SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

Transkript

1 SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

2 Søkvarteret

3 Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret er det første boligområde der udbygges i Vinge. Området er beliggende nordøst for det kommende stationsområde, og vil overvejende bestå af 1 1/2-3 etagers boliger. Da dette katalog omhandler inspiration til Søkvarteret, omhandler det ikke den høje tætte bymidte ved stationen eller Det Grønne Hjerte, disse vil blive nærmere beskrevet i særskilte kataloger. Vi skal arbejde aktivt med bæredygtige løsninger i Søkvarteret. Bæredygtighed er et bredt favnende begreb, der indeholde mange elementer. Vi betragter alle de opstillede temaer og emner i inspirationskataloget, som led i arbejdet med bæredygtige løsninger. Kataloget er opdelt i en række temaer, der hver især beskriver delelementer af en by, delelementer der tilsammen skal bruges i planlægningen af Søkvarteret. Kataloget er en eksempelsamling med inspiration fra andre bebyggelser, både fra Danmark og fra udlandet, som på forskellig vis formidler de værdier og kvaliteter, som vi ønsker at indarbejde i Søkvarteret. Billederne illustrerer derfor eksempler på forskellige kvaliteter, værdier, bebyggelsestyper mm. Det kan være alt fra f.eks. gaderum, facadeforløb, forhaver, stoflighed i materialevalg, bearbejdning af landskabsrum, variation i bygningsudtryk, regnvandshåndtering, grønne rum, installationer og inventar i byen. Kataloget skal samtidigt betragtes som et arbejdsredskab, der kan suppleres og udvides hvis behovet opstår. Intentionen er at skabe et fælles udgangspunkt, for hvad vi ønsker af kvaliteter og værdier, samt et ønske om at sikre bæredygtige løsninger i udformningen og etableringen af Søkvarteret. Vi vil gennem disse temaer og emner sikre en differentiering af bebyggelsesstrukturer, variation i bebyggelsestyper og materialer. Vi ønsker alsidighed i tætheder, rumlige kvaliteter og forløb samt de landskabelige udtryk. Ligeledes ønsker vi en varieret beboersammensætning der kan understøttes i arbejdet med de opsatte temaer og emner.

4 Inspirationskatalog Udarbejdet af Frederikssund Kommune September 2013 Kataloget indeholder billeder fra både Danmark og udlandet.

5 INDHOLD 1 Kvartersskala Bebyggelsestyper Tæthed Variation Overgang til landskabet Orientering af bebyggelser 2 Gadekarakter Kvartersgade og rum Boliggade Parkering Stier Tilgængelighed 3 Overgangszoner/ Facadevariation Facader Forarealer 4 Aktiv regnvandshåndtering Sø, bassin, vådområder mm. 6 Stoflighed/ Materialer Bebyggelsesmaterialer Belægninger Belysning 7 Anden bebyggelse Fælleshus Offentlig funktioner Skure og depoter 8 Byrumsinventar Installationer Kunst Møbler 9 Teknik Renovation Teknik 5 Grønne elementer Beplantning Nyttehaver Gårdanlæg / fællesareal For- og baghaver Ophold Grønne tage Lyd, farver, og sanselighed 5

6 1 Kvartersskala Bebyggelsestyper Tæthed Variation Overgang til landskabet Orientering af bebyggelser I Søkvarteret vil vi arbejde med forskellige bebyggelsestyper, således at der skabes variation i bebyggelserne og der dannes en bymæssig overgang fra den mere tætte by i den sydvestlige del tættest på stations-området, til en lavere mere åben bebyggelse, der danner overgang og samspil med landskaberne mod øst. Vi ønsker at skabe variation i højder og tætheder, ligesom vi ønsker at arbejde med variation i bebyggelsestyper som f.eks. karreer, rækkehuse, kædehusbebyggelser m.fl. Vi ønsker at bebyggelserne forholder sig til solorientering, således at der arbejdes aktivt med boligens orientering og den reelle kvalitet i de nære udendørs opholdsarealer. 6

7 7

8 8

9 9

10 2 Gadekarakter Gadekarakter Kvartersgade og rum Boliggade Parkering Stier I Søkvarteret vil vi arbejde med differentierede gadekarakterer. Den primære adgangsvej, der fordeler trafikken ud i de enkelte boligenklaver, skal gives en bymæssig karakter, som er anderledes end de mere sekundære boliggader ude i de enkelte bebyggelsesenklaver. Det er essentielt, at gadeløsningerne udformes så de er tænkt med trafiksikkerhed og hastighedsdæmpning for øje. Særligt i de sekundære boliggader, skal gaden være en del af byens opholds/legerum, og det skal være implicit i udformningen at funktioner og brug er blandet. Der skal arbejdes med forskellige løsninger for parkering, hvor parkering eksempelvis kan være placeret samlet ved ankomsten til en bebyggelse, som således holdes bilfri, hvor man går ad bilfrie boligstræder til boligerne. Eller parkering kan indarbejdes på forskellig vis ved de enkelte boliger. Der skal arbejdes med stiforbindelser internt i bebyggelserne, i kvarteret samt mellem de forskellige bydele i Vinge. Stierne udformes som trafikstier og som rekreative stier der knytter Søkvarteret til de grønne områder og til landskabet mod øst. Regnvandshåndtering skal bruges som et aktivt værktøj i udformningen og arbejdet med de forskellige gadekarakterer. Det er vigtigt at der skabes tilgængelighed i kvarteret som helhed og til de grønne områder. Ved søer skal der bl.a. være adgang ned til vandet. 10

