1.3.7 Affaldshåndtering Affald skal håndteres og bortskaffes, herunder også organisk affald. Alt affald og kasseret materiale skal bortskaffes i overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Affræset asfalt skal deponeres på godkendt deponi med henblik på genbrug. Beton deponeres og genanvendes i videst muligt omfang til indbygning som betonknus. For alle affaldsfraktioner gælder, at der skal fortages sortering af affaldet. me, skilte mv., der er i god stand og kan genanvendes, køres i depot ved Entreprenørafdelingen. Muldjord, der ikke er forurenet, skal videst muligt genanvendes. 1.3.8 Rapportering Konstateres der afvigelser, skal disse indberettes til Drift- og Anlægsafdelingen, der sørger for udbedring. Det kan eksempelvis være: Hærværk på arealer, hegn og beplantninger, herunder kørsel på græsarealer, beskadigede planter og træer, beskadiget udstyr m.v. lingen sammen med fotodokumentation og oplysninger om evt. skadevolder) Grovere hærværk (anmeldes til Politiet) Væltede træer, større afbrækkede grene Defekt udstyr, herunder også udstyr hvor vedligeholdelsen ikke er omfattet af denne entreprise (eksempelvis trådhegn) Andre elementer, som kan være til gene/risiko for brugere (eksempelvis udragende bevoksning). Konstaterede defekter mv. skal indberettes i BorgerTip. BorgerTip Med Borgertip kan man med mobiltelefoner og tablets let og hurtigt gøre kommunen opmærksom på f.eks. huller i vejen, væltede skilte eller smidt affald. Rød: Akut (Afspærring samme dag, reparation inden for 3 dage). Blå: Reparation inden for 3 uger. Gul: Når der er tid og penge. 1.3.9 Udkald Entreprenørafdelingen skal kunne tilkaldes i tilfælde af hærværk, henkastet større affald, væltede træer, situationer med meget nedbør og risiko for oversvømmelse. Dette vil normalt være inden for den normale arbejdstid. Der kræves ikke vagtordning uden for normal arbejdstid. 1.3.10 Generelle udbedringsfrister skal der foretages afmærkning af skadesstedet inden arbejdstids ophør, og skaden skal være udbedret inden 3 arbejdsdage. Dette omfatter bl.a. større slaghuller (> d=20 cm) og væltede træer på/ved kørebanen. den, men dog forringer komforten, er den generelle udbedringsfrist 3 uger, fra skaden er anmeldt til Entreprenørafdelingen eller konstateret ved almindeligt eftersyn. Ved skader, der udelukkende forringer vejens levetid, er der ingen krav til udbedringsfrist. Skaden udbedres, når der er tid og økonomi til det. 1.3.11 Vejtilsyn 1 gang årligt skal der foretages vejtilsyn af samtlige veje og stier i Ikast-Brande Kommune. Konstaterede afvigelser, der er omfattet af Driftsaftalen, skal udbedres. Afvigelser herudover skal indrapporteres til Drift- og Anlægsafdelingen, der sørger for udbedring. Tilsyn kan foretages i forbindelse med udførelsen af de enkelte opgaver. 8 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER
2 Belægninger 2.1 Asfalt Alle materialer, der indbygges, skal opfylde krav i gældende vejregler og normer. Reparationer i fuld belægningstykkelse skal udføres i samme tykkelse asfalt som den eksisterende belægning, dog minimum 7 cm (160 kg/m 2 ). Ellers skal kun den beskadigede lagtykkelse udskiftes. Asfaltarbejde må kun udføres ved lufttemperaturer højere end 5 celsius. Dog må reparation af slaghuller undtagelsesvis udføres ved en lavere temperatur (vinterlapning). Transport af asfaltmaterialer skal foregå i asfaltcontainer eller en tilsvarende løsning, der sikrer opretholdelse af rette asfalttemperatur. Underlaget skal være egnet til den tiltænkte reparationsmetode. Der skal anvendes bindemiddel med penetration 70/100 for såvel GAB I som AB. Klæbningen skal foretages samme dag som asfaltudlægningen. Der må kun klæbes til det, der svarer til en halv ne. Reparation og retablering af asfalt skal udføres i henhold til Vejdirektoratets gældende Varmblandet asfalt AAB. 2.1.1 Løbende reparationer faste opgaver Hvis reparationen ikke kan udføres inden for den angivne tidsfrist på grund af dårligt vejr, udføres reparationen hurtigst muligt herefter. Uanset underlag eller belægningstype skal der foretages klæbning, der afpasses til underlagets struktur og evne til at opsuge klæbemidlet. Der foretages klæbning på hullets bund og sider med bitumenemulsion. Der må ikke klæbes uden for hullets kant, og der klæbes ikke på ubundne bærelag. ikke klæbes i regnvejr. Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle, dæksler og øv- Reparation udføres ved dybde over 3 cm normalt med GAB 0 eller AB og ved tykkelse op til 3 cm af PA 6 t. Ved reparation med GAB 0 afsluttes ved hullets kant. Ved reparation med PA komprimeres dette til mindst mulig tykkelse ved kanter ved overgang til eksisterende vejbelægning. Udlægning af asfaltslidlag må ikke udføres i regnvejr. Der må ikke forekomme asfalt i rendestensriste. Slidlagssamlinger til eksisterende belægninger forsegles med emulsion og stålmel. Skadetype Reparationstype Hvornår efter konstatering? Større slaghuller, størrelse >d=20 cm Slaghuller, størrelse >d=20 cm Kantskader, 15 x 15 cm eller derunder Afskalninger, 50 x 50 cm eller derunder (dybde <3 cm) Små huller/sætninger ved riste og dæksler Reparation af sætninger Håndudlægning af varmblandet asfalt på rengjort underlag. Undtagelsesvist med koldasfalt i vinterperioden. Håndudlægning af varmblandet asfalt på rengjort underlag. Undtagelsesvist med koldasfalt i vinterperioden. Håndudlægning af varmblandet asfalt på rengjort underlag. Undtagelsesvist med koldasfalt i vinterperioden. Ved reparation langs vejkant skal asfaltkanten være frilagt og intakt, forinden asfaltarbejdet påbegyndes. Håndudlægning af varmblandet asfalt på rengjort underlag. Håndudlægning af varmblandet asfalt på rengjort underlag. Maskinudlægning af varmblandet asfalt på rengjort underlag. Undtagelsesvist kan der om vinteren benyttes reparation med koldasfalt. Inden arbejdstids ophør Inden 3 arbejdsdage Inden 3 uger Inden 3 uger Inden 3 uger Tillægsopgave Tabel 1 Løbende faste opgaver reparationskrav og tidsfrister. ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER 9
og være tilpasset den tilgrænsende belægning. problemer eller have større afvigelser end 10 mm, Dette gælder også overgang til eksisterende belægning. Varmblandet asfalt - AAB. 2.1.2 Retablering efter egne opgravninger faste opgaver Asfaltbelægninger retableres efter egne opgravninger. Til asfalt bærelag anvendes GAB 0. Ved bærelag mere end 7 cm tykke skal der trappefræses. Slidlag udføres efter 1 år og skal så vidt muligt være af lignende type, tykkelse og farve, som eksisterende asfaltslidlag. Der affræses med en overbredde på min. 100 mm i hver side, hvorefter fræsearealet rengøres (støvsuges), klæbes og slidlaget udlægges. Retableringen skal være udført senest 2 uger efter opgravningen er færdiggjort. Er dette ikke muligt på grund af dårligt vejr, udføres retableringen hurtigst muligt herefter. Asfaltudlægning kan udsættes, hvor arbejdstakten betinger dette. I så fald skal der midlertidigt tilfyldes med grus til top af belægning. Hvor det er muligt, skal der udføres maskinudlægning af asfalt, ellers udføres håndudlægning. Belægningen komprimeres ensartet ved anvendelse af tromle eller pladevibrator. Samlinger til eksisterende slidlag forsegles med emulsion og stålmel. - give anledning til afvandingsproblemer. Belægnin- spor i belægningen. blemer. Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle, dæksler eller Ledningsgrave skal udføres og reetableres i henhold til Vejdirektoratets gældende Ledningsgrave AAB er gældende for Driftsaftalen. 2.1.3 Opkørselsramper og indstik faste opgaver Der udføres nye opkørselsramper samt reparation af gamle. Udføres generelt i AB, mens de i nye områder udføre i GAB og med slidlag i samme arbejdsgang som resten af vejen. Hældning på færdig rampe 1:3 til top kantsten. AB komprimeres til mindst mulig tykkelse ved kanter ved overgang til eksisterende vejbelægning. Udførelsen indpasses i den daglige drift. Indstik i rabatter udføres i fornødent omfang til bortledning af vand. 2.2 Løse belægninger 2.2.1 Grusveje 2.2.1.1 Faste opgaver Vejene vedligeholdes løbende for at udbedre huller Der tilføres materialer efter behov. Materialer skal være vejgrus D max 16 mm. Huller i grusveje og pladser med dybde over 7 cm og omfang større end 20 x 20 cm skal udbedres in- Hvis belægningen generelt er meget ujævn eller vejareal oprives, der skal tilføres nødvendig mængde ekstra materiale og vejen skal komprimeres og planeres. Vedligeholdelsen skal sikre, at vejarealer og rabatter så vidt muligt har indbygget fald væk fra vejen, så vand bliver bortledt. I nødvendigt omfang kan der udføres indstik i rabatterne til afvanding. Høvling af grusveje foretages i perioder, hvor vejen er tilpas fugtig. 10 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER
Figur 1 Tværsnit for grusveje i Ikast-Brande Kommune. I tørre perioder kan huller udbedres ved udlægning af leret sand, der komprimeres ved hjultryk. I våde perioder kan huller udbedres ved udlægning af groft, stabilt grus eller sten (uvaskede, usorterede sten eller knust beton), der komprimeres ved hjultryk. 2.2.1.2 Årsopgaver Drift- og Anlægsafdelingen og Entreprenørafdelingen vurderer ved årsmødet hvilke grusvejstrækninger, der skal hovedrenoveres. Ved renovering skal grusvejen høvles, vejen skal uden huller og lunker. Ved etablering af nye stier og pladser må der indbygges rent, knust beton. 