KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Pihl & Søn A/S Marielundvej 43A 2730 Herlev Tilladelse til etablering af reinfiltrations- og moniteringsboringer og midlertidig reinfiltration af grundvand ved Hotel Scandic Spectrum, Mitchellsgade 2, 1568 København V 1. oktober 2018 Sagsnr. 2017-0301721 Dokumentnr. 2017-0301721-28 Center for Miljøbeskyttelse meddeler hermed i medfør af miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 1 (LBK nr. 1121 af 3. september 2018) tilladelse til: - 30 reinfiltrationsboringer - 10 moniteringsboringer - reinfiltration af 5.300.000 m 3 grundvand BlemJesse har på vegne af pihl & Søn A/S den 1. august 2018 fremsendt ansøgning til Center for Miljøbeskyttelse om tilladelse til udførelse af reinfiltrations- og moniteringsboringer samt til midlertidig reinfiltration af grundvand ved Mitchellsgade 2, 1568 Kbh. V, matrikel nr. 414, Vestervold Kvarter, København. HM2 A/S skal bygge et nyt hotel ved Mitchellsgade 2, kaldet Hotel Scandic Spectrum (HSS). Hotellet skal bygges med kælder og i den forbindelse er det nødvendigt at sænke grundvandet op til 9 meter. For at reducere udbredelsen af grundvandssænkningen reinfiltreres grundvandet i en ring udenom projektområdet. Reinfiltrationen vil foregå i perioden januar 2019 til juli 2020. Tilladelse til bortledning af grundvandet meddeles i en særskilt tilladelse. Vilkår Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Generelt 1. Det indsendte projekt skal udføres, som det er beskrevet i ansøgningen /1/ med de justeringer, der fremgår af nedennævnte vilkår. 2. Center for Miljøbeskyttelse skal modtage besked om projektets opstart senest 2 uger inden reinfiltrationen påbegyndes. Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks 380 2300 København S EAN nummer 5798009809452
3. Center for Miljøbeskyttelse skal straks kontaktes, hvis projektet ændres eller der konstateres nye forureningsforhold med henblik på eventuel revurdering. 4. Der må reinfiltreres op til 5.300.000 m 3 grundvand fra matrikel nr. 414, Vestervold Kvarter, København 5. Der må infiltreres i boringerne RB01-RB30. Boringernes placering fremgår af bilag 1. 6. Tilladelsen er gyldig til og med den 30. september 2020. 7. Påvirkning af grundvandsressourcens hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold, herunder mobilisering af eksisterende grundvandsforurening og saltholdigt vand, skal søges minimeret jf. moniteringsprogrammet. 8. Det skal sikres at hele reinfiltrationsanlægget, kan opretholdes under hele tilladelsesperioden. Moniteringsboringen skal tillige kunne opretholdes i hele moniteringsperioden. Det gælder også boringer/anlæg på tredjeparts grund 9. Per Aarsleff A/S, projekt Postgrunden, cho@aarsleff.com, skal orienteres inden boringer etableres og reinfiltration påbegyndes. Boringer 10. Boringerne oplistet i tabel 1, må udføres med de angivne boringsdybder, filterintervaller og formål. Boringerne placeres som vist på bilag 1. Tabel 1 Borings ID Formål Maks. boringsdybde [mut] RB01-RB26 Reinfiltration 20 11-20 RB27-RB30 Reinfiltration (udføres kun hvis nødvendigt) 20 11-20 MN01, MN03-MN08 MN09-MN11 Monitering 15 2-4 13-15 Monitering 15 2-4 (udføres kun 13-15 hvis nødvendigt) Forventet filterinterval [mut] 11. Center for Miljøbeskyttelse skal orienteres senest to dage før etablering af boringerne RB27-RB30 og MN09-MN11. Side 2 af 25
