Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse

Transkript

1 Tvangsindlæggelse Det er vigtigt at pointere, at filmen Tvangsindlæggelse tager udgangspunkt i én af de muligheder, der er for at blive/være indlagt med tvang. Der findes andre måder at blive/være indlagt med tvang: Indlæggelse med tvang på somatisk afdeling Tvangstilbageholdelse i døgnafsnit efter frivillig indlæggelse Indlæggelse med tvang, når patienten ankommer med politi til skadestue med udfyldte tvangsindlæggelsespapirer (også kaldet røde/ gule papirer ) Tvangsindlæggelse via den psykiatriske udrykningstjeneste, når lægen er ansat på det center, patienten hører til. Det vil her være relevant at gennemgå lov om anvendelse af tvang i psykiatrien med henblik på, hvilke kriterier der skal til, før en patient kan indlægges eller tilbageholdes imod sin vilje. En anden væsentlig grund til at gennemgå netop disse paragraffer i loven er, at de danner udgangspunkt for anvendelse af tvang generelt, og derfor kan tages frem igen og igen, når dilemmaer omkring tvang opstår. Alt efter hvilket personale der undervises, vil det også her være relevant at se på udfyldelsen af den forventede dokumentation i læge- og sygeplejejournal samt tvangsprotokoller. Yderligere emner til drøftelse Hvordan er kontakten til patienten i venteværelset? Hvordan er placering hos det modtagne personale i forhold til patienten, og hvordan kommunikeres der? Meget af samtalen er klippet ud, men hvad ville være vigtigt at få oplyst til den indledende samtale? Er der ting i forhold til visitationen, som bør drøftes? Ved I, hvad der konfiskeres, og hvad gøres der med ulovlige ting som stoffer og våben på jeres center? Hvordan indgår politiet i indlæggelsen? Kender I procedure for ekstern læges assistance? Har I forslag til bedre uddannelse i Region Hovedstadens Psykiatri - forslag modtages gerne. Mere information

2 Akut beroligende middel I filmen Akut beroligende middel er der taget udgangspunkt i et af de to tilfælde, hvor indgivelse af akut beroligende medicin kan være nødvendigt; nemlig hvor en patient - som følge af eksempelvis psykotisk uro og hallucinationer - ikke har sovet, spist og drukket i flere dage. Filmen starter, hvor patienten har trukket sig til sin stue (den uro, som har udspillet sig i afsnittet, vises ikke). I denne film er det også vigtigt at bringe overvejelser og faglige drøftelser i spil i forhold til, hvornår man som læge kan give patienten beroligende medicin imod dennes vilje: Hvordan anvendes beroligende medicin i forbindelse med svær uro hos patienten? Ved angreb på medpatienter eller hærværk af et ikke ubetydeligt omfang? Hvad har lægen brug for at vide fra personalet, når denne tilkaldes til en urolig patient, for bedre at kunne træffe beslutninger? Hvem må give beroligende medicin? Har I forslag til bedre uddannelse i Region Hovedstadens Psykiatri - forslag modtages gerne. Mere information Her vil det være relevant at se på lov om anvendelse af tvang i psykiatrien for at give indblik i, hvor paragraffen om beroligende medicin er at finde, samt hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at tvang kan blive en del af det videre (be) handlingsforløb. Dokumentationen af det forløb, som har ført op til tilkald af læge, er meget vigtigt! Altså hvilke sygeplejehandlinger (hvilke sygeplejediagnoser er relevante) har vi anvendt, som mindste middel i forhold til tvang (kontakt, samtale, skærmning mv.) Ligeledes er dokumentationen af selve forløbet og udfyldelse af tvangsprotokoller emner, som kan drøftes i forbindelse med filmen. Yderligere emner til drøftelse Hvilke sygeplejehandlinger vil I have iværksat omkring - og med - patienten inden akut beroligende medicin gives? Hvordan administreres skærmning i jeres afsnit (her tænkes ikke på skærmning, som beskrevet i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien)? Er filmen et typisk udtryk for de patienter, der i jeres afsnit får beroligende medicin imod deres vilje? Hvordan kan forløbet ellers være? Hvordan sikres det i efterforløbet, at patienten er under observation? Hvordan, hvor hurtigt og hvem vurderer om medicinen har den ønskede effekt? Har I rutiner i afsnittet som giver overblik over, hvilken medicin der skal gives, hvis en patient får behov for beroligende medicin?

