November 2015 Eksamensreglement og bedømmelsesgrundlag den merkantile EUX det studierettede år Side 1 af 55
Indhold... 5... 5... 6... 6... 6... 6... 7... 7... 7... 7... 7... 8... 8... 9... 9... 10... 10... 11... 11... 11... 11... 12 Side 2 af 55
... 12... 12... 13... 13... 13... 13... 14... 14... 15... 15... 16... 17... 18... 18... 21... 26... 30... 33... 34... 36... 36... 39 Side 3 af 55
... 42... 45... 45... 48... 52 Side 4 af 55
Side 5 af 55
Side 6 af 55
Side 7 af 55
Side 8 af 55
Side 9 af 55
Side 10 af 55
Side 11 af 55
Side 12 af 55
Side 13 af 55
Side 14 af 55
Side 15 af 55
Side 16 af 55
Side 17 af 55
Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser BEK nr 172 af 23/02/2015 Gældende Bilag 1.II 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og tekstproduktion, idet der læses, fortælles, skrives og tolkes tekster, som udtrykker menneskers tanker, oplevelser, følelser, intentioner og holdninger. Faget beskæftiger sig med sprog, litteratur og medier. Det danske sprog er udgangspunktet for fagets arbejde med at afdække, frembringe og forstå betydning i forskellige teksttyper, herunder at se og fortolke i arbejdet med visuelle tekster. 1.2. Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans gennem tilegnelse og anvendelse af viden om sprog, litteratur og medier. Faget bidrager til opbygning af elevernes studiekompetence ved at udvikle refleksion og analytiske evner gennem arbejdet med tekster i et sprogligt, æstetisk, kulturelt, historisk og erhvervsrelateret perspektiv. Beherskelse af et sikkert sprogligt udtryk, refleksion samt kritisk-analytisk sans udvikler elevernes evne til at begå sig med ansvarlighed og tolerance og til aktivt at tage del i et demokratisk og globaliseret samfund. Formålet er desuden, gennem arbejdet med teksttyper, der varierer i tid, sted, genre og intention, at udvikle elevernes selv- og omverdensforståelse som et led i den personlige identitetsdannelse. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: udtrykke sig mundtligt og skriftligt hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder kunne anvende grammatisk og stilistisk terminologi anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige fiktive tekster, såvel mundtligt som skriftligt Side 18 af 55
selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse af ikke-fiktive tekster og vurdere disse som led i en kommunikationssituation, såvel mundtligt som skriftligt perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund orientere sig i store tekstmængder, såvel trykte som web-baserede, samt fokuseret kunne udvælge og dokumentere. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: mundtlig og skriftlig sprogfærdighed, herunder retorik og argumentation trykte og elektroniske tekster mangfoldige litterære genrer, herunder mindst én folkevise journalistik, billeder og film offentlig, politisk og kommerciel kommunikation oversatte og nordiske tekster danske tekster fra centrale perioder i de seneste 400 år, med særlig forpligtelse på tekster efter det moderne gennembrud mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N. F. S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg tekster med betydning for dansk, nordisk eller europæisk kultur og tankegang sprog-, medie- og litteraturvidenskabelige begreber, redskaber og metoder. Der skal læses værker, herunder mindst én roman. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal udvælges, således at det medvirker til at uddybe og perspektivere kernestoffet og dermed medvirker til at opfylde de faglige mål. Til det supplerende stof hører: kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger samt erhvervsrelateret stof. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Side 19 af 55
Undervisningen bygger videre på dansk C i fra grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen. Undervisningen tilrettelægges, således at fagets skriftlige og mundtlige dimension arbejder sammen og understøtter en videreudvikling af kompetencerne lytte, tale, læse, skrive og se. Undervisningen tilrettelægges desuden med en faglig progression gennem forløbet. Arbejdet med sprog, litteratur og medier skal så vidt muligt integreres. Der arbejdes sprogligt, litterært og medieanalytisk med tekster. Fagligt relevante læsestrategier inddrages i arbejdet med tekster. 3.2. Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med vekslende arbejdsformer og forskellige læringsstrategier, som tilgodeser elevernes kulturelle baggrund, indflydelse og faglige fordybelse. Eleverne inddrages i valg af stof og arbejdsformer. Arbejdet med mundtlig og skriftlig fremstilling integreres. Den mundtlige dimension tilrettelægges som klassediskussioner samt gruppevise og individuelle fremlæggelser med stigende krav til form og indhold. Den skriftlige dimension tilrettelægges ligeledes med progression i form, indhold og omfang. Det skriftlige arbejde omfatter mindre skriveøvelser, som træner elevernes delkompetencer, samt større genredefinerede opgaver inden for tekstanalyse, essay og formidling. Procesorienterede skriveøvelser foregår med faglig vejledning i forbindelse med det mundtlige arbejde og i forbindelse med elektronisk baseret skriftligt arbejde. 3.3. It It er et redskab i undervisningen. It anvendes i forbindelse med elevernes informationssøgning, kommunikation, tekstanalyse og tekstproduktion. 3.4. Samspil med andre fag Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til toningen af faget i forhold til elevens erhvervsuddannelse. I samspil med andre fag står tekstanalyse, tekstproduktion og historisk bevidsthed centralt. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Eleverne skal undervejs i det samlede forløb gennem opgavearbejde og individuel vejledning opnå en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. 4.2. Prøveformer Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er seks timer. Opgavesættet udleveres ved prøvens start. Alle hjælpemidler er tilladt. Brug af internettet er tilladt. Side 20 af 55
Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale, som skal gøres til genstand for analyse, fortolkning og perspektivering. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Et prøvemateriale, dvs. et ukendt tekstmateriale, må anvendes højst tre gange på samme hold. Det samlede prøvemateriale skal bredt dække kernestof og supplerende stof. 4.3. Bedømmelseskriterier I bedømmelsen indgår, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan: demonstrere korrekt og hensigtsmæssig skriftlig fremstilling demonstrere genrebevidst formidling anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan: demonstrere hensigtsmæssig og nuanceret mundtlig fremstilling redegøre selvstændigt for det trukne tekstmateriale anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 1.III 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med de engelsksprogede områder og globale sammenhænge. Fagets arbejdsområde er det engelske sprog som kommunikationsmiddel og som middel til forståelse af kultur og samfundsforhold i de engelsksprogede områder. Faget omfatter arbejdet med kommunikation i praksis, tekstanalyse og tekstperspektivering samt det engelske sprogs opbygning og grammatik. 1.2. Formål Det er formålet med undervisningen, at eleven gennem arbejdet med engelsk opnår evne til at forstå og anvende det engelske sprog og dermed skabe forudsætninger for, at eleven kan deltage aktivt i internationale og globale sammenhænge både personligt og erhvervsmæssigt. Det er også formålet, Side 21 af 55
at eleverne opnår aktuel viden om engelsksprogede samfund og globale sammenhænge. Faget skal desuden skabe grundlag for, at elevernes evne til at kommunikere på tværs af kulturelle grænser både i almene og erhvervsrelaterede sammenhænge fremmes. Endelig skal undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrage til at udvikle elevernes sproglige viden og bevidsthed. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: forstå autentisk engelsk anvende hensigtsmæssige læsestrategier og sprogindlæringsstrategier anvende relevante tekstanalysemetoder og perspektivere tekster anvende viden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sprogiagttagelse anvende viden om erhvervsrelaterede, samfundsmæssige og kulturelle forhold i et engelsktalende område til perspektivering af aktuelle forhold anvende relevante hjælpemidler til erhvervelse, vurdering og formidling af ny viden om sprogområdet og globale sammenhænge redegøre sammenhængende for og deltage i samtale om erhvervsrelaterede, samfundsmæssige, kulturelle og almene emner skriftligt formulere forskellige teksttyper, herunder oversættelser, interne og eksterne forretningsmeddelelser og formulere tekster med erhvervsmæssigt, samfundsmæssigt, kulturelt og alment indhold anvende et erhvervsfagligt og alment ordforråd anvende it til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: faglige tekster, nyhedstekster og elektronisk baseret materiale, der behandler erhvervsmæssige, samfundsmæssige og kulturelle emner tekster af engelsksprogede forfattere inden for udvalgte litterære hovedgenrer centrale tekster og elektronisk baseret materiale, der tilsammen giver et portræt af enten Storbritannien eller USA omfattende erhvervsrelaterede, historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold erhvervsrelaterede og almene kommunikationsformer en systematisk engelsk grammatik, der kombinerer teori, sprogforståelse, sprogiagttagelse og praktisk anvendelse. 2.3. Supplerende stof Side 22 af 55
Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til udvikling af de faglige mål i faget. Det supplerende stof omfatter typisk aktuelt engelsksproget materiale, der perspektiverer og uddyber kernestoffet, og er ikke nødvendigvis en del af emnelæsningen. Dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene. Arbejdet med det supplerende stof vil ofte være kendetegnet ved en høj grad af elevindflydelse. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevens faglige niveau. Afhængigt af elevens faglige forudsætninger bygger undervisningen således videre på engelsk niveau C i erhvervsuddannelserne eller på slutmålene for faget engelsk i grundskolen. Undervisningen tilrettelægges, således at eleven gradvist møder større kompleksitet i stofvalg og metodik og oplever større selvstændighed og ansvar i forhold til egen faglige udvikling. Der veksles mellem induktive og deduktive arbejdsformer. Arbejdet med fagets forskellige stofområder integreres, således at eleven oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation. Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, og elevens egen sprogproduktion i skrift og tale skal prioriteres højt. Arbejdssproget i undervisningen er helt overvejende engelsk. Valg af arbejdssprog afhænger i øvrigt af undervisningens forskellige fokusområder og tilgodeser elevens individuelle sproglige forudsætninger. 3.2. Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges i form af tre til fem emner, hvori der indgår et alsidigt og varieret materiale med udgangspunkt i fagets kernestof. Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over uddannelsen og integreres i arbejdet med kernestoffet samt tilrettelægges med progression. Det skriftlige arbejde skal omfatte screeninger, test og afprøvning af sproglige færdigheder og sprogiagttagelse. Det anvendes til dokumentation af elevens færdigheder, til formidling og selvstændig bearbejdelse af problemstillinger, herunder essay-skrivning. I undervisningen indgår et selvvalgt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev, og hvor eleven arbejder med én eller flere tekster med et erhvervsrelateret eller alment emne inden for kernestoffet. Der udarbejdes en synopsis og et præsentationsmateriale, der skal anvendes i prøveform a) ved den afsluttende mundtlige prøve. 3.3. It og elektroniske medier It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Integration af elektroniske medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge. Side 23 af 55
It skal anvendes som ét af flere redskaber til støtte for skriftlig og mundtlig kommunikation, til informationssøgning og ved udvikling og afprøvning af sproglige færdigheder og integreres i undervisningen, hvor det er relevant. 3.4 Samspil med andre fag Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til toningen af faget i forhold til elevens erhvervsuddannelse. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Efter afslutningen af hvert emne- eller projektforløb foretages en evaluering, således at eleven opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, og således at den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. 4.2. Prøveform Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Grundlaget for den skriftlige prøve er en centralt stillet opgave. Prøvens varighed er fire timer. Den mundtlige prøve Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens synopsis i det selvvalgte emne og et ukendt tekstmateriale med tilknytning til ét af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det ukendte tekstmateriale skal bestå af én eller flere tekster med et samlet omfang på ca. to til fire normalsider afhængig af materialets sværhedsgrad. Tekstmaterialet forsynes med en kort instruks på engelsk. Tekstmateriale samt eksaminandernes synopser sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sit selvvalgte emne suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om det ukendte tekstmateriale med inddragelse af ét af de studerede emner. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Det samme ukendte tekstmateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Prøveform b) Side 24 af 55
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af kendt case og bilagsmateriale. Case og bilagsmateriale kan være enslydende for alle elever på et hold. Prøvens grundlag er en for eksaminanden kendt casevirksomhed samt ét caseopgavesæt med seks ukendte caseopgaver, der alle tager udgangspunkt i eller perspektiverer til den kendte casevirksomhed. Opgavesættet skal i sin helhed dække de faglige mål og kernestoffet. Prøven indledes med en casearbejdsdag af en varighed på otte timer. På casearbejdsdagen udarbejder eksaminanderne, enkeltvis eller i grupper, præsentationsmateriale, herunder opgaveløsninger og faglige produkter, til brug for eksaminationen. På casearbejdsdagen stiller skolen relevante hjælpemidler og ressourcer til løsning af de udleverede opgaver til rådighed. Der må ikke ydes faglig vejledning til eksaminanden af skolens lærere under prøveforløbet. Præsentationsmaterialet afleveres ved casearbejdsdagens afslutning. Før den mundtlige del af prøven sender skolen caseopgavesættet samt eksaminandens præsentationsmateriale til censor. Censor vælger to til tre opgaver fra caseopgavesættet, som udgør eksaminationsgrundlaget for den enkelte eksaminand. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Første del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af præsentationsmaterialet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om præsentationsmaterialet som helhed. Selvstuderende aflægger prøve efter prøveform a). 4.3. Bedømmelseskriterier Ved både den skriftlige og mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på: tekstforståelse, overblik og evne til udvælgelse af relevante informationer forståelse af kommunikationssituationen og evne til at tilpasse tekst til modtager evne til at strukturere, udfolde emnet og foretage relevante perspektiveringer sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, sprogbrug og ordforråd evne til at præsentere synspunkter og argumentere sammenhængende evne til at anvende relevante hjælpemidler, herunder it. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på: forståelse af emne og tekst evne til at udfolde emnet, foretage relevante perspektiveringer og præsentere et stof sammenhængende under anvendelse af it Side 25 af 55
