Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
|
|
- Elisabeth Berg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1
2 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det ledelsesmæssige ansvar og beslutningskompetence er tydeligt placeret...4 Milepæl: Der er nedsat et beslutningsdygtigt implementeringsteam...4 Milepæl: Der er aftalt procedurer for information til ledelsen...5 Milepæl: Der er afsat ressourcer til, at indsatsen kan køre i projektperioden..5 Kompetencer...6 Milepæl: Der er truffet beslutning om, hvilke faggrupper, der skal uddannes..6 Milepæl: En medarbejder er udvalgt til at være tovholder i organisationen...6 Milepæl: Arbejdsvilkår/organisering af arbejdstid er besluttet...7 Organisering...7 Milepæl: Samarbejde med relevante enheder i organisationen er på plads...7 Milepæl: Det er besluttet, hvilke typer sager metoden skal anvendes i...8 Milepæl: Lokaler er klar til brug og har de nødvendige faciliteter...8 Milepæl: Der er taget stilling til forplejning og hvordan den anskaffes...9 Milepæl: Der er lavet en procedure, der sikrer forberedelse og støtte til børn og unge i forbindelse med, at de skal deltage i netværksinddragende møder 9 Milepæl: Det er besluttet, hvordan der udvælges mødeledere til det netværksinddragende møde...9 Milepæl: Der er etableret procedure for evaluering af møderne, der afholdes i metoden Milepæl: Der er etableret procedurer for indsamling af resultater i indsatsen 10 2
3 Hvad er implementeringsvejledningen? Implementeringsvejledningen er udarbejdet af Socialstyrelsen og anvendes til at understøtte implementeringen af den netværksinddragende metode Det inddragende netværksmøde. Vejledningen kan fungere som en tjekliste over hvilke overvejelser og beslutninger, der er nødvendige for at forberede og gennemføre en vellykket implementering af metoden. Vejledningen bygger på anerkendt implementeringsteori samt Socialstyrelsens erfaringer med, hvad der skal til for at understøtte en god implementering af en metode eller en indsats på det sociale område. Vejledningen er efter Dean Fixsens implementeringsteori opdelt i tre faktorer, som er gensidigt afhængige af hinanden, og som hver for sig påvirker implementeringen: Ledelse, kompetence og organisation. Inden for hver faktor er der nødvendige milepæle, der skal arbejdes hen imod. Formålet er at give et overblik over den samlede proces og give mulighed for at fokusere på det, der er vigtigt i forhold til at understøtte metodens fidelitet i implementeringsarbejdet. Det vil sige, at der er taget højde for, at alle metodens kernelementer kan udføres, så den forventede effekt af metoden i højere grad kan indfries. Under hver milepæl er der en indledende tekst og en række spørgsmål, som hjælper med at fokusere på de vigtige overvejelser og beslutninger, som er nødvendige at tage under hver milepæl. Herigennem har kommunen mulighed for at tilrettelægge en implementeringsplan, der understøtter metodens fidelitet. 3
4 Ledelse Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet Det er vigtigt for arbejdet med metoden at fastsætte kommunens formål og mål med indsatsen. Det vil overfor medarbejdere tydeliggøre, i hvilke type sager metoden skal anvendes, og hvorfor det er formålstjenligt at anvende metoden fremfor at sagsbehandle som hidtil. Samtidig vil det sikre, at der er kontinuerligt fokus på arbejdet med metoden, hvis der er klare mål for, hvordan og i hvor mange sager, metoden skal anvendes. - Hvilke forandringer ønsker kommunen, at indsatsen skal skabe for målgruppen? - I hvor mange sager skal metoden anvendes i det kommende år? - Er der typer af sager, metoden ikke skal anvendes i? Milepæl: Det ledelsesmæssige ansvar og beslutningskompetence er tydeligt placeret Det er vigtigt, at det er tydeligt for både ledere og medarbejdere, hvem i ledelsen, der har det overordnede ansvar og kan træffe beslutninger vedrørende implementeringen og arbejdet med metoden. Allerede når det besluttes, at der skal arbejdes med metoden, skal der tages vigtige beslutninger, som har konsekvens for det fremadrettede arbejde. Overordnede strategier for målgruppe, mål for arbejdet med indsatsen, budget, rammer, uddelegering af ansvar og opgaver til afdelingsledere og andre samt opfølgning på, hvordan implementeringen