Udformning af studieordninger

1. UDGAVE 6.6.2017 Udformning af studieordninger Juridisk retningslinje til uddannelserne

Udformning af studieordninger Indhold 1. Introduktion... 4 2. Regelgrundlag... 4 2.1 Lovgrundlag... 4 2.2 Interne retningslinjer... 4 2.3 Fra kvalifikationsramme til lektionsplan... 5 3. Studieordning... 5 3.1 Studieordningens dele... 6 3.2 Hvem fastsætter studieordningen?... 6 3.3 Studieordninger i UCL... 6 4. Studieordningens indhold... 7 4.1 Fællesdelen... 7 4.1.1 Indhold, ECTS-point og læringsmål for alle uddannelsens kerneområder, obligatoriske uddannelseselementer og praktikker.... 7 4.1.2 Antal prøver i obligatoriske uddannelseselementer og praktikker... 7 4.1.3 Krav til afsluttende eksamens- eller bachelorprojekt... 7 4.1.4 Regler om merit omfattende de uddannelseselementer i studieordningens fællesdel... 7 4.2 Institutionsdelen... 7 4.2.1 Placering af obligatoriske uddannelseselementer og praktik i uddannelseselementer... 7 4.2.2 Valgfrie uddannelseselementer... 8 4.2.3 Gennemførelse af praktik, herunder krav og forventninger til de involverede parter... 8 4.2.4 Mulighed for ophold i udlandet og forhåndsmerit.... 8 4.2.5 Krav til skriftlige opgaver og projekter... 8 4.2.6 Undervisnings- og arbejdsformer... 8 4.2.7 Retningslinjer for differentiering af undervisningen... 9 4.2.8 Regler om merit med angivelse af eventuelle meritaftaler, som omfatter de institutionsspecifikke uddannelseselementer... 9 4.2.9 Regler om møde- og/eller deltagelsespligt... 9 4.2.10 Kriterier for vurdering af studieaktivitet... 9 4.2.11 Krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til sproget, uddannelsen forudsætter... 10 4.2.12 Overgangsordninger... 10 4.2.13 Oplysninger om aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb, herunder udvælgelseskriterier hertil22... 10 4.2.14 Overflytning fra ét uddannelsessted til et anden inden for VIA... 10 4.3 2.3 Andre regler, som skal fremgå af studieordningens institutionsdel... 10 4.3.1 Regler fastsat efter adgangsbekendtgørelsen... 10 4.3.2 Studieskift og overflytning... 10 4.3.3 Orlov... 11 4.3.4 Regler fastsat efter eksamensbekendtgørelsen... 11 4.3.5 Principper for vægtning af karakterer25... 11

Udformning af studieordninger 4.3.6 Evt. regler om førsteårsprøven26... 11 4.3.7 Evt. regler om studiestartsprøve... 11 4.3.8 Syge- og omprøver... 11 4.3.9 Forudsætningskrav for deltagelse i prøver... 11 4.3.10 Prøveformer... 12 4.3.11 Hjælpemidler... 12 4.3.12 Snyd og plagiering ved prøver... 12 4.3.13 Stave- og formuleringsevner... 12 4.3.14 Klage og anke over prøver... 12 4.3.15 Andet... 12 4.4 Dispensationsregler... 13 4.5 Forvaltningsretten... 13 4.6 Hjemmelsgrundlag... 13 4.7 Regler fastsat i medfør af uddannelsens bekendtgørelse... 13 4.7.1 Uddannelser med særregler i bekendtgørelsen... 13 4.8 Hvordan ændres en studieordning?... 14 4.8.1 Væsentlige og uvæsentlige ændringer til en studieordning... 14 4.8.2 Proceduren for fastsættelse og væsentlige ændringer af en studieordning... 14 4.8.3 Proceduren for uvæsentlige ændringer af en studieordning... 14 4.9 Hvornår gælder en studieordning?... 14 4.9.1 Hvornår træder en ny studieordning i kraft?... 14 4.9.2 Studieordninger og overgangsbestemmelser... 14 4.10 Råd og vejledning om det juridiske indhold i studieordninger... 15 5. BILAG... 15 5.1 Tjekliste til opfyldelse af juridiske krav til studieordninger... 15

