Skybrudssikring i Vanløse

Skybrudssikring i Vanløse Gruppe 10: Thomas Larsen, Zakarias Aa. Souary, Tilde N. B. Kristiansen, Magnus Holt og Steven O. Povlsen Vejleder: Niels Christian Juul Roskilde Universitet Hum- Tek 1. s emester 14/12-12

Abstract This project is describing several different technical solutions to urban flooding in the town of Vanløse in Copenhagen. Throughout the last years Copenhagen has been exposed to an increased amount of heavy rainfalls with flooding as a consequence of an overloaded sewer system. This has led to flooded basements causing substantial expenses for both the population and the municipality. With a focus on solutions leading the water away from the sewer system we will give a recommendation to the local council of Vanløse. It s based on both technical and humanistic considerations. In addition to this, a catalogue of the available technical solutions that can be applied in Vanløse will be presented. All of the solutions are analyzed and assessed by the following five criteria; efficiency, general overwhelms, recreational value, respect for groundwater, and economy. 2

Foto: Jan Mørch 3

Vi vil gerne takke alle de folk, der har bidraget med deres ekspertise og interesse for vores projekt. De har været medvirkende til motivere og guide os. Specielt tak til: Erik Honoré Gitte Hansen Kåre Press Kristensen Jan Burgdorf Nielsen Jan Mørch Antje Backhaus Niels Lützen 4

Indholdsfortegnelse ABSTRACT...2 1. INDLEDNING OG PROBLEMFELT...8 1.1 VORES MOTIVATION...12 1.2 UNDERSPØRGSMÅL...12 1.3 BEGREBSFORKLARING...12 1.4 AFGRÆNSNING...13 1.5 LÆSEVEJLEDNING...13 2. ANBEFALING TIL VANLØSE...15 3. KATALOG OVER TEKNISKE LØSNINGER...17 3.1 NEDSIVNING...17 3.1.1 FASKINER...17 3.1.1.1 Opbygningen...17 3.1.1.2 Placering...18 3.1.1.3 Økonomi...19 3.1.1.4 Beregning effektivitet...19 3.1.2 NEDSIVNINGSBEDE (REGNBEDE, GRÆSPLÆNER)...19 3.1.2.1 Opbygningen...20 3.1.2.2 Placering...20 3.1.2.3 Økonomi...21 3.1.2.4 Beregning effektivitet...21 3.1.3 VEJBEDE...22 3.1.3.2 Opbygning...22 3.1.3.3 Placering...23 3.1.3.4 Økonomi...23 3.1.3.5 Beregning effektivitet...23 3.1.4 PERMEABLE BELÆGNINGER...23 3.1.4.1 Opbygningen...24 3.1.4.2 Placering...24 3.1.4.3 Økonomi...25 3.1.4.4 Beregning effektivitet...26 3.2 FORSINKELSE...27 3.2.1 SKYBRUDSVEJE OG TUNNELLER...27 3.2.1.1 Opbygning...28 5

3.2.1.2 Placering...28 3.2.1.3 Økonomi...28 3.2.1.4 Beregning effektivitet...28 3.3.1 GRØNNE TAGE...28 3.3.1.1 Opbygningen...29 3.3.1.2 Placering...30 3.3.1.3 Økonomi...30 3.3.1.4 Beregning effektivitet...32 3.4.1 RENDER OG GRØFTER...32 3.4.1.1 Opbygning...32 3.4.1.2 Placering...33 3.4.1.3 Økonomi...34 3.4.1.4 Beregning effektivitet...35 3.4 FORANSTALTNING...36 3.4.1 HØJVANDSLUKKE...36 3.4.1.1 Opbygning...36 3.4.1.2 Placering...36 3.4.1.3 Økonomi...37 3.4.1.4 Beregning effektivitet...37 4. TEKNISKE LØSNINGER I BRUG...38 4.1 LAR...38 4.2 Vilhelm Thomsens Alle i Valby...38 4.3 Ladegårdsåen...39 4.4 Utterslev Skole...40 4.5 England...41 5 VANLØSE...42 5.1 RAMMER & BEGRÆNSNINGER...43 6. TEORI & METODE...44 6.1 HYDROLOGISK KREDSLØB...44 6.2 URBAN HYDROLOGI...45 6.2.1 Afstrømningskoefficienter...46 6.3 RAWLS RETFÆRDIGHEDSTEORI...46 7. METODISKE OVERVEJELSER...48 7.1 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER...48 7.1.1 Ontologisk forståelse...48 6