skrider frem, er nogle eksempler på vigtige områder, der skal tages beslutninger om. Den tydelige placering af dette ansvar er med til at skabe ro og fokus på en god implementering i organisationen. - Hvem har det overordnede ansvar for implementeringen i alle enheder? - Hvem i de enkelte enheder har det overordnede ansvar for implementeringen? Milepæl: Der er nedsat et beslutningsdygtigt implementeringsteam For at sikre en succesfuld implementering og god kvalitet i det fremadrettede arbejde med metoden er det vigtigt, at der etableres et implementeringsteam bestående af eksempelvis faglige ledere eller teamledere fra alle de involverede enheder. Implementeringsteamet har ansvaret for den daglige implementering og fremdrift. Teamets opgaver er at sikre, at medarbejdere og ledelse taler sammen 4
5 og løser problemer ud fra et fælles udgangspunkt. Herudover skal teamet sikre, at medarbejdere får de samme rammer og vilkår for arbejdet med metoden. - Hvordan er det muligt at afholde koordinerende møder i implementeringsteamet? - Findes der redskaber i organisationen, som kan anvendes til at sikre fremdrift i implementeringen af metoden? - Hvordan kan rammer og arbejdsvilkår for de forskellige faggrupper tilrettelægges, så alle faggrupper kompenseres efter gældende overenskomstregler? - Hvordan kan medarbejderne involveres i implementeringen? Milepæl: Der er aftalt procedurer for information til ledelsen Ledelsens involvering og engagement er af afgørende betydning for medarbejdernes motivation og den faglige kvalitet af indsatsen. For at motivere alle ledelsesniveauer til at engagere sig i implementeringen af indsatsen er det vigtigt, at der er en løbende dialog mellem de forskellige ledelsesniveauer og medarbejdere, der udfører arbejdet med indsatsen. - Hvad motiverer den enkelte leder til at engagere sig i arbejdet med indsatsen nu og fremadrettet? - Hvordan ønsker den enkelte leder at orientere andre faggrupper om arbejdet med indsatsen på hans/hendes område? - Hvordan ønsker den enkelte leder at holde sig orienteret om arbejdet med indsatsen fra medarbejderne? - Hvordan ønsker den enkelte leder at holde sig orienteret om, hvordan andre faggrupper og andre dele af organisationen arbejder med indsatsen? Milepæl: Der er afsat ressourcer til, at indsatsen kan køre i projektperioden Kommunen må forvente at skulle afsætte ressourcer i forbindelse med implementeringen af metoden til eksempelvis medarbejdere, der skal på kursus, udførelse af metoden samt til lokale og forplejning under kursusforløbet. Da medarbejdere og ledere skal lære at anvende den nye metode, er det en god idé at beregne ekstra tid til varetagelse af sagsbehandlingen i opstartsfasen. 5
6 - Er der afsat ressourcer/tid til, at medarbejdere kan uddannes i brug af metoden? - Er der afsat ressourcer/tid til, at medarbejdere kan opstarte anvendelsen af metoden i relevante sager? - Er der afsat ressourcer/tid til, at en tovholder kan yde sparring til de medarbejdere, som er begyndt at anvende metoden? - Er der afsat ressourcer/tid til, at ledere kan blive uddannet i metoden? - Er der afsat ressourcer/tid til ledelsesmæssige opgaver i forbindelse med implementeringen? Eksempelvis opmærksomhed på medarbejderes anvendelse af metoden og implementeringsmøder. - Er der fundet et egnet lokale til afholdelse af uddannelse i metoden? - Er der afsat budget til forplejning under uddannelsen? Kompetencer Milepæl: Der er truffet beslutning om, hvilke faggrupper, der skal uddannes Når det er besluttet, hvilke fagområder/enheder, der skal samarbejde om anvendelsen af metoden, og hvordan dette samarbejde skal foregå, skal medarbejdere udvælges til at blive uddannet i metoden. - Hvilke fagområder skal indgå i arbejdet med metoden? - Hvor mange medarbejdere er der i de udvalgte fagområder? - Hvor mange ledere er der i de udvalgte fagområder? Milepæl: En medarbejder er udvalgt til at være tovholder i organisationen For at integrere metoden i sagsbehandlingen skal der udvælges en tovholder blandt medarbejderne, som kan støtte, opmuntre og hjælpe kolleger/medarbejdere i arbejdet med metoden. Det er motiverende for medarbejdere, at der er mulighed for denne støtte i hverdagen. En tovholder kan være en medarbejder, der i forvejen har kendskab til metoden eller en medarbejder, der er særligt motiveret til at arbejde med metoden. Hvis det er muligt, kan en teamleder eller afdelingsleder også udfylde rollen. For at tovholderen kan udfylde sin rolle i organisationen, er det vigtigt, at der afsættes ressourcer/tid til opgaven. 6
