KIRKE+SOGN KIRKEBLAD FOR THISTED SOGN. DECEMBER 2014. JANUAR. FEBRUAR. 2015. NR. 1



Relaterede dokumenter
KIRKE+SOGN KIRKEBLAD FOR THISTED SOGN. DECEMBER JANUAR. FEBRUAR NR. 1

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

KIRKE+SOGN KIRKEBLAD FOR THISTED SOGN. DECEMBER. JANUAR. FEBRUAR 2011/12. NR. 1

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Menighedsrådsvalg Menigheds- og orienteringsmøde d

Vort sidste menighedsmøde holdt vi i også sidste weekend i oktober Jeg vil supplere min beretning med fotos, så det ikke bliver ord det hele.

APRIL- MAJ 2005 KIRKE+SOGN

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Sædder Sogns Kirkeblad

KIRKE+SOGN KIRKEBLAD FOR THISTED SOGN. SEPTEMER. OKTOBER. NOVEMBER NR. 4

Bryndum og Vester Nebel kirker

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Konfirmand i Mølholm kirke

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Orø Kirkeblad. nr. 1 januar/februar årg.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

FEBRUAR- MARTS 2005 KIRKE+SOGN

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

KIRKE+SOGN KIRKEBLAD FOR THISTED SOGN. MARTS. APRIL. MAJ NR. 2

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Høsttanker og nye begyndelser.

Køng Svinø Kirkeblad

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens

Mandag den 11. marts til lørdag den 16. marts 2013: Holstebro Kredsens Forårsmøder programmer kan fås i Kirken

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

KIRKEBLAD. Julebasar i Enderslev præstegård 1. søndag i advent kl Enderslev-Vråby-Himlingøje

KIRKE+SOGN KIRKEBLAD FOR THISTED SOGN. SEPTEMBER. OKTOBER. NOVEMBER NR. 4

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Kirkebladet. Den danske kirke i Lyksborg og omegn dec feb. 2015

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

KIRKE+SOGN KIRKEBLAD FOR THISTED SOGN. DECEMBER. JANUAR. FEBRUAR NR. 1

Lumby Sogns Nr årgang November - Februar 2006/07

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

KIRKE+SOGN. 8 Interview: Line Kjær Nielsen 9 Diakoniens dag års jubilæum 11 Foreningsliste Onsdagssammenkomster 12 Gudstjenester

Kirkenyt maj og juni 2015

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup


Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Konfirmand i Mølholm kirke

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Kirkebladet Nr årg. Juni Juli August 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Billedet fortæller historier

juli august september

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Ølstykke Sogn. Ølstykke & Udlejre Kirker. Nyt fra. April Maj Juni Juli Aug. Sept.

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Årsberetning Dalum Kirke

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

KIRKE+SOGN KIRKEBLAD FOR THISTED SOGN. MARTS. APRIL. MAJ NR. 2

Menighedsmøde søndag d. 28. oktober 2018 kl

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

KIRKE+SOGN KIRKEBLAD FOR THISTED SOGN. SEPTEMBER. OKTOBER. NOVEMBER NR. 4

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

Nr. 1. januar/februar årg.

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

AS-KLAKRING-JUELSMINDE

Kirkenyt juli og august 2014

Glade jul dejlige jul

Vejlby Sogns Kirkeblad

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Studie. Døden & opstandelsen

Nr 4. juli/august årg.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

nyt 39. årgang Nr December - Januar - Februar

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 18 Juni 2013 kl. 19:00 til 22:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

16.s.e.trin. A Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

KIRKE+SOGN. kl

Juleaften 2009 Herlev Hospital

Transkript:

KIRKE+SOGN 03 Vandringsmanden 04 Sogneaftener - Onsdagssammenkomst 05 Nyt fra menighedsrådet 06 Nyt fra kirkegården - Kirkeværter 07 Nyt fra Skinnerup Sogn 08 Vox-pop 09 Missionssøndag - Sogneindsamling 10 Koncerter 11 Menighedsmøde - Julebesøg - Sultkaravanen 12 Gudstjenesteliste KIRKEBLAD FOR THISTED SOGN. DECEMBER 2014. JANUAR. FEBRUAR. 2015. NR. 1

