TILLADELSE. Pelsdyrfarmen på Sønder Skoveng 9, 9460 Brovst. Tilladelsesdato / offentliggørelse 17. maj

TILLADELSE Pelsdyrfarmen på Sønder Skoveng 9, 9460 Brovst Tilladelsesdato / offentliggørelse 17. maj 2011 1

Indholdsfortegnelse: Tilladelse til ændring af husdyrbruget på ejendommen... 3 Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 4 Kommunens vurdering af miljøbelastningen... 5 Beskyttelse af natur... 7 Beskyttelse af overfladevand... 9 Beskyttelse af grundvand... 11 Samlet vurdering... 12 Høring... 12 Udnyttelse af tilladelsen... 12 Andre tilladelser... 13 Offentliggørelse... 13 Klagevejledning... 13 Yderligere oplysninger... 13 Bilag: Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: Skitse over ejendommens bygninger Bilag 3: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. Bilag 4: 3 beskyttede arealer Bilag 5: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Bilag 6: Udredning omkring omregningsfaktorer for DE i mink 2

Tilladelse til ændring af husdyrbruget på ejendommen Jesper Sørensen har ansøgt om en 10 tilladelse på adressen Sønder Skoveng 9, 9460 Brovst. Baggrunden for ansøgningen er, at Jesper Sørensen ønsker, at ændre husdyrholdet af mink og slagtesvin. Ændringen vil være fra 118,04 DE fordelt på slagtesvin og mink til 110,0 DE svarende til 3300 årstæver i mink. Der gives en 10 tilladelse idet dyreholdet svarer til 75 DE efter de gamle DE-beregninger. Jvf Bek.nr 717 af 2. juli 2009, 3 stk. 5 foretages beregning af husdyrbrugets størrelse omregnet i DE, efter de hidtil gældende omregningsfaktorer for beregning af DE i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1695 af 19. dec. 2006, hvis ansøgningen om tilladelse er indsendt til kommunen inden 1. aug. 2010. Jammerbugt Kommune giver hermed tilladelse efter 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 til ændring af ovennævnte svine/pelsdyr produktion fra 118,04 DE til 110,0 DE. Kommunen har vurderet, at tilladelsen kan meddeles med vilkår. Tilladelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen på Sønder Skoveng 9, 9460 Brovst, CVR.nr. 19 95 96 43. Vilkår 1. Der skal til enhver tid opbevares et eksemplar af miljøtilladelsen på virksomheden. 2. Ændringer i ejerforhold eller ændringer i, hvem der er ansvarlig for driften, skal meddeles til kommunen senest 14 dage efter ændring har fundet sted. 3. Ejendommens maksimalt tilladte dyrehold er på 3300 årstæver, hvilket svarer til 110 DE med den gældende definition i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Såfremt definitionen af DE i fremtiden ændres, er det antallet af årstæver (3300 årstæver ), der udgør den maksimalt tilladte produktion af husdyr på ejendommen. 4. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 85,2 ha udspredningsareal, som fremgår bilag 3. 5. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 110 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,29 DE/ha. (se bilag 6). 6. På bedriften skal der hvert år være 9,05 % efterafgrøder ud over det til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset om det generelle krav opfyldes vha. andre virkemidler i henhold til Plantedirektoratets regler eller overføres til andre 1 Lovbek nr. 1486 af 4. december 2009. 3

år. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle miljøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter. 7. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 8. Fosforoverskuddet må ikke overstige 14,9 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 9. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. Hvis forudsætningen for afgørelsen ændres, skal vi behandle sagen igen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et eller flere udbringningsarealer (herunder gødningsaftaler) udskiftes med andre arealer. Endvidere skal bedriften til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne tilladelse. Projektbeskrivelse Tilladelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning. 1. Produktionen ændres fra 118,04 DE til 110 DE 2. I forbindelse med udvidelsen skal der bygges en 12 rk. lukket hal med målene 28 x 120 m. Den placeres vest for de eksisterende haller og nord for gylletanken. Hallen opføres i lyse stålplader på siden og grå eternit på taget. Der plantes tre rækker læhegn vest for hallen. Hallernes gødning system er gyllerender fra firmaet GVA. Renderne har en bredde på 35 cm både i eksisterende og nye haller. Der er lagt knust asfalt i midtergangen ved redekasserne i de eksisterende haller. I den nye hal skal der støbes i midtergangene. 3. De udbringningsarealer der hører til husdyrbruget består af 85,2 ha ejede og forpagtede arealer. De konkrete udbringningsarealer fremgår af bilag 3. 4. På ejendommen produceres der minkgylle svarende til 110,0 DE. Dyreholdet ændres som vist i nedenstående skema. Nudrift Produceret stk/antal årsdyr Antal dyreenheder (DE) mink 2000 66,67 slagtesvin 2000 51,37 Fremtidig drift mink 3300 110 Dyreholdet i nudrift og fremtidig drift 4

5. Opbevaringskapasiteten på ejendommen er to gyllebeholdere på hhv. 900 m³ og 2.500 m³. 6. Dyretrykket for den ansøgte markdrift er 1,29 DE/ha. (se bilag 6) 7. Fordelingen af ejendommens arealer på forskellige nitrat- og fosforklasser fremgår af nedenstående tabel. Klassificering Areal (ha) Nitratklasse 0 0 Nitratklasse 1 0 Nitratklasse 2 61,10 Nitratklasse 3 24,10 Fosforklasse 0 59,83 Fosforklasse 1 0 Fosforklasse 2 25,38 Fosforklasse 3 0 Nitratfølsomme grundvandsområder 0 Klassificering af udbringningsarealerne Kommunens vurdering af miljøbelastningen Ejendommen har en 10 tilladelse fra d. 16. september 2008, tilladelsen er delvis udnyttet. Nudriften i denne nye 10 tilladelse er identisk med nudriften i 10 tilladelsen fra 2008. Således at der udarbejdes en samlet miljøvurdering af ændringerne. I det indsendte ansøgningsskema er følgende spørgsmål besvaret med nej : nr. 5: Ligger anlæggene uden for registrerede og udpegede lavbundsarealer?. Arealet, hvor den nye stald ønskes placeret er registreret som lavbundsareal, men er ikke udpeget som et lavbundområde hvor der i kommuneplanen er planer om et vådområde projekt. Derfor anses det ikke for problematisk, at opføre en stald med denne placering. nr. 6: Ligger udbringningsarealerne uden for nitratklasserne II og III? Kommunens vurdering af dette punkt fremgår af afsnittet om beskyttelse af overfladevandet. nr. 7: Ligger udbringningsarealerne uden for lavbundsarealer og drænede lerjorde med P- tal over 6, der afvander til Natura 2000-områder overbelastet med fosfor? Kommunens vurdering af dette punkt fremgår af afsnittet om beskyttelse af overfladevandet. Øvrige punkter i det indsendte ansøgningsskema er besvaret med ja, Jammerbugt kommune er enig i denne vurdering. 5