7.2 VALG AF EMPIRI & TEORI...49 7.2.1 Empiri...49 7.3 PRODUKTDESIGN...49 7.3.1 Kriterier...50 7.4 SEMESTERBINDING...52 8. ANALYSE AF TEKNISKE LØSNINGER...53 8.1 FASKINE...54 8.2 NEDSIVNINGSBEDE...55 8.3 VEJBEDE...56 8.4 PERMEABLE BELÆGNINGER...57 8.5 SKYBRUDSVEJE OG TUNNELLER...58 8.6 GRØNNE TAGE...59 8.7 RENDER OG GRØFTER...60 8.8 HØJVANDSLUKKE...61 9. KONKLUSION & PERSPEKTIVERING...62 10. REFLEKSION...64 11. REFERENCELISTE...66 7

1. Indledning og problemfelt De seneste år er Danmark blevet ramt af voldsomme skybrud, der har haft store konsekvenser især i større byer. Kloakkerne i f.eks. København har ikke kunnet følge med de voldsomme vandmasser, hvilket har resulteret i massive oversvømmelser i hele byen. Dette skyldes, at der i tætte byer ofte er mange befæstede arealer, og at regnvandet næsten udelukkende bliver afledt af kloakkerne. Når kloakkerne når deres fulde kapacitet under et skybrud, løber vandet over og skaber oversvømmelser i byen. På landet ser det anderledes ud, fordi man har store grønne områder; her nedsiver langt størstedelen af vandet, og resten fordamper. (Århus Kommune Natur & Miljø, 2012:6) Figur 1. (Århus Kommune Natur & Miljø, 2012, 6) Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er mængden af regn de seneste 150 år steget, og disse kraftigere og mere ekstreme vejrhændelser vil også forekomme oftere end før (Bøssing, DMI, 2011). Som eksempler nævnes, at i løbet af det næste århundrede vil de såkaldte 100-års begivenheder blive til 20-års begivenheder, 10-års begivenheder bliver til 6-års begivenheder, og 1000-års begivenheder vil også forekomme langt oftere. Syd for os bliver det tørrere, og nord for os bliver det vådere. Som følge af klimaforandringer er temperaturen steget og vil fortsætte med at gøre det (Bøssing, DMI, 2011). Da varm luft kan indeholde mere vand end kold luft, og dermed mere energi, vil det regne sjældnere, men til gengæld vil der falde mere regn ad gangen. Blandt klimaforskere er der udbredt enighed om, at det ikke er et 8

spørgsmål, om der kommer mere regn og mere ekstremt vejr, men om hvor hurtigt situationen vil eskalere. (Københavns Kommune, 2011, 5-6) Figur 2. Danmarks årsnedbør siden 1874. Værdierne er det beregnede landsgennemsnit på basis af et antal udvalgte stationer (DMI, 2012). Mange har oplevet at miste personlige ejendele som følge af oversvømmede kældre. Dette er et stort samfundsmæssigt problem, og byer som København må derfor igennem en omstilling. De voksende mængder af regn, som ubestrideligt vil falde, skal kunne håndteres på en måde, så vandet ikke ender i folks kældre. Siden skybruddet 2. juli 2011, som var det mest intense DMI har målt i 55 år, har både Københavns Kommune og de forskellige lokaludvalg iværksat en række initiativer. Københavns Kommune fremlagde for nyligt en skybrudsplan, som har været til høring (Christensen, 2012, 5/12). Af lokale initiativer, der har fokus på problemet, kan nævnes klimakvarter omkring Skt. Kjelds plads på Østerbro og Vilhelm Thomsens Allé i Valby. Også Vanløse Lokaludvalg har kigget på, hvordan man kan få løst problemet med oversvømmede kældre. Vi har lagt os fast på, at Vanløse vil være udgangspunktet for vores løsningsmodeller. Vi valgte Vanløse bl.a. på baggrund af, at Vanløse Lokaludvalg i forvejen havde afholdt flere møder omhandlende skybrudsplaner og desuden havde planlagt endnu flere i fremtiden. 9