evne til at indgå i en samtale på engelsk, præsentere synspunkter og argumentere sammenhængende evne til at forklare og anvende relevante begreber og metoder i forhold til tekst(er) og emne og foretage relevante sproglige og stilistiske iagttagelser sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, udtale, sprogbrug og ordforråd. Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation. Ved den mundtlige prøve indgår alene den mundtlige præstation i bedømmelsen. Bilag 1.IV 1.1. Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i en praksisnær kontekst i et samspil mellem model/teori på den ene side og afprøvning/eksperiment på den anden. Fagets genstandsområder er information, struktur, proces, model og interaktion i forbindelse med it-systemer. Faget omfatter en lang række metoder og begreber til problembehandling, modellering og udvikling, der er grundlaget for at anvende informationsteknologi til udvikling af virksomheden. Faget har en innovativ tilgang til itproduktudvikling og giver grundlag for at forstå informationsteknologiens udvikling, opbygning og samspil med virksomheder, brugere og samfund. 1.2. Formål Informationsteknologi bidrager til uddannelsernes overordnede formål ved at styrke elevernes generelle og specifikke kompetencer med henblik på at gennemføre en erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. Formålet er, at eleverne bliver i stand til at arbejde systematisk og reflekteret med it-problemløsninger som et led i udviklingen af virksomhedens forretningsprocesser gennem inddragelse af teori og modeldannelse på den ene side og implementering og afprøvning på den anden side. Faget bidrager til elevernes generelle studiekompetencer gennem forståelse af it og it-udvikling, og det kan indgå i samspil med andre fagområder i uddannelsen og bidrag til elevernes generelle forståelse af anvendelse af informationsteknologi i branchen. Faget øger elevernes evne til at forholde sig til den enkeltes, uddannelsens, virksomhedens og samfundets brug af it gennem teoretisk indsigt i og praktisk arbejde med at udvikle og skabe forskellige former for it-produkter. Endvidere gør faget eleverne i stand til at håndtere it som en teknologi i stadig udvikling med inddragelse af innovative og eksperimenterende elementer og til at anvende it som et værktøj til forståelse og udvikling af virksomhedens forretningsprocesser. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Side 26 af 55
Eleven skal kunne: analysere og vurdere, hvordan it-systemer har betydning for og påvirker menneskelige aktiviteter og organisatoriske processer, samt anvende brugerorienterede teknikker til konstruktion af itprodukter analysere og vurdere forretningsudvikling baseret på it-teknologiske muligheder og løsninger med fokus på den forretningsmæssige og organisatoriske kontekst, som et it-relateret system skal udarbejdes til og/eller indgå i. anvende konkrete arkitekturer ved udarbejdelse af simple it-produkter og tilpasning af eksisterende integrere forskellige typer af data i simple it-produkter og udvide funktionalitet i eksisterende itsystemer ved at tilføje nye typer af data identificere basale strukturer i programmeringssprog, udarbejde it-produkter i form af simple programmer og tilpasse eksisterende programmer realisere udvalgte modeller i et konkret it-produkt og tilpasse eksisterende modeller og systemer i konsekvens heraf realisere udvalgte interaktionsdesign i et konkret it-produkt og tilpasse eksisterende design og systemer i konsekvens heraf redegøre for innovative it-systemer sammenholdt med egne it-produkter identificere it-sikkerhed med hensyn til trusler og trusselsaktører og imødegåelse heraf. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: It-systemers betydning for og påvirkning af menneskelig aktivitet, herunder virksomhedens medarbejdere og målgrupper for systemerne (kunder, klienter, borgere) Begrebs- og teoribaseret analyse og syntese (analyse af eksisterende systemer; arbejdsformer ved konstruktion af nye systemer, f.eks. kooperativt design). It og informationssystemers rolle og muligheder i organisationer Teknologiledelse, organisationers konkurrencemæssige situation og udviklingsmuligheder, processer til identifikation/skabelse af virksomhedens it-mæssige behov og muligheder, herunder innovationsnetværk og brugerdreven innovation. It-systemers arkitektur»cloud-computing«,»client-server«-arkitektur og model-view-controller, konkrete systemer baseret på disse arkitekturer. Repræsentation og manipulation af data Håndtering af samlinger af data. Programmering Side 27 af 55
Gængse strukturer i programmeringssprog; programmering af mindre programkomponenter samt tilpasning og modifikation af færdige programmer (systemer) i forbindelse med nye/ændrede kravspecifikationer. Modellering og strukturering af data, processer og systemer Modeller som design-/udviklingsredskab under hensyntagen til brugskontekst og målgruppe. Interaktionsdesign Identifikation og anvendelse af designprincipper for brugergrænseflader. 2.3. Supplerende stof Eleverne kan opfylde 80 pct. procent af de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal bruges til yderligere at perspektivere kernestoffet og til at styrke toningen af dette i forhold til elevens erhvervsuddannelse. Det supplerende stof kan bl.a. omfatte aktuelle udviklingstendenser inden for elevens branche, sociale medier i en forretningsmæssig sammenhæng, digitaliseringsstrategier i den offentlige forvaltning og anvendelse af it-værktøjer i en kundesituation. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen organiseres omkring et eller flere temaer, hvor der for hvert af disse inddrages flere faglige mål og kernestofpunkter, så de kommer til at udgøre en helhed. Der veksles mellem introducerende og overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og mere selvstændige elevprojekter. Undervisningen tilrettelægges, så eleven oplever en sammenhæng mellem teori og modeldannelse på den ene side og implementering og afprøvning på den anden. 