TELEFONNUMRE m.v. Thisted sogn Kirkekontoret / Kirkecentret - Vestergade 10 tlf. 97 92 24 71 - thisted.sogn@km.dk Kordegn: Jesper Hoffmann - jehof@km.dk Kordegn: Solveig Kamp Christensen - sc@km.dk Kirkecentrets bestyrer, Kirketjener: Vinni Kragh tlf. 30 11 61 14 - vk@thisted-kirke.dk Sognemedhjælper: Ester Jørgensen - tlf. 40 33 43 66 - ej@thisted-kirke.dk ÅBNINGSTIDER Kirkens åbningstider Sommerhalvår: mandag-fredag 08.00-17.00 Vinterhalvår: mandag-fredag 08.00-16.00 Kirkekontoret og kirkecenter: Kontortid: Mandag-fredag kl. 9.00-12.00, torsdag tillige kl. 15.00-18.00 Kirkegårdskontoret: Kontortid: Mandag-fredag kl. 09.00-12.00, torsdag tillige kl. 16.00-17.00 Præsterne træffes bedst tirsdag-fredag i tidsrummet 11.00-12.00, samt efter aftale. KOLOFON Thisted kirke - Vestergade 3, tlf. 97 92 42 64 Kirketjener: Palle Holm - tlf. 40 83 49 18 - ph@thisted-kirke.dk Organist: Preben N. Christensen - tlf. 97 92 63 67 - pnc@thisted-kirke.dk Organistassistent: Svend O. Kombak - tlf. 98 67 19 68 - sok@thisted-kirke.dk Kirkegårdskontoret: - Møllevej 69 tlf. 97 92 08 68 - fax 97 92 04 05 - kirkegaard@thisted-kirke.dk Kirkegårdsleder: Sally Thorning Enevoldsen - tlf. 48 39 09 32 Sognepræst (kirkebogsførende Thisted og Skinnerup sogne) Line Kjær Nielsen, Islandsvej 39 - tlf. 97920316 - likj@km.dk Sognepræst Gitte Ishøy - Magnoliavej 5 - tlf. 61 68 11 31 - gi@km.dk Sognepræst Anne-Mette Grønborg Sørensen Møllevej 65 tlf. 97 92 03 15 amso@km.dk Menighedsrådsformand: Jens Kristian Eriksen - tlf. 97 92 08 23 jke@mvbmail.dk Kirkeværge: Jens Korsgård Larsen - tlf. 97 91 11 35 - jkjkmarten@gmail.com Kontaktperson: Leif Ove Eskerod tlf. 97 92 36 72 - leifeskerod@gmail.com Bygningskyndig: Svend Aage Damsgaard - tlf. 81 74 85 58 - bsd@c.dk Kasserer: Kirsten Ringgaard - tlf. 30 46 01 64 - kirstenringgaard@hotmail.com Skinnerup sogn: Sognepræst: Anne-Mette Grønborg Sørensen, Møllevej 65 97920315 - amso@km.dk Kirkesanger: Julie Nørgaard Holst, Helsingforsgade 9 st. 2: 8200 Aarhus. tlf. 29 66 29 65 Organist: Ingrid Johannesen, Møllevang 13 Thisted - tlf: 97 92 25 79, i.johannessen@privat.dk Graver: Ejner Ringgård, Fjordbakken 8, Thisted - tlf. 97 92 58 31-29 91 58 31, eringgaard@mail.dk (ugentlig fridag: Mandag) Menighedsrådsformand: Thomas Kristoffersen - Tranhøjvej 5, Skinnerup, tlf. 97 92 21 28. Kirkeværge: Mads Agerholm. Klitmøllervej 10, Skinnerup - tlf. 97 92 33 93 mainagerholm@gmail.com Kirkens åbningstider: Hverdage og lørdag: Kirken er åben imellem morgen- og aftenringningen. 8.00 17.00 - Søndag: Kirken er ikke åben Ønskes adgang til kirken udenfor førnævnte åbningstid, kan nøglen lånes hos kirkeværgen: Klitmøllervej 10. Kirkebladet Kirke + Sogn udgives af Thisted menighedsråd. Medieudvalget, som tilrettelægger Kirke + Sogn, består af Jesper Hoffmann (ansv.red.), Jens Kristian Eriksen (form.), Kirsten Ringgaard, Anne-Kirstine (Stise) Nysted og Gitte Ishøy samt Mads Agerholm, Skinnerup. Produktion: Trykkeriet Friheden. Forsidefoto: Leif Gro Hansen, Kulturnat 2014. Deadline for næste nummer af Kirke og Sogn er den 20. januar 2014. e-mail: thisted.sogn@km.dk. internet: www.thisted-kirke.dk 2