Der er nogle klare udfordringer ved den måde, regnvand håndteres i dag. De københavnske kloakker kan ikke håndtere mængden af vand ved skybrud. Regnvandet, som ellers er rent, skal igennem rensningsanlæggene og derved leve op til kravene for spildevandsrens. Incitamenter for at aflede regnvandet lokalt (LAR) findes der rigtig mange af. Når det rene regnvand afledes til kloakken, forhindrer man vandet i at nedsive til grundvandet og spilder dermed muligheden for at tilføre en værdifuld grundvandsressource. Dog er den væsentligste funktion ved LAR løsninger, at de afhjælper den overbelastede kloak og forhindrer oversvømmelse af kældre. Der er blevet afholdt flere relevante arrangementer i projektperioden, som vi har deltaget i: Inspirationstur til grønne tage i København, afholdt d. 22/9 af Klimakvarter Inspirationsmøde om Skt. Kjelds kvarter, afholdt d. 1/10 af Klimakvarter Kom Vanløse i mål med skybrudsplanen?, afholdt d. 30/10 af Vanløse Lokaludvalg Disse møder har stor indflydelse på rapporten og er brugt som empirisk grundlag (referater fra disse arrangementer kan findes som bilag til rapporten). Der er altså allerede et stort fokus på problemet. Igennem rapporten vil vi kigge på mulige tekniske løsninger. Vi vil se på, hvordan man kan kombinere allerede eksisterende løsninger og derved skabe en meget effektiv teknisk kombinationsløsning. Under skybruddet i juli 2011 faldt der på en time, hvad der svarer til to måneders regn (Jacobsen, DR, 2011). Med nedsivnings- fordampningsog forsinkelsesprincipper og meteorologiske og topografiske overvejelser vil vi komme med en vurdering af de tilgængelige løsninger og forslag til, hvad Vanløse som bydel kan stille op med vandmasserne. Københavns Kommune anbefaler borgerne at investere i et højvandslukke. Dette skal føre til, at vandet ikke ender i kælderen hos borgerne, når kloakkerne overbelastes, men forbliver udenfor huset og på den tilstødende vej. Det er formuleret således, at 10

afledning af vandet er Københavns Energis ansvar, så længe det ligger på vejen (Skybrudsplan, 2012, 12). Vi ønsker at strukturere opgaven således, at vi først ser på, hvad de forskellige tekniske løsninger kan hver for sig. Derefter vil vi beregne på, hvor meget de ville have hjulpet under skybruddet i juli 2011. Det er svært at definere præcist, hvor meget vand der reelt faldt i Vanløse, men ud fra kortet på DMIs hjemmeside kan vi aflæse, at det er ca. 70 mm nedbør på 24 timer (Vejen, DMI, 2011). Dette er udgangspunkt for, hvad vores samlede løsning skal kunne håndtere. Vores mål er at finde en løsning, der kommer alle til gode i Vanløse. Ikke kun de, der har råd og mulighed for at investere i private løsninger. Ved at bruge John Rawls teori om retfærdighed, kan vi vurdere løsningernes etik og almene nytteværdi. Det er vores tese, at hvad der er godt for den enkelte husejer i Vanløse ikke nødvendigvis er godt for alle, og dette vil vi påvise. 11

1.1 Vores motivation Vi ønsker at skabe en eksemplarisk model til at aflede vand fra skybrud. Vores personlige incitament for dette er bl.a., at vi hver især i gruppen har oplevet at miste genstande af kontant og affektionsværdi som følge af oversvømmede kældre, og vi ønsker ikke at skulle se det ske for andre eller os selv igen. Desuden finder vi hele projektet spændende, da vi mener, at bæredygtighed og skybrudssikring er meget relevant. Vi kunne godt tænke os, at vores by så anderledes ud under skybrud. At udvikle byen til at kunne klare skybrud er spændende, fordi der er mange forskellige metoder, hvorpå man kan opnå resultater. Vi vil i opgaven undersøge, hvad man gør i Danmark, men også hvad der gøres andre steder i verden, hvor de topografiske og meteorologiske forhold ser anderledes ud. Skybruddet i København d. 2. juli 2011 kostede ifølge brancheforeningen Forsikring og Pension ca. 6,2 mia. kr. (Forsikring og Pension, 2012). Ergo er der en stor samfundsmæssig gevinst ved at finde en løsning på den overbelastning af kloakkerne, som finder sted ved de voldsomme skybrud. Problemformulering: Hvilke eksisterende tekniske løsninger håndterer mest effektivt oversvømmelser, og hvordan kan de kombineres for at give en øget effektivitet i Vanløse? 1.2 Underspørgsmål Hvilke tekniske løsninger eksisterer som vi kan beregne på? Hvordan kan tekniske løsninger kombineres for at skabe synergi? Hvordan kan vi håndtere oversvømmelser i Vanløse? 1.3 Begrebsforklaring LAR Lokal Afledning af Regnvand. Skybrud defineret som 15 mm regn, som falder indenfor 30 minutter. Befæstet areal helt eller delvist uigennemtrængeligt område eksempelvis asfalt. 12