1. Introduktion Danske professionshøjskoler har besluttet at fastsætte en rammemodel for kvalitetssikring af studieordningernes fællesdel og Styrelsen for Videregående Uddannelser har vedtaget nye regler for studiefremdrift på de videregående uddannelser, så derfor har UCL udarbejdet disse juridiske retningslinjer for udformning af studieordninger Retningslinjerne gælder UCL s professionsuddannelser, diplom- og akademiuddannelser. Dokumentet er udarbejdet som et opslagsværk for alle medarbejdere ved UCL og er et redskab til kvalitetssikring af UCL s studieordninger 2. Regelgrundlag 2.1 Lovgrundlag Uddannelsens egen bekendtgørelse (sund, pæd/samf., diplom- og akademi). Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (Professionshøjskoleloven), LBK 936/2014. Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven), LBK 1147/2014. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen), BEK 1047/2016. Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Adgangsbekendtgørelsen), BEK 107/2017. Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (Prøvebekendtgørelsen), BEK 1500/2016. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Karakterbekendtgørelsen) BEK 114/2015. Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser (Talentbekendtgørelsen), BEK 597/2015. Lovgrundlaget kan søges frem på retsinfo.dk 2.2 Interne retningslinjer Retningslinje. Legalitetskrav, kompetence og procedure for godkendelse af studieordninger (revideret 25. april 2017) Tillægsnotat til retningslinjer om Legalitetskrav, kompetence og procedure for godkendelse af studieordninger (15. februar 2017) Skabelon til Studieordninger (Sundhedsuddannelser). Modul og semesterbeskrivelser. Retningslinjer til uddannelserne

2.3 Godkendelse af Udformning af studieordninger. Juridisk retningslinje Nærværende retningslinjer er godkendt i xxxx og implementeres i 2018. 2.4 Fra kvalifikationsramme til lektionsplan UCL s ni grunduddannelser har studieordninger, der både består af nationale fællesdele og institutionsspecifikke dele. Videreuddannelserne har udelukkende nationale studieordninger. Figur nedenfor viser processen fra udarbejdelsen af de nationale bekendtgørelser til uddannelsernes til tilrettelæggelse af studieaktiviteter og valg af undervisningsmaterialer. Disse retningslinjer skal sammen med retningslinjer for Modul- og semesterbeskrivelser i UCL sikrer, at der er sammenhæng fra bekendtgørelse til lektionsplaner, at lovens krav er opfyldt, at der er ensartet beskrivelser af fra studieordninger til moduler og semestre og lektionsplaner, så indhold og niveau for uddannelsens moduler og semestre er i overensstemmelse mellem dokumenterne. 3. Studieordning Studieordningen er en samling af regler, der skal søge at rammesætte uddannelsen. Den skal indeholde de specifikke regler og rammer, som gælder for præcis den uddannelse, som studieordningen omhandler. En studieordning skal alene indeholde regler, men der er intet til hinder for, at disse bliver rammesat af en indledning eller præambel, der forklarer baggrunden. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en studieordning ikke er en studiehåndbog. Ikke alle regler for en uddannelse er bestemt af lovgivningen eller fastsat på sektorplan. Den enkelte uddannelse skal også selv fastsætte regler, der skal fremgå af studieordningen.

3.1 Studieordningens dele Studieordningen opdeles i to separate regelsæt, der knytter sig til: Studieordningens fællesdel, der gælder nationalt på sektorplan for alle udbydere Studieordningens institutionsspecifikke del, der gælder for den enkelte uddannelsesinstitution, Regler, der er fastsat på baggrund af adgangs- og eksamensbekendtgørelserne fastsættes i studieordningens institutionsspecifikke del 1. 3.2 Hvem fastsætter studieordningen? Studieordningens fællesdel fastsættes på sektorplan i de nationale netværk, der er etaleret for de uddannelses, som udbydes mere end ét sted. Institutionsdelen fastsættes på hver enkelt institution. Det er bestyrelsens ansvar at godkende studieordninger 2. I UCL er ansvaret dog delegeret til rektor og sker i overensstemmelse med Retningslinje for Legalitetskrav, kompetence og procedure for godkendelse af studieordninger og tillægsnotat af 15. februar 2017. For så vidt angår studieordningernes institutionsdel godkendes denne på indstilling fra uddannelsernes uddannelsesudvalg. 3 3.3 Studieordninger i UCL I UCL udbydes en række uddannelser på flere campusser, men de er alle del af samme udbud. Derfor skal der kun være én studieordning, som gælder uddannelsen. Hvis der er helt specifikke regler, der kun gælder ét campus, så skal disse beskrives i et separat afsnit i studieordningen eller fremgå af et bilag til studieordningen. Dette bør dog være undtagelser. Der skal kun gælde én studieordning for en uddannelse, således at studerende på forskellige årgange ikke skal være omfattet af forskellige studieordninger. Når en studieordning ændres væsentlig skal der fastsættes overgangsregler heri, som beskriver, hvordan studerende som tidligere har været omfattet af andre regler nu skal behandles. 1. Bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven) 17, stk. 3) 2. Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (professionshøjskoleloven) 12, stk. 4. 3. Professionshøjskoleloven, 18.2: Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. 12, stk. 4, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der er institutionsspecifikke.

