EVALUERING AF PROJEKTER MED SÆRLIGE MILJØTILTAG. LOKALE - OG ANLÆGSFONDEN Hovedrapport

EVALUERING AF PROJEKTER MED SÆRLIGE MILJØTILTAG LOKALE - OG ANLÆGSFONDEN Hovedrapport

Evaluering af projekter med særlige miljøtiltag INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1. Organisatoriske forhold... 3 2. Miljø... 3 3.1 Miljøtiltag... 3 3.2 Enegiforbrug...4 3.3 Vandforbrug...5 3. Vurderinger... 5 4.1 Kvarterhuset i Kolding... 5 4.2 Sletten... 5 4.3 Tøjhushaven i Randers... 6 4.4 Samlet vurdering... 6 Udarbejdet af Karin Christiansen, WaterVision as samt Frede Askjær, Birger Lund A/S Side 2 af 7

Evaluering af projekter med særlige miljøtiltag 1. Indledning Lokale & Anlægsfonden (L & A) har iværksat nærværende projekt, som er en Evaluering af L & A støttede projekter med særlige miljøtiltag. Der er udvalgt følgende 3 projekter: 1. Kvarterhuset i Kolding er opført i 2001 af Kolding Kommune. I Kvarterhuset er der café, festlokaler, storkøkken, mediatek, dagplejerum og værksteder. I Gademix er der fællesrum med tekøkken og øvelokale for musik. 2. Sletten Frivilligt Drenge- og Pige- Forbund (FDF) har i 2002/2003 opført en ny hovedbygning på FDF Friluftscenter Sletten, Ry. Hovedbygningen udlejes til forskellige aktiviteter og består af fællessal, grupperum, pejsestue, moderne køkken, kontor og lagerrum. 3. Tøjhushaven i Randers (Remisen) Fonden Beboer- og Aktivitetshus i Tøjhushavekvarteret (Fonden) har opført et Beboer- og Aktivitetshus i en gammel remise (Remisen). Remisen har møde- og udstillingslokaler, multihal og værksteder. Evaluering er foretaget af Karin Christiansen, WaterVision as og Frede Askjær, Birger Lund ApS i efteråret/vinteren 2007. 1. Organisatoriske forhold Kvarterhuset i Kolding Det er Kolding Kommune, der har været bygherre på projektet. Projektet er efterfølgende overdraget til en selvejende institution. Der er en fuldtidsansat leder (løn betales reelt af kommunen), som også har en teknisk baggrund. Sletten Det er spejderorganisationen FDF, som er bygherre og ejer. Der er personale tilknyttet centret herunder en fuldtidsansat med en baggrund som arkitekt. Remisen Det er en selvejende institution (beboerforening), der har været bygherre på projektet, med Randers Kommune som garant. Bebyggelsen administreres af en frivillig og ulønnet bestyrelse. Der er intet personale tilknyttet. 2. Miljø 3.1 Miljøtiltag Følgende miljøtiltag er implementeret i de undersøgte byggerier: Kvarterhus i Kolding Facade af lærketræ Solmur og dagslys Miljøvenligt isoleringsmateriale (hør i felter) Side 3 af 7

Evaluering af projekter med særlige miljøtiltag Naturlig ventilation med passiv køling Glastilbygning med passiv solvarme Solcelleanlæg Aktiv solvarme til varmt brugsvand Sletten Remisen Fyrretræsplankegulv som sæbebehandles Jordvarmeanlæg med varmepumpe Facade af lærketræ Isolering med papiruld granulat Rør og kabler er PVC fri Vinduer i kernetræ Solcelleanlæg I Kvarterhuset i Kolding er der etableret et veludbygget CTS- system som muliggør, registrering og visualisering af miljø- og energidata. Hos Sletten har de netop fået et CTS-system som muliggør registrering af nogle miljø- og energidata. Ellers er der kun normal registrering af el, vand og varme og kun for hele bygningskomplekset og ikke særskilt opdelt på hovedbygningen eller de andre bygninger. Hos Remisen registres og visualiseres kun el-produktionen fra solcellerne. Normal registrering af forbrug el, varme og vand. 3.2 Enegiforbrug Sammenligning af energiforbruget på de tre lokaliteter: Kvarterhus i Kolding El Bemærkning kwh/m 2 år 61,5 27,3 Gennemsnit 3 år, CTS fra start, Løbende kontrol med rapport Varme kwh/m 2 år Sletten 110 63 Delvis skønnede værdier, CTS fra 2007, Dårlig kontrol Remisen 134,4 12,3 Fra Energimærke, ingen CTS, kun ekstern kontrol Både i Kvarterhuset i Kolding og i Remisen er der etableret solceller. Anlæggene er af forskellig størrelse og placering. I Kvarterhuset i Kolding er det et 5,5 kwp anlæg som giver en gennemsnitlig el produktion på 2875 kwh per år. I Remisen er det et anlæg på 12,2 kwp, som giver en gennemsnitlig produktion på 10000 kwh per år. Sammenligning af ydelse for de to solcelleanlæg: Enhed Effektivitet Kvarterhuset i Kolding kwh/kwp 523 Remisen kwh/kwp 820 Side 4 af 7