Oversvømmelser her i rapporten defineret som oversvømmelse af kældre. Synergi to eller flere løsninger, som tilsammen giver en større effekt end bare summen af de to løsninger. 1.4 Afgrænsning Vi har valgt i rapporten at fokusere på Vanløse, da vores fokus ligger på lokale løsninger. I Vanløse er der både villakvarterer og etageejendomme. Der er parker, grønne områder og store veje og pladser. Det er altså en meget sammensat bydel. Løsningerne i Vanløse kan derfor fungere for de fleste typer urbane zoner og har derfor eksemplarisk status for andre områder med lignende udformning. Det kan være svært at skrive en rapport om dette emne uden at tage hensyn til de lokale politiske forhold. Dog vil dette kun blive behandlet overfladisk, da vores fokus ligger på den konkrete tekniske løsning. Vi vil desuden ikke designe vores egne nye tekniske løsninger, men se på eksisterende løsninger, som er realistiske at kombinere. Da vores mål er at finde en kombination af allerede eksisterende løsninger, vil det naturligt sætte sine begrænsninger for nytænkning af teknologi. Samtidig vil der være en afgrænsning for tekniske løsninger, der enten ikke er økonomisk mulige, eller som helt simpelt ikke fysisk kan lade sig gøre i Vanløse. At opbevare vandet til brug i husholdningen er noget, vi har overvejet, men da det viser sig, at det ikke er rentabelt i eksisterende byggeri (Hansen, 30/10-12), er det ikke noget, vi arbejder videre med. 1.5 Læsevejledning Vores rapport er opbygget således, at vores produkt, som er en anbefaling til Vanløses grundejere, er det første afsnit. Efter anbefalingen vil et katalog over diverse tekniske løsninger være præsenteret. Dette katalog er delt op i foranstaltning, forsinkelse og nedsivning. Samtidig er der en række eksempler på tekniske løsninger, der allerede er i brug. Disse kan også være relevante at læse for grundejere der ønsker dybere indsigt i de tekniske løsninger. Strukturen er for at øge læsetilgængeligheden. I rapporten følges et overordnet struktureringsprincip om, at abstraktionsniveauet bliver højere og højere. Denne form for disponering af rapporten er valgt på baggrund af den antagelse, at vores mere akademiske overvejelser er irrelevante for målgruppen Københavns Kommune og Vanløses grundejere men at overvejelserne er 13

nødvendige at have med for at kunne vurdere validiteten af vores konklusioner. 14

2. Anbefaling til Vanløse Vanløses borgere har ligesom mange andre i Københavns Kommune igennem de sidste par år oplevet at have oversvømmede kældre som følge af skybrud. Udover besværet og de kontante omkostninger ved en sådan hændelse har folk også mistet genstande af affektionsværdi. Sikring af ens grund imod skybrud kan være indviklet for den enkelte boligejer, både forståelsesmæssigt og økonomisk (Bent Christensen, Vanløse Lokaludvalg, 11/12-12). Gode tiltag er allerede på vej såsom Skybrudsplanen fra Københavns Kommune. Københavns Kommune ønsker at stille krav til borgerne omkring installering af højvandslukke. Vi har sammenfattet denne anbefaling på baggrund af netop besværligheden i at vælge en løsning på problemet. Denne mangel på information indenfor emnet gør det svært for den almene borger at vælge den rigtige løsning, som netop passer til deres lokalitet. Vi har vurderet forskellige tekniske LAR-løsninger; bl.a. skybrudsveje, grønne tage og vejbede. Samtlige løsninger er vurderet ud fra disse kriterier: Effektivitet hvor meget vand afleder løsningerne? Almennytte vil løsningen komme almenvældet til gode? Natur og rekreative muligheder/værdier bidrager løsningen til at give byen en grøn identitet? Grundvand hvor meget vand siver i grundvandet, og hvad er kvaliteten af dette? Økonomi hvor meget koster løsningen at anlægge og vedligeholde? På baggrund af vores vurderinger (se kapitlet Analyse) har vi konkluderet, at de fleste tekniske løsninger fungerer bedst, hvis de kombineres med hinanden. Når man f.eks. kombinerer et grønt tag med et nedsivningsbed, opstår der en synergi mellem de to løsninger, og de komplimenterer hinanden. I rapporten konkluderer vi, at de mest effektive løsninger er skybrudsveje og tunneller samt faskiner. Skybrudsveje og tunneller er en rigtig god løsning, da de ikke har nogen driftsomkostninger udover, hvad der normalt forbindes med vedligeholdelse af 15