3.2. Arbejdsformer I undervisningen er projektarbejdsformen fremtrædende, hvor der efter behov veksles mellem projekter baseret på delopgaver, emneområder og deltagerbestemte mål. Arbejdet kan foregå både i grupper og individuelt, og den enkelte elev dokumenterer løbende sin faglige udvikling i en netbaseret portfolio. Dokumentationen kan have form af it-produkter, noter, synopser, logbog, journaler, programbeskrivelser og rapporter. Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer. Valget af arbejdsform skal ske under hensyn til den valgte prøveform, jf. pkt. 4.2. Ved valg af prøveform a): Eleven udarbejder i den afsluttende periode af undervisningen en eksamensportfolio med et udvalg af materialer fra sin netbaserede portfolio, som tilsammen dækker de faglige mål. Eksamensportfolioen skal indgå i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter og i den eventuelle prøve. Før prøven sendes eksamensportfolioen til censor. Ved valg af prøveform b): I den afsluttende periode af undervisningen afsættes 20 timers uddannelsestid til, at eleverne med vejledning fra læreren gennemfører et projekt individuelt eller i grupper af to til tre personer. Projektet skal være inden for rammerne af et projektoplæg stillet af skolen, og projektbeskrivelsen skal godkendes af skolen. Projektet skal bestå af et it-produkt og en skriftlig dokumentation af Side 28 af 55
udviklingsprocessen. Projektet skal indgå i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter og i den eventuelle prøve. Før prøven sendes projektet til censor. 3.3. It Da fagets genstandsområde er informationsteknologien, er der en udstrakt brug af it-værktøjer til undervisning, eksperimenter og afprøvning. 3.4. Samspil med andre fag Faget informationsteknologi kan indgå i et samspil med de fleste andre fag i eux-forløbet. Det kan bidrage med en reflekteret og konstruktiv tilgang til anvendelse af it og med udvikling af itprodukter med udgangspunkt i et andet fags problemfelt. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række it-produkter med tilhørende dokumentation. Eleven samler produkter og dokumentation i sin netbaserede portfolio, som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og ved evalueringssamtaler med læreren. I forbindelse med afslutningen af hvert temaforløb evalueres elevernes præstationer. Evalueringen skal give en individuel vurdering af niveauet på og udviklingen af elevens faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål. 4.2. Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en eksamensopgave, der dækker mindst to faglige mål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige mål er repræsenteret i disse. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold. Eksaminationen består af to dele: En besvarelse af eksamensopgaven og samtale om, hvorledes den kan relateres til og perspektivere eksaminandens eksamensportfolio, jf. pkt. 3.2. Eksaminanden vælger selv, hvilke dele af eksamensportfolioen der skal inddrages. En redegørelse for og samtale om eksamensopgavens teoretiske aspekter. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af en eksamensopgave, der dækker mindst ét fagligt mål, samt et projekt, jf. pkt. 3.2. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige mål er repræsenteret i disse. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold. Eksaminationen består af to dele: Side 29 af 55
En præsentation af og samtale om projektet. En besvarelse af eksamensopgaven suppleret med uddybende samtale om opgavens teoretiske aspekter samt om, hvorledes opgaven kan relateres til og perspektivere eksaminandens projekt. 4.3. Bedømmelseskriterier Kun eksaminandens præstation under den mundtlige eksamination indgår som grundlag for bedømmelsen. Bedømmelsen udtrykker, i hvilken grad eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved bedømmelsen lægges vægt på såvel eksaminandens dokumentation af de produkter, der inddrages i eksaminationen, som eksaminandens teoretiske indsigt og refleksion. Bilag 1.IX 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret international økonomi. Faget beskæftiger sig med erhvervsvirksomhedens økonomiske beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen. 1.2. Formål Gennem undervisningen i virksomhedsøkonomi skal eleverne udvikle evnen til at forholde sig reflekterende til virksomheden, dens værdiskabelse og dens økonomiske handlemuligheder. Endvidere skal eleverne udvikle evnen til at analysere, vurdere og formidle virksomhedsøkonomiske problemstillinger gennem anvendelse af økonomisk teori i en virkelighedsnær og international kontekst. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: afgøre, hvilke forhold der har betydning for en virksomheds økonomi identificere, formulere og behandle de grundlæggende økonomiske udfordringer, der knytter sig til en virksomheds bæredygtighed anvende simple virksomhedsøkonomiske modeller og forklare modellernes egenskaber udarbejde et elementært virksomhedsøkonomisk ræsonnement, herunder kunne forklare sammenhængen mellem økonomiske forhold i en given og afgrænset kontekst indsamle, bearbejde og præsentere informationer om en virksomheds grundlæggende økonomiske forhold, herunder kunne vurdere informationernes troværdighed fortolke og formidle fundamentale virksomhedsøkonomiske forhold anvende relevante matematiske redskaber og it-værktøjer. Side 30 af 55
