Sidste aften med min far

Transkript

1 Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere han er bedøvet med noget, de kalder morfin. Så mærker han ikke smerterne fra nyrerne, som ikke mere fungerer. Det har den flinke sygeplejerske forklaret mig. Min mor og jeg står og holder min far i hver sin hånd. Mor prøver at få min far til at sige noget, men han reagerer ikke på det, hun siger. Så tager jeg fat i min fars hage, klapper ham på kinden, som jeg gør hver aften, når jeg siger godnat til ham, og siger: Far, det er mig, Pelle. Godnat, far. Pludselig åbner min far øjnene og ser på mig. Jeg aner et lille smil, som ville han sige: 20

2 Er det dig, Pelle? Et lille kort sekund. Så falder øjnene i igen og smilet forsvinder væk. Det er det sidste, jeg siger til min far. På fars sengebord står den lille blå blomst, jeg gav min far for længe siden. Sammen med den lille bil med hjerterne på, som jeg købte til min far i Fårup Sommerland. Den kan trækkes op og køre af sted. Min far smilede med sine varme øjne, da han så den. Han er lige så vild med biler som mig. Det er ikke længe siden, vi sidst har købt en bil. Sammen. Saab en, som vi kører i. Nu kommer min far aldrig til at køre i den igen, men hvad betyder en bil, når ens far skal dø? Ingenting. Jeg ønsker bare så meget, at min far om lidt vil åbne øjnene og sige, at nu er han klar til at køre hjem. Men det gør han nok ikke. På fars sengebord står en vase med en enkelt stor og mørkerød rose i. Fra vores egen have. 21

3 Min far elsker roser, og dét har en gang kostet ham et stykke af sin pegefinger. Min far fik, før jeg blev født, en rosentorn ind i den yderste del af pegefingeren på højre hånd. Tornen sad så længe, at der gik betændelse i fingeren. Det bankede i den og gjorde meget ondt, sagde min far hver gang, han fortalte historien. Og det gjorde han tit. Da min far besøgte sin ven, som var læge, blev de enige om, at lægen skulle ordne fingeren med det samme. Fingeren var så fyldt med betændelse, at den var ved at gå i forrådnelse. Lægen mente vist, at hvis ikke tornen kom ud med det samme, kunne min far risikere, at hele fingeren skulle skæres af. Lægen havde ingen bedøvelse, så de blev enige om, at lægen bare skulle skære fingeren op uden bedøvelse. Det havde vist gjort rigtig ondt på min far, for der skulle også fjernes et 22

4 stykke af knoglen, som var blevet dårlig. Jeg synes, min far er sej, at han tør få den slags gjort uden bedøvelse. Jeg har selv prøvet en gang at blive syet i hånden. Med bedøvelse, og det var ikke spor sjovt. Det skal jeg fortælle dig om lidt senere. Da min fars pegefinger bagefter voksede sammen, blev den meget bredere end alle de andre. Min far sluttede altid historien af med at sige: Da lægen var færdig, sagde han, at nu var der én ting, jeg aldrig mere ville blive i stand til at gøre med fingeren. Kan du gætte, hvad det er?, spurgte min far mig altid. Jeg ved lige præcis, hvad min far ikke mere kan med pegefingeren: Han kan ikke mere pille sig i næsen med den. Fingeren er blevet så tyk nu, at den er for stor til at komme ind i hullerne i næsen. Og ørerne. Han kan heller ikke mere pille sig i ørerne med den. 23

5 Det stykke af fingeren, som lægen skar af, blev lagt i et fint lille glas med sprit. For ikke så længe siden gav min far mig det. Det er jeg glad for. Jeg vil passe rigtig godt på det lille stykke af min fars finger. Jeg kigger ned på arret på min egen hånd. Otte sting. Fra tommelfingeren og op mod håndleddet. Dem fik jeg en dag, hvor jeg havde et uheld på min fars værksted. Min far havde skåret en sål ud af en stor gummiplade, som han brugte til skosåler. Med en hobbykniv. Da min far er færdig, tager jeg hobbykniven og lige som min far forsøger jeg at skære i den kraftige gummiplade. Men jeg mangler øvelse. Kniven smutter fra mig, og jeg laver en dyb flænge i min venstre hånd. Far og mor drøner af sted med mig til sygehuset, hvor de bedøver hånden og syr den sammen. Det var ikke spor sjovt. Far var ked af det. Dengang. Da var jeg tre år gammel. 24