11 11

12 12

13 13

14 3 Overgangszoner/ Facadevariation Facader Forarealer Som en vigtig del af Søkvarteret vil vi arbejde aktivt med overgangszonen mellem det offentlige rum og boligernes privatsfære. Denne overgangszone og bearbejdningen af forarealerne ved boligerne er en vigtig del af det bymæssige udtryk, den atmosfære der skabes i en bygade, og i de enkelte boligbebyggelser Overgangszonen kan eksempelvis skabes ved facadefremspring med karnapper, ved en hævet indgangszone til bygningerne i flere niveauer, forareal til ophold eller mindre forhaver mm. Der er mange løsninger, men denne overgangszone er utrolig vigtig, for at der skabes liv og variation i gadens rum. Beboerne kan herved også sætte deres eget præg på nærområdet og deres bolig. Det skaber liv, forskellighed og identitet. Derfor skal der være stort fokus på dette i udformningen af Søkvarteret. 14

15 15

16 16

17 17

18 4 Aktiv regnvandshåndtering Sø, bassin, vådområder mm. Regnvandshåndtering skal udnyttes som et aktivt og værdifuldt redskab, til at skabe både natur- og rekreative værdier i Søkvarteret. Håndteringen af regnvandet er derfor en vigtig del af den landskabelige bearbejdning af hele bebyggelsesplanen for Søkvarteret. Der er en bred pallet af implementeringsmuligheder, hvor vi ønsker variation i løsningerne, så mange typer af løsninger, eksempelvis søer, bassiner både med åbent vandspejl og med beplantning, forskellige typer af grøfter og regnvandsrender etableres i Søkvarteret. Det er vigtigt at tillægge den landskabelige bearbejdning stor prioritet. Ved at benytte en varieret og differentieret bearbejdning af løsninger, tilføres der værdier på flere niveauer, og de grønne og blå elementer inddrages i både gederum, pladser og grønne områder. 18

19 19

20 20

21 21

22 5 Grønne elementer Beplantning Nyttehaver Gårdanlæg/fællesareal For- og baghaver Ophold Grønne tage Lyd, farver, og sanselighed De grønne elementer i Søkvarteret kan udfoldes i mange emner. Den førnævnte regnvandshåndtering indeholder naturligvis også en stor del af de grønne træk i Søkvarteret. Herudover består det grønne eksempelvist af gadetræer, beplantning, legeområder, nyttehaver, gårdanlæg, fællesarealer og for- og baghaver. De grønne rum skal skabe ramme om hverdagslivet, både i den private- og offentlige sfære. Det er vigtigt også at arbejde med sanselighed, f.eks. i form af vand der plasker eller løv på træer der rasler eller har et særligt lysspil i solen. Duften fra træer, buske og blomster. Dette kan bl.a. indarbejdes i beplantningsvalget, der f.eks. kan tydeliggøre åretidernes skiften. Herved får en smuk blomstring i foråret eller en særlig farverig løv om efteråret vagt vores saser, og de grønne rum tillægges endnu en kvalitet. 22

23 23

24 24

25 25

26 6 Stoflighed/ Materialer Bebyggelsesmaterialer Belægninger Der skal arbejdes aktivt med stoflighed, kvalitet i materialer og arkitektur i Søkvarteret. Materialer på bygninger og bearbejdning af belægninger er vigtige elementer i byens udtryk og de bebyggelser der skabes. Derfor skal det klart tydeliggøres hvilke materialer der anvendes, deres indbyrdes sammenhæng og differentiering. Vi ønsker at der gennem en materialebevidshed, hvad angår belægninger, overflader, bygninger, installationer mm. skabes variation og samhørighed i hele Søkvarteret. Materialevalget for f.eks. belægninger og pladser har stor betydning for brugen og de aktiviteter der kan forekomme. 26

27 27

28 28

29 29

30 7 Anden bebyggelse Fælleshus Offentlige funktioner Skure og depoter Som vigtige elementer i Søkvarterets byliv bør der indtænkes forskellige offentlige funktioner, eksempelvis daginstitutioner og pensionistcafé. Til variation og styrkelse af boligenklaverne kan der arbejdes med fælleshuse og andre fælles faciliteter. Af andre sekundære bygninger end selve boligerne, er det ligeledes meget vigtigt at indtænke og arbejde med brugen og placeringen af udhuse og lignende, som aktive elementer i bebyggelsesplanerne, så de ikke bliver placeret som skæmmende elementer, der virker fremmede og påvirker bebyggelserne negativt. 30

31 31

32 8 Byrumsinventar Installationer Kunst Møbler I en helstøbt by, hvor der ønskes bymæssig karakter, er det vigtigt også at arbejde med eksempelvist kunst, møbler og installationer i byens rum. Disse elementer giver byrummene særpræg og identitet der kan faciliterer anden brug og ophold. Det skal derfor indtænkes hvorledes brugen af disse elementer kan styrke Søkvarteret. 32

33 33

34 9 Teknik Renovation Teknik Renovation og andre teknikløsninger bør indtænkes, så de ikke bliver skæmmende elementer, der tilføjes efterfølgende. Det er vigtigt at indarbejde dette servicebehov, og søge at fremtidssikre bebyggelserne til eventuelle kommende krav, f.eks. til mer- kildesortering. Det er vigtigt at eksempelvis renovation er velfungerende, men uden at virke skæmmende i bebyggelserne. 34

35 35