Nyt fra Barnelandet E N F R E MT I D F O R F O R Æ L D R E L Ø S E B Ø R N / M A RTS 2 0 1 1 d+ TEMA: Uddannelse Tendai fik håbet tilbage næste stop er universitetet
Jeg tænker stadig tit på fru Jepsen Fru Jepsen holdt på formerne både titlen og knolden i nakken, selv om vi skrev 1985, da vi i 1.b fik hende som klasse lærer. Vi lærte salmevers udenad og sad henført og lyttede, når hun fortalte sagn fra den nordiske mytologi. Alting var måske lidt gammeldags, men det var hjertevarmt, og hun kunne lide os unger. Og vi var vilde med hende. I Zimbabwe mødte jeg en fru Jepsen. Det var geografilæreren Mutevedzi Misheck. I et skolesystem, der er præget af udenadslære, fik han eleverne til at diskutere til at tage stilling. Og de kunne lide det. I hans timer grinede eleverne heriblandt Tendai Muchena, som du møder her i bladet. BOTSWANA ZAMBIA Nkayi Bindura Harare zimbabwe MOZAMBIQUE Og den hjertevarme stemning var ikke tilfældig. Mutevedzi Misheck fortalte nemlig, at han var overbevist om, at en god lærer holder af sine elever og udviser empati. Det kunne mærkes. SYDAFRIKA Behøver jeg at sige, at Mutevedzi Misheck selvfølgelig er Tendais yndlingslærer? Og at jeg aldrig er stødt på en lærer, der kan nå fru Jepsen til sokkeholderne? God læselyst i et Nyt fra Barnelandet, der handler om uddannelse. Lene Vendelbo, redaktør, Nyt fra Barnelandet Mist aldrig håbet 17-årige Tendai Muchena er dygtig i skolen. Både han og Røde Kors tror på, at hans drøm om universitetet går i opfyldelse. Du støtter derfor hans skolegang, men inden du begyndte at støtte Tendai, var der en helt anden, der fik den hiv-smittede dreng til at holde fast i håbet Han sidder på en lille forhøjning uden for det hus, han deler med sin storebror, brorens kone og dennes lillesøster. Solen er ved at gå ned, og hønsene pikker i jorden efter de få korn, som nogen har spildt. Og det var netop storebroren, der fik Tendai til at tage kampen op igen. Han sagde til mig, at mit liv det fortsatte at det ikke ville stoppe her. Af Lene Vendelbo Stemmen er tynd, kroppen spinkel og kun 140 cm, men øjnene signalerer, at det kun er ydre omstændigheder. 17-årige Tendai Muchena rummer en styrke, som har fået ham igennem hårde år med sygdommen hiv. Tendai opdagede, at han var syg, da han var 12 år. Her blev han pludselig så dårlig, at han ikke kunne gå i skole. Samtidigt døde hans mor. Jeg mistede håbet og ville også bare dø som hende. Min far var allerede død, og jeg kunne ikke se, at jeg havde en fremtid, fortæller Tendai Muchena med en stemme, der næsten ikke kan høres. Tilbage i skole Tendai Muchena begyndte at få hiv-medicin og fik det langsomt bedre. Efter et år, hvor han mest havde ligget på sygehuset, begyndte han igen i skole. Røde Kors støttede allerede familien, da moren levede, den støtte fortsatte efter hendes død, så det i dag er Tendai, der får hjælp. Han er elev på Hlangabeza High School, hvor han går i det, der svarer til 2.g. Og det 2
Blå bog Navn: Tendai Muchena Alder: 17 år Fritid: Fodbold og skak Bedste ven: Bekithemba Ngwenga Bedste dag: Da han efter veloverstået eksamen fik penge af sin bror til kiks og sodavand. Fremtid: Håber på at læse matematik på universitetet. Tendai Muchena er en af fire elever på Hlangabeza High School, der bliver støttet af Barnelandet. De er alle udvalgt, fordi de har potentiale til at nå langt. Du giver Tendai: skolepenge skoleuniform går rigtigt godt for Tendai Muchena. Han ligger i toppen af sin klasse. Jeg kan lide alle fagene, men er især vild med matematik. Jeg kæmper for at blive endnu bedre, så jeg kan samle så mange point så muligt til min universitetsansøgning, fortæller han. Tendai håber på at læse matematik, når han er færdig i gymnasiet. Nogle gange er det dog svært for ham at få lavet alle lektierne. Hvis vi er løbet tør for stearinlys, så må jeg stå op ved solopgang klokken fem og lave de sidste lektier, inden jeg går i skole. håber på, at han en dag kan betale Innocent tilbage. Innocent kom aldrig på universitetet, fordi han var nødt til at tage sig af mig. Jeg håber på, at jeg med en universitetsuddannelse