Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede brandsikringsanlæg.

Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede brandsikringsanlæg. 1

Illustration forside, udarbejdet af Grontmij, gengivet med tilladelse fra HGG. 2

Indholdsfortegnelse 1. Introduktion.... 4 1.1 Problemformulering.... 7 1.2 Lovgivning.... 8 1.3 Drifts- og vedligeholdelsesplan....11 1.4 Kommende fremtidige ændringer qua DBI-retningslinier i høring....12 1.5 Opsummering af problemformuleringen....14 2.0 Funktionsundersøgelse af aktive brandsikringsanlæg....15 2.1 Inspektioner/cases...17 3.0 Resultater....29 4.0 Diskussion og perspektivering....41 5.0 Konklusion....51 Referencer...53 Bilag....55 3

1. Introduktion. Efter indførslen af funktionsbaserede brandkrav i Danmark i 2004, fastlægges brandsikkerheds-niveauet i en brandstrategirapport og eftervises i en brandteknisk dokumentation. Hvorved kravet i Bygningsreglementet, BR10 [1], til brandteknisk dokumentation, der beskriver bygningen design, og valgte brandsikkerhedstiltag er opfyldt. Det har medført at der installeret flere aktive brandsikringsanlæg. Beredskabscenter Aalborgs (BCA) statistik for automatiske brandalarmerings-anlæg,(aba-anlæg)[2], viser at der i perioden fra 2004 til 2012 var en tilgang på 191 anlæg, en tilgang årligt på ca. 21 anlæg i gennemsnit. I perioden fra 1995 til 2004 var der en tilgang på 116 anlæg, som årligt er ca. 13 anlæg i gennemsnit. Det var således en forøget tilgang af aktive brandalarmeringsanlæg med overførsel til vagtcentral på ca. 32 % fra 2004 til 2012. 300 250 200 150 100 50 0 85 100 153 182 165 195 164 164 181 189 166 239 212 248 283 273 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Figur 1,Antal installerede ABA-anlæg i Aalborg Kommune [2] 4

I 2012 modtog Beredskabscenter Aalborg vagtcentral 308 alarmer fra automatiske brandalarmeringsanlæg. Årsagerne til aktiveringen af de automatiske brandalarmeringsanlæg fremgår i nedenstående figur. 60 50 40 Stk 30 20 10 0 49 43 38 35 24 21 16 12 11 10 7 7 6 20 9 Figur 2, Antal årsager til aktivering af automatiske brandalarmeringsanlæg Aalborg kommune 2012[2). Det er det automatiske brandalarmerings anlæg, der overfører alarmsignaler til en modtagende vagtcentral, der sender brandvæsnet af sted. ABA-anlæg udført efter DBI-retningslinie 232[3], er et anlæg hvortil der er krav om 1. gangs inspektion med fejlfri inspektionsrapport fra akkrediteret inspektionsfirma, og efterfølgende krav til årlig service og akkrediteret inspektion. Endvidere er der krav til driftsansvarlige skal have gennemført brugerkursus [4]. Disse anlæg betragtes således i branchen som pålidelige. Dansk Brand- og sikringsteknisk institut har udsendt en rapport, om pålideligheden af ABA-anlæg [5], af den fremgår at i 2011 var 99.1 % af de undersøgte ABA-anlæg funktionsdygtige. Det er bemærkelsesværdigt at ud af 308 overførte alarmer til Beredskabscenter Aalborgs vagtcentral, er der kun 10, hvor der var reel brand. De 10 brandforløb er beskrevet i tabel 1. Tabel 1, Brand årsager, ved de 10 reelle brande ved automatiske brandalarmeringsanlæg Aalborg kommune 2012[2). Brand nr. Initialbrand i Brandspredning Slukket ved ankomst BCA slukkede 1 Skraldespandbrand nej ja nej 6 2 Komfur ja nej ja 6 3 Malerkabine nej ja nej 1 4 Tørretumbler ja nej ja 6 5 Sæbeautomat nej nej ja 3 6 Rengøringsmaskine nej ja nej 3 7 Papir nej ja nej 1 8 Rygeovn nej nej ja 1 9 Tørretumbler nej nej ja 6 10 Kedel, isolering nej nej ja 1 Anvendelses. Kategori 5

Ud af disse 10 ABA-detekteringer hvor der var ild/røg, var der 2 brande der havde spredt sig, fra objektet der var gået ild i, til omkringliggende inventar. De resterende 8, var så små at der ikke skete brandspredning inden brandvæsnets ankomst. Det ses af Figur 2, at der primært er drifts-, og adfærdsrelaterede handlinger der medfører aktivering af ABA-anlægget. Der er grupperne; teknisk fejl på 24 og ukendt på 35, der kan dække over et vist antal alarmer at teknisk karakter. Det er dog ikke muligt at differetiere dette nærmere, da der i dag, ikke følges op registreringen. Der foreligger derfor ikke dokumentation fra en installatøren, om årsagen til den tekniske fejl, eller hændelsen egentlig var ukendt. Formålet med denne brandtekniske projektopgave er at søge pålideligheden af øvrige brandsikrings anlæg afdækket. Når ABA-anlæg, som regnes som pålidelige anlæg, reelt set i Aalborg Kommune har medført 298 unødvendige udrykninger gennem byen, i 2012. Det er derfor interessant at undersøge funktionaliteten, af de anlæg der ikke får udført 1. gangs inspektion og efterfølgende service og årlige inspektion. Flere lande rundt om i verdenen har introduceret funktionsbaseret brandkrav, som et supplement til de præskripte krav. En af grundene hertil var et ønske om at kunne bygge billigere, uden at reducere brandsikkerhedsniveauet. Et studie har observeret at der rent faktisk er sket det modsatte, samt det at bygge efter brandteknisk dimensionering[6], har forøget omkostningerne. Dels til brandrådgiveren da denne skal bruge flere timer på at dokumenterer brandsikkerheden end tidligere, samtidige er udgifterne til brandsikringsanlæg forøget, da der ofte skal installeres flere forskellige brandsikringsanlæg, for at opnå det ønskede sikkerhedsniveau. [7] Peoria Fire Department i USA, har i 2005, undersøgt årsagen til at fejlraten for ny installerede brandalarmsystemer, steg fra 33 % til 70 %. Topscoren i fejlprocent på 41 % skyldes ufærdige installationer, anden pladsen på 28,8 % var fejlinstallation. Tredje pladsen på 25 % var ledningsproblemer, fjerde pladsen på 3 %, skyldtes forkert placering af detektorer, og endelig på femte pladsen med 1,8 % er andre uspecificerede årsager. De sidste 4 punkter giver en samlet fejlrate på 58,1 %, som konkluderes henført til manglende kvalifikationer i form af manglende teori hos installatøren af brandsikringsanlæggene. [8]. Kravene til installatører i USA og Danmark er forskellige og vil ikke blive belyst yderligere i denne rapport. Vores naboiand som vi ofte sammenligner os med, oplevede i 1996 en brand i Düsseldorf lufthavn. Mod forventning havde branden den tragiske konsekvens at 17 personer omkom, og 62 fik skadet af branden. Regner vi ikke alle med, at brandsikkerheden er helt i top i en europæisk lufthavn? Efterfølgende viste brandefterforskningen, som blev foretaget af NFPA, at årsagen til at branden fik denne tragiske konsekvens. Var at varslingsanlægget ikke havde den ønskede funktionalitet, da varslingssystemet også blev brugt til almindelig informationer til lufthavnsgæsterne. Varslingsmeddelelse om brand blev ikke automatisk iværksat, og de første 10 minutter af branden initialfase, blev der meddelt fejlagtig information i via varslingsanlægget.[9]. Traditionelt tester man brandsikringsanlæg ved idriftsættelsen af en bygning, inden aflevering til bygherren. I komplekse bygninger er det nødvendigt at forberede den fremtidige driftsorganisation, således at det er klart beskrevet hvordan brandsikringsanlæggene skal testes, og hvordan anlæggene skal vedligeholdes. Dette for at sikre at den ønskede funktion, er opretholdt i hele bygningens levetid. Man skal have driftsfasen med i alle fire projektfaser, projektforslag, for- og hovedprojektering, byggefasen og driftsfasen. Det er vigtigt for funktionaliteten af de aktive brandsikringsanlæg, at der inden bygningen 6