2.2.2 Grusstier 2.2.2.1 Faste opgaver Stier vedligeholdes løbende for at udbedre huller passeres af gående og cyklister. Stier skal derfor være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Materiale til øverste lag på grusstier skal være min. 2-3 cm herregårdsgrus eller tilsvarende. Huller i grusstier med dybde over 5 cm skal udbe- Grusstier vedligeholdes ved harvning i perioder, hvor stien er tilpas fugtig, samt ved brænding af ukrudt og kantskæring. I tørre og våde perioder udbedres kun sikkerhedsmæssigt uforsvarlige huller. Rekreative stier vedligeholdes kun ved slåning af græs 2 gange årligt. 2.2.2.2 Årsopgaver Ved etablering af nye stier og -pladser må der kun indbygges rent, knust beton i underopbygningen. Øverste lag består af herregårdsgrus. 2.3 Faste belægninger Arbejdet omfatter reparation, omlægning eller udskiftning af øvrige faste belægninger end asfalt på veje og pladser, stier og fortove. De enkelte opgaver kan strække sig fra omlægning af lokale skader til udskiftning af længere strækninger eller arealer. På årsmødet fastlægger Drift- og Anlægsafdelingen og Entreprenørafdelingen hvilke fortovsstrækninger, der skal hovedrenoveres. Alle arbejder skal udføres på en sådan måde, at de Der skal anvises/anlægges og vedligeholdes forsvarlige alternative passager for gående/kørende færdsel under arbejdets udførelse. Overskydende materialer og affald bortskaffes, jf. afsnit 1.3.7. Der skal foretages fornødne tilpasninger til omgi- og op mod bygninger således, at der er en jævn overgang. Tilpasningen kan omfatte højdemæssig ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER 11
justering indtil cirka 1 meter ind på tilstødende areal/matrikel. Hverken underlag eller grusmaterialer må være frosne ved udlægningen. I tilfælde af risiko for let frost afdækkes med måtter eller lignende, som kan holde underlaget frostfrit. Der skal træffes aftaler med grundejere om tilpasning til deres indkørsler og eventuel fjernelse af grundejerens egne tilstødende anlæg, der berøres (plantestensmure mv.). Hvis der ikke kan opnås aftale herom, skal Drift- og Anlægsafdelingen involveres. Ligeledes skal der træffes aftale med grundejer om adgang til deres ejendom under arbejdets udførelse. Generelt skal der altid være gående adgang, og afbrydelse af kørende adgang skal begrænses mest muligt. Køretøjer må kun lukkes inde på tilgrænsende ejendomme, såfremt det forinden er aftalt med grundejerne. Etablering og retablering af brolægning skal udføres i henhold til Vejdirektoratets gældende Brolægning AAB. 2.3.1 Materialer Alle materialer, der indbygges, skal opfylde krav i gældende vejregler og normer. Leverede materialer skal leveres fra godkendte grusgrave og overholde DS/EN 13285:2011 (Vejmaterialer - Ubundne A1:2008 (Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder). Hvor det er muligt, skal der benyttes materialer som de eksisterende. Alle nye betonvarer skal leveres fra fabrik, der er tilsluttet betonvarekontrollen og opfylde kravene i DS/EN 1338:2004 (Belægningssten af beton - Krav og prøvningsmetoder); DS/EN 1339:2004 (Be- 1340:2004 (Kantsten af beton - Krav og Prøvningsmetoder). Alle nye granitmaterialer skal opfylde krav til mål, form og kvalitet, som angivet i norm for granitmaterialer; Standardpakke, Natursten Krav og terminologi og Standardpakke, Natursten Prøvningsmetoder. Kasserede materialer skal senest ved arbejdstids ophør opryddes eller fjernes fra arbejdspladsen. Hvis midlertidig deponering er nødvendig, skal kasserede materialer tydelig afmærkes. Lægge- og sættematerialer skal være grusgravs-/ bakkematerialer med Dmax = 4 mm. Materialer til fugefyldning skal for belægninger, der fejes med selvopsugende fejemaskine, være stenmel. revner og afskalninger og vurderes at have en restlevetid på 20 år. Granitmaterialer genanvendes i videst muligt omfang. Før henstilling skal materialer til genanvendelse rengøres. Det tilstræbes, at der på samme opgave benyttes Ved reparationsarbejder skal erstatningsmaterialer være af samme kvalitet, dimension m.m. som eksisterende materialer. Ved større reparationer planlægger Drift- og Anlægsafdelingen og Entreprenørafdelingen, om der skal ske ændringer i belægningens højde og fald. Hvis der angives koter og fald til belægningen eller anden anvisning, skal dette følges. Hvor kvalitetskravene ikke er opfyldt, fjernes belægning, inkl. gammelt underliggende brolæggergrus, og der tilføres om fornødent stabilt grus. Hvis det eksisterende sandunderlag ikke er intakt, træffes aftale om udskiftning af dette. Ved udskiftning skal eksisterende materiale bortgraves og bortkøres. Vedrørende materialer og prøvningsmetoder henvises til DS/EN 13285:2011 (Vejmaterialer Ubund- A1:2008 (Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder). Stabilt grus skal overholde kravene til kvalitet II. 12 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER
Komprimeringskontrol udføres efter aftale med Drift- og Anlægsafdelingen. Kanterne rengøres og klæbes omhyggeligt. 2.3.2 Løbende reparationer og planlagte reparationer faste opgaver Reparation af faste belægninger udføres efter to hovedprincipper: Faste opgaver der senest ved arbejdstids ophør foretages udbedring eller afmærkning af skadesstedet. Reparationer udføres inden 3 arbejdsdage. Dette gælder for huller af størrelse som for asfaltveje, jf. afsnit 2.1, herunder kanter på fortovsbelægning på 3 cm eller derover. Årsopgaver Planlagt reparation udføres på strækninger med sætninger, afskalninger, revner eller andre skader. Drift- og Anlægsafdelingen og Entreprenørafdelingen udarbejder i samarbejde projekt og tidsplan for arbejdets udførelse. Ved større omlægninger eller fornyelser af længere strækninger afholder Drift- og Anlægsafdelingen et opstartsmøde, hvor strækningen besigtiges og følgende afklares: I hvilken udstrækning de eksisterende materialer kan og skal genanvendes Om der skal leveres nye materialer Om der skal foretages omsætning/udskiftning af kantsten Koordinering af ledningsarbejder også med andre ledningsejere end kommunen selv (Koordineringsforpligtigelsen ligger hos den graveaktør, der ansøger om gravetilladelse, og skal så tidligt som muligt drøfte det planlagte arbejde med andre graveaktører med henblik koordineres.) Gennemgang og planlægning af aftaler med grundejere og tilpasning til deres indkørsler. (Der udføres ikke ekstraordinære tiltag for at sikre afvanding fra grunde) Ved større reparationer planlægger Drift- og Anlægsafdelingen og Entreprenørafdelingen, om der skal ske ændring i belægningens højde og fald. Hvis der angives koter og fald til belægningen eller anden anvisning, skal dette følges Eventuel højderegulering af dæksler og riste. 2.3.3 Betonstensbelægning Arbejdet omfatter følgende: Optagning for genanvendelse henholdsvis bortskaffelse af eksisterende belægning Klargøring af bund, herunder afretning og komprimering Levering og udlægning af læggemateriale, herunder afretning og komprimering Lægning af betonsten, inkl. diverse tildannelser og tilpasninger til faste genstande Niveauregulering til tilstødende arealer og faste genstande. Betonstensbelægning Fint, hvidt sand 0/4 fejes ned i fugerne Betonsten 7-10 cm 3 cm brolæggergrus 20-30 cm stabilt grus Råjord Stenene lægges med en overhøjde ud mod kantstenen på ca. 10 mm. Min. 25 fald v/fortov og jævnt fald v/sti og plads. Tabel 2 Opbygning, betonstensbelægning. Brolægningen stødes med håndstempel, pladevibrator eller tromle. Adgange i form af indkørsler udføres efter standardtypetegning Erhvervs- og industrioverkørsler i byer, Figur 2. Fugematerialet fejes i, der kompakteres og fejes igen. Fugematerialet ligger nogle dage, før det slutteligt fejes rent. Den færdige belægning skal fremstå med fyldte fu- en 3 m retskede må ikke overstige 5 mm og der må ikke være højdemæssige forskydninger mellem de enkelte betonsten. På den udførte belægning må der ikke være lunker. ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER 13
Figur 2 Standardtypetegning Erhvervs- og industrioverkørsler i byer, Ikast-Brande Kommune. 14 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER
2.3.4 Brostens- og chaussestensbelægning Fugegrus fejes ned i fugerne Chaussésten eller brosten 3 cm brolæggergrus 20-25 cm stabilt grus 30-40 cm bundsikringsgrus Råjord Tabel 3 Opbygning, belægningssten. Brolægningen stødes med håndstempel, pladevibrator eller tromle. Alle tilpasninger ved dæksler, master, kantstensrundinger mv. skal i muligt omfang udføres ved skæring eller kløvning. Ved reparation af arealer i granitmaterialer skal stenene som hovedregel sættes tæt sammen dog således, at der tages hensyn til helheden og æstetikken i arealets udseende, afhængig af variationer i stenstørrelser m.m. Chausséstenene skal sættes i forbandt svarende til den eksisterende belægning. Målt med 3 m retskede må der maksimalt være 10 mm nedstik. Den færdige belægning skal fremtræde helt jævn og uden kanter. På den udførte belægning må der ikke være lunker. 2.3.5 Flisebelægning/fortove nitchaussesten. Til fortove hører eventuel belægning mellem selve fortovet og bygninger i skel. Enkelte steder er der benyttet Anca-sten (sorte beton-mursten) som bånd i fortove. Disse erstattes ved fornyelse med chaussésten eller som massiv - chaussesten. Ved nyanlæg eller renovering af belægning ved forgængerfelter udføres fortovsbelægningen med tak- Ved dæksler, skilte, brandstandere, master og lignende skal der anvendes tilhuggede eller tilskårne normalstørrelsen. Derudover anvendes chaussésten af samme type som den øvrige i belægningen. Ved reparation af arealer/bånd i granitmaterialer skal stenene som hovedregel sættes tæt sammen, dog således at der tages hensyn til helheden og æstetikken i arealets udseende, afhængig af variationer i stenstørrelser m.m. Ved sætning i lige skifter skal stenene sorteres efter bredde således, at hvert skifte har ensartet bredde. foretages udskiftning af eksisterende bund med stabilt grusbærelag i 15 cm tykkelse, dog normalt ikke i fortove på serviceklasse C veje. Afvigelser fra en 3 m retskede må ikke overstige 5 med granit. Der må ikke være højdemæssige for- belægning må der ikke være lunker. udføres indkørsler efter standardtypetegning Erhvervs- og industrioverkørsler i byer, jf. Figur 2, hvor underlaget udføres af 20 cm stabilt grus, proctor. Figur 4 Principtegning for etablering af fortov. ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER 15