kan begynde at hjælpe ham, som han har hjulpet mig, siger Tendai Muchena. Broren er det vigtigste menneske i Tendais liv både fordi han har taget sig af ham, men også fordi han gav Tendai troen på livet tilbage. Jeg har lært, at man aldrig må miste håbet og at der er mennesker, der vil hjælpe dig. Det vigtigste er, at du åbner dig og deler dine problemer med andre. Innocent er vigtigst Tendai Muchenas storebror Innocent er næsten færdig med en uddannelse som politibetjent. Det er ham, der har taget sig af Tendai, siden forældrene døde, og Tendai Nysgerrig efter mere? Sidder du og tænker, at du mangler svar på nogle spørgsmål om Tendai? Send en mail til barnelandet@drk.dk, så vil vi forsøge at svare dig. 3
Børnene lærer bogstaver og tal og synger sange som Mester Jakob, når de mandag til fredag kommer på Røde Kors børnecenter i Bindura. Hvem kan finde bogstavet I? I Zimbabwe begynder børn allerede i førskole, når de er tre år, men kun hvis familien har råd. Røde Kors børnecenter i Bindura er startet op med førskole for Barnelandsbørnene, så de også bliver klar til at starte i den rigtige skole, når de bliver seks år. Af Lene Vendelbo Klokken er 20 minutter i ni en fredag morgen på Røde Kors børnecenter i Bindura, og omkring 100 børn i alderen tre til fem år sidder på presenninger på betongulvet. De fleste kigger interesserede på Shorai Scott, der står ved en plakat med alfabetet. Hvem kan finde bogstavet I? spørger Shorai, der er frivillig på børnecenteret. En pige får lov til at prøve sig frem og rammer plet i første hug. Hun får ros og smiler henrykt. Får en chance Børnecenteret er for områdets allerfattigste. Langt de fleste er forældreløse og får ikke tre måltider om dagen og meget sjældent nyt tøj. Indtil for et par år siden var fokus udelukkende på, at børnene fik to daglige måltider, tid til at lege og omsorg fra voksne, men ambitionerne voksede hos de frivil- lige med områdelederen Edwina Musariri i spidsen. Vi besluttede, at selv om børnene ikke kom i førskole, som andre børn i Zimbabwe gør, så skulle de gøres skoleklar alligevel, fortæller Edwina Musariri. Fire af de frivillige har siden været på lærerkursus. Vi kan mærke på børnene, at de er glade for at lære. Samtidig er familierne taknemmelige for, at børnene kommer i denne førskole, når de ikke selv har råd til at sørge for det, smiler Edwina Musariri. Et af de seneste tiltag er, at børnene alle sammen har en vest på, som fungerer ligesom en uniform. Vi opdagede, at nogle af børnene var meget kede af deres hullede tøj. Med uniformerne er alle lige, og man ser ikke, hvad der er indenunder. Nu er der ikke længere børn, der tænker over tøjet. 4
Zimbabwes skolesystem I Zimbabwe starter børnene i førskole, når de er tre år. Når de er seks år, begynder grundskolen (først primary og siden secondary school). Hvis eleverne er bogligt stærke, venter gymnasiet herefter. Det er dog kun de heldigste børn, der når så langt. Og en af de væsentligste grunde er, at det er dyrt at gå i skole. Prisen varierer meget alt efter hvor god skolen er. De fleste betaler knap 100 kr. for et semester i primary school, mens secondary school koster omkring 250 kr. for et semester. Ud over at betale for selve skolegangen, så betaler man også uniformer og sko, som koster omkring 300 kr. Hertil kommer udgifter til bøger og en afgift for at gå til eksamen. Så selv om langt de fleste børn i Zimbabwe starter i skole, så er det kun fire ud af ti, der stadig sidder på skolebænken, når 7. klasse starter. Kilde: Zimbabwe Røde Kors og UNESCO 5
Marvelous er otte år og går i 1. klasse på Chipadze Primary School i byen Bindura. Du betaler for hendes skolepenge og skoleuniform. Tak for skolepengene Mit yndlingsfag er shona*." *Lokalt sprog i Zimbabwe 6