4. Studieordningens indhold 4.1 Fællesdelen 4.1.1 Indhold, ECTS-point og læringsmål for alle uddannelsens kerneområder, obligatoriske uddannelseselementer og praktikker. 4 Dette betyder, at alle kerneområder, obligatoriske uddannelseselementer (fag/moduler/semestre) samt praktikperioder skal beskrives med det faglige indhold, som danner baggrund for det pågældende område, element eller praktik. Samtidig skal kerneområder, uddannelseselementer og praktikker opgøres i ECTS-point. Ligesom læringsmål, som kræves opfyldt af de studerende for at kunne bestå, skal fremgå af studieordningens fællesdel. For uddannelseselementer og praktik skal endvidere angives, hvilke kerneområder i uddannelsen, elementer eller praktikken henter sine ECTS-point fra. Hvert kerneområde, uddannelseselement og praktik skal beskrives separat. 4.1.2 Antal prøver i obligatoriske uddannelseselementer og praktikker 5 Det specifikke antal af prøver, som er knyttet til et obligatorisk uddannelseselement eller en praktik skal fremgå af studieordningens fællesdel i tilknytning til beskrivelsen af hvert element eller praktik. Placeringen af prøverne i uddannelsen er imidlertid op til hver enkelt institution og fremgår af studieordningens institutionsspecifikke del. 4.1.3 Krav til afsluttende eksamens- eller bachelorprojekt 6 Studieordningens fællesdel skal indeholde en tydelig beskrivelse af de krav, der stilles for at kunne bestå uddannelsens afsluttende eksamens- eller bachelorprojekt. Det er sm udgangspunkt tale om faglige krav, men det faglige netværk kan beslutte, at også mere generelle krav fx formkrav også skal være ens for udbuddene på landsplan. 4.1.4 Regler om merit omfattende de uddannelseselementer i studieordningens fællesdel 7 Studieordningens fællesdel skal indeholde regler for merit, som gælder uddannelsens obligatoriske dele og praktik. Der kan være tale om ansøgningsfrister og procedurer for håndtering af sager om merit. 4.2 Institutionsdelen 4.2.1 Placering af obligatoriske uddannelseselementer og praktik i uddannelseselementer 8 Studieordningens institutionsdel skal beskrive uddannelsens opbygning i forhold til, hvornår de obligatoriske uddannelseselementer (Fællesdelen) samt prøver i tilknytning hertil er 4. LEP-bekendtgørelsens 17 stk 1. 5. LEP-bekendtgørelsen 17 stk 1 nr. 2 litra D og nr. 3 litra c 6. LEP-bekendtgørelsen 17, stk. 1 nr. 4 7. LEP-bekendtgørelsen 17, stk. 1 nr. 5 8. LEP-bekendtgørelsen 17, stk. 2, nr. 1

placeret i uddannelsesforløbet. Det betyder således, at det er op til den enkelte uddannelse selv at tilrettelægge uddannelsens opbygning inden for de rammerne af studieordningens fællesdel. 4.2.2 Valgfrie uddannelseselementer 9 Studieordningens institutionsdel skal indeholde en beskrivelse af de valgfri uddannelseselementer, som uddannelsen tilbyder. Beskrivelsen skal ligesom de obligatoriske uddannelseselementer i studieordningens fællesdel, indeholde uddannelseselementets indhold, omfang opgjort i ECTS-point og læringsmål. Herudover skal der være en beskrivelse af elementets tidsmæssige placering i uddannelsen samt omfang af evt. prøver tilknyttet elementet. 4.2.3 Gennemførelse af praktik, herunder krav og forventninger til de involverede parter 10 De generelle og praktiske krav til, hvordan praktikforløb gennemføres skal beskrives, her beskrives fx eventuelle deadlines, møder mv. samt eventuelle krav eller procedurer, som fremgår af uddannelsens egen bekendtgørelse. Af dette punkt skal forventningerne til praktikinstitutionerne, UCL og de studerende i forbindelse med praktikker endvidere fremgå. Vær opmærksom på, at sådanne forventninger og krav til praktikinstitutionerne skal afhandles med disse. 4.2.4 Mulighed for ophold i udlandet og forhåndsmerit 11 Studieordningen skal i institutionsdelen beskrive hvilke fag og/eller praktikker, som de studerende på uddannelsen har mulighed for at gennemføre i udlandet. Det er et krav efter LEP-bekendtgørelsen, at alle professionsuddannelser tilrettelægges så dele af uddannelsen kan gennemføres i udlandet. Det er dog op til hvert enkelt uddannelse at bestemme, hvor stor en andel af uddannelsen, som kan gennemføres i udlandet. For så vidt angår de dele af uddannelsen som kan gennemføres i udlandet, skal reglerne herfor beskrives tydeligt, herunder ansøgningsprocedure, frister mv. Det skal i denne sammenhæng også angives om der er indgået aftale om eller besluttet at tildele forhåndsmerit for gennemførelse af elementet i udlandet og hvilke krav, der stilles hertil. 4.2.5 Krav til skriftlige opgaver og projekter 12 Uddannelsen skal i institutionsdelen beskrive, hvilke krav, der stilles til de skriftlige opgaver og projekter, de studerende skal udarbejde som del af studiet. Der er her tale om fx hvordan en opgave skal afleveres, regler om frister for aflevering, formkrav og konsekvenser ved ikke at aflevere rettidigt. Af hensyn til sagen om plagiering kan det tillige være hensigtsmæssigt at angive, hvordan korrekt kildehenvisning angives på uddannelsen. 4.2.6 Undervisnings- og arbejdsformer 13 Studieordningen skal beskrive, hvilke undervisnings- og arbejdsformer uddannelsen anvender. Det er ikke et krav, at uddannelsen beskriver disse detaljeret eller udspecificerer 9. LEP-bekendtgørelsen 17, stk. 2, nr. 2 10. LEP-bekendtgørelsen 17, stk. 2, nr. 3 11. LEP-bekendtgørelsen 17, stk. 2, nr. 4 12. LEP-bekendtgørelsen 17, stk. 2, nr. 5 13. LEP-bekendtgørelsen 17, stk. 2, nr. 6

