Brug af sporgasmålinger til adskillelse af kilder til indeklimabidrag ved igangværende autoværksted

Relaterede dokumenter
Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

betydning af luftudveksling i elevatorskakte

Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Dominerende interne bidrag eller hvad?

Oliekulbrinter og indeklimarisiko - estimering af reduktionsfaktorer

Klorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016

Nye metoder til risikovurdering af indeklima

Indeklimasikring Undersøgelse af spredningsveje. Kresten Andersen Orbicon A/S

Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Adskillelse af bidrag.

Masseflowtest in disguise En game changer til kvantificering af bidrag fra kloakker

Faldstammer som dynamisk spredningsvej - Intelligent prøvetagning

Dansk Miljørådgivning A/S

Vinylchlorid måling i indeklima

Måling for vinylchlorid i indeklima konklusioner, anbefalinger

Direkte spredningsveje i ældre erhvervsbygninger

Baggrundsniveauer af oliekulbrinter i udeluft og uforurenede hjem. - Ny dansk undersøgelse.

Passiv ventilation der virker!

Indeklimasikring ved hot-spot afgravning og aktivt punktsug under gulv

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

Reduktionsfaktoren over betongulve, der ikke opfylder forudsætningerne i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6 og 7, 1998

Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund

Måling for vinylchlorid i indeklima

Sporgasundersøgelser. Kontrol af membrantæthed og påvisning af aktive spredningsveje gennem kloakker. Ole Mikkelsen og Jan Petersen, Region Syddanmark

Indeklimabidrag fra forurenede bygningsdele Tools og NxtGen konceptuel forståelse

Erfaringer med volumenpumpning i poreluft

Dansk Miljørådgivning A/S

Estimering af lokalitetsspecifikke reduktionsfaktorer vha. PFT-metoden

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt

Automatiseret prøvetagning af poreluft ved specifikke GVS-niveauer udvikling og test af apparatur

Dataanalyse ifm. poreluftundersøgelser - Nye vinkler

Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet

Status for indeklimaprojekter i Region Midtjylland

HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL

Sporing af indtrængningsveje

Danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter et kig i dybden

Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge

Reduktionsfaktorer for poreluftbidrag til indeklimaet, når der er betongulv. - Erfaringer fra regionerne

Afgørelser i forhold til indeklima

Risikovurdering af sagerne på vippen

ATD-rør og ORSA-rør giver forskellige resultater for TVOC

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07

2 Udførte undersøgelser og afværger

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Indeklimaforbedrende energirenovering

Nye danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter i udeluft og indeklima

Intelligent styring af afværgeanlæg

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Sporing af indtrængningsveje

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Københavns kommune Miljøkontrollen

KULBRINTER I INDEKLIMAET STAMMER DE FRA OLIEFORURENING ELLER INDBO, RYGNING ELLER ANDET?

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima

Plantescreening - En blomstrende teknologi til jord- og grundvandsforurening

Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Redegørelse for indsatsen overfor jordforurening på Tujavej i Køge

Transportprocesser i umættet zone

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter

Undersøgelse af radonsikring

Status, erfaring og udviklingsmuligheder

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

Spredning af flygtige forureningsstoffer i kloakker

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

PILOTPROJEKT MED OPTIMERING AF PASSIV VENTILATION TIL SIKRING AF INDEKLIMA

Forureningshunden Louie

Dansk Miljørådgivning A/S

Lovgivning indeklima i boliger

Notat. Christianiaområdet PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER VED NISSEHUSET. 15. maj 2008

Passiv Ventilation med Cupolex

VINGSTED Radonsikring i eksisterende boliger Jesper Bruun Petersen Marts Oversigt

Danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter

Konceptuelle modeller

Miljøteknisk rapport. Sag: J M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5.

Felttest til dokumentation af nedbrydning i umættet zone

Drikkevandsrør af plast i forurenet jord

Beboelsesbygninger for evt. kommende Almen Boligorganisation

INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS -

8 tilladelser lossepladsgas og andre flygtige forureninger

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel

Risikosammenstilling i forbindelse med indeklimasager

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Thoronmålinger. ATV Jord & Grundvand, vintermøde 2010 Jesper Bruun Petersen (NIRAS) 9. marts ATV Jord & Grundvand, vintermøde Marts / 20

Dynamiske poreluftundersøgelser

Risikovurdering. Definition

Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel

Min grund skal undersøges

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Indeklimaforureninger

Klagerne. J.nr UL/bib. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard København V

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde

Dynamiske undersøgelser

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Lugt af olie i Rødull (bygning 265) Undersøgelser, august 2016

Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne

NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE

Målinger i afløbs- og kloaksystemet

Transkript:

Brug af sporgasmålinger til adskillelse af kilder til indeklimabidrag ved igangværende autoværksted Susanne Boje Mogensen, civilingeniør, DMR Anja Melvej, Region Midtjylland Per Loll, DMR ATV Vintermøde, Vingsted 7. marts 2018 1