Evaluering af projekter med særlige miljøtiltag Den noget større effektivitet af solcelleanlægget hos Remisen skyldes sandsynligvis den noget mere optimale placering i forhold til solen. 3.3 Vandforbrug Det er kun muligt at sammenligne vandforbruget for to af lokaliteterne, da vandforbrugt hos Sletten ikke kendes. Enhed 2005 2006 2007 Kvarterhuset m³/m² 0,21 0,20 0,17 i Kolding Remisen m³/m² 0,14 0,10 0,11 Vandforbruget er først sammenlignet efter 2004, da Remisen først blev taget i brug i 2004 og Kvarterhuset i Kolding havde et ekstraordinært vandforbrug i 2004. Vandforbruget i Kvarterhuset i Kolding er noget større end hos Remisen, hvilket skyldes at Kvarterhuset i Kolding har større/flere aktiviteter i dagtimerne end Remisen. 3. Vurderinger 4.1 Kvarterhuset i Kolding Kvarterhuset i Kolding er opført i 2001 af Kolding Kommune med støtte fra By & Boligministeriet Kvarterløft, Energistyrelsen og Lokale & Anlægsfonden (L & A). Kvarterhuset i Kolding demonstrer god arkitektur med miljømæssig omtanke. De miljømæssige tiltag som var anført i ansøgningen til L & A er blevet gennemført og de fungerer og giver god udbytte for ejerne/brugerne af huset. Der har været kompetente rådgivere koblet på byggeriet lige fra starten, som har sikret at de miljømæssige tiltag er blevet opført korrekt. Det samlede energiforbrug (varme og el) ligger på ca. 85 kwh/m², hvilket er en del under kravene i det nye Bygningsreglement (BR08). Et vandforbrug på 0,2 m³/m² er også lavt. Det er vores opfattelse, at årsagen til den opnåede succes er, at der dels er tilknyttet en kompetent leder til stedet, som har teknisk indsigt og interesse for, at de miljømæssige foranstaltninger fungerer. Dels at der er ofret penge på et omfattende CTS og visualiserings udstyr. Det måleprogram som Økonomi- og Erhversstyrelsen har finansieret har også haft betydning. 4.2 Sletten Sletten er et meget flot byggeri passet godt ind i de naturskønne omgivelser. Sletten er opført af FDF. De planlagte miljømæssige tiltag er gennemført med ændringer, som i nogen tilfælde ikke har nogen betydning (ændret træmateriale inden dørs og behandling med sæbe i stedet for olie) og i andre har (udvendig behandling med traditionel træimprægnering). Endvidere ville det, for bedre at kunne holde varmen om vinteren, have været bedre, hvis det ikke kun var en pejs, men en masseovn som var blevet installeret. Side 5 af 7

Evaluering af projekter med særlige miljøtiltag Jordvarmeanlægget har ikke fungeret tilfredsstillende og umiddelbart er der et højt energiforbrug i bygningen. L & A rådgivere, Carl Bro as havde allerede på ansøgningstidspunktet påpeget de områder, hvor der kunne opstå problemer (og de er blevet konstateret), men af ukendte årsager har de ansvarlige for byggeriet ikke helt fulgt anbefalinger og henstillinger, som er kommet fra Carl Bro. Det er vores vurdering, at der ikke på noget tidspunkt har været personale på centret, som har de nødvendige faglige kvalifikationer for at passe og drive de ret komplicerede tekniske installationer, som bygningskomplekset indeholder. Det er også vores vurdering, at de tekniske anlæg aldrig har fungeret på en sådan måde, at de med rette har kunnet afleveres til bygherre. 4.3 Tøjhushaven i Randers Fonden Beboer- og Aktivitetshus i Tøjhushavekvarteret ( Fonden) har opført et Beboer- og Aktivitetshus i en gammel remise (Remisen) Hele den gamle remises tag er blevet beklædt med solceller. De fungerer godt og har produceret el som forventet. I forbindelse med ansøgningen påpegede Lokale og Anlægsfondens (L & A) rådgiver, Carl Bro as, at der ville være akustiske problemer i Multihallen og Selskabslokalet. Fonden har ikke været enig heri og har bl.a. i et brev til L & A, dateret 5. marts 2003 skrevet: ad 1f er vi indstillet på at regulere akustikken hvis det viser sig nødvendigt. Udgifterne hertil vil blive taget af den almindelige drift suppleret med sponsorater fra lokale erhvervsvirksomheder..vi er meget indstillet på at skabe økonomisk mulighed for hele tiden at forbedre Remisen og altså herunder også akustikken Det kan konstateres, at der er problemer med akustikken i de to områder, samt at der p.t. ikke er gjort noget ved det. Dele af bygningen anvendes tilsyneladende på en anden måde end forudsat i projekteringsfasen. Der tænkes her på værkstedsbygningen, som i projektfasen og på ansøgningstidspunktet har været karakteriseret som ikke opvarmet rum. I dag er bygningen tilsyneladende opvarmet til 15-17 o C og der er derfor tale om anden anvendelse, som principiel kræver en byggesagsbehandling. På trods af el-produktionen fra solcellerne har bygningen et højt energiforbrug, hvilket måske skyldes de ændrede aktiviteter i værkstederne. Det anbefales, at der opsættes særskilte måler i værkstedet på el og varme. 4.4 Samlet vurdering Ud fra erfaringerne fra de 3 projekter kan følgende konkluderes: 1. Der er stor forskel på projekternes gennemførsel og drift, alt efter om der er tilknyttet erfarne bygherrer og/eller kompetente rådgivere. Såfremt der ikke er Side 6 af 7