undervisnings- og arbejdsformer for uddannelseselementerne. En generel beskrivelse af de undervisnings- og arbejdsformer, som uddannelsen benytter er tilstrækkelig. Beskrivelsen har til formål at gøre det klart, hvilke krav der kan stilles til de studerende bl.a. således, at potentielle ansøgere har mulighed for at kende hertil inden de ansøger om optagelse på uddannelsen. 4.2.7 Retningslinjer for differentiering af undervisningen 14 Hvis der benyttes differentiering af undervisningen på uddannelsen skal evt. retningslinjer herfor beskrives i studieordningens institutionsdel. 4.2.8 Regler om merit med angivelse af eventuelle meritaftaler, som omfatter de institutionsspecifikke uddannelseselementer 15 Af studieordningens institutionsdel skal fremgå, hvilke regler, herunder ansøgningsprocedurer, frister mv. som gælder for merit i valgfrie uddannelseselementer. Reglerne kan evt. sammenskrives med reglerne om merit i obligatoriske uddannelseselementer og praktik, som beskrives i studieordningens fællesdel. Sammenskrives reglerne er det imidlertid vigtigt, at det fremgår tydeligt, hvilke rgler der henholdsvis de valgfrie elementer og hvilke, der gælder de obligatoriske samt forskellen herpå. 4.2.9 Regler om møde- og/eller deltagelsespligt 16 Såfremt der er møde- og/eller deltagelsespligt på uddannelsen eller dele heraf, skal dette fremgå tydeligt af studieordningen. Det er vigtigt, at uddannelsens forståelse af, hvad møde- og/eller deltagelsespligten indebærer, beskrives klart og tydeligt, således, at de studerende kan være helt sikre på, hvad der forventes af dem. Det er endvidere vigtigt, at der fremgår tydeligt, hvorvidt opfyldelse af evt. møde- og/eller deltagelsespligt er en forudsætning for deltagelse i prøver. For yderligere information om møde- og deltagelsespligt (se CSEs notat herom på intranettet) 4.2.10 Kriterier for vurdering af studieaktivitet 17 Studieordningen skal i institutionsdelen indeholde en definition af studieaktivitet på uddannelsen. Kriterier for studieaktivitet er fx vigtige for spørgsmål om, hvornår en studerendes SU kan stoppes som følge af studieinaktivitet. Samtidig kan uddannelsen i studieordningens institutionsdel fastsætte, at en studerende kan udskrives, hvis vedkommende ikke har bestået mindst én prøve i løbet af 1 års sammenhængende studieinaktivitet 18. 14. LEP-bekendtgørelsen 17, stk. 2, nr. 7 15. LEP-bekendtgørelsen 17, stk. 2, nr. 8 16. LEP-bekendtgørelsen 17, stk. 2, nr. 9 17. LEP-bekendtgørelsen 17, stk. 2, nr. 10 18. Adgangsbekendtgørelsen 39