2.2. Kernestof Kernestoffet er følgende: Virksomhed og samfund Virksomheden i en markedsøkonomi, virksomhedens forskellige livsfaser, opstart af virksomhed, virksomheden i vækstfasen, virksomheden i modningsfasen. Virksomhedens strategi Rammer for virksomhedens udvikling, virksomhedens eksterne forhold, virksomhedens interne forhold, opsamling på den strategiske analyse, strategisk intention, strategiudvikling og implementering, strategisk forretningsudvikling. Økonomiske informationer om virksomheden Bæredygtig virksomhed, internt regnskab, eksternt regnskab. Økonomisk analyse af virksomheden Nøgletal til analyseformål, analyse af virksomhedens finansielle regnskab. Økonomiske beslutninger i virksomheden, herunder logistik Planer og budgetter i virksomheden Planlægning, budgetlægning og budgettering. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof belyser aktuelle problemstillinger omkring virksomheders bæredygtighed. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Den praksisnære og anvendelsesorienterede tilrettelæggelse af undervisningen er et centralt didaktisk princip. De virksomhedsøkonomiske problemstillinger analyseres og vurderes ud fra virksomhedens synsvinkel. Individet og samfundet er virksomhedens interessenter. Ved tilrettelæggelsen af undervisningen skal der i øvrigt lægges vægt på, at eleverne får mulighed for at opleve faget som relevant, aktuelt og spændende. 3.2. Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer. Undervisningen omfatter arbejde med øvelser ud fra afgrænsede virksomhedsøkonomiske problemer med givne svarmuligheder, opgaver med afgrænsede problemer med flere svarmuligheder og cases med åbne problemstillinger og mange svarmuligheder. Undervisningen omfatter et afsluttende projektforløb. Forløbet tilrettelægges med en høj grad af autenticitet, og således at elevernes evne til at diskutere og vurdere virksomhedsøkonomiske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær kontekst udfordres. Projektforløbet tilrettelægges i øvrigt under hensyn til, at eleverne udfordres i forhold til en bred Side 31 af 55
vifte af fagets mål. Projektforløbets tidsramme er 15-20 timer. Projektet udarbejdes individuelt eller i grupper, og projektarbejdet dokumenteres i en projektrapport, som er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag ved prøven. Projektrapporten skal desuden indgå i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter. Skriftligt arbejde er en del den daglige undervisning. Eleverne skal udfordres i forhold til forskellige genrer, f.eks. registrerende tekster, undersøgende tekster, ræsonnerende tekster og vurderende tekster. 3.3. It Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at it indgår som et fagligt og pædagogisk værktøj. I forbindelse med case og projektarbejde skal eleverne have adgang til elektroniske kommunikationsplatforme og internettet. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Grundlaget for den løbende evaluering er de faglige mål. Gennem individuel vejledning og evaluering opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. 4.2. Prøveformer Der afholdes en projektprøve med udgangspunkt i eksaminandens projektrapport fra det gennemførte afsluttende projektforløb, jf. pkt. 3.2. Før den mundtlige del af prøven sender skolen eksaminandens projektrapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Den mundtlige del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale med udgangspunkt i eksaminandens projektrapport og relevante faglige mål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator kan højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden. Der gives ingen forberedelsestid. 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der lægges vægt på følgende: Projektrapport dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed og sammenhæng dokumentation og bearbejdning af projektets problemstillinger omhu og professionalisme Side 32 af 55
idé, originalitet og kvalitet. Mundtlig eksamination den mundtlige præsentation af projektet redegørelse for de valgte løsninger evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt eksaminandens demonstration af ejerskab besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål. Der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport og den mundtlige eksamination. Bilag 2.I 1. Eksamensprojektet omfatter to til tre fag og udarbejdes individuelt. Projektet tilrettelægges i henhold til reglerne for den pågældende erhvervsuddannelse og afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en synopsis. Eleven vælger selv de fag, som eksamensprojektet skal udarbejdes i, idet fagene dog skal omfatte mindst ét fag på mindst B-niveau og ét fag fra erhvervsuddannelsen. Særlige krav til fagvalget kan fremgå af reglerne for den pågældende erhvervsuddannelse. Eleven skal udarbejde eksamensprojektet på det højeste faglige niveau, som eleven har eller følger i fagene. 2. Skolen udpeger vejleder/vejledere for eleven i de fag, der indgår i projektet. 3. Eleven vælger i samråd med vejlederen/vejlederne et emne, hvor de valgte fag indgår. Emnet skal afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en problemformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er afleveret og rettet. 4. Eleven formulerer en problemformulering, der godkendes af vejlederen/vejlederne. Den skal rumme flerfaglige krav i de fag, der indgår i projektet, og den kan ikke direkte bygge på den del af fagenes stof, der allerede er indgået i undervisningen af eleven. Der er dog intet til hinder for, at projektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i de fag, der indgår i projektet, eller har forbindelse hermed. 5. Eleven udarbejder en synopsis, som indeholder: titel på emne og angivelse af de fag, der indgår i projektet problemformulering oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med i projektet en præcisering af projektets konklusioner oversigt over, hvilke metoder der er anvendt i arbejdet Side 33 af 55
