SKELFORRETNING. - Analyse & diskussion. Udarbejdet af gruppe L7LM_ball2011_01 ved. Aalborg Universitet København

SKELFORRETNING - Analyse & diskussion Udarbejdet af gruppe L7LM_ball2011_01 ved Aalborg Universitet København Januar 2012

Illustrationen på forsiden er udarbejdet med inspiration fra Microsoft Clipart

Landinspektøruddannelsens 7. semester Land Management Titel: Skelforretninger - Analyse og diskussion Tema: Land Development and Law Projektperiode: 27. oktober 2011 23. januar 2012 Projektgruppe: L7LM_ball2011_01 Vejleder: Marie Klaustrup Oplagsantal: 6 Sideantal: Rapport: 57 sider Appendiks: 32 sider Vedlagte bilag: Appendiks Gruppemedlemmer: Lars Aue 20082684 Lars Bach 20082669 Michael Frederiksen 20082673 Trine Lindskov 20082675 Synopsis: Denne rapport omhandler redegørelse for skelforretninger og deres funktion samt en analyse af mulige forbedringer, der kan tilføjes instrumentet. Skelforretningsinstrumentet er i forvejen et meget succesfuldt redskab for den praktiserende landinspektør, men med et ønske om yderligere optimering opstilles følgende problemformulering: - Nyder landinspektørens kompetence stor tillid ved domstolene og hvordan kan skelforretningsværktøjet optimeres? Indledningsvist redegøres for skelforretningsinstrumentet herunder hævd. For at undersøge i hvor vid udstrækning landinspektørens kompetencer nyder tillid ved domstolene foretages arkivundersøgelser af afholdte skelforretninger. I den efterfølgende del undersøges, hvilke forbedringer, der kan implementeres med henblik på at mindske antallet af skelforretninger, som indbringes for domstolene. Efterfølgende vurderes og diskuteres forbedringsforslagene på baggrund af SWOT-modellen samt interview med praktiserende landinspektører med erfaring indenfor området. Endeligt præsenteres de definitive forslag.

Forord FORORD Denne rapport er udarbejdet af gruppe L7LM_ball2011_01 på Landinspektøruddannelsens 7. semester, ved Aalborg Universitet Ballerup, i forbindelse med projektmodulet Land Development and Law. Rapporten er skrevet i perioden 27. oktober 2011 til 12. januar 2012 og har et omfang på 15 ECTS-point. Til at understøtte projektskrivningen er kurset Real Property Legal and Economic Aspects blevet fulgt. Semestrets tema er konkrete juridiske problemstillinger, som er forbundet med fast ejendom. Under dette emne findes skelforretninger, som denne rapport behandler. Billederne der findes i rapporten er taget henholdsvis af landinspektør Marie Klaustrup og projektgruppen. Til kildehenvisninger benyttes Chicago referencemetoden, dog ikke i de tilfælde hvor der henvises til love, bekendtgørelser og vejledninger. Projektgruppens vejleder er Marie Klaustrup. 1

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Læsevejledning... 5 Forkortelser... 7 Problemstilling... 8 Undersøgelsesmetode og resultatvurdering... 9 Juridisk metode... 9 Arkivundersøgelser... 9 Vurdering af resultater... 10 Fase 1... 11 1.1 Skelforretninger... 12 1.2 Skelforretningens rolle... 13 1.2.1 Skelforretning i historisk sammenhæng... 13 1.2.2 Skelforretningen i lovmæssig sammenhæng... 14 1.2.3 Procedure og afvikling... 14 1.2.4 Indkaldelse... 15 1.2.5 Åstedsmøde... 15 1.2.6 Skelfastlæggelse... 16 1.2.7 Retssager om skel... 17 1.2.8 Omkostningsfordeling... 17 1.3 Hævd... 19 1.3.1 Hævdstid - 20 års råden... 19 1.3.2 Rådighedens karakter... 20 1.3.3 Omstændighederne omkring rådighedsudøvelsen... 20 1.3.4 Grænser... 21 1.3.5 Afbrydelse af hævd... 22 1.3.6 Hævd i forbindelse med skelforretning... 22 1.4 Landinspektørens rolle... 23 1.4.1 Habilitet... 23 1.4.2 Forlig... 23 2