Baggrund - Forurening i indeklima og poreluft Værksted, driftsperiode på ca. 100 år. Bolig på 1. og 2. sal i forhuset.? 2

Indledende konceptuel forståelse Åbne forbindelser fra værksted til kælder og stueplan. Kloakker gennemløber delvist det poreluftforurenet område. Ældre kloaksystem og faldstamme. Afslutning af faldstamme. Åbne forbindelser mellem etager. Diffusion over terræn-/etagedæk. Spor af PCE i poreluft, men ikke i indeklima. Faldstammekoncentrationer, lavere end/på niveau med. Hvilken spredning sker fra de formodede kildeområder (værksteddrift og poreluft)? 3

Indeklimamålinger og sporgasundersøgelse Indeklimamålinger med ORSA-rør Sporgasundersøgelse, PFT-metoden (SBi/AAU), PerFluorcarboTracer. Passiv multi-sporgasmetode (konstant-doserings princip) To forskellige sporgastyper: PMCP (PerfluorMethylCycloPentan) sølv kilde PMCH (PerfluorMethylCycloHexan) rød kilde 4

Indeklimamålinger og sporgasundersøgelse Ikke muligt at injicere sporgas under kældergulv ved poreluftforurening. MST nr. 1898 (2016). - Svært at få tilfredsstillende repræsentativ udbredelse af sporgassen under gulve støbt på jord. - Overload af samplere under gulve. Tre sporgaskilder i påhug på faldstamme (PMCH, rød) 12 sporgaskilder i værksted (PMCP, sølv) Seks dages frigivelse inden opsætning af sporgassamplere og ORSA-rør i 18 målepunkter inde og to udereferencer. 5

Målinger sporgassamplere og ORSA-rør ORSA-rør Sporgas 6

Gennemsnitskoncentrationer Faldstamme: 470/0,65 Indeklima: TVOC [µg/m 3 ]/benzen [µg/m 3 ] Poreluft: TVOC [µg/m 3 ]/benzen [µg/m 3 ] Bolig: 411/5,6 Værksted: 2.700/27,7 Udstilling: 720/10 Poreluft:5.300/3,2 Lager: 2.233/24,3 7 Poreluft:119.000/1,8

Korrelation, indeklimamålinger (ORSA) Korrelationsanalyser af gennemsnitskoncentrationer (zonevis) i indeklimamålinger, værksted mod hhv. stueplan og bolig i forhuset. Tilnærmelsesvis lineær sammenhæng indikation på, at koncentrationer af oliekomponenter i hele forhuset (inkl. erhverv) kan have oprindelse i indholdet af olie i værkstedet. Tilsvarende sammenhæng findes ikke i lige så høj grad ved at plotte koncentrationer i faldstamme mod boligens indeklimakoncentrationer. 8

Konceptuel forståelse - ORSA Faldende koncentrationer fra værksted mod bolig. Antyder en spredning fra værksted til bolig. Korrelation ml. stofsammensætning i indeklima i forhus og i værksted. Oprindelse i samme kilde. Ikke betydende bidrag fra faldstamme til bolig. Lavere BTEX-koncentrationer i faldstamme end i indeklima. Lidt forhøjede TVOC-koncentrationer i faldstamme i forhold til bolig. Poreluftbidrag ikke belyst. 9?

Sporgasmålinger Sporgas Overeksponeret 10

Reduktionsfaktorer, sporgas PMCH (rød) i faldstammen overeksponeret kan ikke beregne reduktionsfaktor ml. faldstamme og resten af ejendommen. Gennemsnitskoncentration af PMCP (sølv) i værksted benyttes til at beregne reduktionsfaktor ml. værksted og resterende del af bygning. Badeværelse (1. sal) lavere reduktionsfaktor end øvrige rum. Første rum efter trappeopgang med forbindelse til værkstedet. Badevær. 2. sal 1. sal Hvad har sporgasmålingerne indledningsvis bidraget med til den konceptuelle forståelse: Sølv-sporgassen genfindes i boligen (red. fakt. 3,1-8,4) og bekræfter, at oliestofferne helt eller delvist stammer fra værkstedet. Badeværelset (ved trappeopgang) er det rum, der belastes mest med bidrag fra værkstedet. 11

Bidrag til indeklimakoncentrationer i boligen KAN VI OVERHOVEDET SIGE NOGET OM BIDRAGSSTØRRELSER FRA DE FORSKELLIGE KILDEOMRÅDER VÆRKSTED OG PORELUFT? Koncentrationsbidraget fra værkstedet i et målepunktet beregnes med udgangspunkt i den gennemsnitlige sporgas-koncentration i værkstedet. Sølvkilde (PMCP) i badeværelset, 1. sal (IL14, højeste konc. i bolig) er 15,063 pl Reduktionsfaktor til målepunktet: 47/15,063 = 3,1 2.700 µg TVOC/m 3 / 3,1= 865 µg TVOC/m 3 målt i IL14: 780 µg/m 3 27,7 µg benzen/m 3 / 3,1= 8,9 µg benzen/m 3 målt i IL14: 9,3 µg/m 3 Det er i samme størrelsesorden, og bidrag fra andre kilder end værksted til det mest belastede rum i boligen vurderes at være minimale. 12

