Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder



Relaterede dokumenter
Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Aftale om tilslutning til ordningen

GTC CERTIFICERINGSBESTEMMELSER FOR TERMORUDER I HENHOLD TIL EN 1279

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Ændringshistorik TB for DRV i henhold til EN 1279, 1. udgave, juni 2014 rev. 1, januar 2016 Dansk

Anneks A til de Tekniske Bestemmelser for Dansk Vindues Verifikation (henvisning findes i kapitler om /Glasfyldninger og rudemontering):

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Særlige bestemmelser for DS-certificering af tæthedsmåling gennemført DS/SBC efter DS/EN

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

FROVIN Vinduer & Døre A/S

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

PRISLISTE Døre og vinduer

CERTIFICERINGSBESTEMMELSER I HENHOLD TIL EN TERMORUDER

AFTALE OM EKSTERN PRODUKTKONTROL AF ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER FOR OVENLYS

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

MÆRKNING AF BYGNINGSGLAS

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150

Prisliste. april Ekskl. moms

PRISLISTE Døre og vinduer

Forslag til ændringer i VinduesIndustriens tekniske bestemmelser 7. udgave, rev.1,dec. 2008

PRIMO System 4000 vindue (str x 1480 mm)

Dancert 4. BYGGESTEN AF BETON OG POREBETON 5. BYGNINGSKALK 6. DELMATERIALER TIL BETON. Udg. 9

UVindue Version Vejledning. Lars Thomsen Nielsen. Februar Teknologisk Institut, Byggeri

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for forsatsvinduer. Juni Indholdsfortegnelse

VEDTÆGT FOR DANSK MURSTENSKONTROL

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Ændringshistorik for 7. udgave, januar 2008:

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt. Mennesker

LAMINERET GLAS og lamineret

VVS installationskonference Peter Fritzel ETA-Danmark A/S

Side 2. VinduesIndustrien. Sekretariat: Inge Lehmanns Gade Aarhus C. Tlf.:

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS

DS/SBC 1279 Særlige Bestemmelser for Certificering af juni 2005 termoruders overensstemmelse med EN Side 1 af 6

Sign: Side 1 af 8 Udg. 12

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

KERNEFYR DØRE OG VINDUER 10ÅRS. KPK PRISLISTE Maj LAGS RUDER Energiklasse B VINDUER 3 DØRE 13

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue.

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

kernefyr Døre og vinduer 10 ÅRS Priser ekskl. moms Vi giver 3 lags ruder KPK PRISliste kernefyr maj udgave 29 vinduer 40 vinduesdøre 41 døre

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

kernefyr Døre og vinduer 10 ÅRS Priser ekskl. moms Vi giver 2 lags ruder KPK PRISliste kernefyr maj udgave 3 vinduer 14 vinduesdøre 15 døre

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Vinduer til Fremtiden

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber

Sign: Side 1 af 7 Udg. 2 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF FALDUNDERLAG

TRÆ/ALU DØRE OG VINDUER 10ÅRS. KPK PRISLISTE Maj LAGS RUDER Energiklasse B VINDUER 3 DØRE 13

Særlige bestemmelser for DS-certificering af DS/SBC termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN

Dansk Passiv Brandsikring DS Certificering A/S

Information om. Certificering af indbrudshæmmende produkter til skalsikring af bygninger

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Kontrol- og typegodkendelsesbestemmelser for mindre biobrændselskedler

DVC Produktcertificering tilknyttet Teknologisk Institut

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

BRUGERVEJLEDNING FOR PRIVATE

DS/EN Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOEL ApS

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

VEDTÆGTER FOR BETONVAREKONTROLLEN (BVK)

ITS ABOUT CREATING IT WITH RESPECT

Døre og vinduer 10 ÅRS. Priser ekskl. moms. Vi giver. 3 lags ruder. KPK PRISliste TRÆ/alu maj udgave. 27 vinduer. 38 vinduesdøre.

Døre og vinduer 10 ÅRS. Priser ekskl. moms. Vi giver. 2 lags ruder. KPK PRISliste TRÆ/alu maj udgave. 3 vinduer. 14 vinduesdøre.