Vandringsmanden På mit skrivebord, på min bogholder har jeg et billede stående af Arne Haugen Sørensen. Det hedder Vandringsmanden. Jeg har fået det af provst Mariann Amby, for du kan jo så godt lide Haugen Sørensen, som hun sagde. Da jeg skulle i gang med at finde på noget til vores kirkeblad, faldt mit blik netop på Vandringsmanden. Ham napper jeg, tænkte jeg. Han forbinder på bedste vis månederne december, januar og februar. December og januar måneder indeholder begge overgangstider. Vandringsmanden er ét af Haugen Sørensens livsmotiver. Det var egentlig digteren Ole Sarvig, der gav ham den idé at male en vandringsmand. En vandringsmand på vej fra fortiden ind i fremtiden ville være et værdigt motiv for en kunstner, mente Sarvig. Haugen Sørensen huskede Sarvigs ord mere end fyrre år efter, da han begyndte at male sine vandringsmænd. Han opdagede noget forunderligt: Alle, der så vandringsmanden, troede, at han var et portræt af netop dem. Haugen Sørensen har malet mange varianter af Vandringsmanden, I ser én af dem gengivet her i kirkebladet. Vi ser en vandringsmand, der beslutsomt har fattet sin stok eller stav på vandringen mellem fødsel og død. Han ser både bagud, ud af billedet og fremad. Bag hans hoved er der mørkeblå farver. Midt i billedet står et mørkeblåt træ fyldt med funklende lys. Foran vandringsmanden stråler det med lysende farver. Hans ansigt og hånd er lysende. Der er mørke og lys i Haugen Sørensens billede. Vi bærer alle et mørke med os af smerte, skyld og synd. Men lyset er der også, håbet, tilgivelsen, meningen, fylden, freden. Vandringsmanden går lader sig ikke slå ned, slå ud; han går i lyset. Han går som Adam, Abraham, Moses, de hellige tre konger og Jesus og os alle, der vandrer ind i fremtiden med erindringen om fortiden, og samtidig er i nuet. Herre over tid og evighed, barmhjertige Gud, vi som ikke aner hvordan vores liv er i morgen. Peg på døren, vis os vejen, gå med os. Tak fordi du har sagt at du er sandheden, vejen og livet, så kan vi gå længere end vi selv tror, flytte os når tiden stivner, se de åbne vidder. Du tænder solen, viser os en blå himmel, går ud ad vejen. Vi går med. Gitte Ishøy 3

Sogneaftener Sogneaftner er foredragsaftner, hvor der oftest også er mulighed for diskussion og for at stille spørgsmål. Der er stof til eftertanke, når alment menneskelige emner om kristendom, etik og samfundsspørgsmål behandles. Der er fællessang fra salmebogen og/eller højskolesangbogen. Aftnerne er målrettet voksne med interesse for disse emner, og alle er meget velkomne! Det er gratis at deltage. Kaffe/The med kage og frugt koster 30 kr. Foredraget begynder kl. 19.00. Før foredraget er der fællesspisning kl. 18.00, her serveres en ret daglig mad, der koster 70 kr. Tilmelding til spisning sker til Kirkekontoret på tlf. : 97922471 eller på mail : thisted.sogn.@km.dk, senest mandag kl. 12.00. Onsdag d. 21. januar kl. 19 Iben Krogsdal: Fuldmagt til liv - nye salmer Hvad vil det sige at være kristen i en moderne virkelighed? Kan kristendommen overhovedet formuleres på nudansk, så den bliver vedkommende i travle menneskers hverdag? Onsdagssammenkomster Hvad længes mennesker efter i dag hvis de altså længes efter noget? Forfatter Iben Krogsdal fortæller om det moderne menneskes fundamentalt forandrede livsvilkår ud fra en række af sine allernyeste salmer (fra salmesamlingen Fuldmagt, 2013). Hun vil tale om dagligdagens mange former for magt og afmagt - og om, hvordan kristendommen stadig kan være dybt relevant for mennesker i dag. Også selvom Gud er blevet umulig - og mange mennesker slet ikke længere tror. Undervejs i foredraget synges en række nye salmer, og der vil blive tid til diskussion. Onsdag d. 18. februar kl. 19 Anders Bonde: Humor som sjælesorg Det lune glimt i øjet og den humørfyldte historie virker ofte opmuntrende på et tynget sind. Humor, kalder vi det, og ordentlig humor er sjældent kun for sjov. Det er foredragsholderens påstand, at humor for alvor også er sjælesorg. Emnet belyses med afsæt i det kristne menneskesyn og med udblik til hverdagens humor. Meget naturligt holdes foredraget i causeriets form, hvor netop humoren tjener eftertanken. Anders Bonde, Ørsted, er sognepræst, bonde og provst. Onsdag d. 3. dec. kl. 14.30 Adventssammenkomst ved Gitte Ishøy. Thisted Kirkes Drenge- og Mandskor medvirker under ledelse af Preben Nørgaard Christensen. Onsdag 7. jan. kl. 14.30 Nytårssammenkomst ved Anne-Mette Grønborg Sørensen. Anne-Mette vil fortælle om sit liv ved Diakonhøjskolen og vi skal spille amerikansk lotteri. Onsdag d. 4. febr.kl. 14.30 Lone Olsen: Skæbnefortællinger : Hvad er skæbne og kan man aflæse en skæbnetråd i ethvert menneskes liv? Denne eftermiddag vil vi især beskæftige os med skæbnesynet hos Karen Blixen og teologen K.E.Løgstrup - og en række forskellige skæbnefortællinger vil blive fortalt!. 4