12. Alle boringer skal være koordinatsat (EUREF89, UTMzone32) og indmålt med GPS, og der skal være tydelig markering af boringernes identifikationsnummer og ejer. 13. Boringerne skal placeres, så de generer trafikken mindst muligt. 14. Ved etablering af boringerne RB02, RB04, RB07, RB10, RB13, RB16, RB19, RB21, RB22 OG RB25, MN01 og MN03-MN08, skal der udarbejdes et boreprofil. For de øvrige boringer udarbejdes borejournal. Kopi af boreprofilerne og borejournalerne skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse vand@tmf.kk.dk så snart de foreligger. 15. Etableres boringerne RB27-RB30 og MN09-MN11, skal der udarbejdes et boreprofil. Kopi af boreprofilerne skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse vand@tmf.kk.dk, så snart de foreligger. 16. Efter boringernes udførelse skal der fremsendes et oversigtskort og en liste med identifikationsnumre og tilhørende DGU nr. til Center for Miljøbeskyttelse. Hvis der udføres nye boringer, skal Center for Miljøbeskyttelse tillige have fremsendt et opdateret kort/liste. 17. Oplysninger om boringerne jf. 23, stk 3. i boringsbekendtgørelsen skal indberettes til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) i PC Jupiter format (digitalt læsbart). 18. Boringerne skal sløjfes senest 1 måned efter at brugen er ophørt. 19. Sløjfningsskemaer skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse senest 3 måneder efter sløjfning. Reinfiltrationsanlæg 20. Reinfiltrationsanlægget skal være fuldt funktionsdygtigt, inden bortledningen påbegyndes. 21. Der må infiltreres grundvand, der efter Center for Miljøbeskyttelses vurdering har en sådan kvalitet, at det kan tilledes undergrunden uden risiko for negativ påvirkning af miljøet. 22. Der skal installeres vandure/flowmålere på reinfiltrationsanlægget. Side 3 af 25
23. Der må ikke infiltreres procesvand, overfladevand eller lign. i reinfiltrationsboringerne. 24. Før opstart af reinfiltrationen skal der redegøres for risikoen for spredning af miljøfremmede stoffer i forbindelse med reinfiltrationen. Redegørelsen skal godkendes af Center for Miljøbeskyttelse 25. Såfremt det oppumpede grundvand indeholder miljøfremmede stoffer der kan give en negativ påvirkning af miljøet, skal det renses inden reinfiltration. Der skal bruges egnede metoder til rensning af de nævnte stofgrupper, som f.eks. kulfilter mm. Der må ikke ske afdampning af flygtige stoffer til omgivelserne. Monitering og styringsniveauer 26. Inden opstart af reinfiltration skal der være gennemført mindst én synkron pejlerunde for samtlige reinfiltrationsboringer og moniteringsboring. Pejlerunden skal være sammenfaldende med pejlerunden for pumpe- og pejleboringerne jf. tilladelsen til bortledning (2017-0301721-27). 27. Infiltrationen i boringerne skal styres, så der opretholdes det samme vandtryk, som i det naturlige vandspejl i det sekundære grundvandsmagasin i nærområdet. 28. Vandmåleren på reinfiltrationsanlægget skal aflæses minimum ugentligt. 29. Grundvandsstanden skal pejles i alle filtre i boringerne MN01- MN08 (og i MN09-MN11 hvis de etableres). 30. I boringer hvor der er installeret elektroniske logger af vandstanden, skal der håndpejles ugentligt så længe pumpeydelsen på grundvandssænkningen justeres, dog mindst i de første 4 uger. Herefter kan frekvensen nedsættes til månedlige håndpejlinger. Pejlefrekvenserne kan nedsættes yderligere efter aftale med Center for Miljøbeskyttelse. Håndpejlinger skal verificere loggerdata. 31. I boringer hvor der ikke er installeret elektroniske logger af vandstanden, skal der håndpejles dagligt, så længe pumpeydelsen på grundvandssænkningen justeres, dog mindst i de første 4 uger. Herefter kan frekvensen nedsættes til ugentligt. Pejlefrekvenserne kan nedsættes yderligere efter aftale med Center for Miljøbeskyttelse. Side 4 af 25
