Tvang i psykiatrien Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.
Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem afgør om en pt. skal tvangsindlægges? Hvad er forskellen på gule og røde papirer? Hvad er en behandlingsdom?
Psykiatriloven Regulerer alle tvangsforanstaltninger i forhold til psykiatriske patienter l Tvangsindlæggelse l Tvangstilbageholdelse l Beroligende medicin mod pt. s vilje l Tvangsfiksering l Tvangsbehandling
Mindstemiddelsprincip Den for patienten mindst indgribende foranstaltning skal altid anvendes, når der gøres brug af psykiatriloven Fx give beroligende medicin mod patientens vilje frem for fiksering Fx skærme på stuen frem for beroligende medicin mod pt s. vilje
Tal om tvang i psykiatrien Tvangsindlæggelser: Antallet er stigende 1998 1620 personer og 2007 2476 personer, øgning af tvangsindlæggelser på behandlingsindikation (gule papirer). Lidt flere mænd end kvinder Tvangstilbageholdelser ca. dobbelt så mange Tvangsbehandling 2007 600 ECT behandlinger og 526 medicinske behandlinger Fikseringer 2007 3000 stk 34000 indlæggelser årligt
Tvangsindlæggelse Sindssyg eller i tilstand, der kan sidestilles dermed Uforsvarligt ikke at frihedsberøve den syge mhp behandling, fordi: Han/hun er til fare for sig selv eller andre (røde papirer akut indlæggelse) Mulighederne for helbredelse eller væsentlig bedringer forringede (gule papirer indlæggelse indenfor en uge)
Tvangsindlæggelse Altid vurderet af en anden læge, end lægen på modtagende psykiatriske afdeling Altid godkendt af en jurist Altid ved medvirken af politi Altid mulighed for at klage til patientklagenævn Altid godkendelse af overlæge i psykiatri Pt. har krav om at få uvildig patientrådgiver
Tvangstilbageholdelse En frivilligt indlagt pt., som kræver sig udskrevet og på dette tidspunkt er til fare for sig selv eller andre eller hvis udsigt til helbredelse eller væsentlig bedring vil blive forringet ved udskrivelsen kan tvangstilbageholdes Kræver ikke jurists godkendelse Kan påklages som alle andre tvangsforanstaltninger
Case Esther er 45 år og har haft en skizofreni-diagnose siden hun var 22 år. Har været indlagt utallige gange på psykiatrisk afdeling. I dag er hun på besøg hos sin psykiater og han bemærker, at hun er svært stemmehallucineret og har svært ved at koncentrere sig, mumler noget om at alle er efter hende. Virker forpint og indelukket. Fortæller psykiateren at hun ikke havde taget sin medicin i 2 måneder, da hun mener at pillerne er giftige. Virker afkræftet og har ikke spist i flere uger, da hun mener mad vil slå hende ihjel. l Skal patienten tvangsindlægges? l Hvad skal psykiateren gøre?
Case En 18 årig dreng er netop blevet forladt af en sin kæreste. Hos forældrene har han knust en rude på sit værelse og ødelagt flere ting. Forældrene har fundet drengen på Alsundbroen, hvor han vil kaste sig i vandet. Han råber og slår omkring sig og siger at han ikke vil leve mere. Forældrene tilkalder vagtlægen. l Skal patienten tvangsindlægges?
Tvangsbehandling Tvangsmedicin Først motivationsfase Mulighed for at klage opsættende virkning Klage afgøres i patientlægenævnet Hvis der gives medhold til tvangsmedicinering, så påbegyndes denne
Andre tvangsforanstaltninger Beroligende medicin mod pt.s vilje (uro/forpinthed) Fixering med bælte-og evt. remme (farlighed) Tvangshygiejne Altid tvangsprotokoller og mulighed for at klage
Tvang er lægeordineret Al tvang i psykiatrien er lægeordineret og kræver en læges tilstedeværelse Bæltefixering kan ske inden lægen er kommet tilstede, hvis pt. er voldsom og udadreagerende og nogen kan lide alvorlig skade, hvis ikke pt. Fixeres lægen skal dog tilkaldes samtidig Beroligende medicin mod pt s vilje og fiksering med remme må ikke ske uden lægens tilstedeværelse
Klageadgang Via patientrådgiver og patientklagenævnet Alle patienter, der udsættes for tvang i henhold til Psykiatriloven har krav på uvildig patientrådgiver Alle tvangshandlinger følges umiddelbart op af mundtlig og skriftlig information til patienten om baggrund og klageadgang Klager har opsættende virkning såfremt, der ikke er tale om livstruende tilstand
Dom til behandling Sindssyg i gerningsøjemed og ikke egnet til almindelig straf Anbringelsesdom Behandling på hospital eller ambulant under opsyn af kriminalforsorgen fængslet i surrogat
Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem afgør om en pt. skal tvangsindlægges? Hvad er forskellen på gule og røde papirer? Hvad er en behandlingsdom?
SLUT