vej eller tunnel, og de håndterer enorme mængder vand. Anlægningen af en skybrudsvej eller en tunnel er dog ikke noget, den private borger eller grundejerforening har mulighed for at anlægge. Derfor er faskiner, kombineret med en eller flere andre løsninger den optimale løsning. Faskiner kan håndtere store mængder vand, og de kan nemt dimensioneres efter de lokale behov. Faskiner kommer samtidigt almenvældet til gode ved at lede vandet ned til grundvandet i stedet for over til naboen. For skybrudssikring af etageejendomme kan det anbefales at se på de løsninger der er etableret på Vilhelm Thomsens Allé i Valby. Denne anbefaling skal selvfølgelig læses med vores kriterier og prioriteringen af dem i baghovedet. For at læse mere om vores metoder og forklaring på kriterierne, anbefales det at læse kapitel 5, Teori og Metode. Vi har uden tvivl større fokus på, at løsningen skal være en, der er fælles og mulig for alle at implementere, end det Københavns Kommune lægger op til med deres anbefaling. 16

3. Katalog over tekniske løsninger De tekniske løsninger, der præsenteres i dette er afsnit, er de løsninger, vi har valgt at kigge på i forbindelse med et løsningsforslag til Vanløse. De er beskrevet med opbygning, placering, økonomi og effektivitet. Løsningerne er kategoriseret efter deres primære funktion; nedsivning, forsinkelse og foranstaltning. Til dette skal det dog tilføjes, at mange af løsningerne kan have flere funktioner på samme tid, men de er som nævnt kategoriseret efter deres primære funktion. Til beskrivelsen af nogle af de tekniske løsninger har vi anvendt de designrationaler, vi udarbejdede og afleverede til vores eksamen i Design og Konstruktion, 1. semester 2012, som kilde. Designrationalerne blev lavet om faskiner (Magnus Holt), regnbede (Zakarias Souary), højvandslukker (Tilde Kristiansen), grønne tage (Steven Povlsen) og permeable belægninger (Thomas Larsen). 3.1 Nedsivning De tekniske løsninger, som er beskrevet i dette afsnit, har som primær funktion at nedsive regnvandet. 3.1.1 Faskiner En faskine er et nedsivningselement, hvortil man fører regnvandet fra et befæstet areal (f. eks. ejendommens tag), så det ikke kommer i kontakt med kloakken. 3.1.1.1 Opbygningen En faskine består kort sagt af et hul i jorden med fyld, der ikke er lige så tæt som den almindelige jord. Dette hul dækkes af et materiale, som vandet kan sive igennem. På den måde opstår der et hulrum, hvorfra Figur 3. Profiltegning af en faskine. Gitte Hansen, projektleder hos Orbicon 17

vandet langsomt kan sive ned gennem jorden til grundvandet. Det er kun tilladt at lede regnvand i faskinen, ikke spildevand. En faskine kan anlægges med et fyld af en blanding af sten og grus eller leca sten. Den kan også anlægges med plastikkassetter, der har en hulrumsprocent på 90 %, hvorimod en stenfaskines er på 20 %. Hulrumsprocent er en måleenhed for, hvor meget af det hulrum, man har udgravet, der rent faktisk kan opbevare vand. Stenene i en stenfaskine optager selv 80 % af hulrummet, og derfor er der kun plads til 20 % vand. En faskine skal anlægges med så stort areal mod siderne som muligt, så vandet kan sive væk udad, da vandet forholdsvist hurtigt vil stoppe med at sive væk nedad (Laridanmark.dk, 2012). En faskine kan installeres med et overløb til kloakken, et regnbed eller et græsareal. Vi anser en løsning, der ikke indebærer overløb til kloak, som værende mest hensigtsmæssig, da vi gerne vil se på løsninger, der reducerer belastningen i kloakken. Vand fra tagrenden kan løbe gennem et filter til faskinen. I filteret renses vandet for blade og småsten, som ikke skal i faskinen. Filteret kan åbnes og renses (Hansen, Vanløse borgermøde, 30/10-12). 3.1.1.2 Placering En faskine kan anlægges flere forskellige steder og kombineres med andre typer LAR-løsninger. f.eks.: i en græsplæne under belægning under et regnbed som en åben stenfaskine Minimumskravene for hvor langt væk en faskine skal være fra de følgende elementer er: Drikkevandsboring: 25 m. Vandløb, søer og hav: 25 m. Beboelseshus m/u kælder: 5 m. Hus uden beboelse med kælder: 5 m. 18

