Øksemorderens kranium

Sort Morten Dürr Sort chok Morten Dürr chok Øksemorderens Øksemorderens kranium kranium Læs den, hvis du tør! Sigurd og Tim tror, der er nemme penge at tjene på at sælge et gammelt kranium. Men de tager grueligt fejl! For kraniet har siddet på den berygtede øksemorder Orla Kofod. Sort Og snart får Sigurd og Tim besøg. chok Orla Kofod vil have sit kranium tilbage ISBN 978-87-23-03660-5 Alinea www.alinea.dk Alinea

Morten Dürr 2012, Alinea, København et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont Grafisk tilrettelægning: Nis Bangsbo Tegninger: Erik Petri 1. digitale udgave, 1. oplag 2012 ISBN: 978-87-23-04577-5 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personligt brug må kun ske efter aftale med forlag og forfatter. www.alinea.dk

Morten Dürr Øksemorderens kranium Illustreret af Erik Petri Alinea

1 Gratis penge Det er gratis penge, mand! råbte Sigurd. Så fat det dog! Åh nej, tænkte Tim. Sigurd havde det der blik i øjnene. Sådan et vildt stirrende blik, som fortalte Tim, at Sigurd var helt besat af en idé. Og nu vidste Tim bare, at Sigurd ville blive ved og ved, indtil Tim gav sig. Nøjagtig som dengang med pokerspillet på nettet, hvor Sigurd med garanti kunne vinde deres 2.000 kroner tilbage, hvis Tim lige lånte ham sin fars visakort. Det var selvfølgelig gået helt ad helvede til. Vi kan tjene 1.000 kroner på fem minutter. Det er da genialt! Sigurd fortsatte og fortsatte. Han elskede bliv rig i en fart-projekter. Og nu havde han fundet et nyt. Tim og Sigurd stod på fortovet i halvmørket. Det var fredag eftermiddag i november måned og frostvejr. Tim frøs. Sigurd vrøvlede. De var lige kommet op fra DVD Paradise. En skummel lille kælderbutik, som var proppet med brugte dvd er. Det var faktisk en klam skodbutik, men den havde et godt udvalg af horrorfilm. Sigurd og 3

Tim havde fundet to vampyrfilm, en film med zombier og én med et japansk monster. Det var nok. Nok til det næste døgns tid i hvert fald. Tims far skulle til Sverige på jagttur, så de ville have huset for sig selv og kunne se præcis, hvad de havde lyst til. Og de kunne endda se filmene på den store fladskærm i stuen med lyden på fuld styrke, uden at Tims far kunne brokke sig. Det eneste, vi skal gøre, er at skaffe et gammelt kranium, gentog Sigurd, så tjener vi 1.000 kroner. 1.000 spir lige ned i foret, er du med? Tim rystede på hovedet og begyndte at gå ned ad gaden med hastige skridt uden at kigge sig tilbage. Sigurd måtte løbe for at komme op på siden af ham. Tænk over det! Det er som at få penge foræret! Niks, jeg gør det ikke! Sigurd tog et par spring frem, så han kom foran Tim. Så stillede han sig op og blokerede vejen, så Tim var tvunget til at stoppe op. Hør nu her. Du er altid sådan en svagpisser! Du har selv sagt, at din far finder alle mulige skeletter og kranier, når han gør en ny grav klar! Ja, og hvad så? Tim gloede tvært på Sigurd. Kan du ikke se det, det skal alligevel smides ud. Så kan vi jo lige så godt tage det! Tim sukkede. Han ærgrede sig over, at de var gået ned i DVD Paradise. For hvis de ikke var gået derned, var Sigurd aldrig begyndt at vrøvle om det med kraniet. Det 4

var nemlig Eskild fra DVD Paradise, som havde lovet dem 1.000 kroner for et kranium. Eskild vidste, at Tims far var graver. Så han mente, at Tim måtte være den helt rigtige til at skaffe den slags. Eskild ville sælge kraniet videre. Han påstod, at der var folk, som samlede på den slags. Det kan vi ikke, det... fungerer ikke på den måde. Tim kunne høre sin egen stemme blive tynd at høre på. Han var ved at løbe tør for argumenter. For egentlig var det rigtigt nok, hvad Sigurd sagde. Tims far var jo graver. Den, der passer kirkegården. Efter et vist antal år sløjfer man en gammel grav. Gravstenen bliver fjernet, jorden graves op, og graven gøres klar til en ny kiste. Nogle gange var der rester af lig dernede. Knoglerester. Dem smed Tims far i en container. Derefter blev containeren kørt væk. Vist nok sammen med alt muligt andet affald. Jo, hvis man virkelig ville, kunne man sagtens skaffe et kranium. Men efter det med poker på nettet og visakortet skulle Tim ikke have mere bøvl med sin far. Ikke foreløbig. Han sagde: Vi kan alligevel ikke nå det. Eskild vil have et kranium allerede til i morgen. Og måske opdager min far os, har du tænkt på det? Ja, ja, vi går bare derned i aften. Når din far sidder og stener fjernsyn. Det gør han jo hver fredag. Tim svarede ikke. Han havde fået øje på noget bag ved Sigurd. Længere nede ad gaden kom en sortklædt skikkelse nærmere. Dynejakken fik ham til at ligne en 5