32. Der skal fastsættes styringsniveauer for moniteringsboringen, MN01-MN08 inden opstart af reinfiltrationen. Niveauerne skal opsættes som angivet i tabel 2. Styringsniveauerne skal godkendes af Center for Miljøbeskyttelse inden opstart. Tabel 2 Boring Niveau 1 (normal) Niveau 2 (advarsel) Niveau 3 (alarm) Lav Høj Lav Høj Lav Høj 33. Falder eller stiger vandstanden til niveau 3, skal Center for Miljøbeskyttelse straks orienteres, og der skal redegøres for hvilke afhjælpende tiltag der iværksættes. 34. Vandstanden pejles indtil effekten af reinfiltrationen relateret til projektet er ophørt. Center for Miljøbeskyttelse afgør, hvornår effekten af reinfiltrationen kan anses for ophørt. 35. Center for Miljøbeskyttelse kan til enhver tid stille krav om øget pejlefrekvens, hvis der er væsentlige ændringer af vandstanden i forhold til det forventede. Prøvetagning 36. Der skal udtages vandprøver til analyse, som angivet i analyseprogrammet i bilag 2. Stoffer der ikke måles i flere analyserunder kan udgå af analyseprogrammet efter aftale med Center for Miljøbeskyttelse. Ved ønske om sammenfald af prøvetagningsfrekvens med andre miljøtilladelser, kan Center for Miljøbeskyttelse kontaktes. 37. I bilag 2 er angivet hvilke analyseparametre, der skal analyseres for. Detektionsgrænserne skal være 1/10 af Miljøministeriets grundvandskvalitetskriterier. 38. Prøvetagning og analyse skal udføres af akkrediteret firma/laboratorium, med mindre andet aftales med Center for Miljøbeskyttelse. 39. Resultatet af vandanalyserne skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse, vand@tmf.kk.dk så snart de foreligger. 40. Center for Miljøbeskyttelse kan til enhver tid stille krav om yderligere analyseparametre, samt øget analysefrekvens, hvis det vurderes, at der er risiko for yderligere miljøfremmede stoffer, eller en væsentlig forøgelse i forhold til de nuværende koncentrationer. Side 5 af 25
41. Center for Miljøbeskyttelse kan til enhver tid stille krav om yderligere boringer, hvis der skønnes risiko for mobilisering af forurening. Beredskabsplan 42. Projektet er omfattet af en beredskabsplan, som skriftligt skal godkendes af Center for Miljøbeskyttelse inden start af reinfiltration. Rapportering 43. Senest 6 uger efter opstart af reinfiltration skal Center for Miljøbeskyttelse modtage rapport for de første 4 uger indeholdende: Pejledata i form af grafoversigter for boring i vilkår 29 Pejledata fra Projekt Postgrundens moniteringsboring MO103 Analyseresultater Total infiltreret vandmængder (opdelt i grundvand og drikkevand) Gns. pumpeydelse (m 3 /t), illustreret med graf Evt. uregelmæssigheder Oversigt af nye og sløjfede boringer. Alle indsamlede data beskrives og tolkes i forhold til stillede vilkår. 44. Der skal afrapporteres 3 måneder efter start af reinfiltrationsanlægget og herefter hver 3. måned. Rapporten skal indeholde samme data som nævnt i vilkår 43. 45. Senest 4 uger efter reinfiltrationen er ophørt, skal der fremsendes en afsluttende rapport til Center for Miljøbeskyttelse, som indeholder samme data som nævnt i vilkår 43. Desuden en beskrivelse af de udførte aktiviteter med en risikovurdering af den samlede påvirkning af grundvandsog forureningsforholdene på det berørte område samt dato og metode for sløjfning af boringer. Serviceoplysninger Tilladelsen kan tilbagekaldes eller ændres uden erstatning af hensyn til miljøbeskyttelsen i øvrigt, jf. miljøbeskyttelseslovens 20, stk. 1. Center for Miljøbeskyttelse påtager sig med denne tilladelse intet ansvar for skader på rør, kabler m.m. ved placering af boringerne. Sløjfning af boringerne skal anmeldes til Center for Miljøbeskyttelse mindst 14 dage før arbejdet udføres, jf. 26 i boringsbekendtgørelsen. Side 6 af 25