Ejendommen er ikke beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab, værdifulde kulturmiljøer. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinier samt kirke- og skovbyggelinier. BAT princippet er en forpligtigelse til vælge den mest moderne teknologi som, set ud fra en helhedsvurdering, forebygger og begrænser virksomhedens forurening mest muligt. BAT-beskrivelse Ansøger har redegjort for: Foder og vand. Foder til mink produceres centralt på fabrik som færdigfoder. Ansøger har derfor ingen indflydelse på fodersammensætningen. Foderet tilpasses dagligt minkens vækststadie, hvilket optimerer foderoptagelsen. Der fodres 2 gange dagligt i perioden slutningen maj til ultimo august på redekasserne, herefter en gang på buret, hvilket minimerer spild af foder og fremme optagelsen af næringen fra foderet i dyret. Der tilsættes vand i foderet efter behov, så foderet får rette konsistens. Foderet opbevares i silo på støbt plads med afløb til gyllebeholder. Der er drikkeventiler i alle bure. Der er cirkulation i alle vandrørene. Halm. Der tilføres halm ovenpå redekasserne fra ultimo august til 25. maj. I den mellemliggende periode fodres der på redekassen, hvorfor der ikke kan være halm på redekassen. Redekasserne er pakket med halm. Der er således altid adgang til halm. Gødningen. Der er gyllerender i hele farmen på 35 cm. I de nye haller vil rendebredden ligeledes være med 35 cm render. Selve renden er 35 cm med vinger til hver side på 1,5 cm. Der er således opsamling af husdyrgødningen i en bredde af 38 cm. Denne type render er den største på markedet, når der skal håndteres gylle. Der er automatisk udmugning i hele farmen både eksisterende og nye haller. Automatisk udmugning er dog ikke BAT pga. prisen. Det skal derfor noteres som et frivilligt tiltag. Investeringen er 7.500 kr. pr gødningsrende plus omkostning til drift. På farmen er der 9 haller med hver to gyllerender, 1 hal med 6 gyllerender og den nye hal med 12 gyllerender. Investeringen vil på hele farmen vil således være 36 x 7.500 = 270.000 kr. Tiltaget vil reducere ammoniakfordampningen med 498 kg N. Pris pr kilo er dermed ca. 542 kr. Det er derfor ikke BAT, at investere i automatisk udmugning, da prisen er for høj. Halm fra farmen opbevares på møddingspladsen med afløb til gylletanken. Normproduktionen for husdyrgødning fra mink er 0,58 m 3 pr tæver. Der produceres årlig 1.914 m 3. Med en opbevaringskapacitet på 3.400 m 3 er der 21 mdr. opbevaringskapacitet. 6

Halindretning Der er etage bure i den eksisterende lukkede hal. De er opsat i forbindelse med tidligere udvidelse af farmen fra 2.200 til 2.800 tæver og pga. udskiftning af 8 rums bure til 6 rums bure. Der er ikke vurderet på fordele og ulempe på miljøsiden, men det kan antages, at der er en mindre fordampning pr. mink, da arealet med render er mindre på det samme antal dyr. Der kan derimod være større problemer med bidskader i de typer bure. I forbindelse med denne ansøgning ansøges om opsætning af en 12 rk. hal dels til udvidelsen fra 2.800 tæver til 3.300 tæver, men også for at reducere antal tæver i etage burene fra fire til tre tæver. Det skulle mindske risikoen for bidskader. Fravalgt Der etableres ikke teltdug på gylletanken. Prisen er ca. 150.000 kr. for dugen samt 15.000 kr. til tømning af tanken på 2.500 m 3. Dugen reducerer fordampningen med 127 kg N/år, når de andre tiltag er implementeret. Det er vurderet ikke at være BAT. Det vurderes således, at ejendommens indretning er i henhold til BAT, hvorfor det ikke er proportionalt at kræve yderligere BAT tiltag. Beskyttelse af natur Formål: At undgå eller begrænse en forringelse af beskyttede naturarealer og beskyttede dyre- og plantearter. Naturbeskyttelseslovens 3 samt 7 i Husdyrloven fastsætter hvilke naturtyper og naturarealer, der er beskyttet mod ændringer af naturtilstanden. Natura 2000 vurdering: Ejendommen ligger 4000 m fra Natura 2000 området nr. 15 Nibe/Gjøl bredning, Halkær ådal og Sønderup ådal. Med henvisning til den store afstand er det ikke fundet relevant at beregne bidrag til luftbåren N-belastning i det nævnte Natura 2000-område. Bedriftens andel af den luftbårne N-belastning af de terrestriske habitatnaturtyper i Natura 2000 området vil være marginal og øget ammoniak-emmision som følge af etableringen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget ammoniak-deposition. På baggrund heraf vurderer kommunen, at den øgede ammoniak-emission fra punktkilder i form af stald og lagerbygninger som følge af udvidelsen ikke vil forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 området. 7 arealer: Ejendommen ligger 1.400 m fra 7 arealer (hede/overdrev) Det vurderes, at der ikke vil være en væsentlig merbelastning af 7 arealet med ammoniak fra bedriften. 7

