RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. november 2012 (22.11) (OR. en) 16127/12 Inte rinstitutionel sag: 2012/0076 (NLE) SOC 922 NT 30 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) Tidl. dok. nr.: 13988/12 SOC 763 NT 27 Komm. forsl. nr.: 8556/12 SOC 263 NT 8 (COM(2012) 152 final) Vedr.: Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i det associeringsråd, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, for så vidt angår bestemmelserne om koordinering af de sociale sikringsordninger = Vedtagelse 1. Den 30. marts 2012 forelagde Kommissionen ovennævnte forslag, der tager sigte på at fastlægge den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det associeringsråd, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet 1 ("Ankaraaftalen"). Dette udkast til afgørelse indgår i en pakke på fire forslag med tilsvarende forslag vedrørende Albanien, Montenegro og San Marino 2, som i vidt omfang er baseret på de afgørelser, som Rådet vedtog i 2010 vedrørende Algeriet, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Israel, Marokko og Tunesien 3. 1 2 3 EFT 217 af 29.12.1964, s. 3687/64. Dok. 8553/12, 8554/12 + COR 1 og 8555/12. EUT L 306 af 23.11.2010, henholdsvis s. 14, s. 35, s. 28, s. 21, s. 1 og s. 8. 16127/12 kf/bbi/gj/lao/top/mc 1
2. Dette forslag består af en rådsafgørelse om den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i det associeringsråd, der er oprettet ved aftalen med Tyrkiet og i bilaget et udkast til associeringsrådets afgørelse på socialsikringsområdet. 3. Artikel 12 i Ankaraaftalen og artikel 36 i tillægsprotokollen 4 til Ankaraaftalen ("tillægsprotokollen") fastsætter, at arbejdskraftens frie bevægelighed mellem EU og Tyrkiet gennemføres gradvist. Mens første skridt i form af associeringsrådets afgørelse nr. 3/80 om anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers medlemsstaters sociale sikringsordninger på tyrkiske arbejdstagere og på deres familiemedlemmer blev vedtaget af associeringsrådet den 19. september 1980 5 ("afgørelse nr. 3/80"), er andet skridt nemlig vedtagelsen af en forordning om gennemførelse af afgørelse nr. 3/80 aldrig blevet taget 6. 4. For at skabe retssikkerhed og til fulde gennemføre principperne om koordinering af de sociale sikringsordninger i Ankaraaftalen og tillægsprotokollen hertil er det nødvendigt, at der vedtages en ny afgørelse af associeringsrådet, som kan erstatte afgørelse nr. 3/80. Kommissionens tidligere forslag til gennemførelse af afgørelse nr. 3/80 vil blive trukket tilbage, da det er meningen, at associeringsrådets nye afgørelse på én gang skal gennemføre forpligtelserne i aftalen og dens protokol. 5. Til forskel fra de tre øvrige forslag er det retsgrundlag, som Kommissionen har foreslået for afgørelsen vedrørende Tyrkiet, artikel 48 i TEUF (kvalificeret flertal) sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF. 4 5 6 EFT L 293 af 29.12.1972, s. 3. EFT C 110 af 25.4.1983, s. 60. Kommissionen fremlagde den 2.2.1983 et forslag til forordning om gennemførelse af afgørelse nr. 3/80, KOM(83) 13. 16127/12 kf/bbi/gj/lao/top/mc 2
6. Forslaget til afgørelse indeholder gennemførelsesbestemmelser for de bestemmelser i artikel 39 i tillægsprotokollen til aftalen med Tyrkiet, som ikke allerede er dækket af forordning (EU) nr. 1231/2010. Desuden fastsættes det udtrykkeligt som det var tilfældet i afgørelse nr. 3/80 at gennemføre aftalens artikel 9 på koordinering af de sociale sikringsordninger på den betingelse, at enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet er forbudt inden for aftalens anvendelsesområde. Endelig fastsætter forslaget til afgørelse en række bestemmelser om samarbejde mellem medlemsstaterne og Tyrkiet vedrørende blandt andet procedurerne for administrativ og lægelig kontrol. 7. I kraft af gensidighedsprincippet finder disse principper også anvendelse på EU-statsborgere, der er lovligt beskæftiget i Tyrkiet, og på deres familiemedlemmer, som er lovligt bosiddende dér. 8. Ud over retsgrundlaget vedrører de vigtigste forskelle i forhold til de tre øvrige afgørelser anvendelsesområdet for ligebehandlingsbestemmelsen (i Tyrkiets tilfælde alle sociale sikringsydelser) og bestemmelser om ydelser, der kan eksporteres, navnlig med hensyn til ydelser vedrørende invaliditet. 9. I henhold til artikel 218, stk. 10, i TEUF skal Europa-Parlamentet straks underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren. 10. Eftersom det er vigtigt at sikre princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed i artikel 12 i aftalen med Tyrkiet, havde det danske og det cypriotiske formandskab drøftelser 7 om dette forslag med henblik på at nå til politisk enighed om teksten på samlingen i Rådet (EPSCO) den 4. oktober 2012. 11. Rådet (EPSCO) nåede på samlingen den 4. oktober 2012 til politisk enighed om teksten til udkastet til afgørelse, således som den foreligger i dok. 13988/12 + COR1, idet det vedtog en erklæring fra Rådet og endvidere noterede sig en fælles erklæring fra IE, NL og UK og en erklæring fra BG til optagelse i Rådets protokol (jf. bilaget). 7 Jf. referaterne i 11123/12 + COR1 + COR2 + COR3 og 12364/12 + COR1. 16127/12 kf/bbi/gj/lao/top/mc 3