Hvis det skulle blive nødvendigt at tilsætte flokkuleringsmidler for at drive infiltrationsanlægget, skal der meddeles tilladelse efter 19 i miljøbeskyttelsesloven til brug af stoffet. Partshøring Udkast af tilladelsen har været i partshøring i 14 dage, hos HM2 A/S v. Albæk Byggerådgivning Aps, Archiland, Pihl & Søn A/S, BlemJesse, Falck Danmark A/S og Aarsleff (Postgrunden). Tilladelsen er rettet til ift. kommentarer modtaget fra Albæk Byggerådgivning Aps og BlemJesse Aarsleff har kommenteret at de ikke kan forholde sig til styringsniveauerne, da disse ikke er sat. Styringsniveauerne bliver først sat når moniteringsboringerne er lavet. Det er aftalt at Aarsleff får styringsniveauerne til gennemlæsning inden de godkendes af Center for Miljøbeskyttelse. Klagevejledning Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Miljøog Fødevareklagenævnets digitale klageportal inden den 29. oktober 2018. Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens 98-100, hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen https://naevneneshus.dk/. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 Side 7 af 25
uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på https://naevneneshus.dk/ Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Miljø- og Fødevareklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Sagens behandling og forudsætninger: Følgende har indgået i Center for Miljøbeskyttelses behandling af sagen, og er en forudsætning for meddelelse af tilladelsen: /1/ Hotel Scandic Spectrum. Ansøgning om midlertidig grundvandssænkning. Modtaget d. 01-08-2018 /2/ Rettelser til ansøgning, mail d. 10-08-2018 /3/ Mødereferat, koordinering mellem HSS og Posten, mail d. 05-09-2018 /4/ Mailkorrespondance fra d, 27-08-2018 til 11-09-2018 /5/ Tilladelse til A-boring og pumpeforsøg, forundersøgelser til HSS, Mitchellsgade 2 (2017-0301721-19), givet d. 16-03-2018 Side 8 af 25
PROJEKTET HM2 A/S skal bygge et nyt hotel kaldet Hotel Scandic Spectrum (HSS) ved Mitchellsgade 2, 1565 København V, matrikel 414, Vestervold Kvarter, København. Hotellet bygges med p-kælder i to niveauer, hvormed det bliver nødvendigt at sænke grundvandet for at tørholde byggegruben. For at begrænse udbredelsen af grundvandssænkningen reinfiltreres grundvandet i en ring rundt om byggepladsen. Der søges om tilladelse til reinfiltration af 5.300.000 m 3 grundvand i en periode fra januar 2019 til juli 2020. Figur 1: Placering af byggepladsen Byggegruben Byggegruben får et fodaftryk på ca. 6.400 m 2 med målene ca. 143 x 45 m. Den generelle udgravningsdybde vil være til kote -4,95 DVR 90 (ca. 7,5 mut), men ved elevatorgruben, kranfundament mv. skal der udgraves til mellem kote -5,65 m og -6,55 m DVR90. Byggegruben omgives af spunsvæg til kote -9 m mod sydvest og -11,5 m mod nordøst. Derved vil den mod sydvest gå til top kalk og mod nordøst lidt ned i kalken. Et geologisk snit med spunsdybde kan ses på figur 2. Geologi og hydrogeologi Fra terræn i kote -2,4 m, og ned ligger ca. 5 m fyld. Derefter træffes ca. 1 m marint sand. Mod syd underlejres sandet af morænesand og moræneler, før et ca. 5 meter fint siltet sandlag træffes (figur 2). Grundet det høje siltindhold er sandlaget dårligt vandførende. Underliggende sandlaget i ca. kote -9 m findes grønsand og derefter i kote -10 m kalk (Københavnerkalk). Mod nord findes det fint siltet sandlag direkte under det marine sandlag. Underliggende sandlaget i ca. kote -7 træffes ca. 2 meter morænesand (figur 2). Derefter ligger et Side 9 af 25
stærkt vandførende groft sand- og gruslag, som er direkte aflejret på kalken. Kalken træffes i kote -10 m. Det grove sand- og gruslag, der findes i byggegrubens nord/nordøstlige del, er en del af rådhusdalen, der er en erosionsstruktur ovenpå kalken. Aflejringerne der fylder dalen er groft sand/grus og er deraf stærkt vandførende. Ler- og siltindholdet i grønsandlaget, der træffes mod syd, vurderes i nogen grad at kunne afskære den hydrauliske kontakt mellem kalken og det overliggende sandlag. Ved HSS findes et primært grundvandsmagasin og et eller flere sekundære magasiner. Det primære grundvandsmagasin udgøres af kalken og mod nord af det grove sand- og gruslag der er i direkte hydrauliske