Øvrige 3 arealer: Mellem 300 og 1000 m fra ejendommen er der ingen arealer som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er ikke registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. Undtaget er dog del af arealet 2-1 + 6-1, der er registreret som beskyttet eng. Kommunen vurderer udfra en gennemgang af luftfoto, at der er tale om et areal der fejlagtigt er registreret som beskyttet eng. Jammerbugt Kommune vil sikre at arealet afregistreres. Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger, og der er ikke konflikt med registrering af fredede fortidsminder eller beskyttede diger på arealerne. Alle udbringnings arealer ligger i jordbrugsområde jf. Helhedsplan 09. Ingen af arealer ligger indenfor økologisk forbindelse jf. Helhedsplan 09 Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være Odder Markfirben Stor vandsalamander. Jammerbugt Kommune vurderer herefter at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arter. Odder er optaget på rødlisten 1997 som sårbare. Rødlisten 1997 er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter i og omkring ejendommens anlæg og udbringningsarealer. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister 8

på eller umiddelbart op til det ansøgte areal og husdyrbrugets udbringningsarealer. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter omkring ejendommen eller andre arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. På baggrund heraf vurderer kommunen, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Beskyttelse af overfladevand Formål: At undgå eller begrænse en belastning af søer, vandløb, fjord og hav med næringsstofferne fosfor og kvælstof. Beskyttelsen af vandområder med nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift 12.260 2.862 118,0 Ansøgt 12.440 3.069 110,0 1,4 1,29 Det samlede udbringningsareal er 85,20 ha. Der er ansøgningen angivet, at der benyttes reference sædskiftet S2 (20,44 ha) og S4 (64,76 ha). Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til Langeslund Kanal. Limfjorden Arealerne afvander til flg. i Limfjorden: Nibe / Gjøl Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 5. 9

Kvælstof krav Udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 2 (61,1 ha) og 3 (24,1 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 60,8 % af harmonikravet (0,851 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 58,2 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I ansøgningen benyttes efterafgrøder på 9,05 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 58,0 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 60,7 kg N/ha) Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde, samt for dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor krav Størstedelen af udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (59,83 ha) og resten af arealerne er fosforklasse 2 (25,38 ha). 85,2 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 85,2 ha lavbundsarealer. I ansøgningen er det angivet, at 59,83 ha af arealerne ikke er drænede. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 13,5 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som 11,1 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der er stillet vilkår om, at der årligt maksimalt må være et fosforoverskud på 14,9 kg fosfor/ha på udbringningsarealerne svarende til beskyttelsesniveauet. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb: Fannegrøft på strækninger af tilsammen 1.500 meter. Vandløbet er 3- og 69- beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3. Nr. Økse Kanal på en strækning af 800 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Søer Udbringningsarealerne ligger ikke op til beskyttede søer. 10

