TMC - Klima

Relaterede dokumenter
Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

2014 monitoreringsrapport

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Experiences of Region Zealand

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

FJERNVARME I FREMTIDEN?

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

IDA National energiplan Elsystemer

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

100% VE i EU med eksempler Towards 100% Renewable Energy Supply within the EU, examples. Gunnar Boye Olesen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Baggrund og introduktion til fagområder

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Fra strategi til europæisk regulering af energisektoren. Energifondens Summer School, Sorø, August 2019

FOKUSGRUPPE TYSKLAND. LOGSTOR Claus Brun

EU på Samsø energi og miljø

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

Danmark med 100% Vedvarende Energi

Hvordan kan brint reducere behovet for biomasse i fremtidens energisystem?

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

85/15 Moving energy. forward. Charles Nielsen, Director R&D. Kystdirektoratet 28. november Fremtidens anvendelse af søterritortiet

Klima- og Miljøudvalget

Det Fremtidige Energisystem

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm. Lavenergivarme 10 historier fra det virkelige liv

Fjerde Generation Fjernvarme

Fremtidens energiforsyning

TMS programmet på energi 2008/9

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Procuring sustainable refurbishment

klimaregnskab 2O12 climate accounts

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Klimastrategi Københavns Lufthavne A/S

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område

Driftsoptimering af produktionen

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Fremtidens energisystem

Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

BALANCERING AF FJERNVARME FOR ØGET OPTAG AF LAVTEMPERATUR OVERSKUDSVARME

Hvad skal nye materialer og løsninger kunne i fremtiden?

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Transition to Renewable Energy until in the EU, Denmark, and

Dansk Mikrokraftvarme Synergi med Energisystemet Vejle 18. juni2014 Per Balslev

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Kommunens grønne regnskab 2007 til Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

De overordnede konklusioner fra den nationale biomasseanalyse. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Notat. Resumé. Dok. ansvarlig: MST Sekretær: Sagsnr.: s Doknr: d

Baltic Development Forum

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

CASE - Energy renovation of buildings and 4.th Generation of District Heating

Klimaregnskab for kommunen som helhed

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

ANBEFALINGER TIL DET NYE ENERGIFORLIG 2020

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Vedvarende energi - rollefordelinger

Transkript:

NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning. CO 2regnskabet er opdelt i kommunen som virksomhed, som fremlægger CO 2udledning og energiforbrug i kommunale ejendomme og transport, og kommunen som helhed, der belyser CO 2udledning og energiforbrug inden for kommunegrænsen. CO 2regnskabet præsenterer i 217 en CO 2udledning på 5.857 tons for kommunen som virksomhed, hvilket svarer til en reduktion på 1% i forhold til 216 og 27% i forhold til 212. Dog steg energiforbruget fra 216 til 217, hvilket bl.a. skyldes åbningen af Taastrup Svømmehal (se tabel 1). Tabel 1: Energiforbrug i 217 ift. 216 Elforbrug Fjernvarmeforbrug Alle kommunale ejendomme +75 +1.17 Taastrup Svømmehal +662 +352 Taastrup Svømmehals andel af det samlede merforbrug 88% 32% For kommunen som helhed er CO 2udledningen i 217 på 256.52 tons, hvilket er en reduktion på 8% i forhold til 216 og 17% i forhold til 212. Dette skyldes fortrinsvis en højere elproduktion fra nationale vindmøller på bekostning af el importeret fra Tyskland baseret på fossile brændsler. Grønt regnskab kommunen som virksomhed: www.htk.dk/groent Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. MortenHoe 15273/18 17/11266

KOMMUNEN SOM HELHED GRØNT FAKTAARK 217 Ton 4. CO ² udledning I perioden 212217 er CO 2 udledningen i HøjeTaastrup Kommune reduceret med 33%. Den største CO 2 reduktion er sket inden for elforbruget og skyldes den nationale omstilling fra kulfyrede kraftvarmeværker til vindkraft og biomasse fyrede kraftvarmeværker. Derudover er individuel opvarmning fra oliefyr og naturgas reduceret væsentligt til fordel for den mere klimavenlige fjernvarme. 32. 24. 16. Fra 216 til 217 er CO 2 udledningen faldet med 8%, bl.a. fordi elproduktionen fra nationale vindmøller er steget. Denne udvikling er på trods af en stigning i elforbruget i samme periode, som følge af et øget økonomisk aktivitetsniveau i kommunen. 8. 28 212 214 215 216 217 El Transport Fjernvarme Naturgas Olie Elvarme, herunder varmepumper 1.4. Energiforbrug I perioden 28217 er energiforbruget fra ejendomme og transport i HøjeTaastrup Kommune faldet med 8%. Varmeforbruget er fordelt mellem fire forskellige varmekilder, hvor fjervarme og naturgas udgør omkring 9%. De resterende 1% er fordelt på olie og elvarme, herunder varmepumper. Energiforbruget er i kommunen som helhed på samme niveau fra 212 til 217. 1.12. 84. 56. 28. HøjeTaastrup Kommune har oplevet en befolkningstilvækst på knap 2. personer og en stigning i antal arbejdspladser med over 7.5 fra 212 til 216. At energiforbruget har været på samme niveau trods en væsentlig stigning i arbejdspladser og befolkningstilvækst kan forklares ved fortsat fokus på energieffektivisering. 28 212 214 215 216 217

KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED GRØNT FAKTAARK 217 Ton 12.5 CO ² udledning I perioden 28217 er CO 2 udledningen fra kommunale ejendomme og transport reduceret med 49%. Årsagen til en mindre CO 2 udledning fra 212 til 217 skyldes dels et stabilt energiforbrug i de kommunale ejendomme og dels en højere elproduktion fra nationale vindmøller på bekostning af el importeret fra Tyskland baseret på fossile brændsler. 1. 7.5 5. De kommunale indsatser med hensyn til energirenovering af de kommunale bygninger, energioptimering i forbindelse med opførelse af nye bygninger, konvertering fra naturgas til fjernvarme samt opførelse af solcelleanlæg har haft en afgørende betydning for kommunens store reduktion af CO 2 udledningen. 2.5 28 212 214 215 216 217 El Transport Fjernvarme Naturgas Olie Elvarme, herunder varmepumper 52.5 Energiforbrug I perioden 28217 er energiforbruget i kommunale ejendomme og transport faldet med 15%. Gasforbruget i de kommunale ejendomme er mere end halveret i perioden 212 til 217, da flere ejendomme er omlagt til fjernvarme. Olieforbruget har været relativt stabilt i samme periode. I slutningen af 215 blev en stor del af den kommunale bilflåde udskiftet til klimavenlige el og hybridbiler. 42. 31.5 21. 1.5 28 212 214 215 216 217 Der er gennemført gennemgribende energirenoveringer i den kommunale bygningsmasse, der har været medvirkende til reduktionen i energiforbruget. Stigningen i el og fjernvarmeforbruget fra 216 til 217 skyldes primært åbningen af den nye svømmehal i Taastrup. Der er opsat over 4.5 m2 solcelleanlæg fordelt på ni kommunale ejendomme, der i 217 producerede 769.

THE MUNICIPALITY AS A WHOLE GREEN FACT SHEET 216 Tons 4 CO ² emissions In the period from 28 to 217, CO ² emissions in the municipality of HøjeTaastrup have decreased by 33%. The main reduction is in electricity consumption and is due to the national transition from coalfired power plants to wind power and biomass power plants. In addition, household heating from oil and natural gas furnaces has been reduced significantly in favour of the more climatefriendly district heating. 32 24 16 From 216 to 217 the CO ² emissionshave descreased by 8%, primarily due to a smaller import of fossil fuelbased electricity from Germany and more electricity production from national wind turbines. 8 28 212 214 215 216 217 Electricity Transport District heating Natural Gas Oil Electric heating, including heat pumps 1.4 Energy consumption In the period from 28 to 217, the heat and electricity consumption and the trasnport in the municipality of HøjeTaastrup has decreased by 8%. The heat consumption is divided between four different sources, where district heating and natural gas account for nearly 9%. The remaining 1% comes from oil and electric heating, including heat pumps. Energy consumption in the municipality as a whole has remained stable between 212 and 217. 1.12 84 56 28 This is despite a population growth of almost 2 people and more than 7 5 jobs created in the same period. The fact that energy consumption has remained at the same level despite significant job and population growth can be explained by continued focus on energy efficiency. 28 212 214 215 216 217

MUNICIPAL OPERATIONS GREEN FACT SHEET 216 Tons 12 5 CO ² emissions In the period from 28 to 217, CO ² emissions from municipal buildings and transport have decreased by 49%. The reason for the decreased CO ² emissions from 212 to 216 is primarily a stable energi use and a smaller import of fossilfuel based electricity from Germany and more electricity production from national wind turbines. 1 7 5 5 The municipal efforts regarding energy renovation, energy efficiency, conversion from natural gas to district heating and more solar panels have had a decisive impact on the municipality s major reduction of CO ² emissions. 2 5 28 212 214 215 216 217 Electricity Transport District heating Natural Gas Oil Electric heating, including heat pumps 52 5 42 Energy consumption In the period from 28 to 217, the heat and electricity consumption in municipal buildings and transport has decreased by 15%. Natural gas consumption in municipal buildings has decreased by 5% between 212 and 217, as several properties have been converted to district heating. Oil consumption has been relatively stable over the same period. By the end of 215 a large part of the municipal car fleet was replaced with climatefriendly electric and hybrid cars. 31 5 21 1 5 28 212 214 215 216 217 Impressive energy innovations in municipal buildings have also contributed to the reduction in energy consumption. The increase of heat and electritry consumption from 216 to 217 are du to the opening of Taastrup Swimmingbath. In addition, over 4 5 m 2 of solar panels have been installed on nine municipal properties, which in 217 produced 769.