Vidste du...... at den gennemsnitlige zimbabwe aner er 17,8 år gammel? Aids-epidemien er den væsentligste årsag til, at landet er efterladt som et barneland. Det er så dejligt at være frivillig i Røde Kors. Jeg møder mennesker fra mange steder i verden. Det ville jeg ikke gøre, hvis jeg bare sad derhjemme! Rose Mpofu, 42 år, frivillig i Røde Kors Kilde: CIA The World Factbook Samuels liv med egne øjne Samuel Rapi er 16 år og barn i Barnelandet. Han er forældreløs og bor sammen med sin bedstemor på 90 år. Vi bad ham om at fotografere sit liv. Se resultatet på drk.dk/samuel Ny hjælpearbejder i Zimbabwe 40-årige Pia Lorentzen er begyndt som ny hjælpearbejder i Zimbabwe. I de kommende to år skal hun arbejde med at udvikle Barnelandet. Hvorfor har du lyst til at arbejde med Barnelandet? Det er barskt at komme rundt i landsbyerne og se de mange familier uden voksne, hvor børn skal tage sig af børn. Man kan ikke lade være at tænke på hvilken fremtid, der venter disse børn, når de ikke har forældre til at beskytte dem og hjælpe dem igennem livet? Måske gør det endnu mere indtryk, når man selv har små børn? Når vi hjælper børnene i Barnelandet, får de en bedre start på livet. De kommer i skole, får dækket andre basale behov som hygiejnepakker (sæbe, tandpasta, bind m.v.) og får lidt mad. Desuden får de moralsk og praktisk støtte af Røde Kors-frivillige, som tager sig rigtig godt af dem. Valgrygter skaber uro Rygterne om et snarligt valg i Zimbabwe tager til. Magtbegær, et stort diamantfund og en måske meget syg præsident er en del af den cocktail, der allerede nu betyder, at indbyggerne bliver udsat for politisk terror. Læs en analyse af, hvad der egentlig foregår, og hvad det betyder for de børn, du støtter i Barnelandet på drk.dk/valgrygter foto: privat Hvad bliver din store opgave? Vi er i gang med at revidere vores støtte til børnene, så vi sikrer at vores resurser udnyttes endnu bedre. Fremover vil støtten til børnene blive mere skræddersyet, så den passer mere præcist på det enkelte barns behov. Hvad er den største udfordring? Der vil altid være behov for mere hjælp, end den vi kan levere. De humanitære behov er enorme i et land, der er nr. 169 ud af 169 lande på FN s indeks for udvikling. Har du spørgsmål til Pia? Send en mail til barnelandet@drk.dk 7
Din støtte børnenes fremtid Omkring 1 million børn i Zim babwe har mistet en eller begge forældre på grund af aids. Det svarer til hvert fjerde barn. De har ingen forældre til at vejlede og hjælpe sig i dagligdagen. Gennem Barnelandet støtter du forældre løse og udsatte børn. De får nødhjælp til at overleve og udviklingshjælp, så de kan klare sig i fremtiden. Hjælp os med at få nye faddere Der er brug for flere faddere i Barnelandet. Kender du en, der vil hjælpe børnene med at skabe sig en bedre fremtid, så kan vi kontaktes på telefon 35 25 92 00 eller på barnelandet@drk.dk. Du kan også læse mere på Barnelandet.dk, hvor man også kan tilmelde sig som fadder. På forhånd tak. Mangler du et påskeæg? Du hjælper de forældreløse børn i landsbyen Kevlny Farm. Her er 34 af landsbyens 60 indbyggere forældreløse. Børnene får blandt andet: Mad, medicin, tøj og tæpper Skolepenge og skole uniform Støtte og omsorg fra voksne Hjælp til at finde slægtninge Mere information Du kan få yderligere information om projektet og børnene i Barnelandet ved at besøge www.barnelandet.dk Din støtte trækkes fra i skat Røde Kors indberetter det beløb, du støtter os med i løbet af 2011 til SKAT. De første 500 kr. er ikke fradragsberettigede, men støtter du med eksempelvis 1500 kroner, trækkes der 1000 kroner fra. Du kan dog højst trække 14.500 kr. fra. For at indberette dine bidrag har vi brug for dit cprnummer, som du kan oplyse på 35 25 92 00 eller registrere på vores hjemmeside: www.drk.dk/cpr. Vi behandler selvfølgelig dine oplysninger fortroligt. Røde Kors-ægget er en smukt dekoreret metalkopi af de berømte Fabergéæg, som den russiske zar-familie gav hinanden i gave. Inden i ægget ligger tre håndlavede chokoladeæg. Pris 120 kr. Se mere på drk.dk/aeg Udgivet af: d+ Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00 E-mail barnelandet@drk.dk www.drk.dk Redaktion: Lene Vendelbo (red.) og Ingrid Falkenham. Layout: Rumfang.dk Foto: Tomas Bertelsen Tryk: Handy-print Oplag: 3000 ISSN: 1603-3760 Udkommer med 3 numre om året. Næste nummer af Nyt fra Barnelandet udkommer i juni 2011. I december modtager du en årskalender.