Blå-grøn plan, Falstervej Middelfart kommune 2. november 2015
Tid til fordybelse Sti, sø, busketter, ophold og leg Sport og aktiviteter Wadi, sti til gåture/hundeluftning og sportsudstyr Grøn kile Grøft, stauder og buske Legeområde Arkitektonisk område Bassin og lille opholdsplads Vandhåndtering Områdeinddeling skala 1: 2000, A3 23. okt. 2015 5 10
Områder Intro På grund af områdets placering, er det vigtigt at bygninger, overfladevand, rekreative elementer og planter bliver integreret på en måde der viser respekt for de smukke rammer. Udsigten over Lillebælt og broerne, skal være omdrejningspunktet for løsningerne der vælges. Området skråner mod vandet, som ligger 10eter i nordvestlig retning. Man kan udnytte terrænet til bebyggelse og stadig få nogle flotte kig ud over Lillebælt. Denne plan belyser en række muligheder for håndtering af spildevand, regnvand og brug af området. Hvis der ønskes en tydelig signatur for området, kan bl.a. materiale- og plantevalg strammes op. Sport og aktiviteter Langs det nordlige skel, ligger der er hovedgasledning. Det gør, at der er et 60-7eters bredt område, der ikke bliver bebygget. Det er muligt, i begrænset omfang, at bruge dette område rekreativt, f.eks. til sportsaktiviteter, legeaktiviteter og ophold. Her er der også mulighed for at modellere terrænet. Dermed kan gåture blive spændende og fulde af oplevelser, hver gang man går om et hjørne eller over en top og ser den flotte udsigt. Terrænet kan også være med til at skabe rum til ophold, spisning, træningsredskaber og lignende. Opholdspladserne placeres således, at de ikke ligger lige over gasledningen. Udsigten er et vigtigt element i området og derfor skal det tænkes ind, så der skabes nogle flotte kig ud over Lillebælt. Tid til fordybelse I det nordvestlige hjørne ligger der en lille tilgroet sø. Ved at skabe et frit vandspejl i noget af søen, tilgodeser man biodiversiteten og æstetikken. Derudover etableres der et opstuvningsareal hvor vand- og engplanter kan indfinde sig. I området omkring søen, vil der være rig mulighed for fordybelse. Der etableres nogle opholdsområder eller bænke, hvorfra man kan sidde og nyde udsigten. Der vælges hjemmehørende buske og planter. Beplantninger skal have lov til at udvikle sig naturligt. Grøn kile I området mellem parcelhusene bliver der en grøn kile. I den smalleste ende, har kilen en bredde på 12 meter og i den bredeste del, en bredde på 19 meter. Vandet fra parcelhushaverne ledes til en grøft med stauder, der strækker sig gennem hele kilen. Legeområder Fordelt i området placeres nogle elementer der indbyder til leg. Det kan være en forhindringsbane, nogle platoer eller blot nogle naturelementer man kan lege på/mellem. Legeredskaberne vælges i naturlige materialer, som passer til områdets identitet. I området er der god plads til både børn og voksne og de mange skråninger skaber gode muligheder for leg og ophold. Der skal være mulighed for at børnenes fantasti kan få frit spil. Vandhåndteringen på overfladen, giver mulighed for læring om vand som ressource. 3
Tegnforklaring Kloakledning Regnvand på overfladen Rørlagt regnvand Vandets forløb 5 10 Regnvand- og spildevandsplan skala 1: 2000, A3 23. okt. 2015
Tegnforklaring Vej med trug/regnbed Rørlagt Grøft Arkitektonisk rende Arkitektonisk bassin Regnbed, stauder Wadi, vådmiljø Wadi, græs 5 10 Regnvandshåndtering skala 1: 2000, A3 23. okt. 2015
Spildevand og regnvand Regnvand som identitet I forslaget har AM Lanskab og Bonnerup Consult søgt efter løsninger til afledning af regnvand der kan give identitet til det nye boligområde ved Falstervej. Først og fremmest ved at håndtere regnvandet på overfladen og tydeligt vise hvordan vandet strømmer fra hustage gennem haver og gader, gennem det grønne og videre ud til Lillebælt. Ved at bruge en kombination af egnstypiske elementer og nye løsninger til regnvand har boligkvarteret fået sit helt eget udtryk. Nye belægningsmaterialer Vandrestierne i planen er af muslinger, et materiale der er særdeles velegnet til at optage vand. Produktet har været brugt i 10-15 år i Danmark og er mange