<Indholdsfortegnelse 1.4.3 Landinspektørens beslutningsgrundlag... 24 1.4.4 Landinspektørens afgørelse... 24 Fase 2... 25 2.1 Indledning... 26 2.2 Statistik... 27 2.3 Arkivundersøgelser for sager der indbringes for domstolene... 29 2.3.1 Forholdet mellem tekniske beviser og partsudsagn... 29 2.3.2 Forskel i parts- og vidneudsagn... 30 2.3.3 Eksempler på råden og modråden... 31 2.3.4 Sammenfatning... 33 2.4 Arkivundersøgelser for sager der ikke indbringes for domstolene... 34 2.4.1 Sammenfatning... 34 2.5 Forbedringsforslag... 35 2.5.1 Certificering... 35 2.5.2 Information... 35 2.5.3 Konfliktmægling... 36 2.6 SWOT-modellen... 38 2.6.1 Certificering... 38 2.6.2 Information... 40 2.6.3 Konfliktmægling... 42 2.6.4 Sammenfatning af de tre swot-synteser... 44 2.7 Diskussion... 45 2.7.1 Mægling... 45 2.7.2 Certificering... 46 2.7.3 Information... 47 2.7.4 Sammenfatning... 48 Konklusion... 49 Perspektivering... 50 Litteratur... 52 Appendiks 3

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion INDLEDNING En af de grundlæggende rettigheder i vores samfund er ejendomsretten og det territorielle instinkt ligger dybt forankret i os. Beskyttelsen af ens ejendom har altid været i fokus hos den enkelte hvilket har ledt til utallige uoverensstemmelser over landegrænser og ligusterhække. At en anden generer herligheden af netop det stykke jord som man besidder eller værre endnu, at grænserne omkring ejendommen flytter sig den forkerte vej kan gøre enhver urolig. Disse stridigheder omkring ejendommens grænser leder i nogle tilfælde til skelforretning. Skelforretningen varetages af en landinspektør, der bl.a. hjælper naboer til at få klarlagt ret og uret. Det er vigtigt at landinspektøren, sigter mod at opnå forlig omkring skellets rette beliggenhed. Selv arealer af ringe størrelse og værdi har stor betydning, når det handler om ret og uret mellem stridende parter. I Danmark er der gennemsnitligt 55 skelforretninger om året og det kan derfor tage flere år for en landinspektør at opbygge erfaring inden for feltet. Derfor er det er vigtigt at skelforretningsværktøjet er pålideligt. Derved sikres tiltroen til skelforretningen som afgørelsesinstans, så parterne har tiltro til kvaliteten af skelforretningens udfald. Landinspektøren skal være omhyggelig i sin gennemførsel af åstedsmødet, da det kan bidrage til at færrest mulige sager indbringes for domstolen. Samtidig må landinspektøren være sikker i sin afgørelse således at de indbragte sager ikke omstødes i retten. 4