Evaluering af projekter med særlige miljøtiltag knyttet erfarne bygherrer til projektet, kunne det være en idé, at Lokale og Anlægsfonden årligt udtrak nogle projekter til evaluering. Projekterne skulle evalueres inden 1 års gennemgangen, således at det var muligt at få gennemført afhjælpende foranstaltninger. Det behøver ikke være så mange projekter, som årligt bliver gennemgået. Vi mener, at erfaringerne fra dette projekt (viden om mulige fejl) samt risikoen for at blive udtrukket kunne have en god effekt. 2. En hjælp og gennemgang af ansøgningen af en erfaren rådgiver vil vi også anbefale, såfremt der ikke er tale om erfarne bygherrer og/eller kompetente rådgivere. Rådgiveren skal koncentrere sig om problemer, som helt klart skal løses i projekteringsfasen, fx akustiske og/eller problemer, som vil give uhensigtsmæssige drifts- og vedligeholdelses forhold, fx styring af el og varme. 3. Erfaringen fra bl.a. de tre projekter viser, at styring af el- og energi er vanskelig og noget, som ikke får særlig meget opmærksomhed i projekteringsfasen. Men for uerfarne bygherrer og driftspersonale er det et problem. 4. Såfremt der skal etableres særlige miljøtiltag, som solceller, solvarme, varmepumpe, jordvarme eller lignende bør det sikres at der fortages de nødvendige løbende registreringer. Et godt CTS anlæg er anbefalelsesværdigt. 5. Man skal være opmærksom på at ubehandlet lærketræ bliver gråt med tiden og der er risiko for skimmelsvampeangreb. 6. Kvarterhuset i Kolding viser, at miljøbelastningen overtid kan mindskes (taget i brug i 2001 og opfyldte energikravet i det nye bygningsreglement, BR08) ved at implementere de rette tiltag. Men succesen er afhængig af, at personer med viden om de gennemførte foranstaltninger er tilknyttet. Side 7 af 7

EVALUERING AF PROJEKTER MED SÆRLIGE MILJØTILTAG LOKALE - OG ANLÆGSFONDEN Kvarterhus i Kolding

Kvarterhus i Kolding INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé og vurdering... 3 2. Ansøgning og bevilling... 3 3. Besøg og besigtigelse... 3 4. Miljøtiltag... 4 5. Lokalitet og bygning... 4 5.1 Træbeklædning af lærketræ... 4 5.2 Bygningsintegreret solenergi... 4 5.3 Miljøvenlige isoleringsmaterialer... 5 6. Installationer... 5 6.1 Hybrid ventilation... 5 6.2 Solcelleanlæg...5 6.3 Solvarmeanlæg... 5 6.4 El-installationer... 6 6.5 Visualisering... 6 7. BILLEDER... 7 Udarbejdet af Karin Christiansen, WaterVision as samt Frede Askjær, Birger Lund A/S Side 2 af 15