4.2.11 Krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til sproget, uddannelsen forudsætter 19 Hvis uddannelsen forudsætter, at de studerende skal læse og forstå tekster på et fremmesprog, skal dette angives i studieordningen. Hvilket niveau arbejdet med teksterne forudsætter, skal også beskrives. 4.2.12 Overgangsordninger 20 I det tilfælde, at en studieordning ændres væsentligt, skal institutionsdelen beskrive, hvordan de ændrede regler har eller får indflydelse på de studerende, som hidtil har været omfattet af den tidligere udgave af studieordningen. En uddannelse bør på ethvert givent tidspunkt alene have én studieordning. Der skal således beskrives overgangsregler fra en tidligere version af studieordningen til en nyere snarere end vedtages flere studieordninger, som er gældende på samme tid. 4.2.13 Oplysninger om aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb, herunder udvælgelseskriterier hertil 21 Hvis uddannelsen har indgået aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om double degrees, joint degrees eller lignende ordninger, skal disse beskrives i studieordningen. De kriterier, hvorefter de studerende udvælges til sådanne forløb, skal også fremgå af ordningen. 4.2.14 Overflytning fra ét uddannelsessted til et anden inden for UCL Der findes ingen regler for interne flytninger mellem udbudssted. Ønsker en uddannelse imidlertid, at de studerende skal have denne mulighed, skal de regler, som en sådan flytning sker efter, fremgå af studieordningen. Dette sikrer, at de studerende kender de rettigheder, som de har, inden de starter på studiet. 4.3 Andre regler, som skal fremgå af studieordningens institutionsdel 4.3.1 Regler fastsat efter adgangsbekendtgørelsen De regler, som uddannelsen fastsætter på baggrund af adgangsbekendtgørelsen, skal fremgå af studieordningens institutionsdel. 4.3.2 Studieskift og overflytning 22 Det skal beskrives, hvilke regler, der gælder for studieskift til den uddannelse, som studieordningen vedrører. Det skal endvidere fremgå, hvordan den studerende søger om overflytning eller studieskift til den uddannelse, som studieordningen vedrører, herunder formkrav, frister m.v. 19. LEP-bekendtgørelsen 17, stk. 2, nr. 11 20. LEP-bekendtgørelsen 17, stk. 2, nr. 12 21. LEP-bekendtgørelsen 17, stk. 2, nr. 13 22. Adgangsbekendtgørelsen 36

4.3.3 Orlov 23 Uddannelsens regler for ansøgning om og meddelelse af orlov skal fremgå af studieordningen, herunder ansøgningsprocedurer, frister m.v. 4.4 Regler fastsat efter eksamensbekendtgørelsen De regler, som uddannelsen fastsætter på baggrund eksamensbekendtgørelsen, skal fremgå af studieordningens institutionsdel. Det anbefales, at uddannelsens prøver beskrives separat, da reglerne for disse er omfattet af reglerne for studieordningens institutionsdel. Ønsker en uddannelse at beskrive prøverne i sammenhæng med det eller de uddannelseselementer, som prøverne er tilknyttet er det vigtigt, at det fremgår af reglerne, at disse er fastsat af institutionen. 4.4.1 Principper for vægtning af karakterer 24 Det skal fremgå af studieordningen, hvordan karakterer for de prøver, som indgår i uddannelsen, vægtes, såfremt det er relevant for den pågældende uddannelse. Der kan både være tale om vægtning af bedømmelser af delprøver i en samlet bedømmelse samt vægtning af bedømmelserne i uddannelsens prøver som helhed. 4.4.2 Evt. regler om førsteårsprøven 25 Såfremt førsteårsprøven på uddannelsen skal være bestået inden udgangen af første studieår, skal dette fremgå tydeligt af studieordningen. Dette er en skærpelse af hovedreglen, hvorefter førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af 2. studieår. Følger uddannelsen hovedreglen er der ikke krav om, at dette fremgår af studieordningen. Det kan dog være en fordel, hvorfor VIA CSE anbefaler, at reglerne for førsteårsprøven altid fremgår af studieordningen. 4.4.3 Evt. regler om studiestartsprøve 26 Hvis uddannelsen har indført en studiestartsprøve, skal reglerne herom og proceduren herfor fremgå af studieordningen, herunder prøveform m.v. 4.4.4 Syge- og omprøver 27 De regler og retningslinjer som gælder for syge- og reeksamen på uddannelsen skal fremgå af studieordningen, herunder fx frister og procedurer. 4.4.5 Forudsætningskrav for deltagelse i prøver 28 De krav om deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter, som stilles på uddannelsen som forudsætning for at deltage i prøver, skal fremgå af studieordningen. Såfremt der er forskellige krav på forskellige uddannelseselementer på uddannelsen, bør reglerne herfor beskrives særskilt for hvert element. Det anbefales endvidere, at 23. Adgangsbekendtgørelsen 40 og 41 24. Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) 4 25. Eksamensbekendtgørelsen 4, stk. 2, nr. 3 26. Eksamensbekendtgørelsen 4, stk. 2, nr. 4 27. Eksamensbekendtgørelsen 4 stk.2, nr. 5 28. Eksamensbekendtgørelsen 4 stk. 2, nr. 6