2.3.6 Kantsten mv. Kantsten sættes på et stribefundament af beton med en tykkelse under kantsten på mindst 10 cm og i 30 cm bredde. Betonen føres op bag kantstenen i 15 cm s bredde indtil 15 cm under kantstenens top. Ved omsætning eller justering af kantsten skæres asfalten langs kantstenen i nødvendig bredde fra kantsten således, at kanterne fremstår som rene snit. Den blivende belægning må ikke beskadiges eller løftes ved skæring. Skulle dette ske, skal belægningen tilbageskæres yderligere, således den blivende belægning ikke er beskadiget. Kanterne rengøres og klæbes omhyggeligt. Asfaltrender langs kantsten retableres med GAB 0 eller PA i tykkelse svarende til eksisterende belæg- Figur 5 Principskitse for sætning af kantsten. Ved risiko for frost eller udtørring skal al beton, afdækkes med måtter, sand eller lignende. Der må ikke foretages sætning af kantsten på frosset underlag. Beton skal opbevares forsvarligt fra blanding til brug og skal være indbygget, inden afbinding/ud- Beton må ikke modtages i større mængde, end der bruges indenfor 3-4 timer, og skal være brugt inden arbejdsdagens ophør. Beton til sætning af kantsten m.v. skal have en styrke på min 16 MN/m 2 og D max på 16 mm. Der forekommer strækninger af betonkantsten og kantsten af kopsten (granit på skrå). Ved planlagte reparationer erstattes kopsten med almindelige kantsten. per. Størrelsen tilstræbes 10/12 x 30 cm og af varierende længde. Kopsten (brosten) er granit 15 x 20-25 cm. Betonkantsten er 12/15 x 30 x 100 cm eller 9/12. Nogle steder er anvendt sømkantsten, der ved udskiftning skal udskiftes til betonkantsten. Mellem sti og fortov benyttes normalt 9/12 betonkantsten. Rabatkantsten (beton) 15 x 29 x 100 cm. Vandrendesten (beton) 30 x 10/12 x 60 cm, runde eller kantede. Kantbegrænsninger udført som 3 rækker chaussésten. Disse retableres ikke, men udføres i givet fald som granitkantsten eller betonkantsten. Der skal sikres, at der ved retablering af asfaltbelægning er mindst 5 cm uberørt banket langs friskåret asfaltkant. Ved udskiftning eller justering sættes kantstenene i niveau med de eksisterende. Hvis der angives koter Ingen tilpasset kantsten må have en længde under 0,5 m. Kantsten skal sættes lodrette og retlinet for lige strækninger og ellers med jævnt kurveforløb, og de skal fremstå som en sammenhængende enhed. Kantsten sættes med en kantstenslysning på 9 cm ved færdig vej. Afvigelser i højderetningen målt som nedstik fra 3 m retskede må højst være 5 mm for betonkantsten og 10 mm for granitkantsten. Der må ikke være højdemæssige forskydninger mellem de enkelte kantsten. I kantstenskurver med radier mindre end 20 m anvendes kurvekantsten. I kurver og vejoverkørsler skal der anvendes eller tildannes kurve- og overgangssten således, at kurver fremtræder kontinuerte, og vejoverkørsler får de geometriske overgange som før. Granitkantsten må maksimalt have 10 mm brede fuger, der skal klines på bagsiden med cementmør- Betonkantsten sættes med 0,2 cm fuge. De må ikke sættes med knasfuger for at undgå afskalninger. Fuger mellem kantstenene forsegles med tagpap eller cementmørtel på kantstenens bagside. Sømkantsten monteres i henhold til leverandørens anvisninger. 16 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER
Ved mindre reparationer af kopsten skal brostenene sættes som kantsten på et stribefundament af beton med en tykkelse under kopsten på mindst 10 cm og i 30 cm bredde. Betonen føres op bag kopstenen indtil 5 cm under kantstenens top. Beton skal have en styrke på minimum 16 MN/m². 2.3.6.1 Forsænkede kantsten Ved omlægning af fortove udføres forsænkede kantsten ved fodgængerpassager og fodgængerovergange. Der kan udføres forsænket kantsten og fortov ud for indkørsler til erhvervsejendomme (overkørsler) jævnfør standardtypetegning Erhvervs- og industrioverkørsler i byer, Figur 2. Forsænkningen af kantstenen skal udføres med jævn overgang, og således at der er et kantstensopspring på 3-5 cm mellem kørebane/cykelsti og forsænket fortov. Forsænkningen af fortovsbelægningen skal udføres med jævn overgang over 1 m. Placeringen af forsænkningen aftales med Drift- og Anlægsafdelingen. Forsænkede