7 - Er der en medarbejder eller en team/afdelingsleder, der i forvejen har positivt kendskab til og erfaring med metoden? - Er der en medarbejder eller en team/afdelingsleder, der er særligt motiveret for at anvende metoden? - Kan der afsættes ressourcer til tovholderen, så vedkommende kan udfylde rollen hensigtsmæssigt? Milepæl: Arbejdsvilkår/organisering af arbejdstid er besluttet Arbejdet med metoden vil ofte indebære, at de netværksinddragende møder vil finde sted uden for faggruppernes normale arbejdstid. Forældre og netværk vil typisk være optaget af arbejde i dagtimerne og kan derfor først mødes sen eftermiddag eller aften. Det er derfor vigtigt, at ledelsen sætter sig ind i regler omkring dette arbejdsvilkår for deres medarbejdere. - Hvordan skal medarbejdere kompenseres for aftenarbejde? - Skal der gives ekstra tillæg til aftenarbejde? - Hvilke regler gælder for de enkelte faggruppers overenskomst? Organisering Milepæl: Samarbejde med relevante enheder i organisationen er på plads Når der er enighed om hvilke enheder, der skal inddrages i et samarbejde om anvendelsen af metoden, er det vigtigt at beslutte, hvordan samarbejdet skal organiseres, og hvem der kan tage beslutning om at anvende metoden. Udarbejd informationsmateriale om brugen af metoden til andre faggrupper og forældre. Jo bedre forældrene er orienteret, og jo flere der er informeret om, at metoden indgår som en del af kommunens tilbudsvifte, og jo bedre forældrene forstår, hvad metoden betyder for barnet/den unge, desto større er sandsynligheden for, at forældrene giver deres samtykke til brug af metoden. 7
8 - Hvordan skal de forskellige enheder samarbejde? - Hvem i organisationen kan tage initiativ til at afholde det netværksinddragende møde? - Hvordan kan andre samarbejdspartnere i kommunen orienteres? - Hvilken form for informationsmateriale skal kommunen udarbejde for at informere medarbejdere, andre interessenter og forældre om den nye metode? Milepæl: Det er besluttet, hvilke typer sager metoden skal anvendes i Ledelsen skal beslutte, hvilke sager metoden skal anvendes i. Metoden kan både anvendes forebyggende i sager, hvor der endnu ikke er tale om anbringelse, og i sager hvor et barn eller ung står foran en anbringelse eller allerede er anbragt. I opstartsfasen er det en god ide, at ledelsen udpeger, hvilke typer af sager metoden skal anvendes i, så der er mulighed for at oparbejde erfaring med metoden, og så de måltal, som er besluttet, kan nås. Udvælgelsen af sager kan ske ud fra eventuelle særlige fokusområder, som kommunen måtte have. For at undgå tvivl om hvem, der kan indstille til brug af metoden, og hvordan metoden kommer i brug, er det en god ide at udarbejde en procedure for dette. - Skal metoden anvendes forebyggende? - Skal metoden anvendes i sager, hvor et barn eller en ung står foran en anbringelse eller allerede er anbragt? - Er der målgrupper i kommunen, der har særlige udfordringer? - Hvordan skal der indstilles til brug af metoden? - Hvem kan indstille til brug af metoden? Milepæl: Lokaler er klar til brug og har de nødvendige faciliteter Det inddragende netværksmøde skal afholdes i lokaler, der kan rumme op til personer. Det kan være en god idé at afholde netværksmøderne i neutrale rammer uden for rådhusets ramme, især når familie og netværk deltager. Det vil sige, at møderne ikke må afholdes på rådhuset, skolen eller lignende lokaler, hvor familien eventuelt kommer til andre møder, og som måske kan være forbundet med dårlige minder for familien. Møderne må heller ikke afholdes hjemme hos familien eller i netværket. 8