en konklusion, herunder eventuelt formulering af spørgsmål til videre arbejde en oversigt over anvendte kilder. Ved eksamensprojektets afslutning afleverer eleven synopsen til skolen. Synopsen sendes til censor inden prøven. Skolen fastlægger en procedure herfor. 6. Der afholdes en mundtlig prøve på baggrund af synopsen. Eksaminanden medbringer synopsen og eventuelt supplerende noter til prøven. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Prøven består af eksaminandens præsentation af og fremlæggelse af synopsen suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. 7. Bedømmelsen af eksamensprojektet sker på grundlag af en helhedsvurdering af den mundtlige præstation i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i projektet. Ved bedømmelsen lægges herudover vægt på: behandling af emnet ud fra problemformuleringen strukturering og formidling af det faglige stof inddragelse af relevant baggrundsstof. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 2.II 1. Opgavens formål Formålet med den større skriftlige opgave er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område. Eleverne skal demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant materiale, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt grundlag. I arbejdet med den større skriftlige opgave styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig problemstilling. 2. Mål Målet med den større skriftlige opgave er, at eleverne skal kunne: demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og dermed forstærke den faglige fordybelse beherske relevante faglige mål i det eller de fag, der indgår i opgaven udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale demonstrere evne til faglig formidling Side 34 af 55
besvare en stillet opgave, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse). 3. Opgavens rammer Den større skriftlige opgave er individuel og udarbejdes inden for ét til tre fag efter elevens eget valg. Skrives opgaven i ét fag, skal eleven enten følge undervisningen eller have aflagt prøve i faget på mindst B-niveau. Skrives opgaven i flere fag, skal eleven følge eller have afsluttet fagene, hvoraf mindst ét skal være på mindst B-niveau. Eleven skal udarbejde sin besvarelse af opgaven på det højeste faglige niveau, eleven har eller følger i faget/fagene. Besvarelsen af den større skriftlige opgave udarbejdes i løbet af en af skolen fastsat uge. Besvarelsen skal udarbejdes på dansk, men skal dog indeholde et kort resumé på engelsk. Skolen udarbejder en procedure for udlevering af opgaveformuleringerne og aflevering af besvarelserne. 4. Opgaveformuleringen Skolen udpeger én eller flere vejledere for den enkelte elev og fastlægger en procedure for vejledningen. Opgaveformuleringen udarbejdes af elevens vejleder/vejledere. Den skal rumme fagspecifikke, henholdsvis flerfaglige krav i de fag, der indgår i opgaven, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i det/de pågældende fag. Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset og skal præcist angive, hvad der kræves af eleven, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet under vejledningen. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. Skrives opgaven i et fag med praktisk islæt, skal det af opgaveformuleringen klart fremgå, at der er tale om en skriftlig opgave. Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. 5. Bedømmelse Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i opgaven. Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på: om den stillede opgave er besvaret ud fra de formulerede krav. om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet. Side 35 af 55
om der er benyttet relevant baggrundsstof for besvarelsen. om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde og er behandlet tilstrækkeligt dybtgående. om det anvendte materiale er inddraget i rimeligt omfang. om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation. om alle kilder er oplyst, og noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende. om fremstillingen er overskueligt disponeret, og at der er sammenhæng i besvarelsen. om den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele opgavebesvarelsen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. BEK nr 777 af 26/06/2013 (Gældende) Bilag 8 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse. Faget beskæftiger sig med virksomhedens forhold til den nationale og internationale omverden og med virksomhedens markedsføringsmæssige beslutninger. 1.2. Formål Formålet med undervisningen er at fremme elevernes evne til at arbejde selvstændigt og helhedsorienteret med afsætningsøkonomiske problemstillinger. Eleverne skal gennem arbejde med virksomheders nationale og internationale udvikling styrke evnen til at argumentere, ræsonnere og formidle afsætningsøkonomiske problemstillinger og udvikle forståelse af virksomhedens rolle i et globalt perspektiv. Det er endvidere formålet at fremme elevernes evne til at indsamle og analysere relevante informationer med henblik på at skabe et beslutningsgrundlag. Endelig skal eleverne kunne anvende afsætningsøkonomisk teori og metode, herunder informationsteknologiske værktøjer, i arbejdet med afsætningsøkonomiske problemstillinger. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: afgøre hvilke forhold, der har betydning for en virksomheds afsætning Side 36 af 55