Kvalitetshåndbog. for SMEMEK

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Kvalitetshåndbog. for. Houe Smed & VVS

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

BRUGERVEJLEDNING FOR PRIVATE

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut

TRÆ/ALU. Døre og vinduer 10 ÅRS. Priser ekskl. moms KPK PRISLISTE TRÆ/ALU MAJ UDGAVE 3 VINDUER 13 DØRE 2 LAGS RUDER ENERGI- KLASSE B

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Vedr. Tekniske Bestemmelser for DVV, 7. udgave Rev. 7 januar 2018

Sign: Side 1 af 8 Udg. 1 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF SAND TIL BRUG I SANDKASSER

Sikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato Side 1 af 5 Sign: Udg. 3

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016

2. Kravspecifikation. 2.1 Generelt Papirsække. 2.2 Fejl og mangler

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Dansk Vindues Certificering tilknyttet Teknologisk Institut

Transkript:

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Juni 2000

Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til produktionskontrol 7 4. Regler for overvågning 8 5. Krav til produkterne 10 6. Krav til dokumentation 11 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilag 2 : Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Regler for mærkning m.m. Beregning af energiklasse Intern kontrol. Checkliste for daglig proceskontrol Intern kontrol. Checkliste for ugentlig slutkontrol Ekstern kontrol. Checkliste Ekstern kontrol. Besøgsfrekvens

2 Indledning Grundlaget for en energimærkningsordning for ruder er udarbejdet i 1997-99 på initiativ af og med økonomisk tilskud fra Energistyrelsen. Ud over nærværende tekniske bestemmelser omfatter grundlaget Tekniske Bestemmelser for vinduer samt Vedtægt for mærkningsordningen. Formålet med en energimærkningsordning for vinduer/yderdøre og ruder er: - at give forbrugerne et dokumenteret retvisende grundlag for bedømmelse af de energimæssige egenskaber ved vinduer/yderdøre og ruder - at tilskynde til øget anvendelse af komponenter med de bedste energi- og miljømæssige egenskaber Ordningen accepterer ruder fra andre EØS-medlemsstater, som på tilsvarende måde opfylder betingelserne i den danske energimærkningsordning. Ordningen accepterer også tilsvarende energimærkningssystemer i andre EØS-medlemsstater.

3 1. Definitioner 1.1 Transmissionskoefficient En rudes transmimssionskoefficient (U g ) er værdien midt på ruden, hvor der ses bort fra varmetransmissionen gennem afstandsprofilet. Enheden er W/m 2 K. Værdien af U g skal være gældende for standardforhold jf. punkt 1.5. 1.2 Ækvivalent varmeledningsevne af kantkonstruktion Kantkonstruktionens ækvivalente varmeledningsevne (her betegnet λk) angiver varmeledningsevnen af et homogent materiale med samme geometri og varmeoverføringsegenskaber som afstandsprofilet med tørringsmiddel og forseglings-masser. Enheden er W/mK. 1.3 Sollystransmittans En rudes sollysstransmittans (τt) angiver forholdet mellem lysstrømmen på en flade umiddelbart inden for og uden for ruden. Rudens sollystransmittans er en værdi for rudens midte. Enheden er et rent tal, der angives i %. Værdien af sollystransmittansen skal være gældende for vinkelret indfald af sollys med en spektralfordeling som angivet i DS/EN 410. 1.4 Total solenergitransmittans En rudes totale solenergitransmittans (g) angiver rudens evne til at transmittere solenergi som solstråling og som varme. Den totale solenergitransmittans er en værdi for rudens midte. Enheden er et rent tal, der angives i %. Den totale solenergitransmittans skal være gældende for standardforhold jf. punkt 1.5 og for vinkelret indfald af solstråling med en spektralfordeling som angivet i DS/EN 410.

4 1.5 Standardforhold Standardforhold er her defineret ved en udvendig og indvendig overgangsisolans på hhv. 0,04 og 0,13 m 2 K/W og en udvendig og indvendig lufttemperatur på hhv. 0º og 20ºC. For øvrige definitioner og beregningsregler henvises til Tillæg 1 til DS 418 af 13. august 1997 (tillæg omhandlende vinduer og yderdøre). 1.6 Bestemmelsernes grundlag De tekniske bestemmelser vil blive revideret i overensstemmelse med kommende europæiske (EN) standarder for vinduer og ruder, der behandler forhold i relation til mærkningsordningen.

