Vejledning til ansøgning om støtte til at implementere De Utrolige År BASIC småbørn - 15.26.01.11 Ansøgningsfrist d. 1.



Relaterede dokumenter
Vejledning til ansøgning om støtte til at implementere De Utrolige År BASIC Baby Ansøgningsfrist d. 1.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Socialstyrelsen. Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af De Utrolige År dagpleje

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af De Utrolige År børnehave Ansøgningsfrist den 1.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Implementerings- manual til De Utrolige År Småbørn

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

DE UTROLIGE ÅR BABY KURSUS FOR FORÆLDRE

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud Ansøgningsfrist d

Informationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge. Den 30. september 2019

INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2

Samarbejdsaftale mellem XXX og Socialstyrelsen om implementering af De Utrolige År BASIC 3-6

Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

KONFERENCE OM. på børne- og ungeområdet TORSDAG DEN 21. AUGUST 2014

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Målrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes

Vejledning til ansøgning om støtte til at implementere Keeping Foster Parents Trained and Supported (KEEP)

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af Funktionel Familie Terapi (FFT)

Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12

Afprøvning af En vej ind. Informationsmøde for kommuner. 10. august 2016

Opfordringsskrivelse vedrørende eksterne undervisere til satspuljeprojekt

Indholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Informationsmøde om puljen

De Utrolige År Fokus på det positive samvær

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af Funktionel Familie Terapi (FFT)

Børne- og Ungerådgivningscentret. Pjece til forældre om forældreprogrammet BASIC 3-6 De Utrolige År (DUÅ)

VEJ nr 9780 af 10/09/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 13. september Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til screening og

Generelle oplysninger

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb

ANSØGNING KEEP (Keeping Foster Parents Trained and Supported) Projektets titel. Kompetenceudviklingsforløb for plejeforældre. Kommune.

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

Tidlig Indsats LIVSLANG EFFEKT

Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Ansøgning I har ansøgt om midler fra ansøgningspuljen til understøttelse af omlægning

Omkostnings- vurdering af DUÅ skole December 2015

Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et langt analyseog udviklingsforløb, Taskforce - Handicap

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering

Opkvalificering på transportområdet

Her skrives navnet på den juridisk ansvarlige for ansøgningen. Der må kun anføres én person. Leif Gjørtz Christensen

UDDANNELSE: ADBB-SUPERVISOR

U 18: Fælles inddragelse af unge og deres forældre for et aktiv liv uden misbrug.

Generelle oplysninger

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af De Utrolige År Vuggestue Ansøgningsfrist d. 1.

De pædagogiske praksiskonsulenter

Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner

Projektets plan for rekruttering af målgruppen

Vejledning til ansøgning om støtte til ansættelse af en integrations- og beskæftigelsesambassadør Ansøgningsfrist den 3.

Børne- og Ungerådgivningscentret. Information til forældre om FORÆLDREKURSUS DUÅ FØRSKOLE 3-6 DE UTROLIGE ÅR (DUÅ)

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Hvad er De Utrolige År? Forældreprogrammet DUÅ FØRSKOLE 3-6 (8)

Odense Kommune er referencekommune, men indgår ikke i strategiforløb. Odense Kommune vil derimod indgå i rådgivningsforløb i efteråret 2016.

Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet

Velkommen! Informationsmøde om ansøgningspuljer på anbringelsesområdet. Tirsdag d. 10. september 2019

Implementeringsvejledning. Familierådslagning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb

Udmøntning af satspuljen En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Sagsnr

Social- og Integrationsministeriet Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv. (St ind kræ bø)

INFORMATIONSMØDE: Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Opslag af satspulje: Den gode psykiatriske afdeling. Udvikling af modelafdelinger i psykiatrien

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning

Omkostningsvurdering. Utrolige År - Småbørn

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

Puljeopslag: Pulje til at tilpasse indretning og fysiske omgivelser i forhold til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt

Velkommen! Informationsmøde om ansøgningspuljer på anbringelsesområdet. Tirsdag d. 10. september 2019

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til implementering af modellen for tidlig opsporing Ansøgningsfrist d. 1.