opsvulmet larve. Fyrens arme hang halvt svævende ud fra kroppen, som på en bodybuilder. Nej, mere som en sumobryder. Det var Mukke. Fede-Mukke. Og han havde allerede set dem! Sigurd fulgte Tims blik. Så stivnede han. Åh nej, her kommer balladen! mumlede Sigurd. Hej, piger! råbte Mukke. Må I godt være alene i byen uden far og mor? Skal vi løbe? hviskede Sigurd. Tim rystede på hovedet og hviskede: Hvis vi løber, bliver det bare værre, næste gang vi møder ham. Mukke var næsten to meter høj og vejede 130 kilo. Sidste år kørte han galt på knallerten og ramte lige ind i et pigtrådshegn. Hans højre øje blev revet ud, og han fik et stort drabeligt ar på kinden og hen over næsen. Det fik ham til at ligne et monster. Faktisk var han på mange 6

måder et monster. I sommer bankede han en af lærerne på skolen. Nu var han kommet i ungdomsfængsel eller på en eller anden slags anstalt. Tim vidste det ikke helt, bortset fra at det lå et sted langt væk. Men en gang imellem dukkede Mukke pludselig op i byen. På ferie, måske, eller fordi han simpelthen var stukket af. Mukke rev posen med dvd er ud af hånden på Sigurd og kiggede ned i den. Han smilede, da han så, hvad posen indeholdt. Tak for filmene, tøser. Jeg elsker at få gaver. Også selvom der er længe til jul. Mukke grinede højt og længe, som om han havde fortalt en suveræn vits. Nu gik Mukke hen og stillede sig klos op ad Tim. Han lagde en arm om skulderen på ham og klemte Tims hoved ind i sin armhule. Det gjorde ondt. Tim holdt 7

vejret, indtil hans lunger skreg på ilt. Så åndede han ind og blev mødt af stanken af Mukkes sved. Det var en lugt, han kendte godt, for sådan gjorde Mukke ofte. Og han blev ved med at holde Tim fast, mens han talte til ham i et lavmælt, men iskoldt toneleje. Du skylder bødekassen, Tim. Dine fløjlsbukser er for grimme, det har jeg sagt. Lortebrun er ikke på mode mere, vel? Mukke fnes højlydt og strammede grebet om Tims hals. Har du nogen penge? hvæsede han. Nej..., fik Tim fremstammet. Det var 200 kroner i sidste uge. Betaler du på mandag, er det stadig 200. Ellers stiger det til 300 kroner, forstået! Sådan var Mukke. Han gik rundt og delte bøder ud til alle og enhver fra skolen. Dummebøder. Også selv om ingen generede ham. Han fandt selv noget at blive irriteret over. Som for eksempel farven på Tims bukser. Fløjlsbukserne havde allerede udløst én bøde. Tim hev efter vejret. Han kunne næsten ikke tale. Slip nu, vi skaffer dem, sagde Sigurd. Du får dine penge på mandag. Mukke holdt Tim fast et par sekunder længere. Så slap han. Samtidig gav han Tim et skub, så han faldt ned på asfalten. Mandag morgen foran skolen, husk det, Tim. 8

Og så gik Mukke. Han kiggede sig nysgerrigt omkring, på jagt efter nogle andre, han kunne genere. Den vandrende dynejakke forsvandt ned ad gaden. Sigurd rakte en hånd frem mod Tim. Er du okay? Tim daskede Sigurds hånd væk. Han skulle ikke have hjælp til at komme op. Han rejste sig trodsigt. Han var helt rød i hovedet. Okay, vi gør det! hvæsede Tim. Vi skaffer det kranium! Sigurd stirrede overrasket på Tim. Mener du det? Ja, for helvede! Vi gør det. Så betaler jeg pengene til Mukke. Men det bliver sidste gang, og du skal filme det! Filme at vi tager kraniet? Nej sgu da! Filme at jeg giver penge til Mukke. Så viser vi det til inspektøren... eller politiet. Så jeg kan få fred for Mukke. Kan vi ikke bare sige det til din far? Jo... men først filmer vi det. Vi skal have de voksne til at fatte, hvor stor en psykopat Mukke er. De skal fatte, at han skal spærres inde for altid, 24 timer i døgnet! 9