5 2. Krav til virksomheden 2.0 Generelt Virksomheden skal være en fremstillingsvirksomhed, der producerer termo-ruder. Virksomheden skal have en produktionskontrol, som opfylder de krav, der er angivet i kapitel 3. 2.1 Produktionsanlæg På alle anlæg i produktionen hvor der foretages operationer, der kan have betydning for de færdige produkters energimæssige egenskaber, skal det sikres, at produktionsudstyr og operationer er i overensstemmelse med de foreskrevne opstillings- og arbejdsinstruktioner. 2.2 Lagring Energimærkede ruder skal oplagres på en sådan måde, at de energimæssige egenskaber ikke forringes under lagringen. 2.3 Ledelse og personale På hver virksomhed skal der være udpeget én person, der er øverst ansvarlig for alle forhold vedr. energimærkede produkter. Alt personale, der deltager i kontrol og/eller mærkning af energimærkede produkter, skal have uddannelse/instruktion i disse operationer. 2.4 Brochurer og andet salgsmateriale Oplysninger om energimærkede ruder i brochurer og andet salgsmateriale skal gives på en sådan måde, at der ikke forekommer tvivl om mærkningens dækningsområde.

6 Ved oplysninger om specifikke energitekniske data skal der være henvisning til reference/dokumentation for disse data. I forbindelse med tilbud, hvor der indgår energimærkede ruder, skal klassi-fikation, center U-værdi, sollystransmittans og total solenergitransmittans være anført på en vedlagt energimærkat, som lever op til Energistyrelsens krav med hensyn til layout og indhold. 2.5 Produktbeskrivelse For hver energimærket rudetype skal der foreligge en beskrivelse, der som minimum giver oplysning om: - U g -værdi - Ækvivalent varmeledningsevne af kantkonstruktionen - Sollystransmittans - Total solenergitransmittans Produktbeskrivelsen kan foreligge i form af et dokument eller i elektronisk form. 2.6 Dokumentationsmateriale Der skal foreligge dokumentation for alle data, der vedrører produkternes energimæssige egenskaber. Krav til dokumentation er nærmere beskrevet i kapitel 6. 2.7 Mærkning af produkterne Regler for mærkning er angivet i Bilag 1 og 2.

7 3. Krav til produktionskontrol 3.0 Generelt Virksomheden skal have en procedure til sikring af de aktiviteter, der har betydning for produkternes energimæssige egenskaber. Gennem produktionskontrollen skal det sikres og dokumenteres, at: - Virksomheden råder over det udstyr, der er nødvendigt for gennemførelse af den interne kontrol (jf. Bilag 3 og 4). - Virksomheden har udpeget en ansvarlig kontrollant til at forestå den daglige kontrol af energimærkede produkter. - Virksomheden har de nødvendige kontrolrutiner til sikring mod sam-menblanding eller forveksling af energimærkede og ikke energimærkede produkter.

8 4. Regler for overvågning 4.0 Generelt Overvågningen har til formål at sikre, at energimærkede ruder på alle områder overholder de krav, der er angivet i nærværende tekniske bestemmelser. Denne sikring sker gennem intern og ekstern kontrol. 4.1 Intern kontrol Virksomhedens egen overvågning af energimærkede ruder skal omfatte alle operationer, der kan have betydning for de energimæssige egenskaber. For at sikre en systematisk kontrol ved produktion af energimærkede ruder skal følgende operationer kontrolleres og registreres mindst en gang dagligt. - Ved hvert operationssted for vaskeproces - eller tilsvarende operationssted - kontrolleres glasset til mindst 2 ruder med hensyn til overensstemmelse med specifikationerne. - Ved hvert operationssted for kantslibning af softcoated glas kontrolleres mindst 2 stk. kantslebne glas for overensstemmelse med leverandørens anvisninger. - Mærkningen på afstandsprofilet iht. Bilag 1 og 2. - Kantkonstruktionens overensstemmelse med specifikationerne. - Gasfyldningens overensstemmelse med forskrifterne i GS' kontrolordning for gasfyldte ruder eller en tilsvarende kontrolordning. Registrering af de ovennævnte kontroller skal føres dagligt på en checkliste, som mindst skal indeholde, hvad der er angivet i Bilag 3. Som slutkontrol skal der mindst en gang om ugen udtages 5 energimærkede ruder, der gennemgås iht. en checkliste, som mindst skal omfatte de punkter, der er angivet i Bilag 4. De udfyldte checklister skal opbevares i minimum 2 år og skal være tilgængelige for den eksterne kontrol.