Hus uden beboelse uden kælder: 2 m. Skel: 2 m. 3.1.1.3 Økonomi Priseksempel for udførelse af faskine hos Regnvandssikring er kr. 43.000,- inkl. moms Prisen indeholder følgende: Etablering af faskine for tagvand fra et 150 m 2 enfamiliehus Etablering af 2 nye sandfangsbrønde Etablering af faskine i græsplæne Tilkobling af tagnedløb til faskine Frakobling af 2 tagnedløb til eksisterende kloak Reetablering af græs (Regnvandssikring ApS, 2012) 3.1.1.4 Beregning effektivitet En faskine, der er koblet til et tag på 150 m 2, der skal kunne optage et regnskyl i den størrelsesorden, som faldt d. 2. juli 2011, skal være 1,3 meter dyb, 1 meter bred, og 9,6 meter lang. Dette betyder, at den kan opstuve 11.820 liter vand og vil kunne holde til et regnfald på 79 mm, svarende til det der faldt d. 2. juli. Den vil kunne optage hele regnskyllet, opstuve det, og det vil nedsive i løbet af 239 timer. 3.1.2 Nedsivningsbede (regnbede, græsplæner) Regnbede er beplantede forsænkninger i jorden, hvortil man kan føre regnvandet fra husets tag eller andre befæstede områder. Vandet vil så nedsive i jorden og ikke komme i kontakt med kloakken. Figur. 4 Gitte Hansen, Orbicon 19

3.1.2.1 Opbygningen Nedløbsrøret fra tagrenden, der leder vandet til kloakken, afkobles. Vandet ledes hen til regnbedet. Dette kan enten gøres gennem et rør eller i en åben rende, som evt. har en permeabel belægning (se afsnit om permeable belægninger), hvilket vil betyde, at noget af vandet nedsiver, mens det løber i renden. Vandet løber videre til regnbedet. I regnbedet skal der være et lille tilløb, med et passende fald, så vandet ikke spuler jorden væk, når det løber ud i regnbedet. Der kan også være et bundfældningsområde ved tilløbet til at tage blade osv., så det ikke bliver til bundfald. For at bedet kan fungere så optimalt som muligt, skal beplantningen i regnbedet være meget robust. Det skal både kunne tåle tørke og at stå under vand i længere tid. Desuden skal det kunne leve af vand uden kalk. Det er vigtigt, at man får afledt så meget vand som muligt, inden det løber hen til regnbedet. Derfor vil det være fordelagtigt at lave den rende, der løber fra nedløbsrøret og hen til regnbedet med et underlag, der giver mulighed for at noget af vandet kan nå at sive ned allerede på vejen hen til regnbedet. For at jorden bedst kan optage og filtrere vandet, skal den have nogle bestemte elementer. Øverst et muldlag, derefter et tykkere vækstlag. Regnbedet skal være tilsluttet et overløbsområde, som er en let nedsænket del af f.eks. en græsplæne, hvor man kan tilføre den mængde vand, der overstiger regnbedets kapacitet. 3.1.2.2 Placering Et regnbed placeres inde på grunden f.eks. i haven og kravene for, hvor man må placere et regnbed er som følger: Min. 2 meter fra ubeboede bygninger Min. 2 meter fra naboskel Min. 5 meter fra beboede bygninger Min. 1 meter over grundvandspejlet (Københavns Kommune, 2012) Det skal desuden placeres et sted, hvor grunden skråner væk fra huset, så vandet ikke kan stuve sig op ved huset. Det er en fordel, at det bliver placeret tæt ved et stort træ, så træet kan optage så meget vand som muligt. 20

