Nitrat i grundvand og umættet zone
|
|
|
- Ingeborg Beck
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side marts 2009 Århus Amt
2 Program: Kl : Nitrat i grundvand, hvor og hvor meget. Nitratfronten Kl 15:30: Kaffepause Kl 15:50: Nitrat i grundvand. Nitrat reduktion, Kl ca. 16:30 regneøvelse Kl 17:30 Afrunding og afslutning Side marts 2009 Århus Amt
3 Hvorfor al den snak om nitrat Drikkevandskvalitetskrav overskredet i næsten 50 % af ungt grundvand. Eutrophiering af kystnære farvande. Side marts 2009 Århus Amt
4 Status planarbejdet okt Grundvandsforekomster i risiko. De lokale forekomster De regionale forekomster De dybe forekomster Side marts 2009 Århus Amt
5 Nitrat i grundvand, hvor og hvor meget Tidsserier og vidensgrundlag Side marts 2009 Århus Amt
6 Den konceptuelle model for nitrat i grundvand Side marts 2009 Århus Amt
7 Nitratkoncentrationer i grundvand- bemærk enhed er mg-n/l Side marts 2009 Århus Amt
8 Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter Side marts 2009 Århus Amt
9 Geologiske typeområder mht nitratsårbarhed- NPO 1990 Tykke tætte lerlag 1. Tynde oxiderede lerlag 2. Forstyrrede utætte lerlag 3. Hedeslette 4. Bakkeøer, ofte pyrit og brunkul 5. Postglaciale marine aflejringer 6. Velbeskyttede små magasiner 7. Sand over kalk 8. Bornholm, klipper mv Side marts 2009 Århus Amt
10 Nitratkoncentrationer i grundvand, fordelingskurver- GRUMO Side marts 2009 Århus Amt
11 Nitratkoncentrationer i grundvand, fordelingskurver- Grundfør Side marts 2009 Århus Amt
12 Kvælstoftilførsel til Dansk Landbrug normeret til år 2001 Tommy Dalgård, kompendium ÅU Side marts 2009 Århus Amt
13 Viden om nitrat i Drikkevand > <3 Antal vandværker med nitratanalyser i 5 års intervaller, Århus Amt Side marts 2009 Århus Amt
14 Viden om nitrat i Grundvand Nitrat i grundvand, tidsserier for 5 års intervaller Data fra Århus Amt Side marts 2009 Århus Amt
15 Nitrat i vandløb og grundvand. Overvågningsdata. Ca. halvdelen af nitrat fjernes mellem vandløb og grundvand. 50 mg/l ca Danske vandløb, nitrat- N Kronvang 2008 Nitrat i iltet grundvand, GRUMO-statusrapport Thorling mfl 2007 Side marts 2009 Århus Amt
16 Landsdækkende overblik, nitratudvikling Udvikling ifht grundvandets alder. Side marts 2009 Århus Amt
17 Nitratfrontens beliggenhed Side marts 2009 Århus Amt
18 Rabis bæk: nitrat i homogen geologi- NPO Det Danske klassiske eksempel på nitrat i grundvand. Geologi og Hydrologi. Udbredelse af nitratfront. Side marts 2009 Århus Amt
19 Grundfør: nitrat i heterogen geologi- SMP Side marts 2009 Århus Amt
20 Side marts 2009 Århus Amt
21 Side marts 2009 Århus Amt
22 Side marts 2009 Århus Amt
23 Side marts 2009 Århus Amt
24 Side marts 2009 Århus Amt
25 Farver på oxiderede og reducerede sedimenter MUNSELL Soil Color Charts 10YR 5Y 2.5Y Oxiderede sedimenter Reducerede sedimenter Side marts 2009 Århus Amt Vibeke Ernstsen
26 Side marts 2009 Århus Amt
27 Boulstrup DGU Heterogen geologi, vandindvinding og nitratreduktion Side marts 2009 Århus Amt
28 Redoxforhold ved Boulstrup i en begravet dal, nitratsårbarhed Side marts 2009 Århus Amt
29 Heterogen geologi og nitrat ved Århus Side marts 2009 Århus Amt
30 Nitrat i den umættede zone Side marts 2009 Århus Amt
31 UMÆTTET ZONE Rodzone eller jordvandszone Intermediærezone Kapillære zone MÆTTET ZONE (GRUNDVANDSZONE) Side marts 2009 Århus Amt
32 Reducerende stoffer: biotilgængeligt organisk stof reduceret svovl (pyrit & svovlbrinte) tilgængeligt ferrojern (opløst og strukturelt bundet) mangan methan? NOGEN FORBRUGES - NOGEN GENDANNES Side marts 2009 Århus Amt Vibeke Ernstsen
33 Nitratreduktion- kemiske processer Reduktion med organisk stof 5CH 2 O + 4NO 3-2N 2 + 5HCO H + + 2H 2 O Reduktion med pyrit (i anoxisk miljø) 5FeS NO H + 7N SO Fe H 2 O I iltet miljø oxideres jern under syredannelse: 4Fe 2+ + O 2 + 6H 2 O 4FeOOH + 8H + Reduktion med Ferrojern 10Fe NO H 2 O N FeOOH + 18H + Reduktion med methan 5CH 4 + 8NO H + 4N 2 + 5HCO H 2 O Side marts 2009 Århus Amt