Nyt fra menighedsrådet Her i slutningen af oktober har vi varmerekord i Thy med temperaturer, der snildt kan måle sig med en flot majdag. Folkekirken sætter også rekorder. Det er den helt store nyhed i medierne dette efterår, at nyfødte børn og deres mødre vælter ind i kirkerne til babysalmesang. I Thisted Kirke oplever vi den samme flotte søgning til babysalmesang, men også til De små synger og Børnetime. Det er som om, der skyder en helt ny menighed op, i menigheden. Bestående af børn i alle aldre og deres familier, der for manges vedkommende ikke tidligere har haft deres gang i Thisted Kirke. Om det er en rekord, er ret ligegyldigt. Det er godt. Liv og lys Heldigvis er vi ikke en del af en anden trist tendens: det rekordstore antal udmeldelser i folkekirken på landsplan. I menighedsrådet bilder vi os ikke noget ind i den anledning. Men vi glæder os over, at gudstjenster såvel som koncerter og de mange andre aktiviteter er velbesøgte, og at vores præster og kirkens medarbejdere kan rumme det hele. For nu, hvor de obligatoriske kirketællinger er blevet rutine, kan vi måle og veje enhvert tiltag. Fra vores kirkeværter ved vi, at flere tusinde gæster har besøgt Thisted Kirke henover sommeren. Flere hundrede nysgerrige børn besøgte på børnekulturnatten Paradisets Have i Thisted Kirke, hvor de med deres fingeraftryk fik adgang til Livets Træ. Senere oplevede vi den smukkeste afslutning, da fakkeloptoget landede på kirkegården, der i mørket var oplyst af levende lys, ild og fakler. Mareridt eller mulighed Der er skrevet og sagt rigeligt om skolereformen! Men i tillæg har det givet helt andre vilkår for konfirmationsforberedelsen, der i mange år har været en fast begivenhed i kirkens og præsternes kalendre. Meget skal gå op i skolernes planlægning, og når man som kirke sidder på det yderste mandat, har det med rette givet anledning til bekymring. Præsterne har valgt at tage udfordringen som en mulighed og ikke et mareridt. Samtidig udfordres vi også i Thisted af de nye muligheder, folkekirken skal tilbyde, bla. vielser uden for kirkens rum. Der er tydeligt fokus på, at alle livsbegivenheder skal fejres unikt og anderledes. Som menighedsråd er det vores opgave at støtte præster og medarbejdere i, at de mange ønsker og forventninger kan rummes i vores kerneopgave: at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Sideløbende med de væsentlige diskussioner, er der iværksat handicapvenlige forbedringer i Thisted Kirke. Der er fundet penge til kalkning, energibesparelser, nye højtalere i koret og foretaget små og store renoveringer i Thisted Vestre Kapel. Det er en anden del af de gode vilkår. Menighedsrådet ønsker alle en glædelig advent. Kirsten Ringgaard MR-møder i Thisted Kirkecenter. Dec.-Jan.-Feb. se www.thisted-kirke.dk 5

Nyt fra kirkegården Gravstederne er pyntet med gran, og der lægges juledekorationer. Vi takker alle for jeres tålmodighed og overbærenhed i forbindelse med efterårets renoveringsarbejder på Vestre Kapel. Den 10. december fra kl. 13.00 til kl. 15.00 inviterer Thisted Kirkegårde til kirkegårdscafé i gartnernes frokoststue på Vestre Kirkegårdsvej 4. Vi inviterer pårørende og brugere af kirkegården til en uformel snak over kaffen med kirkegårdsgartnerne og med en eller flere præster. I vintermånederne vil kirkegårdsgartnerne foretage den årlige beskæring af hovedalléen på Vestre Kirkegård samt af andre træer efter behov. Derefter færdiggøres de seneste to vintres projekt med at renovere afdeling K. Samtidig vil der blive skiftet udgåede hække og forbedret stier i urneafdelingerne HU1-HU4. Der forventes bevilling til to nye anlæg med begravelsesformen kendt plæne. Der bliver et anlæg for urner og et anlæg for kistebegravelser. Begge anlæg placeres på plænen i det nordvestligste hjørne af kirkegården, med afdelingsbetegnelsen 3. kvarter. Anlæggene udformes efter landskabsarkitekt Hanne Egebjergs helhedsplan for de nordre afdelinger på Vestre Kirkegård. På www.thistedkirkegaard. dk tilbydes gravstedssøgefunktion under fanebladet Find gravsted. Ved at indtaste navn, fødselsår eller dødsår oplyses afdeling og gravstedsnummer samt placering på et kort. På Vestre Kirkegård opstilles snarest oversigtskort udstyret med QR-kode til søgefunktionen. Sally Thorning Enevoldsen Kirkeværter 2014 Et fantastisk efterår er i gang efter en dejlig sommer, der har fået rigtig mange mennesker til at besøge vores smukke kirke. Det har været spændende og inspirerende at være kirkevært. Vi har haft stor glæde af at bruge vores skærme til fremvisning af detaljer fra udsmykningen i kirken. Folk har nydt, når der er blevet øvet på orglet har haft en stille stund og at kunne tænde et lys for én, der står dem nær. Brugen af gæstebogen i våbenhuset har været en god ting at få i gang. Den er brugt flittigt, og man kan få glæde af at læse i den. Vi har været så glade for at være kirkeværter, at vi påtænker at udvide tiden med ca. 14 dage, så vi begynder midt i juni 2015. Der har været så stor interesse for værtskabet, at vi allerede har nye navne på bedding til næste år. Tak for interessen og godt efterår til alle. På vegne af kirkeværterne: Kirsten Langerhuus. 6