3.1.2.3 Økonomi Uddrag fra Københavns Kommunes udgivelse om regnbede: Udgifterne er beregnet for 3 forskellige tagarealer: Parcelhus med tagareal på 140 m 2 Etageejendom med tagareal på 2.000 m 2 Kontorbygning med tagareal på 5.700 m 2 Til drift og vedligehold er der regnet med en timepris på 325 kr., og der er i alle priser regnet med at etablering, drift og vedligehold foretages af eksterne folk. Drift og vedligehold kan dog også foretages af ejeren selv eller ansat personale, så driftsudgifterne minimeres. For de mindre anlæg til parcelhuse kan ejeren selv anlægge regnbedet. Afkobling af eksisterende tagnedløb fra kloaksystemet skal dog stadig foretages af en autoriseret kloakmester. Parcelhus Etageejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr. 4.200,- 46.000,- 154.000,- Driftsudgifter kr. pr. år 3.000,- 23.100,- 47.800,- Årlig udgift kr. pr. år - levetid 25 år 3.200,- 24.900,- 53.900,- Overslag over anlægs- og driftsudgifter til regnbede, ekskl. moms. (prisniveau 2011) (Københavns Kommune 2012) 3.1.2.4 Beregning effektivitet Et nedsivningsbed, der skal kunne optage et regnskyl svarende til det, der kom d. 2. juli 2011 i Vanløse på et tag på 150 m 2, skal ved en dybde på 0,5 meter have et areal på 23,3 m 2. I tilfælde af, at bedet blev fyldt op med vand, vil det tage 139 timer at blive tømt. 21

3.1.3 Vejbede Et vejbed er et anlæg meget lig et regnbed. Mere specifikt er det placeret langs vejen og er designet til at optage og nedsive det vand, der løber langs kantstenen. Orbicon, Lindevang i Brøndby Figur 5 Vejbed set fra fugleperspektiv. Det ternede område er fortovet. 3.1.3.2 Opbygning Gitte Bisgaard fra Vejle Spildevand udtaler, at op mod 40 procent af regnvandet kommer fra vejen, så der er meget at hente her. Det er derfor en interessant løsning at kigge nærmere på. Som det ses på billedet, løber vandet fra vejen ind i bedet og gennem et sandfang. Dette fjerner sand og grovere partikler. Dernæst når vandet til selve bedet, som er beplantet med planter, der både kan tåle at stå under vand, samt tåle tørke i længere perioder. Det vand, der ikke opsuges af planterne, siver videre ned til en underliggende faskine. Hvis mængden af vand er så stor, at hverken planterne eller faskinen kan opbevare al vandet, er der installeret et nødoverløb, som transporterer resten af vandet til en allerede eksisterende vejrist (altså ned i kloakken). Udover at aflaste kloakkerne, virker vejbede også fartdæmpende, idet de placeres i vejkanten og får biler til at nedsætte farten for at passere dem. Ydermere fungerer de som et grønt element, og et eksempel fra Portland, USA, har vist, at huspriserne steg, efter der var blevet etableret vejbede på deres villavej (Antje Backhaus: inspirationsmøde Klimakvarter, 06/10-12) 22

Dog kan der være en udfordring i at implementere vejbede i Danmark. Dette skyldes hensynet til grundvandet. Der skal være et lag af filtermuld, som skal rense vandet for tungmetaller samt andre miljøfremmede stoffer (Laridanmark.dk, 2012). 3.1.3.3 Placering Som udgangspunkt skal et vejbed have en hældning, som får vandet til at bevæge sig i retning af bedet. En hældning på 2 % er nok til, at et anlæg kan fungere optimalt (Portland Bureau of Enviromental Services, 2005) 3.1.3.4 Økonomi Der er forholdsvis få eksempler på vejbedsanlæg i Danmark, så et prisoverslag er svært at give. Dog kan det nævnes, at et vejbed i Portland, USA, på 28 m 2 kostede ca. 126.000 kr. (Portland Bureau of Enviromental Services, 2005, 11/12/12). 3.1.3.5 Beregning effektivitet Eftersom et vejbed kan designes efter behov, kan kapaciteten variere efter, hvordan vejbedet er dimensioneret. Et konkret eksempel fra Vejle viser, at det vejbed, de anlagde, kunne klare en 20-års hændelse (Poulsen Orbicon, 2012), hvilket af TV2s vejrcenter er defineret som 16,8 mm regn på 10 min (Brandt, 29/6-12). 3.1.4 Permeable belægninger En permeabel belægning er en fast overflade, hvorigennem vand kan sive ned i jorden og videre til grundvandet. Samtidig er der fordampning fra permeable belægninger. 23