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

Transkript:

Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om støtte til at implementere De Utrolige År BASIC småbørn - 15.26.01.11 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Socialstyrelsen... 1 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund for projektet... 2 1.2 Metode... 2 1.3 Implementering af DUÅ småbørn... 3 2 Målgruppe... 4 3 Formål... 4 4 Forventede resultater... 5 5 Ansøgerkreds... 5 6 Projektperiode... 5 7 Kriterier for deltagelse i projektet... 5 7.1 Kriterier for udvælgelse af organisationer... 6 7.2 Krav til beskrivelse af projektet... 6 Målgruppe... 6 Plan for implementering... 6 Tids- og aktivitetsplan... 7 Organisering og ledelse af projektet... 7 Forankring af DUÅ småbørn... 7 8 Dokumentation og evaluering... 7 9 Praktiske oplysninger... 8 Side 1 af 8

1 Indledning Med finansloven for 2014 blev der afsat 280 mio. kr. over fire år til det samlede initiativ Tidlig Indsats Livslang Effekt på børne- og ungeområdet. Initiativet skal bidrage til en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge, der vokser op i udsatte familier. Som en del af initiativet Tidlig Indsats Livslang Effekt ønsker Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold at udbrede det evidensbaserede program De Utrolige År (DUÅ) småbørn i perioden 2014-2017. DUÅ småbørn er et evidensbaseret familieprogram rettet mod forældre med 1-3-årige børn. Det kan bruges forebyggende eller behandlende for familier med en begyndende negativ udvikling, hvor der er behov for at genoprette et positivt samspil og styrke tilknytningen mellem barn og forældre. Der er afsat 14 mio. kr. til projektet, og i 2016 er der mulighed for, at op til seks kommuner og leverandører kan deltage i projektet. Kommuner og private leverandører kan ansøge om at deltage i DUÅ småbørn. De deltagende kommuner og leverandører vil i projektperioden få en parathedsundersøgelse, der undersøger deres organisatoriske parathed til at implementere DUÅ småbørn, støtte til arbejdet med DUÅ småbørn, uddannelse, vejledning, certificering af medarbejdere samt materialer til medarbejderne stillet gratis til rådighed. Projektet indeholder ikke direkte projektmidler til de deltagende kommuner og leverandører. Der er ansøgningsfrist 1. september 2015 kl. 12. Ansøgere kan forvente at få svar på ansøgningen november 2015, og der er projektstart i januar 2016. Det er tillige muligt at ansøge om deltagelse i projektet i foråret 2016 med projektstart primo 2017. 1.1 Baggrund for projektet Forældres opdragelsesstrategier har stor indflydelse på børns udvikling. Mangelfulde forældrekompetencer udgør en betydelig risikofaktor for, at børn og unge udvikler for eksempel udadreagerende, aggressiv og problematisk adfærd. En sådan adfærd kan hindre barnets/den unges deltagelse i de almindelige, sociale og skolemæssige sammenhænge til stor skade for barnets/den unges muligheder senere i livet. Jo tidligere der sættes ind over for begyndende negativt samspil i familien, jo større sandsynlighed er der for at stoppe og vende en negativ udvikling. De Utrolige År (DUÅ) er en serie evidensbaserede programmer målrettet forældre, børn og professionelle. Programmerne kan anvendes hver for sig, men de er udviklet med en grundlæggende faglig og organisatorisk sammenhæng, som gør det muligt at levere en helhedsorienteret indsats, hvor der er sammenhæng mellem forebyggende indsatser i almenområdet og specialområdet. En oversigt over programmerne findes via følgende link: http://socialstyrelsen.dk/born-og-unge/programmer-med-evidens/de-utrolige-ar/filer/duprogrammerne.png 1.2 Metode DUÅ-programmerne bygger på den aktuelle og relevante forskningsbaserede viden om børn i aldersgruppen og på teorier om, hvordan man mest effektivt overfører viden til forældre i et undervisningsforløb. Den teoretiske baggrund for De Utrolige År er kognitiv social læringsteori, Banduras teorier om modellering og "self-efficacy", Piagets udviklingsfaser og interaktive læringsmetoder, teorier om forældres påvirkning af hjernens udvikling, kognitive strategier til at udfordre vrede, negative og depressive tanker og til at fremme forældres selvfølelse og selvværd samt Bowlbys og Ainsworths tilknytningsteorier og teorier om relationer. Side 2 af 8

