LINDEVANGSPARKEN VAND Marianne Levinsen Landskab ApS NIRAS A/S

Transkript

1 LINDEVANGSPARKEN VAND Marianne Levinsen Landskab ApS NIRAS A/S

2 BYMÆSSIG SAMMENHÆNG OG REGNVAND Grøndalsparken Flintholm Sta on Flintholm Sta on VANDETS HOVEDAFSTRØMNING Dalgas Have FORENINGSLIV KARREBEBYGGELSER Den Gule Villa OPLAND Finsensvej Finsensvej Frb Idrætspark Peter Bangs Vej Lindevangsskolen LINDEVANGS- SKOLEN SKYBRUDSVEJ Peter Bangs Vej BOLIGFORENING SLØJFEN Dalgas Blvrd Grøn s forbindelse Dalgas Blvrd VILLAKVARTER Solbjerg Kirkegård Bymæssig sammenhæng: Lindevangsparken ligger som en grøn lomme i et bymæssigt tæt karrestruktur. Området er primært et beboelsesområde med flere boligforeninger som har interesse i parken. Desuden ligger der flere insitutioner og foreninger i området. Vandets hovedafstrømning for parken og omgivelserne løber fra nord mod syd. Der er mulighed for at opsamle tagvand fra de nære bygninger og skabe nye vandelementer gennem parken og at afslutte vandets forløb på pladsdannelsen ved Sløjfen i sydvest. 2

3 Fredning og bevaringsværdig beplantning og træer Lindevangsparken er karakteristisk ved en stor samling af sunde bevaringsværdige og fredede træer, der er væsentlige i forhold til parkens frodighed og identitet. Alle fredede træer bevares og der tages i samråd med kommunens stadsgartner og driftkontor stilling til evt. rydninger af bevaringsværdige træer. 1. Gruppe af løn og bøg - fredet Gruppe af rødbøg, forsk. typer ahorn og birk - fredet 3. Blandet gruppe af store og bevaringsværdige træer 3

4 2. Klimatilpasning og skybrudsikring Figur 1 Håndtering af tag og vejvand i en normal nedbørssituation (Fase 1). 4

5 OVERGANGE OG RELATIONER Finsensvej 2 1. Sløjfen og relationen til parken (3) Lindevangsskolen Biologisk Central 3 Ved Lindevangen A/B Lindevang 2. Forhaver langs Ved Lindevangen Dalgas Blvrd P G Ramms Allé A/B Peter Bangs Vej 1 Sløjfen 3. Relationen til Lindevangsskolen set inde fra parken 5

6 HOVEDIDÉ 1 KILDEN 2 GRØFTEN 3 SCENEN 4 SLØJFEN Magnoliaporte og kirsebærporte Eksisterende kirsebærport 6

7 VANDELEMENTER Finsensvej Kildens udspring Haver m regnbede (fase2) Ref. Kildens udspring Lindevangsskolen Biologisk Central Regnbed (fase2) Scene Regnbed og frugthave Vand l leg og læring Dalgas Blvrd Peter Bangs Vej Sløjfen Byrum m vand Ref. Regnvandsbed og vandeksperimentarium Ref. Scenen Ref. Vandplads 7

8 8

9 KILDENS UDSPRING KILDEN SOM LÆRINGSOBJEKT Hver gang det regner ledes der vand til Kilden. Vandet kommer først op i et centralt rør, der videre ledes til plantebedet. Vandet siver gennem jorden og ud til en rende der omkranser bedet. Dette vandet er blevet renset af jorden. Eleverne kan foretage jordprøver, og tage vandprøver inden og efter vandet er blevet renset af jorden. REFERENCER

10 REGNBED Barfodssti, leg og læring og fælles frugthave Terrasser m frugttræer Måleapparater Regnbed m stauder og solbær og målestubbe Fælles frugthave med solbær og frugttræer Regnbede i forhaver (fase2) 10

11 SOLBÆRGRØFTEN Regnbed, barfodssti, leg og læring og fælles frugthave 11

12 REGNBED Barfodssti - Leg og læring med vand Træbroer målestubbe Overgange Forskellige typer trædesten og hoppestubbe GRØFTEN SOM LÆRINGSOBJEKT Grøftens læringselementer kan deles ind i følgende kategorier; 1. Leg, 2. Grundvandsmåling, og 3. Beplantningsbiotoper. 1. Målestokke, håndpumper tilknyttet render og rist, samt en sansesti af forskellige typer permeable belægninger. 2. Eleverne kan foretage grundvandsmålinger ved hjælp af en pumpe der er koblet til det højere liggende vandspejlet. I tilknytning til håndpumpen etableres der tre målebrønde hvor eleverne kan måle kurven af vandspejlet efter at have pumpet vand op fra grunden. 3. Beplantningen i grøften etableres i to faser. I første fase plantes en generel frøblanding. I fase 2 undersøges der hvilke områder der er særlige fugtige eller tørre, og der efterplantes med arter der trives under de forskellige forhold. På denne vil der udvikle sig forskellige beplantningsbiotoper der kan benyttes til undervisningssammenhæng. REFERENCER

13 GRÆSFLADEN OG SCENEN Den forsænkede scene skaber et nyt samlingssted til leg og aktiviteter samt skaber en udendørs undervisningsplatform for skolen. 13

14 GRÆSFLADEN OG SCENEN SCENEN TIL BRUG FOR UNDERVISNING Scenen vil blive benyttet til undervisningssammenhæng, som til musikopvisning og teateropsætning. Ved at give skole tilgang på måledata fra Niras, på mængde vand der kommer ind til parken- og mængde vand der ledes under scenen, kan eleverne lave tester som at beregne vandbalance. REFERENCER Terræn kant mod eksisterende beplantning Betonrist Græsflade

15 SLØJFEN - Urban vandplads Pladsens relief opsamler regnvandet - pladsen ændrer karakter afhængigt af hvor meget vand der kommer 15 Sløjfen - relationen mellem park og plads forstærkes

16 SLØJFEN SOM LÆRINGSOBJEKT Sløjfens kant er dannet ud fra den præcise matematiske spiral; Fibonacci spiralen. Eleverne vil have muligheden til at genkende denne spiral på pladsen, og få opgaver der er tilknyttet spiralen (det gyldne snit). Opgaverne kunne komme fra mobilguide eller QR scan. REFERENCER Pladsens relief opsamler regnvandet - pladsen ændrer karakter afhængigt af hvor meget vand der kommer

17 Magnoliaport - Overgangen fra Sløjfen til parken åbnes så relationen mellem pladsen og parken forstærkes. MARIANNE LEVINSEN LANDSKAB APS NIRAS A/S 17