9 4.2 Ekstern kontrol Tilslutning til energimærkningsordningen indebærer, at virksomheden aflægges kontrolbesøg med den frekvens, der er angivet i Bilag 6. De ordinære kontrolbesøg foretages altid sammen med termorudekontrollen (DS 1094.0) eller andre kontrolbesøg fra en ekstern instans i forbindelse med ligestillede kontrolordninger. Besøgene foranstaltes af energimærkningsordningen og kan foretages uanmeldt på sædvanlige arbejdsdage. Kontrollen har til formål at verificere, at produktionen af energimærkede ruder sker i henhold til virksomhedens produktionskontrol, og at de færdige ruder er i overensstemmelse med de gældende tekniske bestemmelser og de deklarerede egenskaber. Ved hvert besøg foretages tillige en gennemgang af dokumentationsmaterialet for den interne kontrol, og det kontrolleres, at den interne kontrol er gennemført som foreskrevet og med tilfredsstillende resultat/opfølgning.

10 5. Krav til produkterne 5.1 Energimæssige krav For alle energimærkede produkter skal der være tilgængelige oplysninger om: - U g -værdien - Ækvivalent varmeledningsevne af kantkonstruktionen - Sollystransmittans - Total solenergitransmittans Produktbeskrivelsen kan foreligge i form af et dokument eller i elektronisk form. 5.2 Miljømæssige krav I energimærkede ruder må der ikke foretages gasfyldning med luftarter, der kan forårsage drivhuseffekt som fx. SF 6. 5.3 Øvrige krav På alle øvrige områder skal produkterne overholde de krav, der er angivet i "DS 1094.0, Termoruder. Kvalitetskrav" eller andre specifikationer, der kan sidestilles hermed. Endvidere skal produkterne fremstilles, og fremstillingen skal overvåges, som angivet i Dansk Standard' SBC 217 eller andre bestemmelser, der kan ligestilles hermed, og som indebærer ekstern kontrol af produktion og produktprøvning ved et akkrediteret laboratorium.

11 6. Krav til dokumentation Der skal foreligge dokumentation for rudernes transmissionskoefficient, U g. Denne dokumentation kan være i form af: - Beregning - Måling Beregning af U g skal ske i henhold til DS/EN 673. Måling af U g skal udføres i henhold til en af følgende metoder, som angivet i DS/EN 674, DS/EN 675 og pren 1098 jf. Anneks A i Tillæg 1 til DS 418. Der skal foreligge dokumentation for rudernes sollystransmittans og totale solenergitransmittans i overensstemmelse med DS/EN 410. Der skal foreligge dokumentation for den ækvivalente varmeledningsevne af kantkonstruktionen. Som grundlag for ovennævnte dokumentation skal der foreligge specifikationer, som mindst omfatter: - Data for beregning iht. DS/EN 673 og DS/EN 410 - Kantforsegling og anvendte forseglingsmaterialer - Afstandsprofiler med angivelse af dimensioner, materiale og overfladebe-handling samt tørringsmiddel (type og mængde) - Hjørner med angivelse af dimensioner, materiale og overfladebehandling - Gasfyldning med angivelse af gasart Specifikationerne kan omfatte produktcertifikater fra akkrediteret institut for de komponenter, som indgår eller alternativt kan indgå i energiruderne. Dokumentationsgrundlaget for såvel beregning som måling skal være godkendt af Energimærkningsordningen.

Energimærkning af ruder Bilag 1 Regler for mærkning m.m. Mærkning af produkter Permanent mærkning Som permanent mærkning (på afstandsprofilet) skal der mindst være givet oplysning om: - Rudens energiklasse jf. bilag 2 ved en af følgende 2 betegnelser: Betegnelse 1 Betegnelse 2 A B C Energiklasse A Energiklasse B Energiklasse C (Ordet "Energiklasse" kan forkortes til "Energi") Logo og tekst skal anføres i farven blå eller sort - Producentens identitetsnummer i relation til en anerkendt kontrol/certificerings-ordning - Produktionsår og måned Øvrig mærkning Af hensyn til rudens montering skal der være angivet oplysning om rudens indvendige (udvendige) side. Anvendelse af ordningens logo På producentens brevpapir m.v. samt i brochurer og lignende materiale må energimærkningsordningens logo anvendes efter aftale med sekretariatet.