kantsten skal udføres i henhold til Vejdirektoratets gældende Færdselsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed. 2.3.6.2 Øvrige kantbegrænsninger Kantbegrænsninger kan omfatte kanter eller render udført i brosten, chaussesten eller belægningssten, vandrendesten og svingsten (ved rundkørsler mv.). For omsætning eller udskiftning af svingsten, bestemmelser som for kantsten med hensyn til skæring af asfalt, optagning af kantbegrænsningssten/-rør og fundament, udførelse af nyt fundament, sætning af kantbegrænsning og retablering af asfalt. Betonfundament skal dog tilpasses størrelsen af pågældende kantafgrænsning. Omsætning af bro- og chausséstenskanter eller -render foretages på et underlag af velgradueret skarpt bakkegrus eller stenmel fri for organiske bestanddele. Riste i drænrender skal være plane og sikret mod opspring. Svingsten og andre former for præfabrikerede kantbegrænsningssten/-rør skal være oprettet større lunker end 1 cm målt fra en 5 m lang retskede. Der må ikke være højdemæssige forskydninger mellem de enkelte sten. Bro- og chausséstensrender skal være oprettet således, at de ikke har større lunker end 1 cm målt fra en 5 m lang retskede. Spring mellem de enkelte sten må ikke være over 1 cm. Der må ikke være løse sten i renderne. 2.4 Rabatter, grøfter og skråninger Ved beskadigelse af kabelskabe eller ledninger afgøres eventuelle erstatningsforhold mellem Entreprenørafdelingen og ledningsejeren. 2.4.1 Græsarealer Vejrabatter omfatter alle rabatter langs omfattede kommunale veje, hovedsagelig uden for byer. omfattet. Det samme gælder mellemrabatter mellem kørebane og sti. Arbejdet skal udføres med mindst mulig gene for alle i området. Faste genstande skal af ejer være behørigt afmærket. Kantpæle kan fjernes under slåningen, eller der kan slås tilsvarende tæt til kantpæle med egnet materiel, men dette skal ske uden at beskadige kantpælene. Kantpæle og lignende, som fjernes for at kunne gennemføre arbejdet, skal opbevares forsvarligt under arbejdet og skal være genplaceret senest ved arbejdsdagens ophør. Skilte, autoværn m.m. må ikke fjernes under arbejdet. Ved retablering skal kantpæle højdejusteres, opsættes korrekt og stå i lod. Rabatter, grøfter og skråninger skal vedligeholdes i henhold til Vejdirektoratets gældende Drift af beplantning - AAB. 2.4.2 Rabatslåning faste opgaver Materiellet skal være afskærmet, så sten og andre eller dyr. slagleklipper) og udføres, således arealerne fremtræder ensartet klippet. Græsset skal slås til en højde på mellem 10 cm og ca. 3 cm. ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER 17
Omkring træer, skilte, kantpæle, autoværn, bænke og borde, hvor græsklipperen ikke kan komme tæt til/ind under, skal der slås med andet egnet klippende/skærende værktøj som f.eks. kratrydder. Der skal klippes tæt ind til alle disse genstande, under og bag autoværn og tæt ind til beplantning. Rabatter, grøfter og skråninger skal vedligeholdes i henhold til Vejdirektoratets gældende Græsslåning - AAB. Hvis skilte og lignende rager uden for den del af rabatten, der er omfattet af græsslåningen, slås lokalt omkring hele skiltet. Ved registrering af kæmpebjørneklo eller japansk pileurt skal det meldes ind til Drift- og Anlægsafdelingen via BorgerTip. Kæmpebjørneklo og japansk På tilstødende færdselsarealer skal eventuelt græsklip være fjernet senest næste arbejdsdag. Derefter må græsafklip på disse arealer ikke forekomme i tydelige ansamlinger. Det skal sikres, at afvandingssystemer, riste, gennemløb og lignende ikke tildækkes af græs og at det frie gennemløb begrænses. 2.4.3 Nedskæring og fjernelse af buske faste opgaver Nedskæring af buske på rabatter, i grøfter og på skråninger foretages i fornødent omfang, således oversigtsforhold sikres og uønsket beplantning ikke etablerer eller breder sig. Forsommerslåning, slåning af oversigtsarealer mv. I perioden 1. juni-20. juni skal der udføres forsommerslåning af følgende arealer: Oversigtsarealer ved vejudmundinger og sving for at opnå gode oversigtsforhold Rabatstrækninger, hvor der skal sikres fri sigt til skilte af Der skal slås fri ca. 8 m før skilte og 1 m efter Rabatstrækninger, hvor der skal sikres fri sigt til byskilte og kommuneskilte Rabatter langs Dørslundvej, Brandevej (Ikast), Ejstrupholmvej, Herningvej, Brandevej (Nørre Snede) og Horsensvej skal slås i 1 skår (ca. 1 m bredde) Rabatter ud for marker med frøafgrøder slås i maj efter henvendelse fra lodsejer. På disse strækninger klippes helt til skel. Ordinær græsslåning Ordinær græsslåning skal udføres i perioden 20. august-1. november. Ordinær græsslåning udføres i fuld bredde inkl. trug, grøft og eventuel rabat uden for grøft og skråning og helt til skel eller dyrkningsgrænse. Ved den ordinære græsslåning skal groft ukrudt, tagrør, mindre