Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg



Relaterede dokumenter
Ursula S. McKnight, Poul L. Bjerg, Nanna I. Thomsen Maria Loinaz, Mikael Emil Olsson, Philip J. Binning

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Pesticider i dansk grundvand

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Lossepladser og overfladevand

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Hvis du vil teste en idé

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

GRINDSTEDVÆRKETS PÅVIRKNING AF GRINDSTED Å VIA GRUNDVANDET

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE

Poul L. Bjerg Professor DTU Miljø. Hvordan ser vi på grundvand og drikkevand i DK?

Nationalt netværk af testgrunde

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND

Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

Transkript:

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

Tre spørgsm rgsmål Påvirker forureningen fra punktkilder overfladevand? Har vi styr på processerne og metoderne? Er det et problem? Punktkilder er forurenede grunde Punktilder er ikke udledning fra spildevand! Foto: Tom Heron, NIRAS

Er der en påvirkning? p Er der data? Samlet central oversigt findes ikke Regioner har ikke detaljerede oplysninger (Jensen og Svensson, 2008) Hvorfor ikke? Jordforureningsloven Implementeringen af EU s Vandrammedirektiv har haft fokus på næringssalte landbrugsmæssig påvirkning Det er svært? Vidensniveau? Det falder ned mellem forskellige administrative organer? Regioner Kommuner Miljøcentre

Er der en påvirkning? p GIS metoder (Jensen og Svensson, 2008) Arealmæssige overlap mellem V2-kortlagte arealer med en influenszone på 25 m og overfladerecipienter. I Region Hovedstaden var der.326 af sådanne forurenede lokaliteter. Store forureningssager (Miljøstyrelsen, 2006) I 3% af disse sager alene påvirker en overfladerecipient I 29% af sagerne indgår påvirkning af både overfladevandsrecipienter og andre typer af påvirkninger Eksempler: Arsen fra Collstrup grunden ved Esrum sø og Grindstedværkets udledning af kviksølv til recipienter i Grindsted by. Erfaringer Oversigt over udvalgte velbeskrevne eksempler i det skrevne materiale Et eksempel fra Danmark

TCE-forureningen ved Ll. Skensved Ll. Skensved Ll. Skensved

TCE-forurening ved Ll. Skensved Hjørnegårdsvej 3 Hjørnegårdsvej 3 750 meter Ll. Skensved Ll. Skensved Autolakering, Hjørnegårdsvej 3 Opført i 982 - forurening opdaget i 993 Sekundært magasin: 00.000 µg TCE/L (993) Primært magasin: 225.000 µg TCE/L (994) Østlig grundvandsstrømning 750 meter til Skensved Å

TCE-forurening fra industrigrund b.d. 570 70 90 20 30 20 47 45 8 b.d. 45 0, <0,02,3 Kortlægning af fanen, Roskilde Amt Aerobe forhold Stort set ingen nedbrydning af TCE

Udstrømning til Skensved Å, 2006 6 4 2 0 Temperaturdifference C

Udstrømning til Skensved Å, 2006 Fluxkamre i åen, 60 µg/l 50 Udsivningsmønster bekræftet i foråret 2008 25 TCE µg/l 0

Miljøtilstanden i Skensved Å 750 meter TCE > kvalitetskriterie 2 langs 200 m TCE µg/l 20 0 0 µg/l 0 2 EU 2006

Hvad med pesticiderne? Lukkede drikkevandsboringer i 995-2006 Depotrådet: Redegørelse for Jordforurening 2006

Pesticider i grundvand GEUS Tidlig varsling diffus belastning fra landbrug Overfladenære grundvand Glyphosat verdens mest brugte pesticid Gamle pesticider: Phenoxy syrer, triaziner, bentazon Drikkevandsboringer Lukket på grund af BAM Koncentrationer omkring grænseværdien for drikkevand Pesticidpunktkilder Vaskepladser, gårdspladser, maskinstationer Lossepladser Høje koncentrationer

Fund af pesticider ved punktkilder Maximale koncentrationer Undersøgelser på maskinstationer, AVJ

Fund i vandløb NOVANA 2006 Glyphosat og AMPA Phenoxy syrer, triaziner og BAM Hvor kommer nye pesticider i vandløb fra? Ikke grundvand Vindbårn påvirkning Overfladeafstrømning Drænsystemer Hvor kommer de gamle pesticider i vandløb fra? Kort opholdstid i vandløb Aerob nedbrydelige og mobile Tilstrømning fra grundvand? Pesticidpunktkilder?