DUÅ småbørn er et struktureret kursusforløb til forældre med børn i alderen 1-3 år og kan benyttes som et generelt forebyggende forældrekursus, samt med et mere behandlende sigte i de tilfælde, hvor der er bekymring vedrørende et negativt familiesamspil. Programmet har fokus på at hjælpe forældrene til, at deres børn kan opnå tre udviklingsmæssige milepæle: 1) sikker tilknytning til forældrene, 2) sproglig og følelsesmæssig udtryksevne samt 3) udvikling af barnets opfattelse af sig selv som et selvstændigt individ. DUÅ småbørn gives til en gruppe af 5 til7 familier (10 til14 deltagere i gruppen). Gruppen ledes af to såkaldte gruppeledere, som er uddannet og modtager løbende vejledning i DUÅ småbørn-programmet. Programmet løber over 12 til13 uger med ugentlige møder af cirka to timer. På møderne gennemgås et tema (f.eks. børnestyret leg, coaching af sociale færdigheder, opmuntring og ros mv.). I undervisningen anvendes forskellige teknikker, herunder videoklip med efterfølgende gruppedrøftelser, øvelser og hjemmeaktiviteter. Man kan læse mere om programmet på: http://incredibleyears.com/programs/parent/toddler-curriculum/ 1.3 Implementering af DUÅ småbørn Danske og udenlandske erfaringer viser, at en succesfuld implementering af DUÅ småbørn ikke blot kræver medarbejdere med de rette kompetencer, men også ledelsesmæssigt og organisatorisk fokus på indsatsen. For at understøtte disse elementer inddeles implementeringen i tre faser: forberedelse, implementering og vedligeholdelse, som kommuner og leverandører i projektet forpligter sig til at gennemføre. Vedligeholdelsesfasen ligger dog uden for dette projekt. Forberedelsesfasen: Fasens formål er, at kommunen/leverandøren bliver klar til at gennemføre programmet, herunder at de organisatoriske rammer for programmet er på plads, og medarbejderne er uddannet og klar til at gennemføre programmet. Begge dele uddybes nedenfor. Et kerneelement i forberedelsesfasen er, at kommunen/leverandøren gennemfører en parathedsundersøgelse og iværksætter eventuelle nødvendige tiltag på baggrund heraf samt udarbejder en implementeringsplan for at sikre en succesfuld implementering af DUÅ småbørn. Parathedsundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Socialstyrelsen og lægger blandt andet vægt på, at kommunen/leverandøren forholder sig til, hvordan man vil rekruttere familier til kurset. I denne fase skal der desuden udvælges medarbejdere, der skal uddannes i programmet. For at blive gruppeleder kræves der som minimum en mellemlang uddannelse inden for et i denne sammenhæng relevant område, for eksempel pædagog, lærer, psykolog, sundhedsplejerske eller socialrådgiver. Gruppeledernes uddannelse består i en introduktionsdag og tre dags uddannelsesworkshop. Efter disse fire uddannelsesdage, er gruppelederne klar til at starte deres første gruppe. Der skal minimum uddannes fire gruppeledere i hver kommune/hos hver leverandør. Et minimum på fire gruppeledere sikrer dels muligheden for at opbygge et fagligt miljø omkring opgaven, kollegial sparring, og dels at programmet kan gennemføres, selvom der skulle forekomme sygdom, fratrædelse eller lignende blandt gruppelederne. Det er vigtigt for en succesfuld implementering, at der er den nødvendige ledelsesmæssige opbakning til programmet og forståelse for indholdet heraf. Derfor skal ledere deltage i en introduktionsdag om programmet, der både giver viden om selve programmet og sætter fokus på relevante implementeringsudfordringer. Derudover afholdes der løbende ledernetværk, hvor ledere i DUÅ organisationer sparrer om, hvordan man sikrer gode rammer for programmet. Implementeringsfasen: Formålet med fasen er, at der skabes grundlag for, at DUÅ bliver en varig og integreret del af kommunens eller leverandørens tilbud til forældrene. Gruppelederne gennemfører DUÅ Baby i overensstemmelse med metoden, så der sikres høj faglig kvalitet og en positiv effekt for familien og barnet. Derudover er formålet, at der skabes et grundlag for, at DUÅ bliver en varig og integreret del af kommunens eller leverandørens tilbudsvifte. Efter uddannelsesworkshoppen er gruppelederne klar til at gå i gang med de første forældregrupper. I løbet af de første to gruppeforløb, modtager gruppelederne fire halvdagsvejledninger og deltager i to hele konsul- Side 3 af 8