2 Drengen i spejlet Sigurd havde fået lov til at sove hos Tim hele weekenden. Fra fredag til søndag. Hans mor skulle på kursus med sit arbejde. Men inden de gik tilbage til Tims hus, skulle de hjem til Sigurd og hente de ting, han havde brug for. En tandbørste, en sovepose og et par rene underbukser. Sigurd skulle også lige skifte tøj. Og det var endnu en ting, som Tim godt kunne blive træt af. At Sigurd altid skulle gå op i sit tøj, sine sko og sin frisure. Efter at Sigurd havde fået det job som flaskedreng i Netto, var det bare blevet værre. For nu havde Sigurd flere penge at bruge på sit street look. Sin hiphop-gangsterstil. Nå, hva siger du? Tjekket eller hva? Sigurd havde klædt om. Nu vendte han sig mod Tim og bredte armene ud i en se mig-gestus. Sigurd havde taget en hvid kasket på med et logo formet af krøllede neongrønne skrifttyper, som Tim ikke kunne tyde. Han havde en blå basketballtrøje på, hvor der stod Lakers i gyldne bogstaver. Hans bukser var sådan nogle løse træningsbukser med sølvstriber ned langs siden. Jo, det er skam tjekket, sagde Tim og nidstirrede 10

Sigurd, hvis du gerne vil ligne et fjols fra en Nik og Jayvideo. Tal for dig selv. Du er bare misundelig, fordi du ingen stil har. Sigurd pegede på Tims bukser: Det er lige før, man må give Mukke ret. Der burde være bødestraf for at gå med sådan nogle bukser, som dem der. Tim sukkede. Skal vi snart rykke videre? Sigurd slyngede sin taske over skulderen og satte retning mod entreen. Han råbte over skulderen: Seriøst, mand, du burde tage med mig ind til København, så finder vi noget ordentligt kluns til dig. Ja, ja, helt sikkert, sukkede Tim. Klokken var næsten syv, da de kom tilbage til Tim. De spillede Zombie Massakre på computeren cirka et kvarter, så rullede den blå bulede Ford Escort ind i carporten. Tim så sin far stige ud af bilen. Han slæbte indkøbsposer fra Netto med sig op ad havegangen. To i hver hånd. Kort efter blev der råbt: Jeg er hjemme! Sådan råbte han altid. Tim vidste ikke, om det var ment som en advarsel eller en hilsen. Tims far stak hovedet ind i døråbningen til Tims værelse. Ikke noget med at spørge, hvordan de havde haft det i skolen. Han kiggede blot hånligt på computerskærmen og sagde: 11

Kan I ikke finde på noget bedre at lave? Så vendte han sig om for at gå, men nåede lige at råbe: Vi spiser aftensmad klokken halv otte præcis! Så muggen havde Tims far været lige siden skilsmissen sidste år. Sikke en fest. Tim så frem til, at hans mor fik sig en permanent bolig et sted i nærheden. Ikke som nu, hvor hun boede i en fremlejet lejlighed i Næstved. Når hun flyttede tilbage til Sønder Svogerslev, ville han bo mere hos hende end hos sin far, det sure løg. Er det nu, du snupper nøglen? hviskede Sigurd. Der var kun et problem med at forsøge at få fat i et kranium på kirkegården om aftenen. Kirkegården blev låst af, når Tims far gik hjem. Sådan havde det været lige siden dengang, der havde været hærværk derinde. En nat, hvor en masse gravsten var blevet malet over med spraymaling. Så planen var, at Tim skulle snige sig ud i køkkenet og nappe farens nøglebundt. Han plejede altid at smide sine nøgler i en keramikskål i køkkenet, når han kom hjem. Med nøglerne i hånden ville Tim smutte ud på badeværelset. Her kunne han i ro og mag få nøglen til kirkegårdsporten ud af farens nøgleknippe. Derpå ville han liste ud i køkkenet og lægge resten af nøglerne på plads igen. Formentlig opdagede faren ikke, at der var en enkelt nøgle, som manglede. Ikke før mandag i hvert fald, og på det tidspunkt havde Tim nok fundet en lejlighed til at sætte nøglen på plads i nøglebundtet igen. Tim og Sigurd gik ud i køkkenet. Faren var ved at gøre 12