12. Teksten til udkastet til afgørelse, som den foreligger efter jurist-lingvist-gennemgangen, findes i dok. 14798/12. 13. De Faste Repræsentanters Komité henstiller derfor til EPSCO-Rådet, at det - vedtager udkastet til afgørelse, således som det foreligger i dok. 14798/12, som A-punkt på sin samling den 6. december 2012 og - optager erklæringen fra Rådet, den fælles erklæring fra Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige og erklæringen fra Bulgarien, jf. bilaget til denne note, i protokollen. 16127/12 kf/bbi/gj/lao/top/mc 4
BILAG Erklæringer til optagelse i Rådets protokol Erklæring fra Rådet Rådet minder om sag C-431/11 og C-656/11, der verserer for Domstolen, hvor Domstolen undersøger spørgsmålet om det korrekte retsgrundlag for vedtagelsen af henholdsvis Rådets afgørelse 2011/407/EU af 6. juni 2011 om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg vedrørende en ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen, og Rådets afgørelse 2011/863/EU af 16. december 2011 om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angår erstatningen af bilag II om koordinering af sociale sikringsordninger. Eftersom det foreslåede retsgrundlag for Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages i det associeringsråd, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, er det samme som for de to ovennævnte afgørelser, vil Rådet først acceptere en afgørelse truffet af associeringsrådet, efter at Domstolen har afsagt dom i disse to sager. 16127/12 kf/bbi/gj/lao/top/mc 5
Fælles erklæring fra Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige Det fremgår klart af afsnit IV i tredje del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 45, stk. 1, at "arbejdskraftens frie bevægelighed sikres inden for Unionen". Det fastslås i artikel 45, stk. 2, i TEUF, at "den forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere". Artikel 48 i TEUF tillægger Rådet beføjelse til at vedtage de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre denne frie bevægelighed for arbejdskraften. Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige accepterer derfor ikke, at artikel 48 kan udgøre et retsgrundlag for foranstaltninger, der skal gælde for andre personer end medlemsstaternes arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende og deres ydelsesberettigede pårørende, der flytter inden for Unionen. Det er Irlands, Nederlandenes og Det Forenede Kongeriges opfattelse, som er i overensstemmelse med det retsgrundlag, der er anført for andre foranstaltninger af denne type, at sådanne foranstaltninger korrekt henhører under afsnit V i tredje del af TEUF, særlig artikel 79, stk. 2, litra b). Heri specificeres et retsgrundlag for vedtagelse af foranstaltninger, der definerer rettighederne for tredjelandsstatsborgere, der kommer til Unionen. Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige finder derfor ikke, at artikel 48 i TEUF er det korrekte retsgrundlag for Rådets afgørelse, og mener, at det korrekte retsgrundlag for denne foranstaltning er artikel 79, stk. 2, litra b). Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige forbeholder sig ret til at træffe de retlige foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre medtagelse af det korrekte retsgrundlag. 16127/12 kf/bbi/gj/lao/top/mc 6
Erklæring fra Bulgarien om artikel 39, stk. 2, i tillægsprotokollen til aftalen om oprettelse af en associering mellem Republikken Tyrkiet og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og artikel 11, stk. 1 og 2, i overgangsbestemmelserne og de afsluttende bestemmelser i udkastet til afgørelse 1. Med hensyn til artikel 39, stk. 2: Artikel 39, stk. 2, i tillægsprotokollen indfører en forpligtelse for alle medlemsstater til, når de fastsætter retten til alderspension, udbetaling ved dødsfald og invalidepension samt leveringen af sundhedsydelser for arbejdstagere af tyrkisk nationalitet og deres familiemedlemmer, som er bosiddende i Fællesskabet, kun at tage hensyn til de forsikringsperioder, som er blevet tilbagelagt efter en medlemsstats lovgivning, og ikke dem, som er blevet tilbagelagt efter Tyrkiets lovgivning. Bulgarien, som erindrer om artikel 39, stk. 2, i tillægsprotokollen, som er retsgrundlaget for vedtagelsen af afgørelsen, og forordning (EU) nr. 1231/10, ifølge hvilke der kun kan opnås sammenlægning af tidsrum, som er blevet tilbagelagt i medlemsstaterne, og ikke af tidsrum, som er blevet tilbagelagt i Tyrkiet, erklærer, at det i forbindelse med fastsættelsen af retten for arbejdstagere af tyrkisk nationalitet til nogle af disse typer pensioner og ydelser kun vil tage hensyn til forsikringsperioder, som udelukkende er blevet tilbagelagt efter en medlemsstats lovgivning, og ikke til forsikringsperioder, som er blevet tilbagelagt i Tyrkiet. 2. Med hensyn til artikel 11, stk. 1 og 2: Ifølge artikel 11, stk. 1, giver denne afgørelse ikke ret til ydelser for noget tidsrum, der ligger forud for datoen for dens ikrafttrædelse. I henhold til artikel 11, stk. 2, kan rettigheder erhverves i medfør af denne afgørelse, selv om de vedrører en begivenhed, der er indtruffet forud for datoen for denne afgørelses ikrafttrædelse, jf. dog stk. 1 (dvs. rettighederne erhverves kun for perioden efter afgørelsens ikrafttrædelse). Republikken Bulgarien erklærer, at de ydelser, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra h), i udkastet til afgørelse, tidligst fastsættes og tildeles fra datoen for afgørelsens ikrafttrædelse, selv i tilfælde, hvor de vedrører en begivenhed, der er indtruffet forud for denne dato. 16127/12 kf/bbi/gj/lao/top/mc 7