kontakt med kalken. Grundvandsspejlet i det primære magasin er i en periode fra 2011 til 2018 målt til at ligge mellem kote +0,5 0 m. Både det sekundære og primære magasin påvirkes af vandstanden i havnen, som er placeret ca. 90 m mod syd. Det vurderes fra andre projekter at variationerne udgør mindst 20-25% af vandstandsvariationerne i havnen. Figur 2: Geologisk snit med udgravnings- og spunsdybder Jord- og grundvandsforurening samt drikkevandsinteresser HSS grunden er kortlagt på vidensniveau 2 grundet tungmetaller, tjærestoffer og oliestoffer. Flere grunde i området er kortlagt enten på niveau 1 eller 2, hvoraf den tætteste grund er lige syd på HSS. Side 10 af 25
I forbindelse med forundersøgelser er der taget vandprøver fra byggegruben og omkringliggende boringer. Som det ses på nedenstående tabel er der konstateret bly og chlorerede opløsningsmidler + nedbrydningsprodukter over grundvandskriterierne. På trods af den havnenære placering viser prøverne kun svag påvirkning af chlorid. For ikke at trække saltet vand ind i det primære magasin reinfiltreres der mellem byggepladsen og havnen. Tabel 2: Vandprøver udtaget ifm. forundersøgelser. Placering af boringerne kan ses på bilag 3. Boring DB1 DB4 MN02 MO105* Prøvedato 12/4 2018 19/4 2018 24/4 2018 8/12 2017 Chlorid (mg/l) 430 180 200 240 Bly (µg/l) <0,03 <0,03 1,2 1,2 Trichlorethylen (µg/l) 0,11 0,14 0,52 0,090 Vinylklorid (µg/l) 0,18 0,26 0,10 0,35 Cis-1,2-dichlorethylen 3,3 7,4 4,7 5,1 (µg/l) Trans-1,2-0,31 0,72 0,55 0,65 dichlorethylen (µg/l) Chlorerede, sum (µg/l) 3,9 8,52 5,87 6,19 *Boringer tilknyttet projektet Postgrunden Før reinfiltration skal vandet være rent for miljøfremmede stoffer, det kan derfor være nødvendigt at behandle vandet inden reinfiltration. Byggegrunden ligger ikke i et område med drikkevandsinteresse. Bortledning og reinfiltration For at tørholde byggegruben skal grundvandet sænkes i det primære grundvandsmagasin i op til 18 måneder. Spunsvæggen, med spidskote i kalken, vil afskære indstrømningen fra de øvre kvartære lag, samt begrænse den horisontale indstrømning fra det vandførende gruslag i rådhusdalen. Derudover vil grundvandet bliver reinfiltreret i en ring rundet om byggepladsen. Grundvandet sænkes til en ½ meter under byggegrubens bund, hvilket er maksimalt til kote -7 m DVR 90. Der forventes en samlet pumpeydelse på 330 m 3 /t, med en individuel ydelse på 5-50 m 3 /t fordelt på 23 pumpeboringer (PB01-PB23). Hvis geologien er til det, forventes 100% af det oppumpede grundvand at blive reinfiltreret. Det håndteres i et lukket system, hvor vandet ikke udsættes for iltning inden reinfiltration. Side 11 af 25
Der etableres 26 reinfiltrationsboringer (RB01-RB26) med en dybde på 20 m. De filtersættes i det primære magasin fra 11-20 mut. Som beredskab er der søgt om yderligere 4 reinfiltrationsboringer (RB247- PB30). Hvis ikke alt grundvand kan reinfiltreres, er der søgt om tilladelse til at udlede det i havnen elle lede det til kloakken. Tilladelser til det gives separat. Grundvandsmodel Pumpeforsøg laver i 2018 viser en betydelig forskel i transmissiviteten på byggepladsen, med en T-værdig på 1,0 1,5 *10-3 m 2 /s i den sydlige del og en T-værdi omkring 4,5*10-3 m 2 /s i den nordlige del. Dette stemmer godt overens med geologien i den nordlige del, der viser grove sand- og gruslag, som formodes at være en del af rådhusdalen. Der er opsat en 3D grundvandsmodel i GMS MODFLOW bestående af 11 gennemgående lag. Som forudsætning for beregningerne er det antaget at de øverste 3 m af kalken er opsprækket, og derfor har en høj permeabilitet både vandret og lodret. Endvidere er der i modellen indført en spuns, som går 1,5 m ned i kalken mod nordøst, og dermed afskærer alle de kvartære lag (inkl. rådhusdalens sand- og gruslag), samt den