34 Nitratreduktion under umættede forhold Forekomst af nitratreduktion under umættede forhold afhænger af: Mulighederne for at etablere iltfri forhold TILFØRSEL af let omsættelige reducerende stoffer Fx udvaskning af org. stof fra gylle Opstigende metan Evt ferrojern fra jordmatrix- i opsprækket ler. Reaktionshastigheden afhænger blandt andet af Tilgængeligheden af reduktionsmidlerne Vandmætning og jordtemperatur Nitratindhold og iltindhold Side marts 2009 Århus Amt
35 Viden om nitratreduktion i umættet zone Nitratreduktion i umættet zone er kun konstateret i op til 3 m.u.t ( fx i vandlidende jorde) I feltundersøgelser er nitratreduktion altid påvist i mættet zone. Eks LOOP, hvor der udtages prøver fra boringer i mættet zone Eks NPO og SMP undersøgelser af GEUS/Foulum Markante nitratreduktion i grundvandsspejlet set flere steder, dvs ved overgang til mættet zone og iltfri forhold. Side marts 2009 Århus Amt
36 Nitratreduktion - umættet zone biologisk eller abiotisk proces under iltfrie forhold potentialet for nitratreduktion afhænger af tilførsel af reducerende stoffer - den oprindelige pulje er opbrugt Plantedække medfører løbende tilførsel af organisk stof på overfladen, hvor det kan vaskes ned i rodzonen - rødder mm jordfauna og - flora inkl. bakterier Organisk stof tilbageholdes: sorption kompleksbinding forbruges udfælder mm Max dybde 3 meter Side marts 2009 Århus Amt Vibeke Ernstsen
37 Dybde Dybde Dybde Dybde Dybde Reduktion af nitrat - geologiske typeområder I II III IV V Tilførsel af reducerende stoffer Oxiderede sedimenter Reducerede sedimenter Grundvandsspejl I Nitrat II Nitrat III Nitrat IV Nitrat V Nitrat 3 mut. Vibeke Ernstsen 2006 Side marts 2009 Århus Amt
38 Nitratreduktionskapacitet Side marts 2009 Århus Amt
39 Hvad er reduktionskapacitet. Potentielle reduktionskapacitet- samlede mængde stoffer pr volumenenhed, der teoretisk set kan reducere nitrat. Aktuelle reduktionskapacitet- delmængde stoffer pr volumenenhed, der i praksis set kan reducere nitrat. Man kan kun måle den potentielle reduktionskapacietet ved alm simple laboratorie målinger. Bestemmelse af aktuelle nitratreduktionskapacitet kræver helhedsforståelse af hele strømningssystemet. Side marts 2009 Århus Amt
40 Nitratfrontens dynamik- teori Side marts 2009 Århus Amt
41 Hvordan måles nitratreduktionskapaciteten Laboratorie målinger af total indhold af reducerende stoffer Pyrit Organisk stof Jern (II) forbindelser. Prøven skal være repræsentativ for hele laget, men forekomst af disse stoffer er i høj grad afhængig af kornstørrelsesfordelingen. Resultatet viser ikke den aktuelle nitratreduktionskapacitet Side marts 2009 Århus Amt
42 Reducerende stoffer i Århus Nord Side marts 2009 Århus Amt
43 Nitratreduktion i sand og ler ved Århus Nord Skalaen er logaritmisk Blå: pyrit Grøn: org. Stof Gul: Fe(II) Enhed er antal år for ox. af 1m vand, ved udvaskning af 100 mg/l nitrat og flux af vand som modelberegnet. Side marts 2009 Århus Amt
44 Beregning af redoxkapacitet - eksempler Lerholdige prøver med % ler Organisk stof: 0,10 % C Pyrit: 0,005 % S Ferrojern: 1,2 % Fe Kapacitet: mol nitrat pr. m 3 Pr. meter: år Lerholdige prøver med 15 % ler Organisk stof: 0,05 % C Pyrit: 0,003 % S Ferrojern: 0,9 % Fe Sand med 1-2 % ler Organisk stof: 0,15 % C Pyrit: 0,012 % S Ferrojern: 0 % Fe Kapacitet: 160 mol nitrat pr. m 3 Pr. meter: 465 år Sand med 1-2 % ler Organisk stof: 0,03 % C Pyrit: 0,005 % S Ferrojern: 0 % Fe Kapacitet: mol nitrat pr. m 3 Pr. meter: år Reaktiviteten af de reducerende stoffer? Kapacitet: 30 mol nitrat pr. m 3 Pr. meter: 95 år Side marts 2009 Århus Amt
45 Side marts 2009 Århus Amt
46 Data tilgængelige ved vurdering af redoxkapacitet Topografiske kort Geomorfologiske kort) Jordklassificering GEUS Jordartskort Geologiske oplysninger fra boringer, grusgrave mm. Målebordsblade Geofysiske opmålinger med oplysninger om Sedimenternes indhold af reducerende stoffer Grundvandets kemiske sammensætning Tykkelse af umættet zone Numeriske umættet og mættet zone model Side marts 2009 Århus Amt