Energimærkning af ruder Bilag 2 Beregning af energiklasse Grundlag En rudes energibalance er udtryk for forskellen mellem den energi, der tilføres (g) og tabes gennem ruden (U). For detaljeret gennemgang af beregningsgrundlaget for ruders energibalance henvises til Ruder og Vinduers energimæssige egenskaber - Kompendium 1: Grundlæggende energimæssige egenskaber udarbejdet af Institut for Bygninger og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Rudens energibalance E ref. skal fastlægges ved følgende formel: E ref. = 196,4 x g 90,36 x U - g er rudens g-værdi /total solenergitransmittans - U er rudens center U-værdi Alle beregninger baseres på en rudeopbygning bestående af 4 mm glas, 15 mm afstandsprofil, 4 mm glas. Klassifikation Energiklasse A: Energitilskud større end 20,0 kwh/m 2 Energiklasse B: Energitilskud større end 10,0 kwh/m 2 til og med 20,0 kwh/m 2 Energiklasse C: Energitilskud større end 0,0 kwh/m 2 til og med 10,0 kwh/m 2 Ruder med negativ energibalance kan ikke klassificere og mærkes.

Energimærkning af ruder Bilag 3 Intern kontrol Checkliste for daglig proceskontrol Virksomhed: Dato: Sign.: Ordre nr. Vedr. kontrolpunkt Linje/operatørsted 1 2 3 4 5 Kontrolpunkt ja nej ja nej ja nej ja nej ja nej A. Er der overensstemmelse mellem foreskrevet glas og faktiske glas ved vaskeproces eller tilsvarende operationssted? 1. prøve 2. prøve B. Er kantslibningen på softcoated glas udført i overensstemmelse med glasleverandørens anvisninger? 1. prøve 2. prøve C. Er mærkningen på rudens mærkat/afstandsprofil udført korrekt med oplysninger i henhold til Bilag 1 og 2? D. Er kantkonstruktionen i overensstemmelse med specifikationerne? E. Er gasfyldningen udført i overensstemmelse med GSkontrolordningen eller en tilsvarende kontrolordning? Ved kryds under nej angives for det pågældende punkt en beskrivelse af afhjælpningsforanstaltninger i denne rubrik eller på bagsiden. Dato Underskrift

Energimærkning af ruder Bilag 4 Intern kontrol Checkliste for ugentlig slutkontrol Virksomhed: Dato: Sign.: Rude nr. Type Ordre nr. 1 2 3 4 5 Rude nr. 1 2 3 4 5 Kontrolpunkt ja nej ja nej ja nej ja nej ja nej A. Er ruden permanent energimærket? B. Er rudens energimærke udført korrekt i henhold til bilag 1 og 2? C. Er der overensstemmelse mellem ordrespecifikationer og observerede glastyper? Ved kryds under nej angives for den pågældende rude en beskrivelse af afhjælpningsforanstaltninger i denne rubrik eller på bagsiden. Dato Underskrift

Energimærkning af ruder Bilag 5 Ekstern kontrol Checkliste Virksomhed: Dato: Sign.: Kontrolprocedure Er den daglige interne kontrol gennemført som foreskrevet? Er den ugentlige interne kontrol gennemført som foreskrevet? Rude nr. Type Ordre nr. 1 2 3 4 5 Rude nr. 1 2 3 4 5 Kontrolpunkt ja nej ja nej ja nej ja nej ja nej A. Er ruden energimærket? B. Giver mærkningen oplysning om klassemærkning? C. Er der dokumentation for klassemærkningen? D Er der dokumentation for U g -værdi? E. Er der dokumentation for sollystransmittans? F. Er der dokumentation for total solenergitransmittans? G. Er der overensstemmelse mellem den permanente mærkning og tilsvarende oplysninger på en evt. mærkat? Dato Underskrift

Energimærkning af ruder Bilag 6 Ekstern kontrol Besøgsfrekvens Energimærkede ruder Samlet produktion af energimærkede ruder i m 2 pr. år: Kontrolbesøg Over Til og med pr. år 0 5000 1 5000 20000 2 20000 50000 3 50000 100000 4 100000 5 For virksomheder, der er tilsluttet DS certificeringsordningen for termoruder i henhold til SBC 217 A, gennemføres den eksterne kontrol ved 2 ordinære besøg pr. år. Ved omregning fra antal stk. til m 2 anvendes faktoren 0,58.