forudsætningskrav knyttes til en evt. møde- eller deltagelsespligt på uddannelsen(se ovenfor under møde- og deltagelsespligt). 4.4.6 Prøveformer 29 Uddannelsens prøveformer, herunder formkrav til opgavebesvarelser bør beskrives. Såfremt de uddannelseselementer, som indgår i uddannelsen har forskellige prøveformer eller krav, skal disse beskrives særskilt for hvert element. 4.4.7 Hjælpemidler 30 Hvis prøverne på et eller flere af uddannelsens uddannelseselementer har særlige regler omkring hjælpemidler, skal disse fremgå af studieordningen. Bekendtgørelsens udgangspunkt er, at alle hjælpemidler er tilladte medmindre de specifikt er forbudt. Det er derfor vigtigt at fastsætte regler for brug af hjælpemidler for hver enkelt prøve, såfremt hovedreglen om fri adgang skal fraviges. 4.4.8 Snyd og plagiering ved prøver 31 De regler og retningslinjer, herunder konsekvenser, der gælder på uddannelsen, for eksamenssnyd og plagiering skal fremgå. Heraf skal fremgå proceduren for behandling af sager. For mere information om behandling af sager om snyd og plagiering, se UCL s retningslinjer herom 4.4.9 Stave- og formuleringsevner 32 Det skal fremgå af studieordningen, i hvilket omfang, de studerendes evner til at stave og formulere sig indgår i den samlede bedømmelse af en prøve. Det anbefales, at dette også fremgår af studieordningen selvom stave- og formuleringsevner ikke indgår i bedømmelser på uddannelsen, eller kun indgår i bedømmelsen af visse prøver. 4.4.10 Klage og anke over prøver 33 Det er vedtaget i UCL, at proceduren for klager og anker over prøver, herunder frister, skal beskrives i studieordningen. Proceduren fremgår af særskilt retningslinjer, Procedure for klagevejledning studerende (Februar 2017) 4.4.11 Andet 34 Hvis der på uddannelsen er vedtaget nærmere regler for anvendte sprog, særlige prøvevilkår eller andet, skal disse endvidere fremgå af uddannelsens studieordning. 29. Eksamensbekendtgørelsen 4, stk. 2, nr. 7 30. Eksamensbekendtgørelsen 4. stk. 2, nr. 9 31. Eksamensbekendtgørelsen 4, stk. 2, nr. 12 og 13 32. Eksamensbekendtgørelsen 4, stk. 2, nr. 15 33. Eksamensbekendtgørelsens kap. 10 34. Eksamensbekendtgørelse 4, stk. 2. nr. 2, 8, 10, 11 og 14

4.5 Dispensationsregler 35 Det skal også fremgå af studieordningen, at uddannelsen kan dispensere fra de regler og retningslinjer, som er fastsat i studieordningen. Det skal fremgå tydeligt, at der kun kan dispenseres, når der foreligger usædvanlige forhold. Proceduren for ansøgning om dispensation bør også fremgå. 4.6 Forvaltningsretten Det skal fremgå af uddannelsens studieordning, at uddannelsen er underlagt forvaltningsrettens regler og principper. 4.7 Hjemmelsgrundlag De love og bekendtgørelser, som studieordningen er fastsat på baggrund af og uddannelsen er underlagt skal opregnes i studieordningen. Det drejer sig primært om følgende: Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser Uddannelsens egen bekendtgørelse Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område De nyeste versioner af disse kan findes på retsinformations hjemmeside: www.retsinfo.dk. 4.8 Regler fastsat i medfør af uddannelsens bekendtgørelse 4.8.1 Uddannelser med særregler i bekendtgørelsen På enkelte af UCL s uddannelser, fremgår der særregler om indholdet af studieordningen i uddannelsens bekendtgørelse. Når dette er tilfældet erstatter disse særregler de mere generelle regler, som findes i LEP-, adgangs- og eksamensbekendtgørelserne. Dette gælder dog naturligvis kun for de regler, som er beskrevet i uddannelsens bekendtgørelse. De regler som fremgår af LEP-, adgangs- og eksamensbekendtgørelserne, og som ikke er beskrevet i uddannelsens bekendtgørelse, skal stadig fremgå af uddannelsens studieordning. 35. LEP-bekendtgørelsen 17, stk. 4