Afvigelse mellem målte og beregnede konc. På samme måde er der beregnet bidrag fra værkstedet til de øvrige målepunkter i ejendommen. Differensen mellem de målte koncentrationer og beregnede værkstedsbidrag: GRØN: Målt konc.<beregnet værkstedsbidrag RØD: Målt konc.>beregnet værkstedsbidrag GRÅ: proc. afvigelse < +/- 20% Måling i soveværelset på 1. sal skiller sig ud. Alle målte konc. er højere end beregnet værkstedsbidrag. Der vurderes at være en intern kilde. Måling i to rum på 2. sal viser, at målte konc. er lavere end beregnet værkstedsbidrag. Kan skyldes en luftrenser i denne del af bygningen. 13

Afvigelse mellem målte og beregnede konc. I udstillingslokaler i forhusets stueplan måles højere koncentrationer af alle stoffer, men særligt benzen. Korrelationsplottet (ORSA) viste god sammenhæng til oliestoffer i værksted. Så hvordan hænger det nu sammen? Salgsopstilling af motor- og smøreolie m.m. er sandsynligvis en intern kilde i udstillingen. Samme midler, som udstilles og bruges i værkstedet. Påvirker måske det ovenliggende soveværelse. Det kan på foreliggende grundlag ikke afgøres, om det andet bidrag er fra stueplan eller noget placeret i selve soveværelset, men der er en god korrelation ml. udstilling og soveværelse. 14

Bidrag til udstillingslokalet Kan det være poreluftbidrag, der trænger op fra kælder til stueplan i forhuset? God sammenhæng ml. målte konc. og beregnet værkstedsbidrag i kælderen (1-12 % afvigelse). Indikation på, at værkstedet er (primær) kilde til indhold i kælderens indeklima. Ikke tegn på, at der sker betydende bidrag/transport fra under gulv (poreluft) til kælderrummene. 15 ATV Vintermøde, 11. marts 2014

Opdateret forståelse af spredningsveje i bygning Forurenet luft fra værkstedsdriften spredes stort set uhindret via åben forbindelse ned i depotrum og lager i kælder under mellembygning og forhus (lave reduktionsfaktorer). Sandsynligvis ingen betydende bidrag fra underliggende poreluftforurening. Forurenet luft fra værkstedsdrift spredes gennem dør ind til mellemgang ved værkstedskontor. Herfra er der forbindelse til bryggers med forbindelse op til bolig på 1. sal. Første rum på 1. sal efter trappen er badeværelset, som er det sted i boligen, der er den højeste belastning med oliestoffer i indeklimaet fra værkstedet. Fra trappeopgang spredes forureningen fra værksted ud på resten af etagen og videre op til 2. sal via intern trappeopgang. En intern kilde i udstillingslokalerne. Oven på udstillingslokalerne ligger soveværelset i boligen. Her er der også forhøjede koncentrationer. Det kan på foreliggende grundlag ikke afgøres, om der sker spredning fra udstillingslokalet til soveværelset eller om der (også) er en intern kilde i soveværelset. Luftrenser på 2. sal har sandsynligvis en positiv effekt på indeklimaforureningen. 16

Opsamling Sporgas-undersøgelsen i kombination med traditionelle indeklimamålinger har givet mulighed for at vurdere størrelsesordenen af bidrag fra værkstedsdriften (og indirekte interne bidrag). Uden sporgas havde vi ikke kunnet vurdere på hovedkilden til indeklimaproblemer i boligen. Uden sporgas havde vi ikke opdaget interne kilder i forhus og (måske) soveværelse. Uden sporgas havde vi ikke kunnet sige, hvor primær indtrængning til boligen formentligt sker. Det havde f.eks. ikke været muligt at vurdere, om koncentrationer i badeværelset ved trappeopgangen skyldes værkstedsdriften, poreluftforurening eller interne kilder. Sporgas under gulv i poreluftforureningen ville være optimal for at kunne slå vurderinger fast. Udvikle metoder til at injicere i poreluftforureninger. Databehandling på baggrund af reduktionsfaktorer (sporgas) og indeklimamålinger gør os forholdsvis sikre på, at poreluftforureningen og interne kilder ikke bidrager med mere end størrelsesordenen 100 µg TVOC/m 3 i boligen. Under alle omstændigheder vurderes poreluftbidraget at være mindre end bidraget fra værkstedet. Kræver lidt øvelse at dosere kilderne rigtigt. Kommunen har bedt grundejer om at afblænde forbindelse/dør mellem værksted og mellemgang (bolig), samt bruge ventilation i værkstedsarealet. 17