Kvarterhus i Kolding 1. Resumé og vurdering Kvarterhuset i Kolding er opført i 2001 af Kolding Kommune med støtte fra By & Boligministeriet Kvarterløft, Energistyrelsen og Lokale & Anlægsfonden (L & A). Kvarterhuset i Kolding demonstrer god arkitektur med miljømæssig omtanke. De miljømæssige tiltag som var anført i ansøgningen til L & A er blevet gennemført og de fungerer og giver god udbytte for ejerne/brugerne af huset. Der har været kompetente rådgivere koblet på byggeriet lige fra starten, som har sikret at de miljømæssige tiltag er blevet opført korrekt. Det samlede energiforbrug (varme og el) ligger på ca. 85 kwh/m², hvilket er en del under kravene i det nye Bygningsreglement (BR08). Et vandforbrug på 0,2 m³/m² er også lavt. Det er vores opfattelse, at årsagen til den opnåede succes er, at der dels er tilknyttet en kompetent leder til stedet, som har teknisk indsigt og interesse for, at de miljømæssige foranstaltninger fungerer. Dels at der er ofret penge på et omfattende CTS og visualiserings udstyr. Det måleprogram som Økonomi- og Erhversstyrelsen har finansieret har også haft betydning. 2. Ansøgning og bevilling Siden starten af 2000 har der foregået en dialog mellem Lokale og Anlægsfonden (L & A) og Kolding Kommune omkring støtte til Kolding Kommunes projekt omkring et Kvarterhus i syd-vestkvarteret i Kolding. Projektet er udarbejdet af White Arkitekter A/S i samarbejde med ingeniørerne Sloth Møller A/S og Esbensen A/S. Projektet har fået en positiv udtales fra Dansk Center for Byøkologi. Projektudgifterne blev estimeret til ca. kr.11.600.000,-, heraf udgør de miljømæssige tiltag ca. kr. 2. mio. Som følge af, at der allerede fra start er tilknyttet rådgivere, er det kun de miljømæssige tiltag som er blevet vurderet af L & A s rådgiver. Der blev ansøgt om kr. 1,6 mio. i tilskud fra L & A og der blev bevilget kr. 1,0 mio. De samlede omkostninger til projektet blev kr.15.024.000,- 3. Besøg og besigtigelse Lokaliteten blev besigtiget den 20. november 2007, hvor vi blev modtaget af centres leder Preben Nielsen og fik en grundig introduktion til centrets idé og funktion samt en rundvisning. Herudover viste Bjarne fra H.O. Service CTS overvågningen og styringen. Kvarterhuset i Kolding drives som en selvejende institution (Center) med en fuldtidsansat leder. Lederens løn betales i princippet af Kolding Kommune. Lederen har en teknisk baggrund, og har dermed aktivt kunne medvirke til at løse de problemer af teknisk karakter, som har været i indkøringsperioden. I afsnit 7 er der vist udvalgte billeder fra besigtigelsen. Side 3 af 15

Kvarterhus i Kolding Fra Økonomi- og Erhversstyrelsen har Kvarterhuset i Kolding i en årrække fået støtte til at dokumentere driften af de miljømæssige tiltag. Lokaliteten blev taget i brug den 18. december 2001. 4. Miljøtiltag Fra starten har der været lagt vægt stor vægt på at opføre et ressourcebesparende og bæredygtigt byggeri ved at integrere følgende miljømæssige tiltag i byggeriet: Facade af lærketræ Solmur og dagslys Miljøvenlige isoleringsmaterialer Naturlig ventilation med passiv køling Glastilbygning med passiv solvarme Solcelleanlæg Aktiv solvarme til varmt brugsvand Regnvandsanlæg til toiletskyl Herudover er der etableret måleenheder så forbrug kan måles og visualiseres. Der er også opstillet et detaljeret måleprogram så indeklimaet kan evalueres og dokumenteres. Af de nævnte miljøtiltag er det kun etablering af regnvandsanlæg til toiletskyl, som ikke er blevet udført. Bygningen er forberedt til det, men tilslutningen blev fravalgt, da det af sundhedsmæssige årsager ikke er tilladt at bruge regnvand til toiletskyl i en offentlig bygning. 5. Lokalitet og bygning Kvarterhuset har et samlet etageareal på ca. 1.050 m². huset er opdelt i to enheder: Selve Kvarterhuset, som mod nord er opført i to etager og et selvstændigt værksted for områdets unge, Gademix. I Kvarterhuset er der café, festlokaler, storkøkken, mediatek, dagplejerum og værksteder. I Gademix er der fællesrum med tekøkken og øvelokale for musik. 5.1 Træbeklædning af lærketræ Træbeklædningerne på facader er udført af ubehandlet lærk. I den forbindelse bemærkede vi to forhold, som man skal være opmærksom på. Se også billede Nr. 3 Nr. 7. 1. Det ubehandlede træ slår sig nogle steder. 2. Ved glas-bufferzonen er træbeklædningen ført ubrudt igennem bag facadeelementernes aluminiumsprofiler. Det betyder, at frem til første indvendige afbrydelse i træbeklædningen er den misfarvet (pga. vandpåvirkning) på stort set samme måde som den udvendige del. Træet er således tilsyneladende i stand til at transportere fugt ind i glas-bufferzonen. Hertil kommer det kosmetiske. 5.2 Bygningsintegreret solenergi Et kendetegn ved Kvarterhuset er en gennemgående solmur, som med sin skråtstillede udformning opsamler solvarme og fordeler dagslyset til bygningens rum. Side 4 af 15