idriftsættes, klart er dokumenteret over for bygherre, hvilken krav der er til kontrol og vedligeholdelse af de sammenkoblede brandsikringsanlæg [10]. I Providence Fire Department, USA, har man erkendt at det er nødvendigt at være medvirkende til at styre processen. Fra design af bygningen, under udførelsen og i driftsfasen, for at få den ønskede funktionalitet og kvalitet af de aktive sammenkoblede brandsikringsanlæg [11]. 1.1 Problemformulering. Der ønskes undersøgt om de sammenkoblede brandsikringsanlægs funktionalitet er som beskrevet og forudsat i brandstrategien, og personsikkerhedsniveauet i bygningen dermed er tilstrækkeligt. De forudsætninger der ligger til grund for den brandtekniske dokumentation, skulle de aktive sikringsanlæg gerne kunne honorere, i hele bygningens levetid. Der er således i de respektive standarder forudsat en masse sikkerhedsbarriere i form af, dels redundant forsyning, og dels en forventning om en fejlmelding via det styrende aktive brandsikringsanlæg. For Automatisk brandsikringsanlæg (ABA) installeret efter DBI-retningslinie 232 [3], og Automatisk sprinkleranlæg (AVS) installeret efter DBI-retningslinie 251/4001[12], er der for at sikre kvaliteten og funktionaliteten af disse to anlægstyper krav om at et uvildigt akkrediteret inspektionsfirma kontrollerer anlæggene, inden ibrugtagning og efterfølgende en gang årligt. Det bevirker at disse anlæg har en høj pålidelighed, hvilket fremgår af DBI rapport 2012 [13], som viser at 95,4 % af de inspicerede sprinkleranlæg var funktionsdygtige på inspektionstidspunktet. For øvrige anlæg, f.eks. varslingsanlæg, brandventilationsanlæg, og overtryksventilationsanlæg, er der ingen krav om årlig inspektion eller 1. gangs inspektions fra akkrediteret inspektionsfirma. Funktionsundersøgelserne forventer at dokumenterer virkningsgraden for de ovennævnte anlæg hvortil der ikke er krav om inspektion. I brandstrategien er der ofte indarbejdet flere funktioner, der ikke er omfattet af de gængse standarder for brandsikringsanlæg. Der kan eksempelvis være krav til, at det automatiske brandsikringsanlæg skal styre andre funktioner. Eksempelvis kan der være krav om at, ved detektering skal: brandjalousier lukke, rullende trapper stoppe, elevator køre til terrænniveau. Solafskærmning/mørklægningsgardin skal kører op, så flugtvej kan benyttes. Branddøre mellem varslingszoner skal automatisk lukke, så 2 varslingszoner ikke samtidig belaster flugtvejssystemet. Projektopgaven vil belyse myndighedskravet til funktionaliteten af brandsikringsanlæg i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, endvidere vil det blive belyst hvilken rolle det lokale redningsberedskab har i driftsfasen af bebyggelsen. Resultaterne fra denne brandtekniske projektopgave, forventes at have branchens almene interesse i forbindelse med vurdering af, funktionaliteten af de sammenkoblede aktive brandsikringsanlæg. Det er derfor funktionaliteten af de enkelte anlæg der undersøges, og ikke en detaljeret undersøgelse af enkeltkomponenterne i de specifikke anlæg. 7

Projektopgaven forventes at kunne bidrage med faktuel vide til debat om følgende punkter: o o o Skal der ændres på kravene til inspektion af brandsikringsanlæg? Skal der ændres på krav om dokumentation, for drifts-, kontrol-, og vedligeholdelse af brandsikringsanlæg? Skal der ændres på de objekter redningsberedskabet går brandsyn på? 1.2 Lovgivning. Byggesagsbehandling / Byggetilladelse i opførelsesfasen. De aktive brandsikringsanlæg som installeres er omfattet af forskellig lovgivning, afhængig af om byggeriet er i opførelsesfases eller i driftsfasen. I opførelsesfasen skal bebyggelsen have en byggetilladelse. Brandkrav stillet i medfør af byggeloven [14] ser således ud, er illustreret i Figur 3. Energistyrelsen udsteder lovene,herunder byggeloven [14] Bygningsreglementet [1]. Vejledninger - eksempelvis DBIretningslinier Byggevaredirektivprøvnings og produktstandarder Eksempelsamling [15], og information [6] er vejledninger til Bygningsreglementet. = Byggetilladelse til funktionsbaseret byggeri. Figur 3, Visualisering af lov hierarki ved ansøgning om byggetilladelse. Samfundets niveau til brandsikkerhed, fastsættes i lovgivningen. Da Bygningsreglementet er funktionsbaseret, er det overordnede krav, at en bygning skal opføres og indrettes så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning. Der skal ligeledes være forsvarlig mulighed for personredning og slukningsarbejder.[1] Bygherre/rådgivere kan vælge at benytte de udarbejdede vejledninger til bygningsreglementet. Ved mindre kompliceret byggeri, der er opført som beskrevet i Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri [15], behøves der ikke fremlægges yderligere dokumentation for at det krævede brandsikkerhedsniveau er opfyldt. Der fremgår af Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012 [15], hvilke standarder mv. der kan anvendes som grundlag for dimensionering, udførelse, kontrol og vedligeholdelse. Heriblandt finder man DBI-retningslinie 232 ABA [3], DBI-retningslinie 251/4001, Automatisk sprinkleranlæg [12], DBI-retningslinie 24 Varslingsanlæg [16], DBI Brandteknisk vejledning 27 Brandventilation [17]. Ved mere komplekse bygninger, kan bygherre dokumentere at acceptkriterierne som fremgår af Information om brandteknisk dimensionering [6], er opfyldt. Der henvises i øvrigt i Information om brandteknisk dimensionering [6], til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri [15]. Aktive brandsikringsanlæg kan udføres og serviceres efter de ovennævnte retningslinier uden yderligere dokumentation. 8