øverste halvdel af den opsprækkede kalk. I den sydvestlige del føres væggen til top kalk. Det er med modellen beregnet, at hvis den afskærende væg kun føres til top kalk hele vejen rundt om byggegruben, vil indstrømningen kun øges med ca. 5%. Modellen er kørt for 2 scenarier (bilag 4). Et hvor HSS alene er i drift og et hvor Postgrundens anlæg er i drift samtidigt. Dette er gjort for at sikre at HSS kan opretholde normal grundvandsstand i området uden Postgrundens grundvandssænkning og reinfiltration. Ved fuld sænkning og 100% reinfiltration er der beregnet en oppumpningsrate på 330 m 3 /t. For begge scenarier vil sænkningen i det primære magasin udenfor reinfiltration ikke overstige 0,2 m. I de øvre jordlag viser modellen, en lille sænkningsudbredelse uden for reinfiltrationsboringerne mod nord, hvilket skyldes at modellen beregner en lille stationær trykændring i de lavpermeable lag af moræneler. I praksis vurderes denne sænkning ikke at ville forekomme og give anledning til egentlige sænkninger i de øvre jordlag. Sætningsrisiko Byggegruben ligger indenfor det område i København, hvor der er særlig opmærksom på grundvandssænkninger, da mange af bygningerne kan være funderet på træpæle. HSS s undersøgelser har vist at flere bygninger langs Puggaardsgade og Hambrosgade er Side 12 af 25
pælefunderet, derudover er marmorbelægningen i politigården følsom overfor grundvandsændringer (bilag 5). Ved modelberegninger er det vist at reinfiltration af grundvandet vil begrænse påvirkningen i det primære og sekundære magasin. Derudover etableres boringer MN03- MN06 for at monitering specifikt disse bygninger/områder. Monitering og beredskab Alt infiltreret vand registres med vandmåler, der aflæses ugentligt. For monitering af reinfiltrationen og grundvandsstanden i oplandet etableres 8 moniteringsboringer (MN01-MN08). Derudover er der søgt om 3 boringer (MN09-MN11), der etableres hvis nødvendigt. Boringerne etableres til 15 mut og filtersættes i det primære magasin og hvis det træffes i et sekundært magasin. Moniteringsboringen MN02 er der givet tilladelse til d. 16/3 2018 ifm. forundersøgelserne (2017-0301721-19). Grundet et uheld ved etablering, er boringen kun 13,5 m dyb. Der har siden forundersøgelserne i maj 2018 været datalogger i boringen. Projektområdet er forureningskortlagt og forundersøgelserne viser et indhold af specielt chlorerede opløsningsmidler + nedbrydningsprodukter. For at sikre at der ikke sker en spredning af forureningen følges vandkvaliteten i det reinfiltreret vand, samt i de omkringliggende moniteringsboringer. Beredskab for projektet vil efterkommes inden reinfiltrationen går i gang. Koordinering med nærliggende projekter I perioden hvor HSS grundvandssænker vil der blot 150 m mod nordvest ligeledes grundvandssænkes. Det er i forbindelse med at den gamle postsorteringsterminal på Bernstorffsgade 34-42 skal nedrives og genopbygges med en række højhuse (Projekt Postgrunden). Grundvandssænkningen pågår fra efteråret 2018 til efteråret 2021. De har tilladelse til at bortlede 9,7 mio. m 3 grundvand. Grundvandet vil via et lukket system bliver reinfiltreret langs jernbanen, Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge. Flere af infiltrationsboringerne og moniteringsboringerne ligger klods op ad HSS s boringer. Side 13 af 25