Læsevejledning LÆSEVEJLEDNING Det tilstræbes gennem læsevejledningen at give læseren overblik over de trin som rapporten gennemløber. Projektets opbygning understøttes af flowdiagrammet i figur 1. Projektets emne introduceres i problemstillingen. Derfra indledes en redegørende fase, hvori skelforretningsinstrumentet og hævd bliver udredt. Disse afsnit skal hjælpe til lettere forståelse af konkrete skelforretninger senere i forløbet. Dernæst beskrives landinspektørens rolle i forbindelse med skelforretninger. Beskrivelsen er væsentlig for resultatet af de undersøgelser der senere bliver foretaget, idet undersøgelserne skal forsøge at kortlægge landinspektørens rolle mere eksplicit. Forud for projektets undersøgelser foretages et kort oprids af de statistiske undersøgelser, der er blevet foretaget hidtil. Den statistiske undersøgelse giver mulighed for at se på skelforretningsinstrumentet med mere kritiske briller. Derefter indledes en undersøgelse af de skelforretninger der i perioden 2005-2008 er blevet indbragt for domstolene. Formålet med undersøgelsen er at klarlægge landinspektørens ekspertise, ud fra forskelle mellem landinspektørens afgørelser og rettens domme. Vi har udarbejdet referater af de gennemlæste domsafgørelser. Referaterne er vedlagt i Appendiks. Referaternes funktion er at dokumentere undersøgelserne, samtidig med at referaterne sikrer parternes anonymitet. Statistikken og den foregående undersøgelse leder projektet i retning af at undersøge de sager der ikke bringes for retten, især de sager, hvori der ikke indgås forlig. En undersøgelse af disse sager kan hjælpe med at klarlægge, hvad landinspektøren kan gøre anderledes for at færre sager indbringes for domstolene. Undersøgelsen udmunder i en række forbedringsforslag. Dernæst gennemarbejdes forslagene for at konkretisere formål og udformning. Her udarbejdes også en SWOT-analyse samt -syntese. Analysen illustrerer hvilke styrker, svagheder, muligheder og trusler der påvirker de enkelte forslag. Forslagene vurderes på baggrund af udsagn fra fem praktiserende landinspektører med skelforretningserfaring. Revurdering af forslagene på baggrund af ekspertvurderingerne fører til de endelige ændringsforslag. Projektet afrundes med en konklusion, og en perspektivering, hvori der sættes spørgsmålstegn ved komplikationer i forbindelse med en egentlig indførelse af de foreslåede ændringer. 5

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion Figur 1 - Flowdiagram over rapportens opbygning 6

FORKORTELSER Gennem rapporten bliver der løbende henvist til love, bekendtgørelser og vejledninger. Nedenstående lister viser de forkortelser der bliver brugt i den sammenhæng. UL VSF BSF LL TL Udstykningsloven Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen LBK nr. 494 af 12/06/2003 Vejledning om skelforretninger VEJ nr. 61 af 12/06/2003 Bekendtgørelse om skelforretninger BEK nr. 1084 af 17/09/2010 Landinspektørloven Bekendtgørelse af lov om landinspektørvirksomhed LBK nr. 439 af 09/05/2011 Tinglysningsloven Bekendtgørelse af lov om tinglysning LBK nr. 158 af 09/03/2006 7

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion PROBLEMSTILLING Et af landinspektørens kerneområder i forbindelse med ændringer af fast ejendom, er fastlæggelse af ejendomsgrænser. Netop dette område er specifikt inden for landinspektørens kompetencer og er omfattet af landinspektørernes monopolområde omkring ændring af størrelse, afgrænsning og afmærkning af fast ejendom. I forbindelse med fastlæggelse af ejendomsgrænser knytter sig en række forskellige kompetencer som landinspektøren skal besidde. Som udgangspunkt kræves fuldt overblik over de tekniske og juridiske parametre ved skelfastlæggelse. Herudover kræver en tilfredsstillende skelfastlæggelse, kompetencer inden for bedømmelse af aktuelle forhold i marken samt høring af involverede parter. Det er væsentligt under stillingtagen til hævd, at landinspektøren har kendskab til hvordan skel oprindeligt blev fastlagt. Hvis der ved tvivl om ejendomsgrænsers beliggenhed opstår tvister, skal landinspektøren tilmed besidde kvalifikationer inden for mægling mellem parter, for på den måde at nå til enighed om grænserne. Disse kompetencer gør landinspektøren i stand til at træffe en afgørelse omkring ejendomsgrænser. Kombinationen af de førnævnte kompetencer er alle indeholdt i skelforretningsinstrumentet, der er et ganske specifikt arbejdsredskab for den praktiserende landinspektør. Omkring 5 % af skelforretningsafgørelserne indbringes til videre behandling i retssystemet, hvor landets domstole tager stilling til skelfastlæggelsen. Ved domstolene tages stilling til landinspektørens arbejde og afvejninger i forhold til skelfastlæggelsen, hvorefter afgørelsen enten stadfæstes eller omstødes. Det interessante i de sager der når retten, er imidlertid at se på, hvilke afvejninger, der ligger til grund for landinspektørens såvel som domstolenes afgørelser i de enkelte sager. Er de to instanser overvejende enige og lægger de vægt på det samme ved deres afgørelser? Implicit heri ligger også spørgsmålet om, hvorvidt retten har tillid til landinspektøren og dennes bedømmelser. For at besvare dette spørgsmål, er en undersøgelse af skelforretninger indbragt for retten, nødvendig. Undersøgelserne vil blive foretaget på et mindre udvalg af relevante sager og baggrunden for stadfæstelse eller omstødelse vil blive behandlet. Ovenstående leder os frem til følgende problemformulering: Nyder landinspektørens kompetence stor tillid ved domstolene og hvordan kan skelforretningsværktøjet optimeres? 8