Bygningsreglementet [1] stiller krav om at den ønskede brandsikkerhed, er til stede i hele bygningens levetid, i vejledningsteksten til afsnittet (5.1. stk. 2) i BR10 [1], fremgår det at de brandtekniske installationer bør kontrolleres og vedligeholdes løbende. Byggesagsbehandleren får hjemmel i BR10 [1], til at forlange dokumentation for hvordan bygherre vil kontrollerer og vedligeholde, de brandtekniske installationer og bygningsdele. Hvis det i det enkelte tilfælde skønnes nødvendigt. Typisk er byggesagsbehandlere/bygningsinspektører organiseret i Teknisk Forvaltning, hvor der sagsbehandles efter BR10 [1] og udsteder byggetilladelser med hjemmel i byggeloven [14]. Det er ligeledes i byggeloven [14], at Kommunalbestyrelsen får hjemmel til at behandle byggesager. Byggeloven stiller derimod ingen krav til hvorledes kommunalbestyrelsen organiserer sig. Der er ikke noget krav om at man skal gennemgå og bestå et kursusforløb, før man må foretage byggesagsbehandling i kommunerne. Af Dabyfo - Forum for danske bygningsmyndigheders medlemsliste [18], fremgår det at danske byggesagsbehandlere/bygningsinspektører typisk er uddannet inden for byggeri, som Arkitekter, Ingeniører, og Bygningskonstruktører. Benyttelse af bygningen i driftsfasen Bygningsreglementet [1] gør opmærksom på i vejledningsteksten, at visse byggerier er omfattet af Beredskabslovgivningen, det drejer som om bygninger hvor mange personer samles, og om brandfarlige virksomheder og oplag. Kommunalbestyrelsen får hjemmel i Beredskabsloven [19], til at foretage brandsyn. Forsvarsministeren har i Bekendtgørelse 175 om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler [20]. Bestemt hvilke objekter, brandmyndigheden skal foretage brandsyn på, og med hvilket interval. De objekter der er omfattet af både Byggeloven [14] og Bek.175 om brandsyn [20], er: Butikker og forsamlingslokaler der benyttes af mere end 150 personer, og undervisningslokaler (anvendelses kategori 2 og 3). Hoteller og daginstitutioner (anvendelses kategori 5). Plejeinstitutioner (anvendelses kategori 6). Brandkrav stillet i medfør af Beredskabsloven [19], til regulering af benyttelsen i driftsfasen er illustreret i Figur 4. Forsvarsministeren udsteder lovene, herunder beredskabsloven [19] Bek. om brandsyn[20], bek. om brandværnsforanstaltninger [21]. Driftsmæssige forskrifter [22], = Brandsyn af byggeri i driftsfasen. Figur 4, Visualisering lov hierarkiet ved brandsyn. 9

Det brandmyndigheden skal påse ved brandsynet fremgår af bekendtgørelse 212 om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v. [22]. Det er bl.a. at: Generelt: o Automatiske- branddørlukningsanlæg, brandalarmeringsanlæg, sprinkleranlæg og brandventilationsanlæg skal kontrolleres og vedligeholdes så de er pålidelige i hele bygningen levetid. Instruktion af personale, alarmering, varsling, evakuering, brandslukning. Ordensregler Flugtveje Brandslukningsmateriel Branddøre Flugtvejsbelysning, (kontrollerer person er instrueret, samt instruks). Varslingsanlæg, (kontrollerer der er evakueringsinstruks, samt betjeningsvejl.). Attest fra autoriserede el-installatør o hvert 3. år, attest på flugtvejsbelysning mindst 1 lux, varslingsanlæg har krævede lydstyrke, automatiskdørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) er funktionsdygtige. Driftsmæssige forskrifter [22] supplerer de byggeteknisk krav der er fastlagt i byggetilladelsen, ved at stille krav til driften af lokaliteten. Såfremt der er objekter det ikke falder ind under bek. 175 om brandsyn [20], har Beredskabsmyndigheden hjemmel i bek. 174 om brandværnsforanstaltninger [21], til at påbyde disse objekter yderligere driftmæssige foranstaltninger. Således at der er sammen sikkerhedsniveau på objektet som hvis det var omfattet af bek. 175 om driftmæssige forskrifter [20]. Det betyder at det kun er inde for samme kategorier, der kan stillede krav om yderligere driftmæssige foranstaltninger. Såfremt der stilles dette krav bliver ejeren/brugeren, pligtig til at udarbejde en drift og vedligeholdelsesplan. Typisk bliver den bestemmelse bl.a. anvendt til at gøre en mindre restaurant med mindre end 150 personer brandsynspligtig, hvis det er vurderet at der eksempelvis ikke er optimale flugtvej fra lokaliteten. I modsætning til personer der behandler byggesager efter byggeloven [14], er der et uddannelseskrav til en Beredskabsinspektør, der skal foretage brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Det fremgår af Beredskabsloven [19], og udmøntes i bek. 41 om personel i redningsberedskabet [23]. Der er ingen krav om forudgående uddannelse, for at blive optaget på kurset. 10

1.3 Drifts- og vedligeholdelsesplan. Det ønskes undersøgt om en drifts og vedligeholdelsesplan, krævet i forbindelse med byggesagsbehandlingen, er opbygget således at eventuelle fejl og mangler vil blive opdaget i forbindelse med kontrol og servicering af det specifikke anlæg. Af tidsmæssige grunde er der kun udført analyse af én drifts- og vedligeholdelsesplan. Der er fremskaffet drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplan for Case 2, og den er anonymiseret og vedlagt som bilag 1. I drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplanen, er der i afsnittet omhandlende bygningens aktive brandsikringstiltag, beskrevet følgende under automatisk brandventilationsanlæg. Anlægget skal drives og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Anlægget skal afprøves regelmæssigt af driftsansvarlig person. Driftsansvarlig person skal være fortrolig med anlæggets funktion, og fører logbog over hændelser. Anlægget skal funktionsafprøves mindst en gang i kvartalet, omfattende opstart af ventilatorer, åbning eller lukning af spjæld. Spjæld bør desuden motioneres hver anden dag. I drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplanen, er der i afsnittet omhandlende bygningens aktive brandsikringstiltag, beskrevet følgende under varslingsanlæg. Anlægget skal drives og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Anlægget skal afprøves regelmæssigt af driftsansvarlig person. Anlægget skal funktionsafprøves i samvirke med AVS-anlæg. Årligt skal det kontrollers at anlægget er serviceret. Der er ikke i drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplanen bilag, i form af brandstrategirapport, og brandteknisk dokumentation, så driftsansvarlig kan ikke se, hvilken standarder anlæggene er udført efter. Det fremgår af Case beskrivelsen, at det i dette tilfælde er DBI-retningslinier, ABV 27 [17], AVA 024 [24], der er valgt som standard for anlæggene. I disse retningslinier er der krav til anlægsdokumentation, det fremgår af DBI retningslinie 024, varslingsanlæg [24], at anlægsdokumentationen minimum skal bestå af: Orienteringsplaner, i form af gruppeplaner visende hver varslingstrykgruppe. Orienteringsplanerne skal udføres i henhold til DBI forskrift 232 [3]. Betjeningsvejledning, der beskriver hvordan alle de funktioner der indgår i systemet betjenes. Vedligeholdelsesvejledning indeholdende. o Afprøvningsvejledning o Installationstegning, as built, visende kabelføring og placering af alle systemdele, herunder varslingstryk, alarmgivere, samledåser og kontrol- og indikeringsudstyr. o Tegninger over forbindelser i evt. samledåser. o Kopi af certifikater og datablade for alle komponenter i systemet. Driftsjournal, alle hændelser noteres, (fejl, kontrol, service). Funktionsbeskrivelse o Hvilke bygningsafsnit er omfattet o Hvilke anlæg aktiverer varslingsanlægget (ABA, AVS). 11