tationsdage. Det sker for at sikre efterlevelse af metoden og dermed kvaliteten i programmet. Når gruppelederne har afholdt minimum to grupper, kan de søge om certificering. Certificeringen er ligeledes et vigtigt element i kvalitetssikringen og effekten af programmet. Det anbefales, at gruppelederne anvender ca. 40 % af en fuldtidsstilling til ét hold forældre i de uger, hvor de afholder kurset. I denne tid indgår forberedelse, afholdelse af møde, efterbearbejdning, kollegial sparring, rundringning til forældrene mellem møderne med videre. I implementeringsfasen skal relevante ledere deltage i De Utrolige År ledernetværk, hvor der er mulighed for erfaringsudveksling, samt at blive opdateret på ny viden og eventuelle udviklingsinitiativer i forhold til De Utrolige År. Der afholdes et nationalt og et regionalt netværksmøde årligt. Derudover vil der blive afholdt 1til2 programspecifikke netværksmøder årligt i projektperioden. Senest et år efter opstartsaktiviteterne skal kommunen/leverandøren deltage i et opfølgningsmøde om implementeringen med Socialstyrelsen. Formålet med mødet er at følge op på implementeringen af programmet i kommunen/hos leverandøren. Det er således en mulighed for, at gruppeledere og ledere med hjælp fra Socialstyrelsen kan tale om eventuelle justeringer eller ændringer, der kunne styrke programmet i kommunen/hos leverandøren. Derudover giver det Socialstyrelsen mulighed for at følge op på, om der er særlige implementeringsproblematikker, der knytter sig til programmet og som derfor bør adresseres, når nye kommuner/leverandører starter programmet op. Implementeringen af programmet og dermed projektperioden vurderes for afsluttet, når kommunen/leverandøren har gennemført minimum fire forældregruppeforløb, når ovenstående aktiviteter er gennemført, og når medarbejderne arbejder aktivt for at blive certificeret i programmet. Det forventes at kunne gennemføres på cirka halvandet år. Vedligeholdelsesfasen. Formålet med fasen er at sikre god drift af programmet, der således indgår som et integreret tilbud i kommunens/leverandørens tilbudsvifte, og at programmet gennemføres med høj faglig kvalitet og deraf følgende effekt for børn og familier. Fasen ligger i udgangspunktet uden for projektperioden, og nedenstående punkter er dermed alene anbefalinger og ikke betingelser forbundet med programmet eller deltagelse i projektet. I fasen fortsætter de certificerede gruppeledere med at afholde gruppeforløb og indberettet data. Det anbefales, at kommunen/leverandøren sørger for fortsat vejledning til gruppelederne med henblik på at sikre den faglige kvalitet i programmet. Det anbefales, at de som minimum deltager i følgende: Lokale sparringsgrupper i kommunen/hos leverandøren ca. hver 3. - 4. uge. En konsultation om året, hvor DUÅ-gruppelederen skal medbringe video. En peer coach vejledning per gruppe, hvor DUÅ-gruppelederen skal medbringe video. Deltagelse på ny workshop, hvis DUÅ-gruppelederen ikke har leveret gruppe i tre sammenhængende år. Endvidere kan ledere fortsat deltage i De Utrolige År ledernetværk. 2 Målgruppe DUÅ småbørn er målrettet forældre med børn i alderen 1-3 år, som kan have gavn af en generel, forebyggende indsats til at styrke samspillet i familien. Desuden er projektet målrettet familier, hvor samspillet allerede er problematisk, og der er behov for at genoprette positivt samspil og god tilknytning. 3 Formål På lang sigt forventes ud fra hidtidige forskningsresultater, at DUÅ småbørn vil forebygge, at der opstår alvorlige adfærdsvanskeligheder hos barnet eller i familiesamspillet, som kan føre til en negativ udviklingsspiral for barnet, og at barnet eksempelvis ikke kan rummes i det almene dag- eller skoletilbud. De langsigtede gevinster er således, at flere børn forbliver i almenområdet, og at behovet for mere indgribende indsatser forebygges. Formålet er desuden at få programmet udbredt til flere kommuner i Danmark. I den forbindelse er det ligeledes et mål at understøtte dokumentation af DUÅ småbørns virkning i Danmark. Side 4 af 8