Figur 3: Placering af HSS og Postgrundens byggepladser og pumpe- og reinfiltrationsboringer HSS har i ansøgningsprocessen afholdt flere møder med Postgrund for at koordinere grundvandshåndteringen. Ligeledes er det aftalt at der under drift af begge projekter bliver holdt løbende kontakt og delt data via I-binder. Specielt Postgrundens moniteringsboringer MO104 MO105, beliggende i det gule område vil blive påvirket at HSS s grundvandssænkning, da der reinfiltreres lige ved boringerne. I den periode vil HSS s moniteringsboringer MN01-MN06 bliver anvendt til dokumentation af en uforstyrret vandstand i området uden for de to anlægs ring af infiltrationsboringer. Bygningerne lige syd for HSS ved matriklerne 384 og 385, Vestervold Kvarter, København vil blive påvirket af reinfiltration fra begge sider, idet HSS reinfiltrerer langs Mitchellsgade og Postgrunden langs Bernstorffsgade. HSS s moniteringsboringer MN07 og MN08 vil blive brugt af begge projekter til at styre at grundvandsstanden hverken sænkes eller stiger for meget. Kommunens vurdering HSS er placeret i en del af København hvor der skal tages særlig hensyn til grundvandsændringer blandt andet grundet bygninger funderet på træpæle. For at begrænse grundvandstilstrømningen sættes spuns om hele byggegruben. Spunsen vil afskære indstrømningen fra Side 14 af 25
de øvre kvartære lag, samt begrænse den horisontale indstrømning fra det vandførende gruslag i rådhusdalen. For at begrænse udbredelsen af sænkningstragten reinfiltreres det oppumpede grundvand i en ring rundt om byggepladsen. Desuden skal reinfiltrationen sikre/opretholde en naturlige vandstand udenfor reinfiltrationsringen. Det forventes at reinfiltrere 100% af det oppumpede grundvand, der er dog søgt om tilladelse til tilslutning til kloak og udledning til havnen, hvis mængderne er for store til at blive reinfiltreret. Modelberegninger har vist, at vandstanden ikke bliver påvirket udenfor reinfiltrationsringen. Som verifikation og sikkerhed har kommune sat krav om styringsniveauer i moniteringsboringerne MN01 MN08. HSS er placeret små 90 m fra havnen, så en vis havnepåvirkning af vandstanden i både det øvre og primære grundvandsmagasin må forventes. Forundersøgelserne har vist relativt lave indehold af chlorid i det primære magasin. For ikke at trække saltvand ind i grundvandsmagasinet reinfiltreres der mellem byggepladsen og havnen. Derudover er det sat som krav at der skal analyseres for chlorid. HSS ligger på en grund som er forureningskortlagt grundet tungmetaller, tjærestoffer og oliestoffer. Under forundersøgelserne er der fundet indhold af chlorerede opløsningsmidler + nedbrydningsprodukter. For at kunne vurdere om grundvandet skal renses inden reinfiltration, udføres supplerende vandanalyser og pumpeforsøg. Et oplæg til om vandet skal renses skal godkendes af kommunen inden start. For at reinfiltrationen ikke medføre spredning af forurenede stoffer er der sat krav om analyse af vandet inden det reinfiltreres. Der skal analyseres for de parametre, som kommunen vurderer der kan være risiko for findes i det oppumpede grundvand. Det er kommunens vurdering at der skal føres en løbende overvågning af både vandstanden og vandkvaliteten, så der i tide kan iværksættes afhjælpende foranstaltninger. Det er både for at undgå sætningsskader på bygninger og mobilisering af forurening. Derfor er der sat vilkår om moniteringsboringer, monitering af projektets påvirkning af grundvandet, samt analyse af det oppumpede grundvand efter vandbehandling. Der er ingen Natura 2000-områder indenfor relevant afstand, som kan påvirkes af projektet. De arealer, der påvirkes udgør ikke egnede levesteder for bilag IV-arter, og der er heller ikke kendskab til forekomster af sådanne. Der fældes ingen træer i forbindelse med projektet. Side 15 af 25