o Aktiveres varslingssignalet ikke samtidigt i alle bygningsafsnit, skal der findes funktionsdiagram af, hvilke ABA-gruppeområder/sprinklerventiler/varslingstrykgrupper, der aktiverer det enkelte bygningsafsnit. Anlægsdokumentationen skal bl.a. give den driftsansvarlige og servicemontøren et overblik over anlæggets opbygning. I afsnittet diskussion og perspektivering vil der blive fulgt op på om drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplanen, vil registrerer de eventuelle fejl og manglede der bliver konstateret ved funktionsundersøgelsen af Case 2. 1.4 Kommende fremtidige ændringer qua DBI-retningslinier i høring. Efter påbegyndelse af denne projektopgave er der udsendt DBI-retningslinie 001 [25] og 002 [26] i høring den 19. november 2011, men forventet implementering 1. marts 2013. For at kunne præsenterer ændringen i sammenhæng, beskrives opbygningen af DBI-retningslinie systemet. 001, Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg [27]. 002, Certificering af personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg [28]. 003, Certificering af systemer og systemdele til brandsikringsanlæg [29]. 004, Færdigmelding, inspektion og godkendelse af brandsikringsanlæg [30]. 005, Drift og vedligeholdelse [4]. 006, Sammenkoblede anlæg [31]. Konsekvens af påtænkte ændring af DBI-retningslinie 001 [25,27] og 002 [26,28]. Tabel 2, Omfattede DBI-retningslinier før/efter revision af DBI-001. Brandsikringsanlæg omfattet af: DBI-retningslinie 001, 3. udgave, juni 2009 [27] ABA-232 [3] ja Ja AVS-251/4001 [12] ja ja ABV-027 [33] nej ja VAR-024* [24] nej ja ARS-253** [42] nej ja AGA-233*** [43] nej ja *VAR er varslingsanlæg, tidligere skrevet som AVA, da det i cases er automatiskvarslingsanlæg. ** ARS er automatiske rumslukningsanlæg. *** AGA er automatiske gasalarmanlæg. DBI-retningslinie 001 4. udgave marts 2013 [25] 12

Det fremgår at såfremt revisionen af DBI-retningslinie 001 [25], implementeres, er der efter 1. marts 2013, krav til firmaer der vil arbejde med bl.a. automatiske brandventilationsanlæg og varslingsanlæg, (for lige disse to typer brandsikringsanlæg er fristen forlænget til 1. marts 2014). For at opnå godkendelse hertil er der bl.a. krav til: Installationsfirmaet har en organisationsplan, kommunikation skal foregår på dansk. Certificeret person, mindst en kvalificeret person i firmaet i henhold til retningslinie 002[26]. Fagleder, med relevant kursusbevis, og erfaring med enkelte type brandsikringsanlæg. Kvalificerede montører, med bestået relevant faguddannelse. Forsikring efter dansk rets almindelige regler. Kvalitetssystem. Idriftsættelse og udvidelser sker i henhold til retningslinie 004[30]. Reparation, service og vedligeholdelse, sker i henhold til retningslinie 005 [4]. reparation skal være påbegyndt senest 24 timer efter rekvirering af anlægsejer. Ændring af DBI-retningslinie 002 [26]. er en konsekvens af ændring af retningslinie 001 [25], 002 [26] kommer til at omfatte de i Tabel 2 oplistede brandsikringsanlæg som ved 001 [25]. 002 [26] beskriver i detaljer uddannelseskravene m.m. til certificerede personer. DBI-retningslinie 003, Brandsikringsanlæg, certificering af systemer og systemdele til brandsikringsudstyr, 4. udgave [32], er udsendt i høring den 20. december 2012. Konsekvens af påtænkte ændring af DBI-retningslinie 003 [29,32]. Tabel 3, Omfattede DBI-retningslinier før/efter revision af DBI-003. Brandsikringsanlæg omfattet af: DBI-retningslinie 003, 3. udgave, juni 2009 [29] ABDL-231, [35] ja ja ABA-232, [3] ja Ja AVS-251/4001, [12] ja ja ABV-027, [33] nej ja VAR-024, [24] nej ja ARS-253, [42] nej ja AGA-233, [43] nej ja Ny Retningslinie 254-2,[44] nej ja DBI-retningslinie 003, 4. udgave i høring december 2012 [32]. Der er ikke i høringsudgaven [32], sat en ikrafttrædelsesdato. Ændringen betyder at det nu er en forudsætning, at der er anvendt certificeret systemer og komponenter, for at færdigmeldte anlæg efter DBI retningslinie 004 [30], kan godkendes. Hvis/når implementeringen sker af de 3 DBI retningslinier; 001 [25], 002 [26], og 003 [32], der er i høring vinteren 2012/13. Er det således efter overgangsperiodernes udløb, ikke længere muligt at installerer bl.a. brandventilationsanlæg, efter DBI retningslinie 027 [33]. Uden installationsfirmaet er godkendt, personer der projekterer og installere er godkendt, endvidere skal systemet og komponenter være godkendte. 13