3 bæltefikseringer Bæltefiksering er den mest indgribende tvangsforanstaltning og må kun anvendes i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at en patient: 1. udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred 2. forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller 3. Udøver hærværk af et ikke ubetydeligt omfang. Det er vigtigt, at man som personale gør sit bedste for at undgå, at en situation ender med tvangsfiksering. Dette gøres ved tidligt i forløbet, hos en urolig eller selvskadende patient, at sætte ind med sygeplejehandlinger, som kan få patienten til at falde til ro. Film 1 om BÆLTEFIKSERING er en fremstilling af en bæltefikseringssituation med patienten Bjørn. Filmen viser en bæltefikseringssituation, som foregår under forholdsvis rolige omstændigheder, da der her er valgt at bruge tid på at forklare de juridiske perspektiver grundigt og i et tempo, som sikrer forståelse. Det er en god ide at se film 1 om bæltefiksering inden film 2 om voldsom bæltefiksering. Film 2 om VOLDSOM BÆLTEFIKSERING viser en bæltefikseringssituation med patienten Bo. Filmen tager udgangspunkt i en mere voldsom og ukontrollabel situation, og der er i denne film ikke brugt tid på detaljerne, da de er mere indgående forklaret i film 1 om bæltefiksering. Film 2 giver et mere realistisk indblik i en tvangsfiksering i et døgnafsnit. DOKUMENTATION Det skal løbende dokumenteres, hvordan patienten har det for at sikre, at bæltefikseringen varer kortest muligt. Personalet (den faste vagt) skal udfylde et observationsskema (se vedlagte observationsskema i journalmappen). Hvem sidder fast vagt hos bæltefikserede patienter på afsnittet? Hvordan informeres disse om patienten, inden de sætter sig? Hvordan følger kontaktpersonen op på den faste vagt? Hvem vurderer, om patienten kan løsnes af bælte? Hvem må ifølge loven løsne patienten af remme? Kan patienterne løsnes af bælte, når de sover? Hvordan samarbejder plejepersonale og læger om de vurderinger, som I skal foretage? Har I forslag til bedre uddannelse i Region Hovedstadens Psykiatri? RUTINER Patienten i bælte observeres og plejes af faglært personale. Patienten observeres på dennes stue, og dokumentation af dette gøres minimum én gang i timen (se vedlagte observationsskema i journalmappen). Patientens faste vagt er skærpet, og patienten må ikke lades ude af syne på noget tidspunkt. Ved den kontinuerlige kontakt og dialog med patienten vurderer personalet i samarbejde, hvor hurtigt bælte og eventuelle remme kan løsnes, så patienten er fikseret i så kort tid som muligt. Rutiner i eget afsnit omkring patienter, som er bæltefikseret, er meget nødvendige at drøfte. Se i øvrigt lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.

4 demonstration af psykofysiske greb Alle ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri skal inden for det første halve år af deres ansættelse have gennemgået kurserne om konflikthåndtering. Brugen af de psykofysiske greb kan aldrig stå alene. Det er en forudsætning for alle ansatte, at man benytter sig af deeskalerende redskaber til forebyggelse af voldsomme episoder, så fastholdelse ikke bliver nødvendig. Det er især vigtigt at være bevidst om eget kropssprog og stemmeføring. Ligeledes skal patienten have mulighed for selv at gå på stuen, sætte sig på sengen osv. De psykofysiske greb skal derfor ses som et middel til smertefri og professionel håndtering af patienter med voldsom adfærd, når deeskalering ikke er lykkedes. Filmen DEMONSTRATION AF PSYKOFYSISKE GREB viser de greb, som anvendes og undervises i på kurserne i voldsforebyggelse i Region Hovedstadens Psykiatri. Vær opmærksom på, at grebene løbende bliver udviklet og ændret. Det er derfor vigtigt at få vist de opdaterede greb af din lokale vedligeholdelsesinstruktør. Filmen om de psykofysiske greb kan bruges i eget afsnit, til personalemøder og ved vedligeholdelsestræning, da visualiseringen kan give et bedre indtryk af, hvordan grebene skal benyttes. Derudover kan filmen give anledning til, at man i personalegruppen drøfter, hvordan træning sikres i det enkelte afsnit. Hvordan sikrer I jer, at nyansatte og mere erfarne medarbejdere uddannes til at kunne håndtere voldsomme patienter? Har I uddannede vedligeholdelsesinstruktører? Har I fælles træning eller planer om det? Er der regler på jeres center for, hvor mange gange man skal deltage i træningen? Føler I jer godt uddannet i konflikthåndtering? Hvorfor skal alle kunne anvende disse greb?