Nyt fra Skinnerup Sogn I den nordligste del af Thisted Skinnerup pastorat sker der flere interessante ting. Skinnerup Kirke er blevet smukt kalket, og vi er i gang med en renovering af kirkens altertavle. Først lidt om kalkning af Skinnerup Kirke. Efter langt tilløb er Skinnerup Kirke nu blevet kalket, og vi kan roligt sige efter alle kunstens regler. Vi har haft eksperthjælp fra Nationalmuseets kalkningstjeneste koblet på opgaven. Sidste år i sensommeren havde vi en ekspert fra Nationalmuseet til at se på tårnets murværk, da menighedsrådet i en årrække havde oplevet, at kalkningen af tårnet holdt meget dårligt, selv om arbejdet blev udført hvert andet år og efter de regler, der nu en gang er for den slags arbejde. Efter anvisning fra Nationalmuseets ekspert blev der opsat tre prøvefelter på tårnets vestside. Forskellige styrker af afrensning og algebekæmpelse på de tre prøvefelter inden kalkning skulle således afsløre virkning og holdbarhed. Efter et års tid i vind og vejr fik vi felterne bedømt og kalkningsteknikken fastlagt. Der er således anvendt en teknik, hvor alt løst kalk og murværk er fjernet med stålbørste, samt bekæmpet algevækst, hvor det skønnedes nødvendigt. Dernæst er murværket oversprøjtet med kalkvand og derefter overkalket 4 gange med mættet kalkvand på tørt murværk. Alt dette for at opbygge en holdbar og slidstærk overflade. Ud over tårnet, er udvendig kalket murværk blevet kalket. Våbenhuset er blevet kalket ind- og udvendigt. Træværket i våbenhuset malet, og indgangsdøren er blevet olieret. Skinnerup Kirke præsenterer sig nu smuk, og vi håber efter denne omgang, at kirken vil holde sig præsentabel i en årrække. Omkring renovering af altertavlen Her kan vi fortælle, at kirken for nogle år siden havde arvet et pengebeløb til forskønnelse af kirkens indre. De første overvejelser og undersøgelser omkring muligheder for en ny altertavle blev iværksat allerede i 2012, og siden da har menighedsrådet i samråd med provsti og stift arbejdet med sagen. Flere instanser på stiftsog ministeriel plan er med i en sådan proces. Til at udføre opgaven faldt valget på kunstner Kurt Tegtmeier fra Vang. Det er en krævende og spændende proces at lave en ny altertavle, og forskellige idéer og modeller har været fremme og blevet grundigt drøftet. Et endeligt valg er ikke foretaget endnu, så nærmere beskrivelser er ikke muligt at give. Vi kan fortælle, at det har været menighedsrådets ønske, at en ny altertavle i sit udtryk skal være en del af kirkens forkyndelse og bekendelse med et nutidigt moderne formsprog. At gammelt og nyt skal mødes. Et kunstværk, der skal tale til nutidens mennesker på en måde, så altertavlen kan spejle det liv vi lever - og samtidig vække til eftertanke om tro og bekendelse af den treenige Gud. Vi glæder os til at kunne fortælle mere i det nye år! 7 Skinnerup Menighedsråd