Kvarterhus i Kolding Mod syd afgrænses byggeriet af en let glastilbygning med dobbelt glasfacade. Rummet opvarmes alene af solindfald og fungere som en buffer for opvarmning (sommer) contra reduktion af varmetab (vinter) fra den bagvedliggende facade. 5.3 Miljøvenlige isoleringsmaterialer Alle ydervægge er forsynet med 180 mm hørisolering i en konstruktion med tung bagmur. Der er en tendens til at hør materialet falder sammen, så der i områder kan dannes kuldebroer. Der er forsøgt taget højde for dette ved at indbygge isoleringen i afgrænsede felter. Det er ikke helt lykkedes at undgå alle kuldebroer. 6. Installationer 6.1 Hybrid ventilation Det specielle ved dette byggeri er den specielt udformede ventilation med friskluftindtag gennem betonkanaler (sommerkøling) eller gennem glas-bufferzonen (vinterdrift). Udsugningen fra de enkelte lokaler sker via riste ud til midtergangen. I midtergangen, som løber i hele husets længde, sidder der øverst en aerodynamisk udformet taghætte, som forøger vinddrivtrykket, så afkastluften fra gangen suges ud gennem åbninger øverst i glastaget. Anlæggene er forsynet med CTS-styring og overvågning. Vi fik oplyst, at der i en indkøringsperiode havde været en række problemer især med temperaturforhold i friskluftstilførslen, men at disse problemer i det væsentlige var løst i samarbejde med den rådgivende ingeniør. Ventilationsanlæggets funktion (indeklima) er dokumenteret gennem rapporter udarbejdet af Esbensen, Rådgivende Ingeniører A/S. 6.2 Solcelleanlæg I glas-bufferzonens facade er der indbygget solceller. Solcellerne er indbygget i en lodret glasfacade, som ikke har den optimale hældning, men til gengæld er indbygningen foretaget på en meget smuk måde, som skønnes at indeholde arkitektoniske værdier, se billede Nr. 1 Solcellerne er leveret af Gaia Solar A/S, Hammerholmen 9-13, 2650 Hvidovre, og af deres hjemmeside fremgår det, at der er installeret 5,5 kwp på et effektivt solcelleareal på 46 m 2. Af den rapport som Esbensen, Rådgivende ingeniører A/S, Møllegade 54, 6400 Sønderborg har udarbejdet fremgår det, at den gennemsnitlige produktion over ca. 4 år har været 2.875 kwh/år, meget fint i forhold til en estimeret produktion på ca. 2.700 kwh/år. Energistyrelsen har støttet opførelsen af solcellerne. 6.3 Solvarmeanlæg Bygningen er forsynet med et lille solfangeranlæg for produktion af varmt vand. Der er tale om et anlæg, som primært er etableret for demonstrationens skyld. Selve solfangeren er placeret lodret på en sydvendt facade. Det er ikke en ideel vinkel, men placeringen er valgt ud fra andre hensyn. Side 5 af 15

Kvarterhus i Kolding I Esbensens notat af 29-01-2004 (driftsperiode juni 2002 til december 2003) fremgår det, at der først er påbegyndt logning af driftsdata ca. juli 2003, samt at der i den efterfølgende periode har været en negativ produktion. Esbensen peger i notatet på sandsynlige årsager. 6.4 El-installationer Vores besigtigelse af bygningen har ikke givet anledning til bemærkninger vedrørende bygningens el-installationer eller belysningsanlæg. 6.5 Visualisering Forbrug og produktion af varme og el og vand registres i et CTS system og visualiseres på en PC skærm. Indeklimaet er blevet evalueret ved at gennemfører et detaljeret måleprogram for: Temperatur Luftfugtighed Luftkvalitet (CO 2 ) Lufthastighed Udeklima Af den rapport som Esbensen, Rådgivende Ingeniører A/S har udarbejdet er bl.a. udviklingen i energi og vand forbruget beskrevet: år Enhed 2002 2003 2004 2005 2006 1) 2007 1) Varme kwh/m 2 95,80 70,78 62,28 58,71 66,53 59,39 El kwh/m 2 31,58 30,79 32,21 29,87 28,34 23,81 Vand m³/m² 0,19 0,20 0,27 0,21 0,20 0,17 1) : Driftsdata udleveret ved besigtigelsen. Da energirammen (varme) for denne type bygninger typisk ligger på ca. 70-75 kw/m 2 ses det, at man allerede efter det første indkørings år har kunnet overholde denne ramme. Hvis man sammenligner med kravene i BR08 (som træder i kraft 1.2.2008) er kravet her formuleret som en energiramme for varme og el under ét. Denne ramme er 95 kw/m 2 + tillæg. Det ses, at bygningen ville overholde denne ramme. Årsagen til det noget større vandforbrug i 2004 er anlæg af en ny P-plads. Side 6 af 15