steder i Holland blevet standardmateriale til stier. Derudover foreslås betonsten til forsinkelse af regnvand. Vandet passerer gennem fugerne og opbevares i et særligt lag af skærver under betonstenene. Valget af fugemateriale er derfor vigtig, så de ikke stopper til. Nogle af materialerne er blevet testet og udviklet gennem Vand i Byer i Danmark. Betonrende fra bygning og gennem kansten Alt regnvand på overfladen? Det skrånende terræn ved Falstervej er særligt velegnet til afledning af regnvand på overfladen. Ved at modellere lidt i terrænnet er det kun nødvendigt med en rørlagt regnvandsledning mellem udstykningen og bebyggelsen ved Strandvejen. Overskudsjorden bliver til en udsigtsbakke på det højeste punkt i området. Betonrende med chaussesten Åbent nedløbsrør integreret i arkitekturen Arkitektonisk bassin, lavt og skrånende 6
Vejprofil og regnhåndtering Trug Der er forskellige muligheder for afledning på og ved veje. Vi forslår, at vejprofilen på de største veje bliver udformet som på dette snit. Her får vejen en hældning mod den ene kantsten på mellem 10-30 o/oo. Vandet samler sig dermed hurtigt i vejens ene side og bliver derefter ledt i et trug med beplantning eller græs. Truget kan have forskellig bredde afhængig af plads, materialevalg og efterfølgende plejeniveau. Herfra bliver vandet ledt videre til større tilbageholdelsesbassiner og bliver med regulatorer ledt langsomt ned til Lillebælt. Permeable belægninger Regnbed ved parkeringsplads På de mindre veje, kan vejens profil selv udforme et trug. På den måde, bliver vandet ledt på midten af vejen og der vil være brug for mindre plads (se billede til højre). Regnbed ved vej Vej med trugprofil Grøft Ledningsnet El, fiber osv. Spildevandsledning Vejprofil: Fald 30 o/oo Trug Fortov og cykelsti: Fald 20 o/oo Parcelhushave Snit af vejprofil og trug skala 1: 50, A3 23. okt. 2015
Sti i nordvestlig del, samt terræn Gangstiens forløb Stien følger vejen fra nord mellem 1. og 2. parcelhusrække, hvorefter den bevæger sig ud til skel. Her frigøres plads til stien i 4 meters bredde. Under stien skal der ligge en spildevandsledning og en regnvandsledning. Terrænregulering Terrænet er modeleret efter de fabriksbygninger, der har ligget i området i en årrække. Det har skabt nogle stejle skråninger, hvorpå det er svært at bygge. Terrænet bør reetableres for at skabe naturlige afstrømningsveje og gode byggegrunde og vejanlæg. Handicapvenlige stier af f.eks. stenmel, slotsgrus eller asfalt Regnvandsledning Spildevandsledning Gangsti Parcelhushave Snit af gangsti 5 10 skala 1: 50, A3 23. okt. 2015 2
Tegnforklaring Alm. ahorn Rød ahorn Buske Stier Kampesten Chausses ten med betonrende Leg/træning Stendige Beplantning- og elementsplan Vandtrappe 5 10 skala 1: 2000, A3 23. okt. 2015
Beplantning og rekreative elementer Regnbed Wadi I planen er der introduceret et langt regnvandsbed med stauder. Planterne i regnbedene skal være robuste overfor både tørke, ekstrem regn, saltning og frost. Vi benytter erfaringer fra forskningsmiljøerne i Skandinavien og Holland, til udvælgelse af stauder og buske. I regnbedet vil noget af vandet nedsive, men under store regnskyl vil vandet ledes videre til søen og vådområdet. I området bliver der både våde og tørre wadier. I de våde områder kan der vokse siv, iris og andre vandtålende planter. Den tørre del, kan bestå af fordybninger i græsset. Træer og buske, der byder på oplevelser hele året Træer og buske Wadi, vådmiljø med planter der kan tåle et fugtigt miljø Stauder i regnbede Området skal ikke plantes til med store træer, da det er vigtigt at bevare de flotte udsigtslinjer. Derfor skal de stå i mindre grupper på strategisk valgte steder. Vi foreslår, at man bruger ær (ahorn), som er et typisk sydfynsk træ. Det er med til at give området sin egen identitet. Derudover kan man plante enkelte solitære ege og bøgetræer. Langs Jyllandsvej kunne man med tiden overveje, om en åben lindeallé kunne skabe en flot indfaldsvej til byen. Wadi, græs med en lille gangbro. Kan også bruges over regnbedet. Udsigtspunkt fra græsbakke med stendige 10