Vox-pop: Hvad synes du om de arrangementer for sentudviklede og udviklingshæmmede, der er i kirken? Lene Nikolajsen og Regin Hansen Vi kan rigtig godt lide at komme til arrangementerne, og det er godt, at der både er mad, musik, dans og sang. Vi synes, at Gitte Ishøy er rigtig god til at fortælle om Gud og give os velsignelsen, og så er det rart, at hun kender os så godt, hun har nemlig også konfirmeret os. Det er meget hyggeligt at alle bostederne er samlet sådan en dag og vi glæder os til at se dem alle sammen. Jeg kunne godt tænke mig at få lov til at være med til at bede indgangs- eller udgangsbøn til et af arrangementerne, for jeg kan nemlig godt lide at være en del af det hele. siger Lene. Jeg kan rigtig godt lide lysgudstjenesten, for så tænder jeg et lys og tænker på min mormor siger Regin. Til fastelavnsgudstjenesten synes vi, at det kunne være en god ide, hvis man, i stedet for at få et fastelavnsris, slog katten af tønden. Biv Krogsgaard Jeg er selv en af de frivillige omkring arrangementerne og min søn Thomas er med som deltager. Det er så dejligt, at der til disse arrangementer er mulighed for at komme som lige præcis den, man er. Det er rart at være blandt ligestillede, og der er ingen, der ser skævt til en. Jeg bliver helt varm indeni af at mærke og se den umiddelbare og oprigtige glæde, tilhørerne udviser ved både den kirkelige handling og alle aktiviteterne i kirkecenteret bagefter. Da Thomas blev konfirmeret, var der en af vore gæster, som blev så rørt over den kirkelige handling, at han sagde, at hvis det altid var sådan at gå i kirke, ville han simpelthen komme der oftere. Det er også en god ide, at deltagerne kommer fra mange forskellige bosteder, og det er rart at mærke, at de virkelig bliver glade for at se hinanden. Der er også her en god mulighed for møde nogle andre unge, som man måske senere skal bo sammen med. Lea Vestergaard Jeg oplever en meget stor imødekommenhed, og jeg har en klar fornemmelse af, at der er plads til at alle kan deltage. Der er mange frivillige, som er med til at gøre arrangementerne til den store oplevelse, det er. Det er rart at mærke, at der bliver ydet en stor indsats på alle fronter når vi skal komme. Det er meget rart for os, at det er et arrangement med både kirkelige handlinger, oplevelser og spisning, da det kan være svært at deltage, hvis der først skal laves mad i bofællesskabet - det er gjort meget nemt for os at være med. Nogle af beboerne har et stort behov for at komme i kirke og andre deltager mest på grund af stemningen og glæden. Gitte Ishøy er meget nærværende og er god til at gøre fortællingerne meget forståelige og er derfor er det ikke svært at fastholde tilhørerne. 8

Mission Afrikas fremtid spejlet gennem erindringens bakspejl Som 25-årig og nygift rejste Lilly Krarup i januar 1970 for det, som dengang hed Sudanmissionen, til Nigeria som missionær sammen med sin mand Niels Thure, der er opvokset i Stagstrup præstegård. Den 25. januar vil hun i et foredrag i Thisted Kirkecenter prøve at bruge erindringens bakspejl for at kigge ind i fremtiden, hvor kristendommen blomstrer på klodens sydlige halvkugle, mens dens plads i den vestlige verden er på retur. Siden Lilly Krarup i 1977 vendte hjem til Danmark med sin familie, har hun besøgt Afrika flere gange end hun har tal på for at drive Danida-støttede projekter for døve, først ud fra Danske Døves Landsforbund, og i de seneste år ud fra Mission Afrika, hvor hun 25. januar Kl. 10.00 Højmesse i Thisted Kirke. Kl. 11.30 Frokost i Kirkecentret. Kl. 12.30 Foredrag v. Lilly Krarup. Kl. 14.00 Afslutning. Alle er meget velkomne (tilmelding til kirkekontoret 97922471 /thisted.sogn@km.dk senest 22. januar) også er medlem af bestyrelsen. Senest har hun sluttet ringen ved at vende tilbage til Nigeria, som hun ankom til første gang for 45 år siden, for at engagere sig i opbygningen af en kirke for døve - med en døv kvindelig præst - der hvor hun engang selv var missionær. Elsa Højgaard Brug en formiddag for verdens fattigste Søndag den 8. marts 2015 deltager Thisted Kirke igen i Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling til gavn for verdens fattigste. Nogle mennesker lever i fattigdom af naturskabte årsager. Det kan være tørker, oversvømmelser eller jordskælv, der har skabt nøden. Ofte er det forhold skabt af os mennesker, der er årsag eller medårsag til fattigdom. Det gælder f.eks. i Nepal, hvor landets 4,5 millioner dalitter også kaldet kasteløse fastholdes i fattigdom pga. mange generationers diskrimination mod dem. Det kan lade sig gøre at afskaffe fattigdom, og det går faktisk bedre i udviklingslandene, end mange tror. Ekstrem fattigdom er halveret siden 1990, men desværre er der stadig 1,2 mia. mennesker, der lever i ekstrem fattigdom. Den 8. marts 2015 vil Thisted Kirke sammen med 20.000 frivillige over hele landet igen deltage i sogneindsamlingen, fordi når vi vælger at bruge en halv søndag på at samle ind, gør vi en forskel for mange fattige familier, som virkelig har brug for det det er en god mulighed for sammen at opleve en givende, meningsfuld og samtidig hyggelig dag. Og ikke mindst fordi: dagen er en virkelig god oplevelse for vores konfirmander, der lærer, at det nytter noget at gå sammen for at gøre en forskel for andre mennesker. Sidste år samlede vi 50.948 kr. ind, og vi håber at samle endnu mere ind i år. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 8. marts og meld dig gerne som indsamler på Kirkekontoret, tlf. 9792 2471 eller e-mail: thisted.sogn@km.dk Kirsten Ringgaard 9