Kvarterhus i Kolding 7. BILLEDER Nr. 1 Solceller set udefra. Et meget flot og gennemført projekt Nr. 2 Solceller set indefra Side 7 af 15

Kvarterhus i Kolding Nr. 3 Lærketræsbeklædningen er ført ubrudt forbi vindueskarmen. Misfarvningen til venstre for den lodrette post viser, at fugt suges forbi. Nr. 4 Den ubehandlede udvendige beklædning af lærketræ viser tegn på, at vedligeholdelse begynder at blive nødvendig. Side 8 af 15

Kvarterhus i Kolding Nr. 5 Et andet eksempel på lærketræ, som har slået sig formentlig fordi det ikke er behandlet med træbeskyttelse. Side 9 af 15

Kvarterhus i Kolding Nr. 6 Den ubehandlede lærketræsbeklædning (nordsiden) har været udsat for skimmelsvampeangreb. Nr. 7 Kondensvand fra de lodrette profiler misfarver soklen. Side 10 af 15

Kvarterhus i Kolding Nr. 8 Friskluftindtag for hybridventilation. Der er risiko for, at der trækkes forurenet luft ind i bygningen (fra bilerne) Nr. 9 Hybridventilation Til venstre i billedet ses den spjældstyringen fra lokalet. I midten det spjældstyrede afkast Side 11 af 15

Kvarterhus i Kolding Nr. 10 Et af problemerne med hybridventilationen har været termiske bevægelser. Det ophængte plastic forhindrer tilbagestrømning. Side 12 af 15

Kvarterhus i Kolding Nr. 11 Varmeventilator for opvarmning af friskluft. Bemærk bag varmeventilatoren. Der er monteret en plade for at forhindre tilbagestrøming. Side 13 af 15

Kvarterhus i Kolding Nr. 12 Her ses den spjældstyrede udsugning fra et lokale. Nr. 13 Indblæsning i et lokale Side 14 af 15

Kvarterhus i Kolding Nr. 14 Store skydedør i klimaskærmen, som på indbygningstidspunktet var uden de viste tætninger, og derfor har givet driftsproblemer for hybridventilationsanlægget. Side 15 af 15

EVALUERING AF PROJEKTER MED SÆRLIGE MILJØTILTAG LOKALE - OG ANLÆGSFONDEN Sletten

Sletten INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé og vurdering... 3 2. Ansøgning og bevilling... 3 3. Besøg og besigtigelse... 4 4. Miljøtiltag... 4 5. Lokalitet og bygning... 5 5.1 Bygningsmæssige forhold... 5 6. Installationer... 5 6.1 VVS installationer generelt... 5 6.2 Varmepumpeanlæg - kedelcentral... 6 6.3 Automatik styring af varme og ventilationsanlæg... 7 6.4 El-installationer... 7 6.5 Energiforbrug...7 7. BILLEDER... 9 Udarbejdet af Karin Christiansen, WaterVision as samt Frede Askjær, Birger Lund A/S Side 2 af 21

Sletten 1. Resumé og vurdering Sletten er et meget flot byggeri passet godt ind i de naturskønne omgivelser. De planlagte miljømæssige tiltag er gennemført med ændringer, som i nogen tilfælde ikke har nogen betydning (ændret træmateriale inden dørs og behandling med sæbe i stedet for olie) og i andre har (udvendig behandling med traditionel træimprægnering). Endvidere ville det, for bedre at kunne holde varmen om vinteren, have været bedre, hvis det ikke kun var en pejs, men en masseovn som var blevet installeret. Jordvarmeanlægget har ikke fungeret tilfredsstillende og umiddelbart er der et højt energiforbrug i bygningen, jf. afsnit 6. L & A rådgivere, Carl Bro as havde allerede på ansøgningstidspunktet påpeget de områder, hvor der kunne opstå problemer (og de er blevet konstateret), men af ukendte årsager har de ansvarlige for byggeriet ikke helt fulgt anbefalinger og henstillinger, som er kommet fra Carl Bro. Det er vores vurdering, at der ikke på noget tidspunkt har været personale på centret, som har de nødvendige faglige kvalifikationer for at passe og drive de ret komplicerede tekniske installationer, som bygningskomplekset indeholder. Det er også vores vurdering, at de tekniske anlæg aldrig har fungeret på en sådan måde, at de med rette har kunnet afleveres til bygherre. Vi vil derfor henstille til FDF, at bl.a. de forhold, som er nævnt i denne rapport forelægges den ansvarlige rådgiver med krav om udbedring. 2. Ansøgning og bevilling Frivilligt Drenge- og Pige- Forbund (FDF) har i 2000 søgt Lokale og Anlægsfonden (L & A) om tilskud til opførelse af en ny hovedbygning på FDF Friluftscenter Sletten, Ry. Projektet er udbudt i en arkitektkonkurrence og blev vundet af Arkitektfirmaet aart a/s, som har benyttet Ingeniørfirmaet Korsbæk og Partnere k/s. De oprindelige projektudgifter blev estimeret til ca. kr. 14,1 mio. og omfattede foruden hovedbygningen også en overnatningsbygning. De miljømæssige tiltag udgør ca. kr. 1 mio. Projektet blev hurtigt reduceret til ca. kr. 11 mio., da overnatningsbygningen blev taget ud. Projektet er blevet vurderet af L & A rådgiver, Carl Bro as, som har været i løbende dialog med FDF og dennes rådgivere. I gennem denne dialog har der været kommentarer og bemærkninger til bl.a. følgende punkter: Kuldenedfald fra de store glaspartier Jordvarmeanlægget Styring af ventilation og varme Brugervejledning for drift af naturlig ventilation, således at de forskellige brugere kan skaffe sig overblik over anlæggets funktioner og muligheder Side 3 af 21