47 LITTERATUR Miljøstyrelsen Arbejdsrapport nr. 24 Miljøstyrelsen Miljøprojekt nr. 1023, 1024 og 1025 Ernstsen, V., H.J. Henriksen og F. von Platen Principper for beregning af nitratreduktion i jordlagene under rodzonen. Arbejdsrapport nr. 24. Ernstsen, V Nitratreduktion i den umættede zone. Miljøprojekt Ernstsen, V., Jørgensen, N., og Lynge, C.R Metode til analyse af reducerende stoffer i sedimenter. Miljøprojekt Ernstsen, V Undersøgelse af reaktiviteten af reducerende stoffer i nogle danske sedimenter - et pilotstudie. Miljøprojekt 1025 Side marts 2009 Århus Amt
Nitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
Nitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Nitrat i grundvand grundvandskemi og forvaltning
Nitrat i grundvand grundvandskemi og forvaltning Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Hvad er indholdet
Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,
Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, [email protected] De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten
Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, [email protected] Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Salt og andre forekommende stoffer
Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning
Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS
Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 04 NITRAT
2014 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 04 NITRAT - Nitrat i drikkevand og vores sundhed - Transport af nitrat fra rodzonen til overfladevand - Omsætning af nitrat i undergrunden - Beskyttelse af grundvandsressourcen
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:[email protected]
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Kvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Notat. Indhold. Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL
Notat Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL AKTOR innovation ApS Engsvinget 34 2400 København NV Telefon 57807060 mobil 40212824 E-mail [email protected] Belysning af grundvandssænkning
Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
GEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse
1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Besøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet
Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Lærke Thorling, Rene Juhler og Anders Johnsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet GEO-energi Afsluttende workshop
Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet
Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Geokemiker, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ENVINA møde 28. nov 2012 om Jordvarme
Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
TEMA-rapport fra DMU 42/2002
19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.
Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Vandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø
Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø LÆRKE THORLING OG VERNER SØNDERGÅRD Thorling, L. & Søndergård, V. 2005 11 21: Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø. DGF Grundvandsmøde 2005. Geologisk
VENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Indholdsfortegnelse. Tabel 1: Oversigt over lokaliteter med grundvandssænkning. Lokalitetsnr. Lokalitetsnavn Boring
Vejdirektoratet Udbygning af Brande Omfartsvej Okkerundersøgelser ved grundvandssænkninger COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 www.cowi.dk Teknisk Notat
ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE
123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi
Vandforsyningsplanlægning og enkeltindvindere
Vandforsyningsplanlægning og enkeltindvindere Planlægning og administration omkring enkeltindvindere i Norddjurs Kommune Per Visbech Misser, Norddjurs Kommune, Erhverv- og Miljøafdelingen Disposition Planens
Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune
Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse
Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Struer Forsyning Vand
Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,
3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Orientering fra Miljøcenter Aalborg
Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter
Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for