klar til aftensmad. Spaghetti med kødsovs. Det fik de trefire gange om ugen efterhånden, nu da moren var flyttet. Faren var ikke nogen god kok, og han kunne kun finde ud af at lave et stærkt begrænset antal retter. Sigurd skulle aflede Tims far. Han rømmede sig og spurgte med høj stemme: Er der noget, jeg kan hjælpe med? Tims far vendte sig og stirrede overrasket på Sigurd. Øh, hjælpe... ja, det kan da godt være. Lynhurtigt snuppede Tim nøglerne. Tim tændte lyset på badeværelse. Han åbnede for vandhanen og lod vandet løbe for at overdøve mistænkelige lyde, mens han famlede med nøglebundtet. Mekanismen på nøglebundtet var svær at regne ud. Og mens han forsøgte at få nøglerne fri, kom han til at kigge ind i spejlet over håndvasken. Hans blod frøs til is. Der stod nogen lige bag ved ham. En dreng! Drengen var på alder med Tim. Han stirrede Tim lige 13

14

i øjnene. Så vandrede hans blik ned på nøglebundtet. Meget langsomt og bestemt rystede drengen på hovedet. Så mødte han igen Tims blik. Drengen rystede igen på hovedet, langsomt. Som om han ville fortælle Tim noget. En advarsel? Tim stod som forstenet. Der var noget meget underligt ved den dreng. Hans hud var grålig. Hans øjne... de så uendeligt sørgmodige ud. Og omkring øjnene var huden blålig og sort, som om drengen ikke havde sovet i dagevis. Hans tøj var laset og beskidt. Drengen var også beskidt i håret og på den ene side af ansigtet. Det lignede kager af mudder. Eller var det... indtørret blod? Tim følte sig fanget af drengens blik. Han gik i panik. Han følte sig lammet af skræk og kunne knap røre sig. Men han måtte væk, flygte, bare væk fra drengen. I et sæt vendte han sig om og rakte hænderne frem for at skubbe drengen til side. Men da han vendte sig om, var drengen væk. Tim stirrede forvirret rundt. Ingenting. Der var ingen andre end ham selv på badeværelset. Med rystende hænder lukkede han for vandet og skyndte sig ud i køkkenet igen. Faren var alene i køkkenet. Han vendte sig og nikkede mod ham. Vi spiser om fem minutter! Tim rømmede sig, hans stemme lød hæs og fremmed: Hvor er Sigurd? Inde på værelset. 15

De stod i gangen mellem badeværelset og køkkenet. Døren til badeværelset var lukket. Tim ville ikke ind på badeværelset igen. Han ville ikke ind til... drengen. Sigurd stirrede hånligt på ham. Du kører den her joke lidt langt ud. Jeg véd, jeg så et spøgelse. Så gå dog selv ind og se! Sigurd sukkede. Okay, hvis det kan more dig. Sigurd tog fat i dørhåndtaget og stirrede udfordrende på Tim. Hvis jeg ikke er tilbage inden for en time, så ring til politiet. Sigurd åbnede døren til badeværelset og gik ind. Derefter blev der helt stille. Tim lagde hovedet mod døren. Ikke en lyd. Tim hviskede ind ad nøglehullet. Kan du se ham? Næ, svarede Sigurd. Så spiser vi, råbte Tims far fra køkkenet. Tim følte sig slet ikke sulten. Han spiste alligevel sin spaghetti, nærmest mekanisk. Samtidig spekulerede han på, om han var ved at blive sindssyg. Er det ikke kun de sindssyge, som ser syner? Måske havde hans far ret? Måske var horrorfilm og computerspil ganske enkelt ikke sundt. Ikke i store mængder. Efter maden så de fjernsyn inde i stuen sammen med Tims far en halv times tid. Da slikskålen var blevet 16

komplet drænet, puffede Sigurd til Tim og gav ham et sigende blik. Tim rømmede sig. Far... er det okay, hvis vi går ind og spiller computer nu? Ja, ja, mumlede faren, det er jo fredag... Men i stedet for at gå ind på værelset listede Sigurd og Tim ud i entreen. Lydløst tog de deres overtøj på, og stille som mus listede de ud ad hoveddøren og lukkede den ganske forsigtigt. Sigurd var i højt humør. Operation kranium er gået i gang! Tim måtte tvinge sig selv til at gå videre. Den natsorte villavej så pludselig mørk og truende ud. Og Tim kunne ikke få synet af spøgelsesdrengen ud af sit hoved. For hvert skridt han tog, pressede bange anelser sig på. Jo tættere de kom på kirkegården, desto mere blev Tim overbevist om, at de var i gang med at begå en frygtelig fejltagelse. 17