4 Forventede resultater Forskning viser, at en kommune/leverandør i projektperioden skal tilbyde DUÅ småbørn til forældre til minimum 20-28 børn med følgende forventede resultater: Deltagerne tilegner sig grundlæggende forældrekundskaber. Adfærdsvanskeligheder hos barnet forebygges. Udsatte familier opspores og kan henvises til relevante specialiserede indsatser. Barnet oplever tryghed og tilknytning til forældrene. Barnets sproglige og følelsesmæssige udtryksevne styrkes. 5 Ansøgerkreds Kommuner samt private leverandører kan ansøge om at deltage i projektet til etablering af DUÅ småbørn. 6 Projektperiode Projektperioden løber fra 2016-2017. Projektperioden omfatter opstartsfase og implementeringsfase. Det forventes, at det tager ca. 1 ½ år fra gruppelederne påbegynder deres uddannelse, til de kan blive certificerede i programmet. I perioden fra uddannelsen påbegyndes til certificering kan medarbejderne anvende programmet. 7 Kriterier for deltagelse i projektet Kommuner/leverandører skal møde følgende krav for at deltage i projektet. Kravene skal bidrage til, at programmet gennemføres efter forskrifterne og til størst mulig gavn for forældre og børn: Organisationer, som deltager i projektet, vil i projektperioden få parathedsundersøgelse, processtøtte, uddannelse, vejledning, certificering, samt materiale til personalet, samt datasystemer stillet gratis til rådighed. Kommunen/leverandøren skal møde følgende krav for at deltage i projektet for at understøtte, at programmet leveres efter forskrifterne og til størst mulig gavn for forældre og børn: Kommunen/leverandøren har truffet beslutning om implementering af DUÅ småbørn på relevant ledelsesmæssigt niveau, der sandsynliggør, at kommunen/leverandøren vil vægte og prioritere programmet og implementere det med henblik på certificering og vedligeholdelse af medarbejdernes kompetencer.. Kommunen/leverandøren deltager i og gennemfører de implementeringsunderstøttende aktiviteter arrangeret af Socialstyrelsen. Kommunen/leverandøren udvælger minimum fire medarbejdere og afsætter tid til deres uddannelse. Uddannelsen forløber over cirka 1½ år, hvor gruppelederne samtidig gennemfører gruppeforløb. Kommunen/leverandøren kan sandsynliggøre, at der visiteres et tilstrækkeligt antal borgere til DUÅ småbørn, så gruppelederne kan opnå certificering inden for projektperioden. Det vil sige gruppelederne skal have mulighed for at visitere familier til projektet hurtigt efter uddannelsesworkshoppen. I løbet af projektperioden skal gruppelederne have minimum to grupper forældre. Det vil sige, at kommunen/leverandøren som minimum skal afholde fire forløb, da gruppelederne afholder gruppeforløbene to og to. Kommunen/leverandøren afsætter tid til, at gruppelederne gennemfører gruppeforløb, herunder forberedelse, afholdelse af kurset, efterbearbejdning, kollegial sparring, telefonopkald til forældrene mellem møderne og arbejde med certificering. Kommunen/leverandøren stiller de nødvendige faciliteter til rådighed for gruppelederne, herunder lokaler med adgang til projektor, udstyr til videooptagelse af møderne. Side 5 af 8