9 - Hvor har kommunen adgang til neutrale lokaler uden for rådhuset? - Skal der eventuelt lejes lokaler? - Er der adgang til lokaler i aftentimerne? - Er der samarbejdspartnere, der kan stille lokaler til rådighed? Milepæl: Der er taget stilling til forplejning og hvordan den anskaffes Da de inddragende møder kan vare længe, skal kommunen sørge for forplejning til møderne. Det er forskelligt, hvornår på dagen møderne afholdes, så der skal være mulighed for at servere den forplejning, der passer til tidspunktet. Møder der afholdes om aftenen omfatter derfor aftensmad til alle deltagere. Sandwich, varm mad, kaffe, vand, frugt og kage er eksempler på forplejning. - Er der mulighed for at bestille forplejning i rådhusets kantine? - Skal forplejning bestilles ude fra? - Hvad skal forplejningen bestå af? - Hvordan kan forplejningen fragtes til mødelokalet? Milepæl: Der er lavet en procedure, der sikrer forberedelse og støtte til børn og unge i forbindelse med, at de skal deltage i netværksinddragende møder Det er vigtigt at være opmærksom på, at børn og unge har brug for støtte før, under og efter metodens anvendelse. Det er svært for de fleste børn og unge, at familiens vanskeligheder og forældrenes eventuelle omsorgssvigt afdækkes på møderne. Ligeledes kan det være svært for børn og unge at huske, hvad der skal ske i hele processen omkring møderne. Barnet eller den unge skal derfor forberedes grundigt. - Er der planlagt en samtale med barnet eller den unge, før metoden anvendes? - Hvilken støtte kan børn og unge tilbydes før, under og efter møderne? Milepæl: Det er besluttet, hvordan der udvælges mødeledere til det netværksinddragende møde Det netværksinddragende møde ledes af en uvildig fagperson, der udnævnes som mødeleder. Det vil sige, at den fagperson, der tager initiativ til at afholde mødet, ikke må lede mødet, men deltager 9
10 på lige fod med de andre deltagere. Ofte kan eksempelvis familierådgivere være mødeledere for hinanden, da mødelederen gerne må være ansat i samme afdeling, men ikke må have kendskab til familien eller sagen. Mødelederens ansvar er at følge dagsordenen og lave referat af mødet. En beskrivende og reflekterende runde samt konkrete aftaler udgør strukturen i Det netværksinddragende møde. De netværksinddragende møder er processuelle, hvilket vil sige, at der afholdes flere møder i samme sag. - Hvem kan udpeges til at fungere som mødeledere? - Kan det eventuelt være en fagperson fra en anden faggruppe end initiativtageren? (typisk er det en sagsbehandler/familierådgiver) - Er der afsat ressourcer/tid til, at mødelederen kan deltage på alle møder i samme møderække? Milepæl: Der er etableret procedure for evaluering af møderne, der afholdes i metoden Da møderne i metoden er processuelle, afholdes der altid opfølgende møder efter det første møde. Det er vigtigt at sikre, at børn, unge, familie og netværk får det bedste ud af møderækken. Derfor er det en god idé, at de udfylder et evalueringsskema efter hvert møde. På Socialstyrelsens hjemmeside under metoden findes evalueringsskemaer. Skemaerne giver fagpersoner mulighed for at følge, om deltagerne føler sig inddraget i møderne og de tiltag, der aftales, samt hvilken indflydelse disse har på barnet/den unge. - Hvordan vil kommunen inddrage evalueringsskemaerne i møderne? - Skal der opsamles erfaringer ud fra evalueringsskemaerne, som kan deles med andre ansatte eksempelvis på fagmøder eller temadage? - Er der lavet et system i enheden, der systematiserer besvarelserne fra evalueringsskemaerne? Link til evalueringsskemaer: det-inddragende-netvaerksmode.pdf Milepæl: Der er etableret procedurer for indsamling af resultater i indsatsen For at kommunen kan følge resultaterne af anvendelsen af metoden, udvikler Socialstyrelsen en resultatopfølgningsmodel, som derefter vil blive gjort tilgængelig på Socialstyrelsen.dk. Kommunerne kan også anvende egne modeller for resultatopfølgning, elementer fra ledelsestilsyn m.v. 10
11 - Hvem skal udfylde/indrapportere til modellen? - Hvordan bliver de fulgt op på de resultater, modellen viser? 11
Implementeringsvejledning. Signs of Safety
Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det
Læs mereImplementeringsvejledning. Familierådslagning
Implementeringsvejledning Familierådslagning Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens formål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereImplementerings- manual til De Utrolige År Småbørn
Implementerings- manual til De Utrolige År Småbørn Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er implementeringsmanualen?... 3 De tre faser i implementeringsprocessen... 3 Forberedelsesfase... 4 Ledelse...