1.5 Opsummering af problemformuleringen. Der er i dette indledende afsnit beskrevet følgende, som er motiverende for at udarbejde denne brandtekniske projektopgave: Indførelse af funktionsbaserede brandkrav har medført installering af flere brandsikringsanlæg. Virkningsgraden for ABA-anlæg er oppe på 99,1% [5], trods dette ses det af Beredskabscenter Aalborg i 2012, rykkede ud til ABA-alarmer 298 gange, og der var kun var ildløs i 10 tilfælde [2]. Årsagerne til 298 unødvendige udrykninger gennem byen med store tunge køretøjer, og den risici der ligger i det, er primært adfærdsrelaterede. Bygeloven[14] giver byggesagsbehandleren hjemmel til at meddele byggetilladelse til opførelsen, samt evt. stiller krav til dokumentation for hvordan, kontrol og service af brandtekniske installationer gennemføres. En granskning af en drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplan fra en af de undersøgte cases, viste at det kontrolniveau der var lagt op til i planen, ikke indeholdte den krævede dokumentation i DBIretningslinier, samt brandstrategi og brandtekniskdokumentation og tegningsmateriale. Beredskabsloven [19] bestemmer hvad der skal foretages brandsyn på, og hvad der skal kontrolleres ved brandsynet. Der er ikke en koordinering mellem byggeloven [1], og beredskabsloven [19], der sikrer kontrol af brandteknisk installationer i byggeri opført efter information om brandteknisk dimensionering [6]. Funktionsundersøgelse skal gerne vise en trend i virkningsgraden for de uinspicerede anlæg, det er primært varslingsanlæg, brandventilationsanlæg og overtryksventilations-anlæg der er undersøges. 14

2.0 Funktionsundersøgelse af aktive brandsikringsanlæg. I efteråret 2012 er der i Aalborg Kommune afsluttet 4 byggesager, der er i alle sager mindst 4 forskellige aktive brandsikringsanlæg som er sammenkoblede. 3 af byggerierne er større tilbygninger til eksisterende bebyggelse, en enkelt er en nyopførelse. Der er i byggesagsbehandlingen krævet en udvidet inspektion foretaget af et akkrediteret inspektionsfirma, inden der kan udstedes ibrugtagningstilladelse. Endvidere er der foretaget frivillig udvidet inspektion på en eksisterende bebyggelse, også med 4 aktive brandsikringsanlæg. Denne udvidet inspektion er foretaget sammen med repræsentant for firmaer RMGinspektion, der har ønsket at bidraget med deres kompetence til denne brandtekniske projektopgave. Det akkrediterede inspektionsfirma RMG-inspektion, har bidraget med udvidet inspektionsrapporter for yderligere 7 cases. Det er inspektionsrapporter fra disse tilsammen 12 cases der danner grundlaget for denne brandtekniske projektopgave. Inspektionsrapporterne er anonymiseret, der er i hvert enkel case henvist til inspicerende inspektionsfirmas sagsnummer, og data kan verificeres ved henvendelse til pågældende inspektionsfirma som foruden RMG-inspektion er DBI, Dansk brand- og sikringsteknisk institut. I ovenstående er det henvist til udvidet inspektion. Det er et begreb der ofte nævnes i branchen, i forbindelse med komplekse bygninger, dimensioneret efter information om brandteknisk dimensionering [6]. Der forefindes ingen DBI-retningslinie der omhandler udvidet inspektion. De udleverede Udvidet inspektionsrapporter fra RMG-inspektion, inspicerer alle i bygningen tilstedeværende brandsikringsanlæg. Dvs. varslingsanlæg, brandventilationsanlæg, nød- og panikbelysning, inspiceres efter den i brandstrategirapporten nævnte DBI-retningslinie/vejledning. Endvidere inspiceres funktionaliteten af de specielle funktioner der er beskrevet i brandstrategirapporten. Som nævnt i problemformuleringen er det krav til inspektion af automatisk brandalarmanlæg [3], og automatisk sprinkleranlæg [12]. Der er således krav om anlæggene skal inspiceres og godkendes inden ibrugtagning. De undersøgte Cases med brandventilationsanlæg, er alle udført efter DBI-retningslinie 27 [17], hvori der ikke er krav om inspektion af brandventilationsanlæg. DBI-retningslinie 027 [33], er afløseren, som blev gældende fra 1. juni 2012, med en overgangs periode på 6 måneder, hvori begge kunne anvendes. Brandventilationsanlæg udført efter DBI-retningslinie 027 [33], er underlagt kravet om inspektion inden ibrugtagning samt krav om årlig inspektion. DBI-retningslinie 006, sammenkoblede brandsikringsanlæg [31], skal sikre at der er en signalforbindelse fra ABA-centralen ud til en anden komponent, eksempelvis varslingsanlægget. Men det kontrollerer ikke om varslingsanlægget er i funktionel stand. Ved den årlig inspektion af et ABA-anlæg [3], hvor der er sammenkoblede brandsikringsanlæg jf. DBI-retningslinie 006 [31], sker der således ikke en kontrol af den samlede funktionalitet af samtlige brandsikringsanlæg. 15

Tabel 4 beskriver de cases der indgår i dette studie. Tabel 4, Case beskrivelse Case nr. Antal [m 2 ] total/tilbygget Anvendelse Anvendelses kategori jf. BR10 [1] Inspektionsfirma sagsnummer 1 18.500/3.000 Shopping center 1, 2 & 3 RMG-10357-3-2012 2 21.500/3.500 Shopping center 1, 2 & 3 DBI-IF00026/IG00015 3 25.000/- Shopping center 1, 2 & 3 RMG-29.10-012/PBN 4 4.500/- Skole 2 & 3 BCA notat/dbi-b10406 5 34.000/7.500 Sportskompleks 3-6 36.000 Shopping center 2 & 3 RMG-16100-15-2010 7 2.000 Skole 2 & 3 RMG-16744 8 9.000 Badeland 3 RMG-15690 9 - Overtryksventilationsanlæg RMG-17987 10 - Overtryksventilationsanlæg RMG-18181 11 - Diskotek 3 RMG-12837-15-2012 12 7.250 Butik 3 RMG-18044-2012 og Geografisk flacering af cases i Danmark Case 1-5 Case 9-10 Case 12 Case 8 Case 6 Case 7 Case 11 Figur 5, Geografisk placering af Cases. 16

2.1 Inspektioner/cases Case 1. Case 1 er et shopping center på samlet ca. 18.500 m 2, bygget i 1985, hvor der i efteråret er ibrugtaget en tilbygning på ca. 3.000 m 2. Der er i forbindelse med udvidelsen udarbejdet en brandstrategirapport i 2011, der beskriver funktionaliteten af det eksisterende byggeri, samt beskriver funktionaliteten af tilbygningen. RMG-inspektion sagsnummer er 10357-3-2012. Tabel 5, sammenkobling af aktive anlæg, case 1 Aktivering af Termisk Brandventilation Kombination af Tale/tone Varsling Alarmoverførsel ABDLbranddøre/porte ABA detektor pågældende røgzone zone 1-2 ja Ja og nabo røgzone AVS nej zone 1 nej nej ABV nej - nej nej Brandtryk pågældende røgzone og nabo røgzone zone 1-2 Ja, men forsinket 2+3 min. nej ABV-Termisk ABV i eksisterende bygning aktiveres af ABV nybygning. Anlægsdokumentation iht. DBI- 027 [17] Fejloverførsel fra ABV-central 1. Fejloverførsel fra ABV-central 2 Fejloverførsel fra ABV-central 3 Fejloverførsel på erstatningsluft dør Fejloverførsel på erstatningsluft dør Fejloverførsel fra ABV-central 4 AVA-Tone/tale Anlægsdokumentation iht DBI 024 [16] Dokumentation i form af målerapport vedr. taleforståelighed og lydtryk Fejloverførsel på strømsvigt AVA-rack. Fejloverførsel på varslingssløjfe Varslingsanlæg delt i 2 varslingszoner Nød- og panikbelysning Mangler: belyste flugtvejsskilt, panikbelysningsarmatur Dokumentation i form af målerapport for panikbelysningen. Øvrige forhold Røgskørt fejlmonteret Røgskørt mangler Brandskydeport lukker ikke tæt. AVS ABA Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 6, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, case 1. 17