Kommunen/leverandøren er indstillet på at indgå i et konstruktivt samarbejde med evaluator vedrørende evaluering af implementeringsforhold samt belysning af økonomien bag projektet, herunder vil der skulle indsamles data for hver enkelt borger. 7.1 Kriterier for udvælgelse af kommuner og leverandører Det er en forudsætning for deltagelse, at kriterierne ovenfor opfyldes. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil i sin vurdering af ansøgningen lægge vægt på ansøgerens parathed til at indgå i det påkrævede arbejde, som er nødvendigt for en vellykket implementering af DUÅ småbørn. Der vil især blive lagt vægt på følgende kriterier for tildeling af støtte: At kommunen/leverandøren kan sandsynliggøre rekruttering af et tilstrækkeligt antal forældre og børn i målgruppen i projektperioden til, at gruppelederne kan opnå certificering. At der er lavet en plan for implementering, som sandsynliggør, at kommunen/leverandøren er forberedt på implementeringen af DUÅ småbørn. At beslutningen om implementering af DUÅ småbørn er taget på et ledelsesmæssigt niveau, der sandsynliggør ledelsesmæssig prioritering af og opbakning til projektet. Følgende parametre vil endvidere blive set som en fordel: Kommunen/leverandøren udnytter vejlederkapaciteten mest muligt i forhold til målgruppens størrelse, så flest mulige børn og forældre får gavn af programmet. Kommunen/leverandøren prioriterer kvalitetssikring af implementering og vejlederkompetence efter projektperiodens ophør. Kommunen/leverandøren har/eller ønsker at implementere andre DUÅ-programmer med henblik på at understøtte en helhedsorienteret indsats. I udvælgelsen af ansøgningerne vil der endvidere blive lagt vægt på en geografisk spredning af de deltagende kommuner og leverandører samt at inkludere kommuner af forskellig størrelse. 7.2 Krav til beskrivelse af projektet Nedenfor fremgår en række forhold, som ansøgeren som minimum skal forholde sig til i ansøgningen, for at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan vurdere, om ansøgningen lever op til kravene for projektdeltagelse (som beskrevet ovenfor). Besvarelsen vil ligge til grund for den samlede vurdering af ansøgningen, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold lægger til grund for beslutning om deltagelse i projektet. Formål med implementeringen Kommunens/leverandørens formål med implementeringen skal være beskrevet. I ansøgningen beskrives, hvilke problemer DUÅ småbørn skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Herunder sammenhæng med andre tilbud til målgruppen i kommunen/hos leverandøren. Hvad forventer kommunen/leverandøren at få ud af at implementere programmet? Har kommunen/leverandøren i forvejen medarbejdere, der er uddannet i DUÅ småbørn eller andre af DUÅ-programmerne? Målgruppe Målgruppen for indsatsen i kommunen/hos leverandøren skal være beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i målgruppen? Hvor mange er omfattet af målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at modtage programmet i løbet af projektperioden? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektperioden. Plan for implementering Det skal være beskrevet, hvordan målene/resultaterne for DUÅ småbørn nås, dvs. at kommunens/leverandørens plan for imødegå kriterier for implementering er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Side 6 af 8