Påvirkning af Damvad å fra lossepladser Sjællandsk å tæt ved 8 lossepladser Phenoxy syrer MCPP Dichlorprop Losseplads:,9,4 µg/l Damvad å: 0,057 0,04 µg/l Under åen: 0,6 0,0 µg/l

Forureningsflux og procesforståelse else Risikovurdering Hvorfor flux? Skæbne af miljøfremmede stoffer? Hvilke stoffer skal behandles? Olie og benzinstoffer Chlorerede opløsningsmidler Ethener og ethaner Tjærestoffer Pesticider Lossepladsperkolat (uorganiske salte, metaller og organisk stof)

Forureningsflux Westbrook et al (2005), Journal of Hydrology, 302, 255-269

Benzinforurening ved Canning River, Perth Road MW-0 MW-02 MW-2 MW-4 Historic monitoring well Multiport well Scale A MP-0 MP- MP-2 MP-3 Building MP-09 MW-42 MP-03 MW-33 MW-43 MP-02 A MW-4 Building MP-08 MP-0 B MP-04 B C C MP-06 MP-05 MP-07 N Intertidal zone Source River Forureningsflux i grundvandet kan bestemmes Flux, J = v*c*a Udsivning i kg/år Groundwater flow Palmetræ Tuxen et al. (2006), sara.er.dtu dk 0 0 20 30 metres

Multi level samplere

Depth (m) Benzene centreline depth cross-section Depth Section Towards the River Udsivning sker tæt på bredden Lavt benzenindhold lige under bunden længere ude i floden

MW - 2 Scale: 5m N MP - 03 B MP-02 MW - 33 C MP - 06 MP - 08 MP - 0 MW - 34 MP - 04 D D MP - 05 B C MP - 07 Plan section sampling grid Udsivningsområde Canning River de ved

Udsivningsområde, de, benzen Prøvetagning 0,2 m under flodbunden eller 0,2 m under vandspejlet

Procesforståelse else i overgangszonen mellem grundvand og overfladevand Mængde, udsivning pr. år Fluxbestemmelser? Hvor sker udsivningen? Styrende processer Hydrauliske, strømningshastigheder Biogeokemiske, redoxforhold og bakterier Styrende faktorer Organisk stof? Hydraulisk ledningsevne Stofegenskaber Konceptualisering Kan man generalisere? Typeopdeling?

Konceptual model Wiedemeier et al. (999)

Er der et problem?

Er der et problem? Hvordan vurderes påvirkning og effekter Effekter på hvad? Er det ikke reguleret med grænseværdier? I grundvand har overvejelserne været baseret på Humantoksikologi, vi drikker vandet Æstetiske Tekniske Politiske hensyn fx pesticider I overfladevand Økotoksikologiske kriterier Æstetiske?

Grænsev nseværdier Tetrachlorethylen, PCE Trichlorethylen, TCE Vinylchlorid, VC Benzen Xylener Pesticider Phenoxysyrer Atrazin Overfladevand µg/l 0 0? 0??? 0,6 Grundvand µg/l 0,2 0, 0, 0, Drikkevand µg/l 0,3 33 priority substances og 8 andre stoffer er reguleret i EU direktiv Hvad med resten af stofferne? 0, 0, 0, Vandrammedirektivet foreskriver god økologisk og kemisk kvalitet Pentachlorphenol 0,007 0,0 0,0

Grænsev nseværdier Tetrachlorethylen, PCE Trichlorethylen, TCE Vinylchlorid, VC Benzene Xylener Overfladevand µg/l 0 0? 0? Grundvand µg/l 0,2 Drikkevand µg/l Kvalitetskrav for overfladevand 0,3 EU-landene er forpligtet til at reducere forureningen af vandmiljøet med visse farlige stoffer.. I Danmark har amterne ansvaret for, at udledningen af farlige stoffer til vandmiljøet begrænses, så kvalitetskravene opfyldes. Pesticider Phenoxysyrer Atrazin?? 0,6 0, 0, 0, 0, 0, 0, http://www.blst.dk/hav/mere/databaser/kvalitetskra v+for+overfladevand/0330000.htm 9--2008 Pentachlorphenol 0,007 0,0 0,0

Et svar, to spørgsm rgsmål l tilbage Ja, forureningen fra punktkilder påvirker overfladevand Har vi styr på processerne og metoderne? Er det et problem? Hvad synes I selv?

TCE forurening ved Skensved å Hvor skal vi måle m og hvordan? 8 µg/l 60 µg/l 35 µg/l 45 µg/l

Benzinforurening ved Canning River, Perth Acceptabelt?

Tak til Det skriftlige bidrag Philip Binning Flavio Malaguerra Resultater fra undersøgelser i Danmark Anders Baun Bent Skov Kristian Raun og Stine Brok Christensen Simon Bruun og Jonas Rose Undersøgelser i Australien Sean J. Westbrook, John L. Rayner, T.P. Clement, Steve Fisher, Greg B. Davis