5 eftersamtale Ifølge lov om anvendelse af tvang i psykiatrien skal alle patienter have tilbudt en eftersamtale, efter tvangen er ophævet. Eftersamtalen skal bringe personale og patient tættere på en forståelse af, hvad der skete, og give begge parter mulighed for at udarbejde andre planer, så tvang fremover nedbringes (Se mere på VIP om bekendtgørelserne fra lov om anvendelse af tvang i psykiatrien). Filmen EFTERSAMTALE tager udgangspunkt i film 2 om voldsom bæltefiksering og udspiller sig, efter Bo er blevet løsnet af bæltet. Filmen giver et bud på, hvordan en eftersamtale kan afholdes, og hvordan den kan præsenteres for patienten. Filmen beskriver altså ikke præcist, hvordan en eftersamtale bør finde sted i de enkelte afsnit, da der kan være mange forskellige hensyn at tage efter en endt bæltefiksering; det kan bl.a. være hensynet til patientens tilstand og ønsket om medvirken, ligesom der skal tages hensyn til eventuel overflytning af patienten. Samtidig kan de enkelte afsnit have forskellig praksis for, hvem der afholder samtalen. I filmen afholdes eftersamtalen med kontaktpersonen lige efter, at patienten er blevet løsnet af bæltet. Hvem afholder eftersamtaler på dit afsnit? Hvordan får I formidlet indhold fra samtalerne til resten af personalegruppen? Hvordan bliver I bedre rustet til at afholde eftersamtalerne? Har I forslag til bedre uddannelse i region Hovedstadens psykiatri? Eftersamtalen skal afholdes ud fra et interviewskema (se vedlagte eftersamtaleskema i journalmappen), der er ens for hele Region Hovedstadens Psykiatri, og som efterfølgende skal gemmes i patientens journal. Patienten har selvfølgelig også mulighed for at få udleveret en kopi af skemaet. Det er vigtigt at skrive det ned, som patienten siger, og undlade at tolke. På den måde bliver vi bedre i stand til at undersøge de muligheder for forbedringer i vores afsnit, som patienten peger på. Indholdet af eftersamtalen skal deles med resten af personalegruppen. Det kan gøres som vist på filmen i den enkelte vagt, men det kan også gøres ved, at man indsamler kopier af samtalerne og bringer dem med til et personalemøde. Det er vigtigt, at patienternes udsagn bliver hørt og har indflydelse på, hvordan tvang praktiseres, så vi hele tiden har øje for, hvordan vi indretter vores afsnit og pleje med henblik på at minimere brugen af tvang.

6 brøset Brøset Violent Checklist er et ratingsystem, som bruges til at forudse risikoen for voldelig adfærd. På brøsetskalaen er der seks items, og man kan score fra 0 til 6. Ifølge gældende vejledning i Region Hovedstadens Psykiatri skal alle patienter brøsetscores ved indlæggelse, udgang, overflytning mv. (Se vejledning på VIP og læs mere om, hvornår patienter skal risikovurderes for potentiel voldsom adfærd). Filmen BRØSET er en gennemgang af de seks items, som er indeholdt i brøsetskalaen. Filmen kan stoppes undervejs, så I kan drøfte de enkelte items, da de kan give anledning til fortolkning og diskussion. Filmen viser eksempler på de enkelte items suppleret med sygeplejefaglige forklaringer. Til at nuancere billedet kan I supplere med drøftelser og oplevelser fra jeres hverdag. Allerede når patienten scorer 1 på brøsetskalaen, skal man overveje, om man skal intervenere. Når patienten scorer 2 eller derover på brøsetskalaen, skal der laves en plan for at undgå voldelig adfærd. Det er vigtigt at drøfte mulighederne for en sådan plan i plenum, så I kan sparre med hinanden om konkrete planer for patienten. Det anbefales, at underviseren udleverer brøsetskemaer inden filmen, da det giver mulighed for at få ord og tekst til at give bedre mening (se printvenlige brøsetskemaer i journalmappen). DE SEKS ITEMS PÅ EN BRØSETSCORE ER: 1. Forvirring 2. Irritabilitet 3. Støjende adfærd 4. Fysiske trusler 5. Verbale trusler 6. Angreb på ting eller genstande Hvornår bliver deeskaleringen påbegyndt? Hvilke sygeplejehandlinger kan man igangsætte ved en score på 2? Hvornår skal patienten scores? Hvornår skal scoringen revurderes? Hvem skal revurdere scoringen?