Samlet vurdering af overfladevand Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til: Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning, Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør godt 469.133 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 85,2 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,02 % af oplandet til Limfjorden. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes om det enkelte projekt og/eller den evt. kumulative effekt i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke Natura 2000-området. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 58,0 kg N/ha i forhold til nudrift 60,7 kg N/ha. Udvaskningen fra arealerne uden tilførsel husdyrgødning er beregnet til 51,8 kg N/ha. Ud fra beregningen udgør kvælstofbidraget fra husdyrproduktionen 0,006 % i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning og 0,1 % i oplandet til Ulvedybet. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000- områderne. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. I bilag ses beregningen for kvælstofbidraget. Det vurderes, at kvælstofbelastningen fra oplandet til Natura 2000-områderne ikke medfører en kumulativ effekt, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. I bilag ses begrundelsen for vurderingen. Fosforoverskuddet stiger fra 11,1 kg P/ha/år til 13,5 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 2. Udbringningsarealerne er alle lavbundsarealer men kun 25,38 ha er angivet som drænet. I forbindelse med ansøgningen har kommunen besigtiget arealerne og vurderet, at de angivne dræningsoplysninger er korrekte. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er derfor ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 70 %). Det vurderes på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke Limfjorden og Natura 2000-vandområdet væsentligt. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes. Beskyttelse af grundvand Formål: at undgå eller begrænse en belastning af grundvandsressourcer med nitrat. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand er fokuseret på nitratfølsomme områder. 2 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 11

Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område. Samlet vurdering Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik er truffet og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde som er forenelig med hensynet til omgivelserne 3. Det er kommunens vurdering, at ændringen ikke vil medføre væsentlige virkninger på miljøet når ovenstående vilkår overholdes. Høring Forud for denne tilladelse har Jammerbugt Kommune foretaget en høring af (naboer, andre berørte parter eller som har anmodet herom) (3 uger) Parter efter forvaltningsloven 19. Ifølge forvaltningslovens 19 har sagens parter ret til at blive gjort bekendt med projektet samt grundlaget for vurderingen af dette, inden kommunen træffer afgørelse i sagen. Der er ingen udtalelser indkommet fra de høringsberettigede parter. Udnyttelse af tilladelsen Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelse af tilladelsen. Hvis denne tilladelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år bortfalder den del af tilladelsen der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Tilladelsen kan godt udnyttes selvom der klages over den med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet jf. 81 i Love om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. og under forudsætning af at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en tilladelse. Udnyttes en tilladelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. 3 Det er forudsat at Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 DE, husdyrgødning, ensilage m.v., Bekendtgørelse nr. 1695 af den 19. december 2006 overholdes og at Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v., Bekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 overholdes. 12

Andre tilladelser Eventuelle andre nødvendige tilladelser herunder f.eks. anmeldelse efter 31 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 4 (byggetilladelse) - er ikke omfattet af denne afgørelse. Offentliggørelse Tilladelsen vil blive offentliggjort i Hanbo Bladet d. 17. maj 2011. Tilladelsen lægges endvidere ud på kommunens hjemmeside. Klagevejledning Tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug 84-87. En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Åbybro eller via e-mail til raadhus@jammerbugt.dk. Umiddelbart efter klagefristens udløb sender Jammerbugt kommune klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klagefristen udløber d. 14. juni 2011 ved kontortids ophør. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om Miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Fristen er 6 måneder fra tilladelsen er meddelt. Søgsmålsfristen regnes fra tilladelsens offentliggørelse. En klage over miljøtilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet Udnyttelse af tilladelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne tilladelse Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til tilladelsen eller sagen i øvrigt kan du kontakte på tlf.: 7257 7724 eller sende en e-mail til evl@jammerbugt.dk Med venlig hilsen Ellen Marie Larsen Team miljø Jammerbugt kommune Udkast til tilladelse tilsendes følgende i 3 ugers høring: 4 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder. Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 13