selvsåede træagtige vækster og lignende også slås. Græsslåningen skal sikre, at bevoksninger med buske, mindre træer mv. ikke breder sig. Opgaven kan omfatte: Nedskæring af buske til terræn. Fjernelse af buske og mindre træer ved opgravning. Gren- og stødknusning til jordkontakt 2.4.4 Rabatafhøvling årsopgaver Rabatafhøvling skal tilsikre, at der ikke er for stor højdeforskel mellem asfaltkant og rabat, og at vandet kan løbe væk fra kørebanen. Drift- og Anlægsafdelingen og Entreprenørafdelingen vurderer hvert år på årsmødet hvilke strækninger, der skal rabatafhøvles. med tilstødende belægningskant og skal være jævne og have fald væk fra vejen på 75-100. Afvigelser fra en 5 m retskede må ikke overstige 10 cm. Drift- og Anlægsafdelingen foretager fornødne analyser af rabatjord og anmeldelse til myndighed. Analyser skal foretages af akkrediteret laboratori- res som ikke forurenet, skal Entreprenørafdelingen selv bortskaffe det eventuelt ved aftale med lokale landmænd. Hvis jorden er forurenet, skal det deponeres efter anvisning fra Drift- og Anlægsafdelingen. Kørebanen skal ved rabatafhøvling renfejes efter hver arbejdsdag. Der skal afhøvles helt ind til skilte, kabelskabe, autoværn, master og andre faste genstande. Der skal normalt ikke sås græs efter rabatafhøvlinger og opfyldninger. 2.4.5 Kanttilfyldning faste opgaver Driftsopgaven omfatter kanttilfyldning ved punktreparationer (kortere strækninger), på længere strækninger ved eksisterende belægninger og efter udlægning af nyt slidlag. Der skal løbende føres tilsyn med vejkanter og registrere, hvor der er behov for kanttilfyldning, herunder hvor der er højdeforskel mellem asfaltkant og rabat på over 6-8 cm, som nødvendiggør punktreparationer. Derudover tilføres materiale direkte til kanttilfyldning. 18 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER
Figur 6 Rabatafhøvling. Figur 7 Kanttilfyldning. Udførelsen af kanttilfyldninger over længere strækninger for eksisterende belægninger kan udføres Til kantgrus benyttes oftest mekanisk stabilt grus, D max = 16 mm, med øget vand- og lerindhold og evt. kalktilsætning, der kitter materialet sammen og derved mindsker risikoen for løse sten på kørebanen. Alternativ kan anvendes knust beton. Kanten komprimeres efter udlægningen med hjultryk fra lastbil (kun nødreparationer), tromle eller pladevibrator. Overside af kanttilfyldningen skal være i niveau med asfaltkant. Kørebanen skal renfejes for materialespild. 2.4.6 Rabatfræsning faste opgaver ning. Rabatfræsning sikrer, at hældningen er kor- anden afvandingskonstruktion. 2.4.7 Kanttilfyldning årsopgaver Efter udlægning af nyt slidlag eller ved forstærkning af vejopbygningen (uden for denne Driftsaftale) skal der som hovedregel udføres kanttilfyldning. Kanttilfyldningen skal udføres i umiddelbart forlængelse af asfaltarbejderne og efter samme metode som ved faste opgaver. 2.4.8 Renholdelse af vejrabatter faste opgaver Umiddelbart før slåning af vejrabatter skal større affald opsamles og bortskaffes. ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER 19
3 Afvandingsanlæg Opklodsning af ledninger må ikke forekomme, og ledningsender skal lukkes midlertidigt med plastpropper. Brønde sættes og højdejusteres i henhold til brøndleverandørens anvisninger. Brønde henføres til normal tæthedsklasse. Såfremt andet ikke meddeles ved bestillingen, skal arbejdet udføres i henhold til normal projektklasse og normal sikkerhedsklasse, jævnfør DS 475:2012 (Norm for etablering af ledningsanlæg i jord). Udgravningen skal udføres efter gældende bestemmelser, herunder gravning med nødvendigt anlæg. Hvor udgravningsdybden, pladsforholdene eller jordbundsforholdene kræver sikring af udgravningens sider, udføres afstivning, spuns eller gravekasse. Ved opgravning i befæstede arealer skal udgravningens bredde begrænses mest muligt ved anvendelse af fornøden afstivning. Træffes i udgravningen jord, som må anses for uegnet til genindbygning, skal dette bortskaffes og erstattes med friktionsjord. Hvis der konstateres forurenet jord eller forurenet vand, skal Drift- og Anlægsafdelingen tilkaldes straks for en vurdering af det fortsatte arbejde. Konstaterede asfaltstykker skal Entreprenørafdelingen dog selv bortskaffe. Retablering skal foretages hurtigst muligt efter udførelse af reparationen. Vejafvandingsanlæg skal vedligeholdes i henhold til Vejdirektoratets gældende Drift af afvanding - AAB. 3.1 Materialer Dæksler og riste på vej- eller kørearealer skal være godkendt til 40 tons. Øvrige dæksler og riste skal være godkendt til 15 tons belastning. I muldarealer kan anvendes betondæksler. Brønddele skal være fra leverandør tilsluttet betonvarekontrollen, og betonbrønde skal opfylde kravene i DS 437. Plastmaterialer til brønde, formstykker m.v. skal opfylde