Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Miljø- og Fødevare Ministeriet Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik Jane R. Poulsen, Niels B. Ovesen, Henrik Tornbjerg, Søren E. Larsen, Jørgen Windolf og Brian Kronvang

2 1) Hvor kan der måles? 2) Hvordan skal der måles? Jane Rosenstand Poulsen 3) Hvor mange målinger skal der laves? Målinger af TN transport i vandløb med kendt teknik 6) Eksempler på forskelle i TN transport 4) I hvor mange år skal der måles? 5) Usikkerhed 2

3 HVOR KAN DER MÅLES? Hvad gør et vandløbsopland målbart? Oplandsafgrænsning: ID15-skala Vandtilvækst gennem oplandet (%) Periode før 90% af det iltede grundvand har nået vandløbet (år) Vandløbsdensitet i kystnære oplande (km/km2) 3

4 HVOR KAN DER MÅLES? Grøn Det forventes at oplandet kan måles Gul Oplandet kan måske måles Rød Det forventes ikke, at oplandet kan måles Vandløbsdensitet i kystnære oplande (km/km 2 ) Periode før 90% af det iltede grundvand har nået vandløbet (år) Vandtilvækst igennem oplandet (%) Rød <0.87 >12 <20 Gul Grø n > 1.41 <6 >40 4

5 HVOR KAN DER MÅLES? Trafiklyskortet Grøn Det forventes at oplandet kan måles Gul Oplandet kan måske måles Rød Det forventes ikke, at oplandet kan måles 5

6 HVORDAN SKAL DER MÅLES? Vandprøve Vandføring x => TN transport TN konc. måles Hvor mange målinger? I hvor lang tid skal der måles? Afhænger bl.a. af hydrologisk regime 6

7 HVOR MANGE MÅLINGER SKAL DER LAVES? Hydrologisk regime Eksisterende målestationers data er brugt til fastlæggelse af: 1) Antal vandføringsmålinger 2) Antal vandprøver 3) Hvor mange år der skal måles Grøn = Stabil vandføring Blå = Meget varierende vandføring 7

8 HVOR MANGE MÅLINGER SKAL DER LAVES? Type af måling Hydrologisk regime I II III IV Vandføringsmåling a, (QH) hovedstation Vandprøver a Vandprøve Vandføring x => TN transport 8

9 I HVOR MANGE ÅR SKAL DER MÅLES? Hydrologisk regime I II III IV Måleperiode (år) a Måleperiode (år) b Måleperiode (år) c a 10 % usikkerhed, b 15% usikkerhed, c 20% usikkerhed 9

10 USIKKERHED Usikkerhed på beregning af transporten af TN i vandløb stammer fra: 1. Beregningen af døgnmiddel vandføring 2. Prøvetagningen 3. Laboratorieanalysen 4. Prøvetagningsfrekvensen 5. Beregningsmetode til stoftransport 10

11 EKSEMPLER PÅ FORSKELLE I TN TRANSPORT Eksempler fra to oplande - instrumenteret fra projektets start Formålet indsamle detaljerede data om TN koncentration og transport i vandløb undersøge N tabets størrelse, regionale og lokale forskelle, dynamik over året, osv. 11

12 EKSEMPLER PÅ FORSKELLE I TN TRANSPORT Viborg 2161 ha Ikke drænet bortset fra lidt lavbundsjord 72% dyrket Sjælland 3596 ha Systemdrænet 80% dyrket 12

13 MÅLESTATIONER (OPRETTET NOV-DEC 2014) Hovedstationer: intensive (daglige) målinger, dræner hele oplandet Synkronstationer: Stikprøvetagning (14. dag), dræner deloplande Sjælland Viborg 13

14 MÅLTE TOTAL N (TN) KONCENTRATIONER VED HOVEDSTATIONERNE Uorg. N 86% Uorg. N 80% 14

15 MÅLT TN TRANSPORT VED HOVEDSTATIONERNE OMREGNET TIL ET OPLANDSTAB (KG/HA OPLANDSAREAL) OG Viborg Sjælland 15

16 MÅLT TN TRANSPORT OMREGNET TIL ET OPLANDSTAB (KG/HA DELOPLAND) VED SYNKRONSTATIONERNE Opgørelse af de totale TN transporter målt i vandløb ved synkronstationer dec nov (kg/ha delopland) Viborg (kg/ha) Delopland 1 3 Delopland 2 3 Sjælland (kg/ha) Delopland 1 51 Delopland 2 10 Delopland 3 36 Delopland 4 17 Delopland 5 17 Delopland

17 OPSUMMERING OG KONKLUSION Tre kriterier er udvalgt til at beskrive om et givent ID15 opland er egnet til måling af TN-transport i vandløb På baggrund af trafiklyskortet er 55 % af landets ID15 oplande umiddelbart egnede, 19% er måske egnede Hydrologisk regime er brugt til at undersøge antal vandprøver og vandføringsmålinger og antal måleår De anbefalede måleprocedurer er inddelt i fire grupper, afhængigt af hydrologisk regime 17