Diffus vs direkte grundvands tilstrømning og nitrat til Holtum å

Relaterede dokumenter
Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Hydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Drænafstrømning til Højvads Rende

Nitrat retentionskortlægningen

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Næringsstoffer i vandløb

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

FRA OPLAND TIL SØER OG VANDLØB: UDVEKSLING AF GRUNDVAND OG NÆRINGSSTOFFER OG BETYDNINGEN AF RANDZONER

Opskalering og potentiale for implementering

Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Velkomst og introduktion til NiCA

Grundvand og terrestriske økosystemer

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

Naturtilstanden i vandløb og søer

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer

Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Diplomuddannelse i arealforvaltning og landbrugets påvirkning af det omkringliggende miljø En diplomuddannelse i 4 moduler

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

Undersøgelser af udsivning til åer fra gamle lossepladser

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

Velkomst og introduktion til TReNDS

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling Jan-okt 13 4,1 4,3 - samme periode sidste år Jan-okt 12 4,7 5,3

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Vådområde Granslev By Enge

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018

Københavns Universitet

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING

HVIDBOG den 23. april 2013

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream

Udledte næringsstoffers påvirkning af vandkvalitet

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

PFAS I OVERFLADEVAND UNDERSØGELSE OG RISIKOVURDERING. Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Nitrat i grundvand og umættet zone

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Biologiske vandløbsundersøgelser

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

NYT KILDEPLADSOMRÅDE I NÆRHED AF EU HABITAT OMRÅDE - METODER TIL KONSEKVENSVURDERING

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Afrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om retentionsforhold i vandløbsnære områder

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger

WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Transkript:

Diffus vs direkte grundvands tilstrømning og nitrat til Holtum å Mads Steiness, Peter Engesgaard, Søren Jessen, Sofie Gyritia, Francesca Parnanzone, Mattia Spitilli, Anker L. Højberg, Niklas Petersen and Jaqueline Jakobsen Department of Geosciences and Natural Ressource Management (IGN)

01/03/2017 2 Baggrund Vandløbsnære lavbundsområder er kritiske grænseflader mellem vandløb og opland som besidder mange af de egenskaber, for at være kritiske områder for nitrat fjernelse. Lavbundsområdernes hydrogeologi kontroller strømningsveje, størrelsen af grundvand tilstrømningen samt nitrat belastningen til åen, og derfor forekomsten af "hot spots" hvor der forekommer forøget denitrifikation. I denne præsentation: Fokus på diffus vs. direkte grundvands tilstrømning og betydningen ift. transport af nitrat til Holtum å (område specifik). Gennem: feltstudier (geofysik, hydrogeologi) og vurdering af vandkvaliteten. (Dahl et al. 2007)

01/03/2017 3 Hvorfor vandløbsnære lavbundsområder Vandløbsnære lavbundsområder har en betydelig indvirkning på oplandes næringsstofbalancer - og nævnes ofte som værende effektiv til at reducere næringsstoffer og derved reducere eutrofiering i tilstødende overfladevandområder. Vandløbsnære lavbundsområder besidder mange af de karakteristika som forbindes med områder hvor denitrifikation forekommer; 1. Anoxiske jordbundsforhold, pga. Oversvømmelse/grundvandsspejl tæt ved overfladen. 2. Tilstedeværelsen af jordlag med høje koncentrationer af organisk stof 3. Potentiale for nitrat input fra overflade eller grundvands strømning fra omkringliggende landbrugsområder (Pinay et al. 2015) (Pinay et al. 2015)

01/03/2017 4 Holtumopland Hygild: 25 Piezometer EVI 1: 37 Piezometer EVI 2: 19 Piezometer

Feltområde 01/03/2017 5

01/03/2017 6 Metoder Et transekt bestående af 19 piezometerrør vinkelret på åen. 3 electrical resistivity tomography profiler (ERT) Vandprøver fra piezometerrør, dræn, åen samt kildevælde(/overfladevand). Vandføringsmålinger af grøft, overløbsrør fra søen (LO) samt kildevæld er målt ved brug af Baskis Cutthroat Flume. Vertikal grundvands fluxe er kvantificeret på baggrund af vertikale temperatur profiler målt i vandløbsbunden.

Grundvandsstrømning 01/03/2017 7

01/03/2017 8 Nitrat i grundvandet Vandprøver taget af grundvandet viser at nitrat generelt ikke er tilstede eller er/bliver fjernet [MBGL] Nitrat [mg L -1 ] 0.0000 20.0000 40.0000 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 TH7 TH1 TH1.2 TH2 TH2.2 TH3 TH4

01/03/2017 9 Vandkvalitet under marken Nitrat fjernes effektivt ved pyrit oxidation (som vist ved en simple 1D kemisk model og høj sulfat koncentrationer) på den nordlige side Overvejende denitrifikcation med pyrit som elektron donor. denitrification by pyrite pyrite ox. SO 4 reduction Sulfat reduktion (sandsynligvis via organisk materiale) FeCO 3 precip.

01/03/2017 10 Direkte grundvandsudsivning til åen 300 0.06. / Manual fitted fluxes with average Ke = 1.876 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Fluxes [cm/d] Transect 11 Transect 9 Transect 8 Transect 7 Transect 6 Transect 5 Transect 4 Transect 3 Transect 2 Transect 1 Transect

Diffuse dishcarge 01/03/2017 11

01/03/2017 12 Kildevæld og overfladevands afstrømning Den samlede vandføring af alle kildevæld og grøften er > 10 gange større end den direkte grundvandsudsivning til åen. 13-sep-16 19-okt-16 24-jan-17 20-feb-17 Stream (focused discharge) Spring 2 + ditch All (springs + ditch + LO) 350 300 250 200 150 100 50 0 Q [m 3 day -1 Vandføring, målt I grøften samt Spring2, som løber direkte ind i åen er > 4 gange større end den direkte grundvandsudsivning

01/03/2017 13 Nitrat i kildevæld og overfladevands afstrømning Prøver taget fra kildevælde samt overfladevand i vådområdet, indeholder op til 81 mg L -1 nitrat. Til sammenligning er nitrat koncentrationen i åen gennemsnitlig 7.2 mg L -1 Det tyder på at upwelling i vådområdet tillader nitrat at omgås den vandløbsnære denitrifikation og gør at lavbundsområdet kun er delvist effektive til at fjerne nitrat. Nitrat [mg L -1 ] 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 19-feb-16 13-sep-16 19-okt-16

Konceptuel Model 01/03/2017 14

01/03/2017 15 Tak for opmærksomheden Og en stor tak til folk som har hjulpet til i felten og med deres tekninske ekspertise; Catharina Madsen, Anne Thoisen, Per Freiberg, Paul Christiansen og Peer Jørgensen

01/03/2017 16