identificere, formulere og behandle de grundlæggende afsætningsmæssige udfordringer, der knytter sig til en virksomheds fortsatte vækst anvende simple afsætningsøkonomiske modeller og forklare modellernes egenskaber udarbejde et elementært afsætningsøkonomisk ræsonnement, herunder kunne forklare sammenhængen mellem afsætningsøkonomiske forhold i en given og afgrænset kontekst indsamle, bearbejde og præsentere informationer om en virksomheds grundlæggende markedsforhold og vurdere informationernes troværdighed fortolke og formidle fundamentale afsætningsøkonomiske forhold udvælge og anvende it-værktøjer. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: metode: kvantitative og kvalitative metoder makroforhold: omverdensforhold internationalisering: interne forhold og markedsudvælgelse interne forhold og strategi efterspørgselsforhold: markedets størrelse, segmentering og målgruppevalg, købsadfærd på konsumentmarkedet udbudsforhold: markedsafgrænsning og konkurrencesituationen marketingmix: produkt, pris, distribution, promotion og markedsføringsplan. 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til opfyldelse af de faglige mål. Det supplerende stof omfatter aktuelt afsætningsøkonomisk stof, typisk avisartikler, tv-udsendelser eller informationer fra virksomheders hjemmesider, der perspektiverer og uddyber de faglige mål. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper De afsætningsøkonomiske problemstillinger anskues ud fra en helhedsorienteret synsvinkel med fokus på sammenhænge og med inddragelse af fagets teori i en international kontekst. Et casebaseret undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Gennem denne undervisning styrkes elevernes faglige nysgerrighed, intuition og kreativitet, ligesom elevernes faglige selvstændighed og sikkerhed styrkes. Fagets problemstillinger anskues, således at der skelnes mellem person-, virksomheds- og brancheniveau. Undervisningen omfatter analyse ved anvendelse af fagets grundlæggende metoder, teorier og modeller og sammenhænge med virkelighedsnære problemstillinger. Side 37 af 55
3.2. Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer. Der veksles mellem selvstændigt arbejde, gruppe- og klasseundervisning. De forskellige arbejdsformer skal medvirke til at fremme elevernes evne til at analysere og vurdere afsætningsøkonomiske problemstillinger. Der arbejdes med autentiske cases, samarbejde med virksomheder samt virksomhedsbesøg og gæstelærere. Undervisningen tilrettelægges med mindst ét sammenhængende forløb, som tager udgangspunkt i samarbejde med en virksomhed. I undervisningsforløbet skal eleverne arbejde selvstændigt med afsætningsøkonomiske informationer og problemstillinger med udgangspunkt i virksomheden. Forløbet tilrettelægges, således at elevernes evne til at demonstrere faglige færdigheder fremmes, og således at deres evner til at diskutere og analysere en virksomheds problemstillinger på et konkret grundlag udvikles. Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. Der arbejdes med progression i såvel form som indhold og omfang. 3.3. It Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at tekst- og præsentationsprogrammer skal indgå som naturlige værktøjer i elevernes arbejde med afsætningsøkonomiske opgaver og øvelser. I forbindelse med casearbejde og arbejdet med åbne og virkelighedsnære problemstillinger skal eleverne have adgang til internettet med henblik på mulighed for at søge relevante informationer i centrale databaser. 3.4. Samspil med andre fag Faget har som obligatorisk fag fagligt samspil med humanistiske fag om internationale og tværkulturelle problemstillinger og med øvrige fag om virksomhedens eksport, strategi og logistik, anvendelse af it og problemstillinger omkring erhvervspolitiske forhold og lovgivningsmæssige aspekter. Kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Gennem individuel vejledning og evaluering opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. 4.2. Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Side 38 af 55
Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt, autentisk tekstmateriale med ca. fire spørgsmål i tilknytning hertil. Prøvematerialet sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i eksaminandens besvarelse af de stillede spørgsmål. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af dels et sammenhængende undervisningsforløb, dels et ukendt, autentisk tekstmateriale med ca. tre spørgsmål i tilknytning hertil. Prøvematerialet samt en beskrivelse af det sammenhængende undervisningsforløb sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af arbejdet med virksomheden i det sammenhængende undervisningsforløb suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale med de tilhørende spørgsmål og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen af eksaminandens præstation er en vurdering af, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 11 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Erhvervsret er et juridisk fag, der omfatter viden om de generelle retslige principper og et bredt felt af erhvervsrettet lovgivning. Erhvervsret giver viden om de erhvervsrettede love og om, hvordan disse på én gang skaber muligheder og sætter rammer for den internationale og markedsorienterede virksomhed. 1.2. Formål Gennem undervisningen i erhvervsret C skal eleverne udvikle evnen til at reflektere over juridiske problemstillinger i relation til virksomheden, både nationalt og internationalt. Endvidere skal Side 39 af 55