Case 2. Case 2 er et ældre shopping center på samlet ca. 21.500 m 2. I efteråret er der ibrugtaget en tilbygning på ca. 3.000 m 2. Bygningen er i 3 plan, alle etager er internt forbundet med rulletrapper. Der er i forbindelse med udvidelsen udarbejdet en brandstrategirapport i 2011. Udvidelsen har medført krav om installering af mekanisk brandventilation, automatisk varslingsanlæg, bygningen havde AVS anlæg. DBI-inspektion sagsnummer er IG00015 & IF00026. Tabel 6, sammenkobling af aktive anlæg, case 2 Aktivering af Mekanisk Brandventilation Tale varsling Alarmoverførsel Rulletrapper standser Elevator til niveau 1. AVS ja ja ja ja ja ABV - - nej nej nej AVA nej - - ja ja Varslingtryk ja ja ja, også ved ugentlig test af AVS ja ja AVA-Tale Anlægsdokumentation iht DBI 024 [16] Dokumentation i form af målerapport vedr. taleforståelighed og lydtryk Varslingsanlæg ikke EN 554 mærket materiel. (gammelt anlæg skal udskiftes). Fejloverførsel på strømsvigt AVArack. Fejloverførsel på tekniske fejl. Rulletrapper standsen ved aktivering af varslingstryk Varsling svært hørebar på øvereste etage pga. Mekanisk brandventilation. Øvrige forhold Elevator kører til Niveau 1. Rulletrapper standser ved aktivering af varslingstryk. ABV-Mekanisk Anlægsdokumentation iht. DBI- 27 [17] Fejloverførsel fra ABV-central 1. Redudant energiforsyning. Udsugningskapacitet. Brandmodstandsevne F400 AVS Nød- og panikbelysning Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 7, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, case 2. 18

Case 3. Case 3 er et shoppingscenter på ca. 25.000 m 2 shoppingscenter i 2007. Var oprindeligt et badeland, der er ombygget til et Der er i forbindelse med ombygningen i 2007 udarbejdet en brandstrategirapport i 2011. RMG-inspektion Notat rev. 1, dateret 29.10.2012, sign. PBN. Tabel 7, sammenkobling af aktive anlæg, case 3 Aktivering af Mekanisk/termisk Brandventilation Tale varsling Alarmoverførsel Rulletrapper standser Brandjalousi ABA ja ja ja ja nej AVS nej ja ja nej nej ABV - nej nej nej nej AVA nej - nej nej nej ABDL nej nej nej nej ja AVA-Tale Ingen Fejloverførsel til ABA når fejl generes på varslingsanlæg. AVA kan ikke høres når brandventilatorer er opstartet, anlægget når kun at meddele kode til personale, inden det overdøves af ABV. ABV-Mekanisk/Termisk Generer ikke fejl til ABA ved strømforsyningssvigt, ene forsyning. Fejloverførsel fra erstatningsluftsåbninger. Aktivering af termisk brandventilation, standser komfortventilationene. (Fitness). Nød- og panikbelysning Mangler: nekelte belyste flugtvejsskilt. Dokumentation i form af målerapport for panikbelysningen. Øvrige forhold Rulletrapper standser. ABDL-anlæg aktiverer brandjalousier. AVS Aktiverer ikke AVA i tilfælde af ABA nedbrud. ABA Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 8, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, case 3. 19

Case 4. Case 4 er en skole (gymnasial) på ca. 4.500 m 2, bygget og ibrugtaget i efteråret 2012. Byggeriet er opført efter en brandstrategirapport, beskriver funktionaliteten af de sammenkoblede brandsikringsanlæg. DBIinspektion sagsnummer er IB10406. Notat fra Beredskabscenter Aalborg [34] beskriver følgende mangler ved 1.gangsinspektionen, på trods af at byggeriet var færdigmeldt, Inspektionsfirmaet udarbejder ikke et notat eller en inspektionsrapport for dette besøg, men vælger at lade så mange mangler udbedres, inden næste inspektion hvor der skrives inspektionsrapporter. Tabel 8, sammenkobling af aktive anlæg, case 4 Aktivering af Mekanisk Brandventilation Tale Varsling Alarmoverførsel Atrium sprinkling ABDLbranddøre/porte Elevator kører til stueetagee ABA detektor ja ja - ja ja Linie/flamme det nej ja ja ja nej ja AVS nej - nej del af nej - ABV nej - nej - nej - Brandtryk - ja ja - nej ja Atrium sprinkling ja ja ja - nej - ABV-Mekanisk Anlægsdokumentation iht. DBI- 27 [17] Fejloverførsel fra ABV-central. Fejloverførsel på erstatningsuft dør Fejloverførsel på erstatningsluft vinduer AVA-Tale Anlægsdokumentation iht DBI 24 [16] Dokumentation i form af målerapport vedr. taleforståelighed og lydtryk Fejloverførsel på strømsvigt AVA-rack. Fejloverførsel på varslingssløjfe Nød- og panikbelysning Mangler: Central var beskadiget pga. vandskade, så ingen dele af anlægget virkede. Dokumentation i form af målerapport for panikbelysningen. AVS Atrium sprinkling aktiveres ikke, da linierøgsdetektor ikke fungerer. ABA Øvrige forhold ABDL-dør i kælder ikke funktionsdygtig, da den ike var monteret. Røgventilation i trapperum, aktiveres ikke på ABAdetektering i trapperummet. Elevator kører til stueetagen Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 9, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, Case 4. 20

Case 5. Case 5 er et samlet sportskomplex bestående af en storhal, en træningshal, en storskøjtehal og en lille skøjtehal, samt en svømmehal og wellnessområde. Desuden er der et foyerområde, og konferencelokaler. I efteråret 2011 er der ibrugtaget en tilbygning på ca. 7.500 m 2, indeholdende svømmehal og konferencelokaler, samt udvidelse af foyerområde. Der er i forbindelse med de forskellige udvidelser udarbejdet en Helhedsplan, der samler de forskellige brandstrategirapport, og dermed sikrer at det ønskede sikkerhedsniveau er til stede. Der blev i byggetilladelsen krævet at inspektion på samtlige anlæg. Siden september 2012, har Beredskabscenter Aalborg, forsøgt at få udarbejdet en inspektion af de samlede anlæg. Denne inspektion blev krævet i byggesagsbehandlingen, på varslingsanlæg og brandventilationsanlæg, da tilbygningen sammenbygger de nye brandtekniske installationer med de eksisterende installationer. Det er endnu ikke lykkedes at få udført inspektionen, der pågår dialog mellem de involverede partere, dels om placering af ansvar for de eksisterende installationer, dels om udgiften til inspektionen, og hvor stor en andel, skal der på byggesagen. Der er udført inspektion på ABA-, og AVS-anlæg, inden ibrugtagning af tilbygningen, da dette er et krav i DBI-retningslinie. Det er endnu ikke ved indgangen i februar 2013, lykkedes at få nogle af parterne til at rekvirerer en inspektion, derfor kommer datarubrikkerne for denne case til at stå tomme. 21