Koncerter i Thisted Kirke Julen er traditionernes tid, og traditionen tro afholdes der i Thisted Kirke i ugerne op til jul en række koncerter. Søndag den 30. november kl. 16.00: Nordvestkoret, dirigent Morteh Athi Lyng, Svend Ole Kombak, orgel. Nordvestkoret synger adventstiden ind med musik til advents- og juletiden. Søndag den 7. december kl. 19.30: Afholdes den traditionelle Julemusikandagt ved Thisted Folkekor og med Svend Ole Kombak ved orglet. Programmet veksler mellem tekstlæsninger, korsang, orgelmusik og fællessalmer. Lørdag den 20. december kl. 15.00: AALBORG SYMFONIORKES- TER og THISTED KIRKES DRENGE-MANDSKOR dirigeret af Benjamin Bayl opfører: GEORG FRIEDRICH HÄNDEL MESSIAS i Thisted Kirke. Messias har siden sin førsteopførelse været det mest populære værk fra Händels enorme produktion, og op igennem værkets mere end 250-årige historie har det været et af de oftest opførte oratorier blandt 10 alle. Både i Händels levetid, og efter hans død har værket holdt sig på repertoiret, som det, det var: et religiøst stykke koncertmusik, som man kunne opføre i en koncertsal eller i et teater. Først ved mindefestlighederne omkring komponistens 100-års fødselsdag i 1785, rykkede det ind i kirken ved en mammutopførelse i Westminster Abbey i London. Dette blev begyndelsen til en meget hårdnakket tradition med så stort et kor som overhovedet muligt. Man har beretninger om opførelser med flere tusind glade amatører i koret. Men det var ikke for en sådan besætning Händel havde tænkt oratoriet. Ved førsteopførelsen i Music Hall i Fishamble Street i Dublin den 13. april 1742 havde Händel til sin rådighed et af de dygtige college-drengemandskor og et ca. 40 mands orkester. Dirigent er Benjamin Bayl og solisterne er: Sofie Elkjær Jensen, sopran. Annette Markert, mezzosopran. Conny Thimander, tenor og Simon Duus, bas. Billetter kan købes på Thisted Kirkes kontor. Søndag den 21. december kl. 13.00: Juleklokkespilskoncert ved Preben Nørgaard Christensen. Medens de sidste juleindkøb foretages, vil Preben Nørgaard Christensen spille julemusik på Thisted Kirkes koncertklokkespil. Mandag den 22. december kl. 19.30 er der Engelsk Julemusik på programmet, når Thisted Kirkes Drenge-Mandskor og medlemmer af Aalborg Symfoniorkester inviterer til koncert med et program, hvor de kendte og højt skattede engelske christmas carols er i centrum. Ved koncerten præsenteres solister fra Aalborg Symfoniorkester samt Nicolai Nørgaard Christensen, ved orglet sidder Svend Ole Kombak og dirigent er Preben Nørgaard Christensen. Ved denne koncert vil der blive præsenteret musik der følger den traditionelle programsammensætning i Thisted Kirkes Drenge-Mandskors populære engelske julemusikkoncerter. Billetter købes på Thisted Kirkes kontor. Søndag den 4. januar 2015 kl. 16.00: NYTÅRSKONCERT, FEST- LIGE, POPULÆRE VÆRKER. Medvirkende: Julie Nørgaard Christensen, sopran, Nicolai Nørgaard Christensen, tenor, Preben Nørgaard Christensen, orgel. Efter koncerten er der lejlighed til for publikum at ønske hinanden Godt Nytår, idet der serveres et glas champagne i Thisted Kirkecenter. Februar: Mads Granum Rytmisk Kirkemusik ensemble. Denne koncert, der oprindeligt var planlagt til november i år, er udskudt til februar 2015. Den endelige dato lå ved redaktionens slutning endnu ikke fast. Der henvises til annoncering i dagspressen. Preben Nørgaard Christensen