Jesper Sørensen, Sønder Skoveng 9, 9460 Brovst Agrinord, att.: Tina Madsen e-mail: tim@agrinord.dk Anne-Mette og Johnny K. Solberg, Sønder Skoveng 14, 9460 Brovst Morten Stiller, Klausholmvej 67, 9460 Brovst (ejer af Nørre Skoveng 4) Frits Ejner Iversen, Nørre Skoveng 7, 9460 Brovst Kenneth Normann Jensen, Nørre Skoveng 9, 9460 Brovst Allan Anker Kristian Thomsen, Nr. Øksevej 114, 9460 Brovst Kopi med kortbilag sendt til: Agrinord, att.: Tina Madsen e-mail: tim@agrinord.dk Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Ø e-mail aal@nst.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. e-mail: dn@dn.dk DN Jammerbugt e-mail: jammerbugt@dn.dk Det økologiske Råd, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N e-mail: husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V e-mail: natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund e-mail: lbt@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev e-mail: per.sonne@mail.tele.dk Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Nytorv 7, 2. Sal, 9000 Aalborg via e-mail: nord@sst.dk. Danmarks Fiskeriforening e-mail: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, formand Niels Barslund e-mail: nb@ferskvandsfiskeriforening.dk Bilag 1: Lokalisering 14

Bilag 2: Skitse over ejendommens bygninger 15

Bilag 3: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. 16

Bilag 4: 3 beskyttede arealer 17

Bilag 5: Vurdering jf. Natura 2000-direktivet 18

Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 5 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Limfjorden Jammerbugt Kommune har opland til følgende områder i Limfjorden: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning. Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Langerak, der støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning) og mod øst (nr. 14 Aalborg Bugt). Påvirkning fra husdyrproduktion i oplandet 5 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 19

I oplandet til områderne har der været en udvikling i husdyrproduktionen fra 2007 til 2010 været en stigning fra 188.887 DE til 191.245 DE 6. Tabel 1. Ændring i husdyrtrykket i oplande i bl.a. Jammerbugt Kommune (2007 2010). Delopland Totale husdyrtryk (DE) 2007 2008 2009 2010 Løgstør Bredning 49.211 47.817 45.825 47.773 Nibe-Gjøl Bredning 90.516 91.791 91.955 92.764 Langerak 49.160 50.140 50.664 50.708 Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 7 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 8. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på 9.520 tons kvælstof pr. år fordelt på 1.340 tons fra punktkilder og 8.180 tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 9 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca. 9.700 tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på 8.180 tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg N/ha fra rodzonen 10, der reduceres ~71 % inden det når kysten). For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 11. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor 6 http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm - d. 3/3-2011 7 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 8 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar 2008. 9 Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 10 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November 2007. Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 11 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 20

del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 12. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 13 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Vurdering af Natura 2000-område Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Nibe / Gjøl Bredning Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Nibe / Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 14. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværg-bændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog 12 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 13 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 14 Se http://www.blst.dk/natura2000plan/natura2000omraader/habitat/marine_habitater/marin_kort.htm 21

være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 15. Endvidere er der kystnært, herunder umiddelbart øst for Kyø / Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø / Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 16. Jf. Basisanalysen 17 er Naturtypen 1140 i Nibe / Gjøl Bredning ikke undersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god tilstand. Vedr. naturtypen 1150 eksisterer der ikke megen viden ud over undersøgelser fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde 15 18. Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Nibe / Gjøl Bredning 19 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe / Gjøl Bredning. Ifølge togtrapporter 20 for Limfjorden var der den 17. August 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe / Gjøl Bredning, men allerede næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til fandt dykkere levende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af Nibe / Gjøl Bredning og i længere tid i Sebber Lo, heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. I oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk på mindre end 1 DE/ha og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet måske ikke er helt så voldsom i dette område. Jf. Markager et al. (2006) 21 har den lokale kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe / Gjøl Bredning. Markager et al. konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførslen til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med totalkvælstof koncentrationen i Nibe / Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig strømmer fra vest mod øst. 15 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549. 16 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549 17 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 18 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 19 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 20 Se http://www.limfjord.dk/seneste.htm 21 Se side 36 i Markager et al (2006) 22