Case 6. Case 6 er et shopping center på ca. 36.000 m 2, bygget og ibrugtaget i foråret 2010. Byggeriet er opført efter en brandsikringsbeskrivelse, der beskriver funktionaliteten af de sammenkoblede brandsikringsanlæg. RMG-inspektion sagsnummer er 16100-15-2010. Tabel 9, sammenkobling af aktive anlæg, case 6 Aktivering af Mekanisk/termisk Brandventilation Tale Varsling Alarmoverførsel Elevator kører til stueetagen ABA detektor ja ja Ja nej Redundant linierøgdetektor ja/mekanisk.* ja nej nej AVS - - ja - ABV - - nej - * Mekanisk ABV i torveområdet aktiveres også af redundant linierøgsdetektor, erstatningsluft aktiveres ikke. ABV-Mekanisk Anlægsdokumentation iht. DBI-27 [17]. Underdimensioneret ventilatorer, krav 45 M3, målt 15 M3. Fejloverførsel fra erstatningsluftvinduer til ABA. Fejloverførsel til ABA, ved fejl i elforsyning. Fejloverførsel på erstatningsluft dør 1 stk erstatningsuft dør. 2 stk røggardiner. Dok. for brandmodstandsevne AVS ABV-Termisk. Anlægsdokumentation for fri aaerodynamisk åbningsareal, max. snelast, samt CEmærkning. ABA AVA-Tale Anlægsdokumentation iht DBI 024 [16] Dokumentation i form af målerapport vedr. taleforståelighed og lydtryk Fejloverførsel til ABA. Opbygget i 2 selvstændige højtalere kredse. ABV overdøver varsling, ved aktivering med linierøgdetektor. Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Nød- og panikbelysning Dokumentation i form af målerapport for panikbelysningen. Øvrige forhold Elevator kører til stueetagen Rulletrapper stopper ved ABA. Opkørsel af natlukkefunktion/gitrer. Figur 10, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, Case 6. 22

Case 7. Case 7 er en Handelsskole på ca. 2.000 m 2 (brandventileret etageareal), bygget og ibrugtaget i efteråret 2010. Byggeriet er opført efter en brandstrategirapport som beskriver funktionaliteten af de sammenkoblede brandsikringsanlæg i et atrium, hvor personsikkerheden er afhængig af funktionaliteten af brandventilationsanlægget. RMG sagsnummer: 16744. Tabel 10, sammenkobling af aktive anlæg, case 7 Aktivering af ABA detektor Mekanisk Brandventilation ja ABA ABV-Mekanisk Kun 74 % af nødvendige kapacitet på brandventilatorer. Kun 26% af erstatningsluft arealet er tilstede. Fejlovervågning på diselgenerator. Fejlovervågning på ABV-anlæg. Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 11, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, Case 7. 23

Case 8. Case 8 er et oplevelsescenter, vandland m.m. på ca. 9.000 m 2, bygget og ibrugtaget i foråret 2009. Byggeriet er opført efter en brandstrategirapport, der beskriver funktionaliteten af de sammenkoblede brandsikringsanlæg. Tabel 11, sammenkobling af aktive anlæg, case 8 Aktivering af Mekanisk Brandventilation Tale Varsling Alarmoverførsel ABA detektor ja ja ja AVS-vandtåge - - nej ABV - - - ABV-Mekanisk Fejloverførsel til ABA. fejloverførsel af UPS-forsyning. Kapacitet tilstrækkelig. AVA-Tale Anlægsdokumentation iht DBI 024 [16] Dokumentation i form af målerapport vedr. taleforståelighed og lydtryk. Kabler ikke brandsikrer. Nød- og panikbelysning Dokumentation i form af målerapport for panikbelysningen. På inspektionsdagen stod anlægget i fejl. AVS-vandtåge ABA Øvrige forhold Dieselgeneratorsanlæg som nødstrømsforsyning, ikk eindkørt på inspektionsdagen, funktion kunne derfor ikke verificeres. Brandgardinerrs strømforsyning er UPS-forsynet, der mangler fejloveførsel på denne. Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 12, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, Case 8. 24

Case 9. Case 9 er et overtryksventilationsanlæg, der overvåges 4 stk. trappeforrum ved p-kælder via et fælles ventilationsanlæg.. Anlægget er omfattet af DS/EN 12010-6, Brandventilations, specifikation for trykdifferentialsystemer komponenter 2005. Byggeriet er opført efter et brandteknisk notat. RMG sagsnummer: 17987. Tabel 12, sammenkobling af aktive anlæg, case 9 Aktivering af ABA detektor Overtryksventilationsanlæg ja ABA ABV-Mekanisk Verifikation af overtrykket i forrum er minimum ca. 50 Pa. Verifikation af maksimal nødvendige kraft til åbning af flugtvejsdøre ikke overstiger ca.100 N. Verifikation af at anlægge regulerer til de ændrede forhol, når en flugtvejsdør til forrummet åbnes, indenfor 3-5 sekunder. Verifikation af at den gennemsnitlige luftgennemstrømning gennem 1 åben flugtvejsdør er minimum ca. 0,75 m/sek. Verifikation af at den gennemsnitlige luftgennemstrømning gennem 2 åbne flugtvejsdøre, i et og samme forrum er minimum ca. 0,75 m/ sek. Fejlovervågning af frekvensomformerfejl. Fejlovervågning af forsyningsspænding helt frem til ventilationstavlen. Anlægget udviste i vist omfang utilfredsstillede funktion jf. kravspecifikation. Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 13, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, Case 9. 25