Figur 6. Gitte Hansen Orbicon 3.1.4.1 Opbygningen Der findes forskellige slags belægninger, alt efter hvad man skal bruge dem til. F.eks. bruger man porøs asfalt til landingsbaner. Til indkørsler, gangstier og parkeringsarealer er der andre behov, der skal opfyldes, og der kan man bruge grus i stedet for. Valget af materiale betyder også meget for evnen til at nedsive. Forskellige materialer kan have en forskellig hydraulisk kapacitet, hvilket er udtryk for, hvor meget vand der kan passere gennem materialet. Porøs asfalt har en hydraulisk kapacitet på > 5.000 mm/time, mens grus har en på 50 3.000 mm/time (Aarhus Kommune, 2011). En anden funktion ved permeabel belægning er dens evne til at bevare de egenskaber, befæstede arealer har. Permeabel belægning kan også forrykke vandbalanceligningen (se kapitel om Teori og Metode) så en del af overfladestrømningen bliver til nedsivning. En permeabel belægning kan ikke kobles til kloakken, da der i tilfælde af overbelastning af kloakken vil være et tilbageløb til den permeable belægning og dermed forurene den med kloakvand. Herunder er et skema, der viser eksempler på hvilke slags forskellige belægningstyper, der kan bruges forskellige steder: 3.1.4.2 Placering En permeabel belægning kan, afhængig af typen, placeres på arealer, hvor der ellers ville være et befæstet areal. Som den ovenstående tabel viser, kan mange befæstede områder erstattes med permeable belægninger. 24

3.1.4.3 Økonomi Uddrag fra Aarhus Kommunes materiale om permeable belægninger: For belægningssten med porøse fuger er der anført overslag over samlede anlægsudgifter, udgifter til drift og vedligeholdelse samt en samlet årlig udgift set over de forskellige belægningers levetid for følgende 3 typer arealanvendelse: Parcelhus med befæstet areal (indkørsel, havegang mv.) på 50 m 2 Boligejendom med adgangsvej, p-areal og øvrige befæstede arealer på 900 m 2 Kontorbygning med adgangsvej, p-areal og øvrige befæstede arealer på 2.500 m 2 Til beregning af drift og vedligeholdelse er der regnet med følgende forudsætninger: Timepris på 325 kr. Etablering, drift og vedligehold foretages af eksterne folk Støvsugning/rensning foretages min. 4 gange årligt Efterfugning foretages 1 gang årligt Udskiftning af fliser på 10 % af arealet i belægningens levetid Udgiften til saltning er ikke medregnet. Det skal bemærkes, at nogle undersøgelser peger på, at porøse belægninger kræver øget saltning, mens andre undersøgelser peger på færre udgifter pga., at der skal saltes færre gange Levetiden af fliser og afretningsgrus er ca. 20-25 år, hvis belægningen er anlagt forskriftsmæssigt I tabel 2 er driftsudgiften pr. kvadratmeter beregnet på baggrund et areal på 1.000 m 2 25

Belægningstype Anlægspris (kr./m 2 ) Driftsudgift (kr./m 2 /år) Grus 35-60,- 35,- Græs (inkl. muldlag) 35,- 1,6,- Græsarmeringssten 325-425,- 30,- Græsarmeringsnet 210,- 30,- Belægningssten med porøse 400,- 30,- fuger Porøs belægningssten 325-525,- 30,- Porøs asfalt (ét-lags) 210-230,- 10,- Porøs asfalt (to-lags) 275-375,- 10,- Porøs beton 325-525,- 10,- Underbygning (parcelhus) Fra 85,- -- Underbygning (erhverv) Fra 140,- -- Tabel 1. Overslag over anlægsudgifter samt en forventet minimumspris for udbygning, ekskl. Moms (prisniveau 2011) Såfremt porevolumenet ønskes erstattet eller suppleret med kassetter, kan der forventes en pris på ca. 1.500-2.000 kr. pr. m 3. Parcelhus Boligejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr. 23.000,- 482.000,- 1.340.000,- Driftsudgifter kr. 4.100,- 23.000,- 27.500,- pr. år. Årlig udgift kr. pr. år. levetid 25 år 5.100,- 44.000,- 86.200,- Tabel 2. Overslag over anlægs- og driftsudgifter for belægningssten med porøse fuger (prisniveau 2011) ekskl. evt. saltning" (Aarhus Kommune, 2012). 3.1.4.4 Beregning effektivitet Hvis man skal have afledt vandet fra et tag på 150 m 2 til et område med permeabel belægning, og denne belægning skal kunne holde til den mængde regn, der faldt d. 2. juli, skal området være på 110 m 2 for at kunne holde på de ca. 11.800 liter vand, der 26