For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 22. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 23. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 24 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Markager et al (2006) fandt, at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Jf. ovenstående vil denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Landbrugsdrift giver i forhold til naturarealer et forøget fosfortab til vandmiljøet, men der findes ikke på nuværende tidspunkt redskaber, som kan beregne en specifik sammenhæng mellem tilført mængde af fosfor til marken og tab af fosfor til vandmiljøet. Administrationen er derfor i høj grad afhængig af en generel risikovurdering i den konkrete sag. Bundvegetation I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsdækningen af flere omgange i de senere år, bl.a. også i 2002, været reduceret i forbindelse med varme stillestående perioder om sommeren, hvor bladmassen på ålegræset har løsnet sig og store mængder er drevet i land. Disse områder med pæne bestande er ikke efterfølgende reetableret med ålegræsbevoksning 25. Transektundersøgelser viser at dybdegrænsen for ålegræsset i perioden 1989 2002 er faldet jævnt til ca. 1,4 m. Det vurderes at sigtdybden er af betydning for udbredelsen af ålegræsset i de dybere områder. Alt i alt er ålegræsset i perioden 1998 2002 på denne baggrund blevet reduceret med 85 %. Modsvarende er der kommet store tætheder og en lille stigning i dækningsgraden af løstliggende eutrofieringsbetingede alger på vanddybder ud til 2 m i dette delområde 26. Bundfauna I Nibe Bredning blev der for så vidt angår bundfaunaen fundet en meget stor individtæthed i 2004 (dobbelt så stor som de øvrige undersøgte områder i Limfjorden) og det største 22 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006). 23 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 24 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 25 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-2003 Vandmiljø i Limfjorden 2002 26 Se Bio/consult (marts 2003): Bundvegetation i Limfjorden 2002. 23

registrerede artsantal nogensinde i bundfaunaundersøgelserne. Biomassen var moderat, hvilke skyldes, at der var mange små arter af børsteorm 27. Stort artsantal og individtæthed vurderes positivt. Arter i Habitatområde nr. 15 Havlampretten er en nyindvandret/nyopdaget art, der aktuelt ikke udgør en del af udpegningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlaget. Arten er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. I basisanalysen er opstemningsanlæg og vandindvinding ved dambrug og vandmøller nævnt som væsentligste trusler. Laksen er ligesom havlampretten en ny opdaget art og truslerne er jf. basisanalysen 28 tilsvarende denne. Tilsvarende havlampretten fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Nibe / Gjøl Bredning og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næringsstofbelastningen af Nibe/Gjøl Bredning derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Fuglebeskyttelsesområde 1 De fuglearter relateret til fjorden og som pt. udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1 er: Ynglefugle: dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, brushane, almindelig ryle, klyde og skestork Rastende: toppet skallesluger, lysbuget knortegås, kortnæbbet gås, grågås, pibeand, krikand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane, hvinand og taffeland. Flere af de arter der udgør udpegningsgrundlaget i Nibe / Gjøl Bredning, er afhængige af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (hav-, fjord-, split-, og dværgterne). Hav-, split- og dværgterne har alle været i tilbagegang i området, mens status for fjordternen er usikker. For havternen er fald/ændring i fiskebestanden i basisanalysen nævnt som sandsynlig forklaring på tilbagegangen. Toppet skallesluger fouragerer tilsvarende på bredningens fiskebestand og er dermed sandsynligvis influeret af fiskebestandens ændringer/tilbagegang. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1, er afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder lysbuget knortegås, pibeand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane. Af disse er der en konstateret tilbagegang 29 for blishønen. Det vurderes, at pibesvaner og sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på 27 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2005): NOVANA 2004 Marin overvågning 2004-2009 Vandmiljø i Limfjorden 2004 og Hedeselskabet (2004) 28 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a). 29 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 24

landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Lysbuget knortegås er begyndt at gå på landbrugsafgrøder 30, men arten vurderes til sammen med blishøne, knopsvane og pibeand at være påvirket af vandplanternes tilbagegang som følge af eutrofieringen af habitatområdet. Teoretisk set kan de fuglearter, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr (taffeland og hvinand) på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Taffelanden er også relativ alsidig i fødevalg men er jf. basisanalysen i tilbagegang i Nibe/Gjøl/Halkær Bredning. Ynglefuglene skestork, alm. ryle, brushane og klyde samt de rastende kortnæbbede gæs og grågæssene er primært tilknyttet strandengene 31 (og slikflader for klydens tilfælde) og vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Nibe / Gjøl Bredning. Krikand og Grågås er endvidere primært tilknyttet Ulvedybet og engene omkring 32, hvorved Landbrugsarealerne i Aalborg Kommune vurderes til at være af mindre betydning i relation til eventuel påvirkning af disse arter. Konklusion Nibe / Gjøl Bredning De marine naturtyper 1110 og 1160 i Nibe / Gjøl Bredning vurderes til forsat at være truet af eutrofiering om end i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Et markant problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. For fosfors vedkommende er det især et spørgsmål om tilstedeværelsen af risikoarealer i det enkelte landbrugsprojekt. I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre påvirket. Generelt bemærkes det, at kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har større sammenhæng med tilledningen af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. Oplandet til Nibe / Gjøl Bredning udgør godt 88.618 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 85,2 ha udspredningsarealer til Nibe / Gjøl Bredning, hvilket svarer til 0,1 % af oplandet. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative effekt sammen med andre planer og projekter. 30 Carl Bro (December 2006): Stavn Miljøkonsekvensvurdering af etablering af Marina ved Stavn i forhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser. 31 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 32 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 25

Husdyrtrykket i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er steget fra 2007 til 2010 fra 90.516 DE til 92.764 DE altså en stigning på ca. 2,5 %. Miljøstyrelsen har med notat af 28. februar 2011 angivet, at der ved vurderinger kan ses bort fra stigninger under 5 %, da der er en usikkerhed på CHR-dataene på 5 10 %. Jammerbugt Kommune har siden 2007 givet godkendelser der omfatter 7.635 ha i oplandet til Bejstrup Løb og Nibe-Gjøl Bredning. Det har generelt medført et fald i kvælstofudvaskningen fra de godkendte husdyrproduktioner på 1,4 %. Dette er beregnet ud fra de beregnede udvaskninger fra nudrift og ansøgt drift i de godkendte projekter. 33 Det vurderes hermed, at der ikke er en kumulativ effekt i oplandet, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med kvælstof. Nedenfor er beregningen gennemført for det aktuelle projekt. Tabel: Beregning af kvælstofbidraget fra det ansøgte projekt ud fra Miljøstyrelsens vejledning. Reduktionspotentialet er fundet ud fra reduktionspotentialet i det givne opland (www.arealinfo.dk). For hele oplandet til Nibe-Gjøl Bredning er reduktionspotentialet beregnet til 53 %. Standardudvaskningen er skønnet/beregnet vha. standardværdier (Sandjord = 78 kg N/ha/år og lerjord 47 kg N/ha/år) Natura 2000 område Opland til Natura 2000 området, ha 144.664 Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 området, ha 88.618 Reduktionspotentiale i opland til Natura 2000-område (jf. nitratklassekortlægningen), pct. 53 Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), kg N/ha/år 78 Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området, kg N/år 3.248.736 Udvaskning fra øvrige opland (standard), kg N/år 263.416 I alt fra opland, kg N/år 3.512.152 Det ansøgte Reduktion i vandløbsopland, pct. 63 Areal til udspredning, ha 85,2 Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år 6,2 Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år 195 Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct. 0,006 Ud fra beregningen udgør kvælstofbidraget fra husdyrproduktionen 0,006 %. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % 34 for hvornår projektet i sig selv vil 33 Indtil d. 1. marts 2011 34 Meget sårbart vådområde bestående af naturtype 1160 større lavvandede bugter og vige 26