Sletten Kommentarerne og bemærkningerne har været meget relevante, for det er inden for disse områder der i dag er problemer med byggeriet. L & A blev søgt om kr. 2,5 mio. i tilskud. Der blev bevilget kr. 1,5 mio. 3. Besøg og besigtigelse Lokaliteten blev besigtiget den 21. november 2007, hvor vi blev vist rundt af pedel Mads Hindsgaul (MH), idet centerbestyrer Mogens Egholm (ME) var forhindret. Mads havde været ansat på Sletten i ca. 4 måneder og havde en baggrund som skovarbejder. Hovedbygningen udlejes til forskellige aktiviteter og består af: Sal med plads til 120 personer 2 grupperum á 30 personer Pejsestue med plads til 40-50 personer Moderne køkken med service til 150 personer Lille opholdsrum for køkkenpersonale Kontor Toiletter Lager og depotrum Hovedbygningen er på etagemeter 1143 m² og blev indviet den 15. juni 2003. I kapitel 7 ses billeder fra besigtigelsen. 4. Miljøtiltag Arkitekterne aart vinderprojekt indeholdt følgende miljøtiltag: Udvendige vægge i kraftig douglas kernetræs planker, behandlet med sortpigmenteret linolie Indvendige vægge i kraftig douglas kernetræs planker Limtræskonstruktion behandlet med linolie uden pigment Gulve i opholdsrum i linoliebehandlede douglas planker Gulve i ankomstområde, toilet og køkken belagt med natursten Stor pejs evt. udført som en finsk masseovn. Solfangere til opvarmning af brugsvand I projektforslaget er der sket følgende ændringer: Udvendige vægge i kraftig douglas kernetræs planker, behandlet med finsk trætjære eller tilsvarende pigmenteret linoliebaseret produkt. Indvendige vægge kraftig 25x150/175 mm vandret fyrretræsbræddebeklædning. Overfladebehandles med to gange natur olie Indvendige vægge i multirum, ankomstområde m.m. M/K godkendt kraftig 25x150/175 mm vandret, sammenpløjet fyrretræsbræddebeklædning, der trykbrandimprægneres til klasse 1 beklædning. Overfladebehandles med to gange natur olie Gulve i opholdsrum Sekel fyrretræsplankegulv. Overfladebehandling med sæbe. Side 4 af 21