4.9 Hvordan ændres en studieordning? 4.9.1 Væsentlige og uvæsentlige ændringer til en studieordning For så vidt angår ændring af en studieordning skelnes der mellem væsentlige og uvæsentlige ændringer. Spørgsmålet om, hvornår en ændring er væsentlig er til en vis grad subjektivt, men afvejningen bør ske på baggrund af de konsekvenser, som ændringen får for uddannelsen og de studerende. Er der således tale om en ændring som får stor eller i hvert fald nogen betydning for de studerende eller uddannelsen, vil der være tale om en væsentlig ændring. Almindelige rettelser af redaktionel eller æstetisk karakter regnes for uvæsentlige i denne sammenhæng. 4.9.2 Proceduren for fastsættelse og væsentlige ændringer af en studieordning Fastsættelse og væsentlige ændringer af en studieordningens fællesdel kan kun vedtages på sektorplan i de nationale netværk for uddannelserne 36. For så vidt angår fastsættelse og væsentlige ændringer af en studieordnings institutionsdel, skal sådanne godkendes af rektor. Godkendelsen skal ske på baggrund af en indstilling fra uddannelsesudvalget for uddannelsen 37. Inden uddannelsesudvalget kan afgive sin indstilling til fastsættelse eller væsentlige ændringer af en studieordning, skal der indhentes en udtalelse fra censorformandskabet. 4.9.3 Proceduren for uvæsentlige ændringer af en studieordning Almindelige rettelser af redaktionel eller æstetisk karakter regnes for uvæsentlige, og kan ændres af uddannelsen uden godkendelse fra rektor. 4.10 Hvornår gælder en studieordning? 4.10.1 Hvornår træder en ny studieordning i kraft? 38 Er en studieordning fastsat for første gang eller er der vedtaget og godkendt væsentlige ændringer af en allerede eksisterende studieordning, træder den nye version af studieordningen først i kraft ved næstkommende studieårs begyndelse. En studieordning er gældende indtil en ny vedtages. 4.10.2 Studieordninger og overgangsbestemmelser 39 En studieordning skal ikke ændres hvert år, men kun når der er vedtaget væsentlige ændringer heraf. Ved væsentlige ændringer i en studieordning, skal der beskrives overgangsbestemmelser, som beskriver, hvilke regler, der gælder for studerende, som tidligere har været omfattet af andre regler, i en overgangsperiode. 36. LEP-bekendtgørelsen, 16 stk. 2, 1 pkt. 37. Professionshøjskoleloven, 18 stk. 1, sidste pkt. 38. LEP-bekendtgørelsen 16 stk. 4 39. LEP-bekendtgørelsen, 16, stk. 4 og 17, stk. 2, nr. 11

4.11 Råd og vejledning om det juridiske indhold i studieordninger Ved spørgsmål til udformning af og formuleringer i studieordninger af det juridiske indhold kan der rettes henvendelse til Studieadministrationen: Lars Udengaard, Juridisk chefkonsulent, E-mail: laud@ucl.dk 5. Legalitetskontrol af UCL s studieordninger Studieadministrationens jurist sikrer løbende, at alle studieordninger for de enkelte uddannelser er i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse om prøver, bedømmelser og uddannelse. Det sikrer tillige, at modul og semesterplaner, skriftlige studievejledninger, lektionsplaner og tilsvarende uddannelsesplaner er i overensstemmelse med gældende studieordninger. Legalitetskontrollen varetages af studieadministrationen i samarbejde med uddannelsernes studieordnings- og modul-/semesteransvarlige. 6. Ansvar og opfølgning Aktivitet Udarbejdelse af studieordning Høring i uddannelsesudvalg Godkendelse af studieordning hos rektor Ansvarlig Uddannelseschef Uddannelseschef Vicedirektør Legalitetskontrol Ledelsesinformation Kontrol af uddannelsernes studieordning sker årligt. Plan udmeldes. Resultat af legalitetskontrol præsenteres for vicedirektør og rektor Juridisk chefkonsulent, studieadministrationen Juridisk chefkonsulent 7. BILAG 7.1 Tjekliste til opfyldelse af juridiske krav til studieordninger Fælles del 1. Har sektoren beskrevet følgende for hvert kerneområde? a) Indhold b) Omfang af ECTS-point c) Læringsmål