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereVejledning til implementering af styringsgrundlaget
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt
Læs mereOmkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016
Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et langt analyseog udviklingsforløb, Taskforce - Handicap
Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Taskforce - handicap Vejledning til ansøgning om deltagelse i et langt analyseog udviklingsforløb, Taskforce - Handicap Ansøgningsfrister fremgår af Socialstyrelsen.dk
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED
2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereEmne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere
Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereNøglepersoner Overvejelser og anbefalinger
07.04.11 Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger Nu er det tid til at komme ind på nogle af de overvejelser, I skal gøre jer, når I implementerer SIP på jeres botilbud. Det er vigtigt at understrege,
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb
Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Task Forcen tilbyder rådgivning
Læs mereSamarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte
Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller
Læs mereVÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL
VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mereTil ansøgningsskema Øget brug af videotolkning
VEJLEDNING Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning Skema 1 Generelle oplysninger om projektet 1.1 Projektets titel anføres i rubrik 1.1 1.2 Ansøgerorganisationens navn, adresse og CV-nummer. Projektleders
Læs mereVejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afdække jeres nuværende praksis Hvordan gør I? En afdækning af jeres aktuelle praksis vil
Læs mereRådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Indledning...3 Forud for rådgivningsdagen...5 Efter rådgivningsdagen...5 1.Styringsgrundlag...6 2. Forandringsteori...7 3. Erfaringer med
Læs mereBilag 1, Lovoverholdelsesprocenter Borgercenter Børn og Unge, 1. kvartal 2018
Bilag 1, Lovoverholdelsesprocenter Borgercenter Børn og Unge, 1. kvartal 2018 Dette skema viser udviklingen i lovoverholdelsesprocenter i Borgercenter Børn og Unges ledelsestilsyn. Ledelsestilsynet har
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereBørn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016
Børn og familie udførerområdet Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereIndholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3
Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereSamarbejdsmodel for kommuner og væresteder
Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen
Læs mereVejledning til ansøgning om et Task Force forløb
Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb Ansøgningsfrist 8. februar 2019 Indhold Indledning... 1 Forventede resultater... 1 Om Task Force forløbet... 2 Analysefasen... 2 Udviklingsfasen... 3 Afslutning
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereinspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis
De inddragende metoder inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis Bytur? Neglede lige 500 J Få inspiration og gode råd! Book en konsulent det er gratis! Har du brug for inspiration til arbejdet
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereHvad kræves af dig som samordner:
Hvad kræves af dig som samordner: Kunne beherske neutralitet i forhold til familien og forvaltningen Holde dig fri af familiens konflikter og alliancer Kunne afholde sig fra at give personlige mening til
Læs merePPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
Læs mereVejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereFAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag
Læs mereBilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver
Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereKompetenceudviklingsforløb UNG Rusmidler Samarbejdsaftale, undervisnings- og implementeringsplan for Ringkøbing - Skjern Kommune
Kompetenceudviklingsforløb Samarbejdsaftale, undervisnings- og implementeringsplan for Ringkøbing - Skjern Kommune Samarbejdsaftalen skal give et overblik over indhold i og sammenhæng mellem de forskellige
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereWorkshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereInvitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet
Dato 13-08-2018 Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet Med finanslovsaftalen for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at styrke
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereN OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund
N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den
Læs mereInformationsmøde om ansøgningspulje til samarbejder mellem plejefamilier og døgninstitutioner og/eller opholdssteder
Informationsmøde om ansøgningspulje til samarbejder mellem plejefamilier og døgninstitutioner og/eller opholdssteder Dagens program 1) Baggrund og formål med projektet v., Center for Børn, Unge og Familier
Læs mereTværgående Tovholderfunktion Prøvehandling Marts 2017
Tværgående Tovholderfunktion Prøvehandling Marts 2017 Baggrund Socialudvalget besluttede i juni måned 2015 at igangsætte en proces for at etablere en tværgående tovholderfunktion. Ønsket om en tværgående
Læs mereVisitation til Specialcenter
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 13. august 2014 Sagsbehandler Sofie Valbjørn Telefon direkte 76 16 08 01 Sagsid 2012-3924 Visitation til Specialcenter Baggrund Det er vedtaget, at der pr. 1. september
Læs mereMUS-SAMTALEN. AFHOLDELSE Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
MUS-SAMTALEN FORBEREDELSE Før MUS-samtalen skal I forberede jer grundigt ud fra trekantens 4 temaer som giver mulighed for at komme omkring relevante emner, der er vigtige for både organisationen, lederen
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereDokumentation, samarbejde og gode overgange
Dokumentation, samarbejde og gode overgange En introduktion for ansatte i Børne og Familieforvaltningen i Skive Kommune Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Pjecen er udgivet af Skive Kommune Familiesektionen
Læs mereFrist for indsendelse af ansøgning: 7. august kl Se desuden vejledning til ansøgningsskemaet på Socialstyrelsens hjemmeside 1.
Enhed Center for Data, Analyse og Metode Sagsnr. 2018-1700 Skema til ansøgning om processtøtte og uddannelse fra Socialstyrelsen til metoderne Critical Time Intervention (CTI), Social Færdighedstræning
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN
ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN Dato 29.06.2012 Til Fra Projektkommuner i projekt unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Socialstyrelsen og Rambøll Management 1.
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereFamilierådslagning. - Børn og unges eget netværk
Familierådslagning - Børn og unges eget netværk Hvad er familierådslagning? I en familierådslagning samles familien og andre vigtige personer i barnets eller den unges og familiens private netværk og laver
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereAfprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien
Satspuljeopslag: Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien Ansøgningsfrist den 18. maj 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2018-2021 er der
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse
Læs mereHandleplan for tosprogsområdet MFK
Handleplan for tosprogsområdet MFK Helhedsindsats. At praktisere en tværfaglig og heldhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Fælles tværfagligt koordinerende team i børne-familieområdet. Èn indgang
Læs mereEvaluering af organisering af rehabiliteringsteam Januar 2015
Referencegruppe: Ledelse, medarbejdere og beboere. Mål 1: At der etableres 3 rehabiliteringsteams, hvor beboerne inddeles i henholdsvis rehabiliteringsteam 1, 2 og 3 med udgangspunktet i beboernes aktuelle
Læs mereSAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE
SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN I DAGTILBUD
PÆDAGOGISK TILSYN I DAGTILBUD Odense kommune har pligt til at føre tilsyn med dagpasningstilbudene i kommunen. Odense Kommune har valgt en tilsynsmodel, der indebærer ét årligt tilsynsdialogmøde med institutioner
Læs mereUdviklingsplan for det specialiserede børneområde
Udviklingsplan Center for Familie og Forebyggelse 9. januar 2017 Forord Denne udviklingsplan tager afsæt i analyserapport fra Socialstyrelsens Task Force på det specialiserede børneområde, der er offentliggjort
Læs mereProjektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Læs mereIMPLEMENTERINGSMODEL PROTOTYPE 2017
IMPLEMENTERINGSMODEL 2017 Implementeringsmodellen tager udgangspunkt i PDSAmetoden. PDSA står for Plan Do Study Act og er en måde at arbejde med løbende forbedringer, kvalitetsudvikling, afprøvning og
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mere