Hvilke typer medarbejdere skal uddannes som gruppeledere (faglig baggrund med videre), og hvor mange (minimum fire). Hvordan rekrutteres de? Hvor stor en del af arbejdstiden skal gruppelederne bruge på programmet? Hvordan rekrutteres familier til DUÅ småbørn? Hvorfra rekrutteres der? Identificer eventuelt andre enheder/organisationer, som rekrutteringen vil være afhængig af, og beskriv samarbejdet med disse. Hvordan sikres, at gruppelederne kan starte behandling straks efter uddannelse? Hvilke lokaler, udstyr med videre stilles til rådighed? Tids- og aktivitetsplan Tidsplan for aktiviteter skal udarbejdes. Det skal angives om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før kommunen/leverandøren fortsætter med implementeringen. Ledelse og organisering af projektet Ledelsesmæssigt ejerskab for og engagement i projektet samt den organisatorisk ramme omkring projektet skal beskrives. Beskrivelsen skal indeholde følgende elementer: Hvor er beslutningen om implementering af DUÅ småbørn er taget, og hvilke overvejelser der ligger bag, at beslutningen er truffet her. Hvor forankres DUÅ småbørn organisatorisk, og hvem der har det overordnede ansvar for implementeringen og den daglige ledelse? Hvem er ansvarlig for samarbejdet med Socialstyrelsen (introdag, parathedsundersøge, ledernetværk, dataindsamling mv.) med henblik på at sikre en vellykket implementering? Drifter organisationen i forvejen programmer i DUÅ-serien? Forankring af DUÅ småbørn Det skal beskrives, hvordan kommunen/leverandøren planlægger at videreføre DUÅ småbørn efter implementeringsperiodens udløb. Følgende skal beskrives: - Forventninger til anvendelse af programmet efter projektperioden, herunder hvor mange fra målgruppen der forventes at modtage programmet. - Forventninger til deltagelse i vedligeholdelsesaktiviteter i programmet. - Økonomi i driften af programmet. - Håndtering af personaleudskiftning. 8 Dokumentation og evaluering Det er et bærende princip i forebyggelsespakken Tidlig indsats Livslang effekt, at indsatserne understøttes fagligt og dokumenteres systematisk via IT-baseret resultatdokumentation med udgangspunkt i validerede testredskaber. Endvidere indgår løbende opfølgning på resultaterne som en integreret del af gruppeledernes arbejde i de fleste af metoderne. Socialstyrelsen har udbudt en samlet evalueringsopgave for DUÅ-baby, DUÅ-småbørn, DUÅ-dagpleje, DUÅ- vuggestue, DUÅ-børnehave, VIDA og Opsporingsmodellen. Det konkrete design for den samlede evaluering og evalueringen af de konkrete indsatser og metoder er udarbejdet af evaluator efter opdrag fra Socialstyrelsen. Evalueringen skal belyse forhold vedr. implementering, effekt og økonomi for de 7 metoder for at kunne skabe relevant viden for kommuner og leverandører, der skal arbejde med indsatserne både i projektperioden og ved evt. udbredelse efterfølgende. Kommunerne/leverandørerne må påregne, at der skal registreres data for hvert enkelt barn og gruppe. For de indsatser, hvor det er relevant data, skal der endvidere indsamles data vedr. forældrekompetencer og/eller det pædagogiske arbejde. Endvidere skal kommunerne/leverandørerne være indstillet på at indgå i et konstruktivt samarbejde med evaluator vedrørende evaluering af implementeringsforhold, fx ved at indgå i casebesøg og interviews, samt bidrage med data til belysning af økonomien bag projektet. Side 7 af 8

9 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er 1. september 2015 kl. 12. Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt socialministeren til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i november 2015, og der er projektstart i januar 2016. Spørgsmål vedrørende projektet kan stilles til Maria Aksglæde Dellgren på telefon 41 74 00 25 eller e-mail: mlad@socialstyrelsen.dk, eller til Julie Flotin Jensen på telefon 41 73 08 23 eller e-mail jfj@socialstyrelsen.dk. Ansøgninger fremsendes elektronisk til: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Side 8 af 8