2. Har sektoren beskrevet følgende for hvert obligatorisk uddannelseselement?: a) Indhold b) Omfang af ECTS-point, herunder fordelingen af og tilknytningen til uddannelsens kerneområder c) Læringsmål d) Antal prøver 3) Har sektoren beskrevet praktikken, herunder med følgende?: a) Omfang af ECTS-point, herunder fordelingen af og tilknytningen til uddannelsens kerneområder b) Læringsmål c) Antal prøver. 4) Har sektoren beskrevet, hvilke krav der stilles til det afsluttende eksamensprojekt/bachelorprojektet? 5) Har sektoren beskrevet de regler for merit, som gælder for de af uddannelsens elementer, som er beskrevet i studieordningens fællesdel (se nr. 2 ovenfor), herunder eventuelle meritaftaler? Institutionsdel 1) Har uddannelsen beskrevet den tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet af alle obligatoriske uddannelseselementer og af praktikken, herunder prøver. 2) Har uddannelsen beskrevet hvert enkelt valgfrit uddannelseselement, herunder med følgende?: Indhold Omfang af ECTS-point Læringsmål Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet Prøver. 3) Har uddannelsen beskrevet regler for praktikkens gennemførelse, herunder krav og forventninger til de involverede parter? 4) Har uddannelsen angivet, hvilke dele af uddannelsen de studerende har mulighed for atgennemføre i udlandet samt regler, der knytter sig hertil, herunder regler om forhåndsmerit?

5) Har uddannelsen beskrevet, hvilke krav, der stilles til skriftlige opgaver og projekter? 6) Har uddannelsen beskrevet hvilke undervisnings- og arbejdsformer uddannelsen benytter? 7) Har uddannelsen beskrevet, om uddannelsen arbejder med differentieret undervisning og i så fald, hvilke retningslinjer, der gælder herfor? 8) Har uddannelsen beskrevet de regler om merit, som gælder for uddannelseselementer, deralene indgår i studieordningens institutionsdel (se nr. 2 ovenfor), herunder angivelse af eventuelle meritaftaler? 9) Har uddannelsen beskrevet regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet? 10) Har uddannelsen beskrevet kriterier for vurdering af studieaktivitet? 11) Har uddannelsen beskrevet, om uddannelsen stiller krav om læsning af tekster på fremmedsprog og i så fald, hvilket kendskab til fremmedsproget/niveau dette forudsætter? 12) Har uddannelsen beskrevet eventuelle overgangsordninger for studerende, som hidtil har været omfattet af andre regler? 13) Har uddannelsen beskrevet eventuelle aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb, herunder oplysninger om efter hvilke objektive kriterier studerende udvælges til parallelforløb? Adgangsbekendtgørelsen 1) Har uddannelsen beskrevet regler og retningslinjer for studieskift til uddannelsen?

2) Har uddannelsen beskrevet regler og retningslinjer for orlov, herunder procedure for ansøgning herom? Eksamensbekendtgørelsen 1) Har uddannelsen beskrevet, hvordan karakterer på uddannelsen vægtes for de uddannelseselementer, hvor vægtning er relevant? 2) Har uddannelsen beskrevet, at førsteårsprøven skal gennemføres inden udgangen af 1. studieår? (kun påkrævet, hvis dette er vedtaget på uddannelsen) 3) Har uddannelsen beskrevet regler for studiestartsprøven? (kun relevant, hvis der er indført studiestartsprøve på uddannelsen) 4) Har uddannelsen beskrevet, hvilke regler og retningslinjer, som gælder for syge- og reeksamen på uddannelsen? 5) Har uddannelsen beskrevet for hver enkelt prøve, hvilke krav til møde- og/eller deltagelsespligt som forudsættes før de studerende kan deltage i den pågældende prøve? 6) Har uddannelsen beskrevet, hvilke prøveformer uddannelsen benytter? 7) Har uddannelsen beskrevet, hvilke regler, der gælder for hjælpemidler for de af uddannelsens prøver, som har særlige/andre regler om brug af hjælpemidler end de, som fremgår af eksamensbekendtgørelsen? 8) Har uddannelsen beskrevet regler, retningslinjer og procedurer for snyd og plagiering ved prøver, herunder konsekvenser? 9) Har uddannelsen beskrevet, i hvilket omfang de studerendes stave- og formuleringsevner indgår i den samlede bedømmelse af hver enkelt prøve? 10) Har uddannelsen beskrevet regler, retningslinjer og procedurer for klage og anke over prøver?

Andet 1) Har uddannelsen beskrevet, at uddannelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra de regler, som er fastsat i studieordningen? 2) Har uddannelsen beskrevet, at uddannelsesinstitutionen er omfattet af forvaltningslovens regler om sagsbehandling? 3) Har uddannelsen beskrevet det hjemmelgrundlag, som ligger til grund for uddannelsen og dens studieordning?