Konklusion Center for Miljøbeskyttelse har sat vilkår om monitering af vandstanden udenfor byggepladsen, for at sikre at vandstanden ikke sænkes og hæves mere end naturligt. For at overvåge om der sker spredning af forureningen i grundvandet, er der opstillet et moniteringsprogram, som sikre at dette opdages i tide så der kan iværksættes afhjælpende foranstaltninger. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at grundvandshåndteringen i forbindelse med reinfiltration af grundvandet kan gennemføres uden uacceptable risici for miljø og de omkringliggende arealer. Henvendelser i sagen bedes rettet til Camilla Nathan, tlf. nr. 2114 4198, mail: ek4b@tmf.kk.dk, eller Vand & VVM på vand@tmf.kk.dk Med Venlig Hilsen Camilla Nathan Geolog Ida Kolind Geolog Bilag 1: Placering af boringer Bilag 2: Analyseprogram Bilag 3: Placering af forundersøgelsesboringer Bilag 4: Modelkørsler Bilag 5: Sætningsfølsomme bygninger Kopi til: Archiland BlemJesse Albæk Byggerådgivning A7S Aarsleff Cowi Falck Danmark A/S Københavns Kommune, Miljø Ved Større Bygge og Anlægsprojekter Styrelsen for Patientsikkerhed Danmarks Naturfredningsforening Københavnernes Miljøforening DK Sportsfiskerforbund Forbrugerrådet Side 16 af 25
Bilag 1 - Placering af boringer Side 17 af 25
Signatur 0 50 100 150 m Reinfiltrationsboring Moniteringsboring Pejle/aflastningsboring Pumpeboring Byggegrube
Bilag 2 Moniteringsprogram Boring Prøvetagningssted Frekvens Analyseparametre Moniteringsboringer MN01-MN05 MN06-MN07* Fra boringerne Reinfiltrationsboringer RB01-RB27 RB28-RB30* *ekstra boringer Før start: fra hver 3. boring, fordelt jævnligt over hele reinfiltrationsringen. Efter start: fra samlevand/manifold, inden reinfiltration men efter evt. vandbehandling - Før opstart af reinfiltrationen - Hver måned de første 3 måneder - Hvert kvartal efter de første 3 måneder - Efter reinfiltrationen er stoppet - Før start - Ugentligt i de 2 første måneder - Månedligt efter de 2 første måneder - Oliekomponenter - Chlorerede opløsningsmidler + nedbrydningsprodukter - Tungmetaller - Øvrigt - PAH (hvis det i prøven før start ikke er tilstede, skal det ikke efterfølgende analyseres) - Oliekomponenter - Chlorerede opløsningsmidler + nedbrydningsprodukter - Tungmetaller - Øvrigt - PAH (hvis det i prøven før start ikke er tilstede, skal det ikke efterfølgende analyseres) Side 18 af 25
Oliekompon enter Benzen Chlor. Opl. midler + nedbrydningspro dukter. Trichlormethan (chloroform) Tungmetaller øvrige PAH 16 komponenter Arsen Chlorid Acenaphten Toluen 1,1,1- Bly sulfat Acenaphtylen trichlorethan Ethylbenzen Tetrachlormethan Cadmium SS Anthracen M, p og o- Tetrachlorethylen Kobber Jern Benz(a)pyren xylen (PCE) Naphtalen Trichlorethylen Nikkel Mangan Benz(e)pyren (TCE) Total kulbrinter Vinylchlorid Zink Natrium Benzo(a)anthracen 1,1-dichlorethylen Calcium Benzo(b+j+k)fluoranthe ner Trans 1,2- Magnesium Benzo(ghi)perylen dichlorethylen 1,1-dichlorethan Nitrat Chrysen Cis-1,2- Ammonium Dibenzo(a,h)anthracen dichlorethylen 1,2-dichlorethan Hydrogencarbonat Fluoranthen Sum af chlorerede Ledningsevne Fluoren Indeno(1,2,3-cd)pyren Naphtalen Phenanthren Pyren PAH, sum (EPA 16 komp.) PAH, sum (MST 6 komp.) Side 19 af 25
Bilag 3 - Placering af forundersøgelsesboringer Side 20 af 25
Bilag 4 - Modelkørsler Scenarie A: Påvirkning når HSS alene er i drift Scenarie B: Påvirkning når HSS og Postgrunden er i drift samtidigt Sænkningsudbredelse i sekundært grundvandsmagasin ved scenarie A. Side 21 af 25
Sænkningsudbredelse i top kalk ved scenarie A Side 22 af 25
Sænkningsudbredelse i sekundært grundvandsmagasin ved scenarie B. Side 23 af 25
Sænkningsudbredelse i top kalk ved scenarie B. Side 24 af 25
Bilag 5 - Sætningsfølsomme bygninger Side 25 af 25
Hotel Scandic Spectrum, København Placering af HSS etc. samt sætningsfølsomme bygninger/områder udpeget af GEO (Kilde: Krak). Puggaardsgade nr. 4-10 er funderet på træpæle BlemJesse Rådgivende ingeniør og geolog Specialfirma for grundvandshåndtering N Sætningsfølsomme marmorbelægninger i politigårdens runde gård Tilbygning til ejendom i Hambrosgade (øst for Otto Mønsteds plads) er funderet på træpæle. Husnr.? Krystallen Postgrunden HSS 0 50 m 31-07-2018/BlemJesse/HNB Bilag 10