Case 10. Case 10 er et overtryksventilationsanlæg, der overvåger trapperum fra stueetage (kælder) til 11. sal. Anlægget er omfattet af DS/EN 12010-6, Brandventilations, specifikation for trykdifferentialsystemer komponenter 2005. Byggeriet er fra 2011, og det er opført efter en brandstrategirapport. Tabel 13, sammenkobling af aktive anlæg, case 10 Aktivering af ABA detektor Overtryksventilationsanlæg ja ABA ABV-Mekanisk Dokumentation for taglemme sne- og vindlast, samt airrealeasespjæld. Dokumentation for CE-certifikater for anvendt udstyr, samt samlede system. Luftindtag og luftafkast på tag placeret som foreskrevet. Airrealeasekanaler brandisoleret. Trappeventilation (anemostat) i stueplan skal afspærres/lukkes i forbindelse med tryksætning. Affaldsskaktindkast i stueplan skal afspærres i forbindelse med tryksætning. Fejl overføres til ABA. Alarm overføres til brandvæsnet. Stop af al komfortventilation ved tryksætning. Luftindtag vendende mod to verdenshjørner og med detektering og spjældlukning for røg hidrørende fra facade, samt fejlsignal i tilfælde af spjældlukning. Betjening af røgudluftning i trapperum skal forhindres ved tryksætning. Airrealease korrekt placeret i stueetagen. Fejlsignal hvis sikkerhedsafbryderen for den alternative el-forsyning til ventilator afbrydes. Trykforhold i stueetagen skal forbedres (muligvis ved omprogramering af elevator, så dører holdes lukket). Ved afprøvningerne blev taglemme for airrealease, trykudligning og tilførsel af luft til overtryksventilator fejlramt ved sikringsoverbrænding. Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Figur 14, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, Case 10. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. 26

Case 11. Case 11 er et diskotek på ca. 3.500 m 3 (brandventileret rumvolumen), ibrugtaget igen i efteråret 2012. Brandventilationsanlægget er formodentligt installeret i 2001/2002. Personsikkerheden er afhængig af funktionaliteten af brandventilationsanlægget. Brandventilationsanlægget aktiveres af alarmtryk i personaleområder, samt ABA-objektovervågning af centraludstyr og eltavler, samt overvågning af bygningshulrum i diskotek og tagrum. RMG sagsnummer: 12837-15-2012. Tabel 14, sammenkobling af aktive anlæg, case 11. Aktivering af Objektovervågning af centraludstyr/eltavler/hulrum Alarmtryk i personaleområde Mekanisk Brandventilation. ja ja ABAobjektovervågning. ABV-Mekanisk Elinstallation er ikke udført i brandsikker stand. Elinstallation er ikke udført korrekt, udkobling af fejlstrømsafbryder, medfører svigt at samtlige ventilatorer. Erstatningsluft -døre eftergåes for korrekt åbningskraft. Ventilatorer har ingen brandmodstandsevne Øvrige forhold. Mangler instrukser for sikring af erstatningsluft * ) "gardin" på balkon forhindrer erstatningslufts gennemstrømning Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 15, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, Case 11. * ) Drifts og vedligeholdelse. Der skal udarbejdes klare instrukser, og indarbejdes rutiner, der kan dokumenteres i logbog, for oplåsning af facadedøre, samt konstant åbning af mellemliggende døre, da funktionaliteten af erstatningsluften er afhængig af tilstrækkelig erstatningsluft. 27

Case 12. Case 12 er en supermarked på ca. 7.250 m 2, bygget og ibrugtaget i efteråret 2012. Byggeriet er opført efter en brandsikringsbeskrivelse, der beskriver funktionaliteten af de sammenkoblede brandsikringsanlæg. RMG-inspektion sagsnummer er 18044-2012. Tabel 15, sammenkobling af aktive anlæg, case 12. Aktivering af Mekanisk/termisk Brandventilation Tale Varsling Alarmoverførsel ABA detektor ja ja ja AVS - - ja ABV - - - ABV-Mekanisk Anlægsdokumentation iht. DBI-27 [17]. Aktivering via manuel tryk, aktivering af erstatningslufts. Dokumentation for brandventilatorer F200. Erstatningslufts arealer ikke tilstrækkelige jf. brandstrategien. Fejloverførsel til ABA i tilfælde af svigt i normal el forsyning. Komfortventilation standser ikke ved aktivering af ABV. Dokumentation for krævet brandventilationskapaci tet. ABV-Termisk. Anlægsdokumentation for fri aaerodynamisk åbningsareal, max. snelast, samt CEmærkning. AVA-Tale Anlægsdokumentation iht DBI 024 [16] Dokumentation i form af målerapport vedr. taleforståelighed og lydtryk Fejloverførsel til ABA. Tidsforsinkelse så kort, at kun en sløjfe afspilles, inden brandventilatorer overdøver varsligen. Nød- og panikbelysning Panikbelysningsarmatur defekt. Panikbelysningsarmatur og belyst flugtvekjskilt samt spot mangler. Øvrige forhold Brandport ABDLfejlramt. Brandjalousi mellem Butik og arkade/torv er sikringsgitter uden brandmodstandsevne. Ikke muligt at nødåbne låger i kassesluser. Mangler røgskørter mod torv. Nødgenerator der forsyner ABV og brandjalousier m.m skal overfører fejlsignel til ABA AVS ABA Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 16, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, Case 12. 28

3.0 Resultater. I dette afsnit bearbejdes resultaterne af funktionsundersøgelserne. Der er data fra 11 cases som er funktionsundersøgt. Da anlæggene ikke er identiske, er der variationer i antal af de forskellige anlæg. Eksempelvis er der 11 brandventilationsanlæg, og 7 varslingsanlæg. Resultaterne vil visse steder blive præsenteret i procenter, det er vigtigt at fastslå at disse undersøgelser af en forholdsvis lille population, kan vise en trend. Den præsenteret procent skal ikke betragtes som vel dokumenteret, da det enkelte individ i en mindre gruppe påvirker den procentuelle sandsynlighed, i højere grad end i en større gruppe. Tabel 16, samlet resultat af inspektionerne, godkendt/ikke godkendt. Case nr. Antal m 2 Anvendelse Samlet inspektionsresultat: Aktive brandsikringsanlæg. total/tilbygget 1 18.500/3.000 Shopping center Ikke godkendt ABA, AVS, ABV-27, AVA-24. 2 21.500/3.500 Shopping center Ikke godkendt AVS, ABV-27, AVA-024. 3 25.000/- Shopping center Betinget godkendt. AVS, ABV-27, AVA-24. 4 4.500/- Skole Ikke godkendt AVS, ABV-27, AVA-24. 5 34.000/7.500 Sportskompleks - AVS, ABV-27, AVA-24. 6 36.000 Shopping center Ikke godkendt AVS, ABV-27, AVA-24. 7 2.000 Skole Betinget godkendt ABV-27. 8 9.000 Badeland Betinget godkend ABA, AVS, ABV-27, AVA-24. 9 - Overtryksventilationsanlæg Ikke godkendt ABA; DS/EN 12101-6. 10 - Overtryksventilationsanlæg Ikke godkendt ABA, DS/EN 12101-6. 11 - Diskotek Ikke godkendt ABV-27. 12 7.250 Butik Ikke godkendt ABA, AVS, ABV-27, AVA-024. Gradueringen ikke godkendt og betinget godkendt er hentet fra konklusioner i inspektionsrapporterne. 80 70 60 50 Procent 40 30 20 10 0 Godkendt uden anmærkninger 73 17 Ikke godkendt Betinget godkendt Figur 17, samlet resultat af inspektionerne, 11 i alt. 29