Sletten Gulve i ankomstområde teglstensgulv eller magnesitgulv (sidstnævnte er valgt) Gulv i toilet og køkken skridsikre fliser Almindelig pejs - ingen masseovn Jordvarmeanlæg med varmepumpe (ingen solfanger) Den væsentligste ændring i forhold til ovennævnte er, at det ikke er vores opfattelse, at de udvendige vægge er behandlet med finsk trætjære eller tilsvarende pigmenteret linoliebaseret produkt, men i stedet med et almindelig sort træbehandlings produkt. Endvidere er solfangeren blevet erstattet af et jordvarmeanlæg. 5. Lokalitet og bygning Sletten er en del af FDF Friluftcenter Sletten (222 tønder land), der ligger i noget af Danmarks smukkeste natur, umiddelbart vest for Himmelbjerget og ved bredden af Julsø. Hovedbygningen er placeret på et skrånende terræn, tæt på og med udsigt til Julsø. 5.1 Bygningsmæssige forhold I forbindelse med besigtigelsen konstaterede vi blandt andet følgende, som giver anledning til bemærkninger: 1. Ved indgangen fra udekøkkenet er der placeret en slangevinde i vindfanget. Slangevinden kan ikke åbnes, hvis døren ind i huset er åben. Døren er i øvrigt forsynet med dørpumpe, så anvendelse af slangevinden kræver, at der er mindst to personer til stede. Det er uheldigt, men forholdet må jo være godkendt af den stedlige brandmyndighed, se billede Nr. 9. 2. Ved udekøkkenet er der konstateret råd i vandretliggende træværk (fare for nedstyrtning indenfor overskuelig tid). Ved den store facade med glaspartierne indgår en række vandrette trækonstruktioner, som er udsat for samme påvirkninger som den angrebne bjælke ved udekøkkenet. Ifølge ME har disse fået en anden træbeskyttelse end bjælkerne ved udekøkkenet, men der er grund til få en speciel vedligeholdelsesprocedure for disse konstruktioner, da svigt vil få meget alvorlige konsekvenser. 6. Installationer 6.1 VVS installationer generelt Det umiddelbare indtryk af bygningens VVS-installationer er, at der er tale om arbejde udført af kvalificerede håndværkere, som har høj faglig stolthed. ME har oplyst, at der vanskeligheder med at holde bygningen opvarmet i kolde perioder. Den primære varmekilde er gulvvarme. Umiddelbart vurderes det, at det er tvivlsomt om der er tilstrækkelig varmekapacitet især i rum med store glasarealer. ME har oplyst, at der ved trægulvene er udstøbt beton mellem strøerne, så den samlede tykkelse af den betonplade, som gulvvarmeslangerne er placeret i er ca. 25 cm heraf en væsentlig del over slangerne. Det giver et varmesystem med en meget lang reaktionstid. Det skal anføres, at det er en usædvanlig konstruktion. Side 5 af 21

Sletten Anlæggene synes ikke forsynet med tilstrækkeligt antal indreguleringsventiler. ME har oplyst, at det rådgivende ingeniørfirma har indreguleret varmeanlæg, men ME er ikke bekendt med en egentlig indreguleringsrapport. Vi bemærkede en afspærringsventil i forbindelse med gulvvarmefordelingsarrangementet i teknikrummet, som var delvis lukket. ME har oplyst, at indstillingen er foretaget for at få varme ud til de fjerntliggende gulvvarmesystemer. Sammenfattende vurderes det derfor, at der ikke er foretaget en tilstrækkelig hydraulisk indregulering af varmeanlægget. 6.2 Varmepumpeanlæg - kedelcentral Nybygningen er forsynet med varme og varmt vand fra eksisterende kedelcentral i gymnastiksalsbygningens underetage. Sammenbygningen af nye og gamle komponenter i den eksisterende kedelcentral er tilsyneladende sket uden at der er taget hensyn til den hydrauliske balance. Kedelcentralens opbygning er så kompliceret, at det kræver væsentlig teknisk indsigt at passe anlægget. Umiddelbart udenfor kedelcentralen er der opstillet 3 varmepumper fabrikat DVI. Varmepumperne er tilsluttet til det eksisterende varmeanlæg. I udredningsarbejdet har vi haft telefonisk kontakt til Henning Pallesen (HP) fra DVI. ME har henvist til denne kontaktperson for teknisk information om varmepumpeanlægget. Forespurgt hvorledes den udendørs del af centralvarmeinstallationen mellem varmepumperne og kedelcentralen er frostsikret har HP oplyst: Hver af de tre varmepumpeenheder er forsynet med en cirkulationspumpe for cirkulation af centralvarmevand. Én af disse pumper kører konstant, og ved hjælp af en lille by-pas i forbindelse med varmepumper er der sikret tilstrækkeligt flow gennem alle tre varmepumper. Umiddelbart virker det uheldigt, at anlæggets frostsikring medfører en konstant (måske minimalt) energiforbrug. Mere uheldigt er det, at selv kortvarig strømafbrydelse i en frostperiode sandsynligvis vil medføre frostsprængninger. Forespurgt om hvorfor varmepumperne var opstillet udendørs svarede HP, at der var anvendt propangas som kølemiddel (freon uønsket) og der på det pågældende tidspunkt derfor ville have været en række vanskeligheder af sikkerhedsmæssig art, hvis anlæggene skulle opstilles indendørs. Der foreligger følgende oplysninger om sammenhørende værdier mellem forbrug og ydelse for jordvarmeanlægget: Periode: 8.8.2007 til 24.10.2007. El-forbrug: 5.758 kwh. Varmepumpeydelse: 17.050 kwh. Det giver en gennemsnitlig effektfaktor på: 2,96. Sletten er ifølge ME ikke i besiddelse af de årlige driftsrapporter for varmepumpeanlægget. ME henviser til, at DVI foretager de årlige driftskontroller. Side 6 af 21