kravene i DS 430 og DS 213. Til vedligehold skal der så vidt muligt anvendes materialer af samme art og type, som er indbygget i anlægget. Ved reparation eller højderegulering af rendestensriste i asfaltbelægning skal der anvendes eller chaussesten anvendes fast karm. Ved reparation bibeholdes eksisterende dimension. Entreprenørafdelingen skal levere alle materialer. Ved komplet udskiftning af rendestensbrønde skal de nye brønde være 315 PE-brønde med 70 liter destenskarm med tilhørende CITY-N tværrist (40T). Stikledninger udføres af minimum ø110 mm PVCrør i rørklasse SN 8. Alle brønde skal lukkes midlertidigt indtil montering af riste. Ved overgange mellem forskellige dimensioner skal der anvendes godkendte reduktionsstykker. Alle materialer skal, med mindre andet aftales, være VA-godkendte eller for beton trekantmærkede/ DBC-mærkede rør. Leveret grus skal overholde gældende normer og standarder, og sand skal være humusfrit, sundt sandfyld. 3.2 Reparation af rendestensbrønde og stikledninger faste opgaver Ved reparation af eksisterende rendestensbrønd og eller stikledning. Normalt er eksisterende rendestensbrønde af beton. Der kan være tale om følgende reparationer eller udskiftninger: rist karm total udskiftning af hele rendestensbrønden udskiftning af en del af eller hele stikledningen altid understoppes med asfalt. Karmene må ikke understoppes med beton og må ikke hvile direkte på brøndgods. Ved opgravning i asfaltbelægning skal der foretages forudgående skæring af asfalten med asfaltskærer eller fræser. Den eksisterende belægning må ikke 20 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER
have været løftet eller undermineret, og kanterne skal fremstå som rene snit. Ved udskiftning af karm/rist skæres normalt 20-25 cm fra rist/dæksel. Nye rendestensbrønde skal anbringes tættest muligt på kantstenen med en maksimal afstand på 5 cm. Ved montering af riste skal risten altid placeres, så den lukker i kørselsretningen. Riste højdereguleres til et niveau svarende til 0-5 Ved reparation eller udskiftning af rendestensbrønd skal det undersøges (visuelt), om der er behov for yderligere reparationer, herunder for den resterende del af rendestensbrønd og om stikledningen er i dårlig stand og bør udskiftes. Ved udskiftning af stikledning skal denne lægges efter gældende normer. Stikledning skal udføres med fald, mindst 15, hvis muligt. Alle samlinger mellem rør og brønde skal udføres tætte. brønd skal så vidt muligt være min. 75 cm under Opgravede materialer skal så vidt muligt genbruges ved tilfyldning og retablering. Såfremt opgravede materialer ikke kan genanvendes, skal der benyttes nye materialer med samme egenskaber som den eksisterende vejs med hensyn til bæreevne, deformation og frostfarlighed. Materialerne skal således kunne arbejde sammen med de omkringliggende materialer. Opgravede materialer, som skal genanvendes, beskyttes i fornødent omfang mod vejret og genindbygges så hurtigt som muligt. Opblødte eller frosne materialer, sne, is, affald eller sten større end 100 mm må ikke anvendes til tilfyldning. Såfremt ovennævnte ikke kan opfyldes, anvendes nye materialer, som opfylder gældende normer og standarder. for kohæsionsjord. Bundsikringslaget skal indbygges lagvis og komprimeres i lag, der modsvarer komprimeringsgrejet, og med optimalt vandindhold. Stabilt gruslag skal indbygges lagvis og komprimeres i lag på normalt maks. 20 cm tykkelse og med optimalt vandindhold. Tilfyldning og retablering skal udføres således, at der ikke opstår efterfølgende sætninger. Riste og dæksler må ikke tilsmudses med asfalt, klæbemiddel eller lignende. Brønde skal ved arbejdets færdiggørelse være tømt for alt, der kan hidrøre fra skade på brønd og fra reparationen, såsom sand, sten, betonstykker, asfalt mv. Opbrudte belægninger retableres med samme type som eksisterende. 3.3 Flytning af rendestensbrønde og stikledninger bestillingsopgaver I forbindelse med større asfaltarbejder kan Entre- ning af eksisterende rendestensbrønd og stikledninger. Sætningen af rendestensbrønde og omlægning af stikledninger samt retableringen udføres som beskrevet i afsnit 3.2. 3.4 Tømning af rendestensbrønde i stier årsopgaver 1 gang årligt tømmes rendestensbrønde i stier med løs belægning. Tømningen skal udføres således, at des i brønden, opsamles. Tømning af sugemaskine til rendestensbrønd må ikke foretages i separat-kloakerede områder, men kun i områder med fællesledning til spildevand og regnvand. Oprenset materiale fjernes til godkendt deponi. Tilfyldning omkring og over stikledninger skal ske omhyggeligt og i lagtykkelser, der modsvarer komprimeringsgrejet. Optimalt vandindhold skal tilstræbes. ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE (AAB) FOR DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER 21