Nyt fra menighedsmødet søndag d. 26.oktober Når man har inviteret til et arrangement, så er det altid med en vis spænding at se, hvor mange der tager imod indbydelsen. Efter en festlig gudstjeneste med to dåb og en næsten fyldt Thisted Kirke kunne menighedsrådet glæde sig over et flot fremmøde i kirkecentret til menighedsmødet. Der var en god og fornøjelig stemning, og der blev kommenteret positivt med ros/ris på de forskellige dele af menighedsrådets virksomhed. Efter aflæggelse af beretning og gennemgang af regnskab 2013 og budget 2015 blev det efter tur kirkeværge, udvalg, præster og sognemedhjælpers opgave kort at fortælle om dele af deres område. Menighedsrådet ønskede nemlig også at få tid til en dialog med de fremmødte for at få en fornemmelse af, hvordan man fra menighedens side ser på de nuværende aktiviteter i kirke og kirkecenter, og hvilke idéer og områder, man kunne ønske sig, at der blev sat fokus på frem over. Her i skrivende stund dagen efter mødet er det med en dejlig fornemmelse, at jeg skriver disse linjer til kirkebladet. Vore forventninger til mødet blev efter min mening indfriet. Beretning og referat fra menighedsmødet kan findes på hjemmesiden www.thisted-kirke.dk. God fornøjelse med læsningen. Jens Kristian Eriksen Julebesøg i kirken Nu nærmer julen sig og vi får besøg af en masse børn i kirken. I uge 50 får alle børn i daginstitutioner/ dagpleje tilbud om at deltage i en lille minigudstjeneste i Thisted Kirke. Ved indgangen får børnene et lille englestempel på hånden(hvis de tør) og så synger vi nogle vers af Et barn er født i Bethlehem og Dejlig er den himmelblå. Vi ser og hører hele juleevangeliet gennem store dukker/ figurer, en af præsterne medvirker, vi beder Fadervor og en af organisterne spiller flot musik på det store kirkeorgel. I uge 51 kommer rigtig mange skolebørn på besøg og holder afslutning inden deres juleferie. Det er en super god optakt til selve julehøjtiden og dens mange gudstjenester. Vi glæder os! Sognemedhjælper Ester Jørgensen. SULTKARAVANEN Som optakt til Sogneindsamlingen til Folkekirkens Nødhjælp får vi i Thisted Kirkecenter besøg af Sultkaravanen mandag den 23. februar kl. 17-20. Her skal vores ca. 120 konfirmander møde 4-5 unge mennesker, der har været ude som voluntører i Uganda, Nepal eller Malawi, og der har mødt mennesker med sulten helt tæt inde på livet. Det bliver en god og oplysende eftermiddag/aften for vores konfirmander. Vi skal også spise sammen og slutte af med en lille ungdomsgudstjeneste i kirken. Vi håber rigtig mange konfirmander vil melde sig som indsamlere! Sidste år var over 40 konfirmander ude at samle ind! Sognemedhjælper Ester Jørgensen. 11

Gudstjenester DECEMBER 07/12 2.s.i.advent 10.00 AMG 07/12 2.s.i.advent 19.30 LKN Julemusikandagt med Folkekoret. 14/12 3.s.i.advent 08.30 LKN 14/12 3.s.i.advent 10.00 GI 21/12 4.s.i.advent 10.00 EA 24/12 Juleaften 10.00 LKN Børne-familiegudstjeneste 24/12 Juleaften 13.00 AMG 24/12 Juleaften 14.30 LKN 24/12 Juleaften 15.00 AMG Skinnerup Kirke 24/12 Juleaften 16.00 GI 25/12 Juledag 10.00 LKN 26/12 2. juledag 10.00 AMG 28/12 Julesøndag 10.00 GI JANUAR 01/01 Nytårsdag 16.00 LKN 04/01 Hellig 3 Konger 08.30 GI 04/01 Hellig 3 Konger 10.00 AMG 11/01 1.s.e.H.3.k. 08.30 AMG 11/01 1.s.e.H.3.k. 10.00 GI 13/01 Børnetime 17.00 GI 18/01 2.s.e.H.3.k. 08.30 LKN 18/01 2.s.e.H.3.k. 10.00 LKN 25/01 Sidste s.e.h.3.k. 08.30 GI 25/01 Sidste s.e.h.3.k. 10.00 AMG Missionssøndag 25/01 Sidste s.e.h.3.k. 10.30 GI Skinnerup Kirke 29/01 Lysgudstjeneste 17.30 GI Lysgudstjeneste for sentudviklede og udviklingshæmmede FEBRUAR 01/02 Septuagesima 08.30 GI 01/02 Septuagesima 10.00 LKN 08/02 Seksagesima 08.30 AMG 08/02 Seksagesima 10.00 GI 15/02 Fastelavn 10.00 LKN 15/02 Fastelavn 14.00 LKN Børne-familiegudstjeneste 22/02 1.s.i.fasten 08.30 LKN 22/02 1.s.i.fasten 10.00 GI 22/02 1.s.i.fasten 10.30 LKN Skinnerup Kirke Træffetider: 01/12 AMG 08/12 LKN 15/12 GI 22/12 LKN 29/12 GI 05/01 AMG 12/01 GI 19/01 LKN 26/01 AMG 02/02 LKN 09/02 GI 16/02 LKN 23/02 GI Plejehjem: Vibedal kl. 10.00 og Kristianslyst kl. 14.00 10/12 Kristianslyst GI 11/12 Vibedal GI 24/12 Vibedal 10.00 AMG 24/12 Kristianslyst 11.00 GI 14/01 Kristianslyst AH 15/01 Vibedal AH 28/01 Kristianslyst LKN 29/01 Vibedal LKN 11/02 Kristianslyst GI 12/02 Vibedal GI 25/02 Kristianslyst AMG 26/02 Vibedal AMG GI Gitte Ishøy LKN Line Kjær Nielsen AMG Anne-Mette Grønborg Sørensen AH Asger Hørving EA Eskil Agger Kollektliste: Se kollektlisten på kirkens hjemmeside Kirkebil Sognets beboere kan bestille kirkebil til gudstjenester i Thisted Kirke. Henvendelse til Thisted Taxa tlf. 97920422 senest dagen før. Brugeren betaler 10 kr.