Undersøgelsesmetode og resultatvurdering UNDERSØGELSESMETODE OG RESULTATVURDERING Denne opgaves problemstilling kan belyses fra mange forskellige vinkler. For at undersøge emnet til bunds, kan valg af metode omfatte både undersøgelse af juridisk baggrund, arkivundersøgelse af afsluttede skelforretninger, interview af implicerede parter, spørgeskemaundersøgelser mm.. I denne rapport begrænses undersøgelsesområderne til at omfatte undersøgelse af det juridiske grundlag for afholdelse af skelforretning samt arkivundersøgelser. Hvorledes de to metodiske værktøjer vil blive benyttet i denne opgave afdækkes i følgende afsnit. JURIDISK METODE Undersøgelse af det juridiske grundlag for skelforretning knytter sig til ejendomsret. Selve skelforretningen og praksis herom, knytter sig til BSF og den er derfor en central del af denne opgave. I relation til at forstå det juridiske grundlag for skelforretninger er det imidlertid nødvendigt at undersøge den juridiske baggrund for de retskilder, der relaterer sig til det centrale juridiske grundlag. For at afdække dette er det blandt andet nødvendigt at kende til baggrunden for skelforretningsinstrumentet samt de forskellige værktøjer, som kan tages til overvejelse ved en skelforretning. Beskrivelse og identifikation af retskilderne vil blive den metodiske tilgang i den indledende del af projektet, hvor værktøjet skelforretning og det juridiske grundlag herfor, afdækkes. ARKIVUNDERSØGELSER I tilknytning til problemstillingen er det særdeles relevant at undersøge retspraksis på området. For at undersøge praksis på området omkring skelforretninger, vil et antal afgørelser fra afholdte skelforretninger blive undersøgt. I kraft af problemstillingens afgrænsning vil relevante afgørelser begrænse sig til at omfatte afgørelser, som indbringes til videre behandling i retssystemet. På den måde vil arkivundersøgelserne både belyse praksis vedrørende skeltvister i forskellige landinspektørvirksomheder og praksis ved de danske domstole. En sammenligning på baggrund af retspraksis i de to instanser er herefter mulig. Arkivundersøgelsen vil omfatte de seneste års skelforretninger fra 2005 til 2008. Skelforretninger fra både før og efter denne tidsperiode vil være lige så relevante, men er af tidsmæssige årsager fravalgt. Det er derfor et relativt smalt statistisk materiale, som undersøges, men vil stadig give et indblik i hvorvidt der er forskel i praksis omkring skelforretningsafgørelser og domme ved retten i de samme sager. 9

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion VURDERING AF RESULTATER Resultaterne, på baggrund af ovenstående undersøgelser, vil blive vurderet på baggrund af teoretiske værktøjer i form af SWOT-analyse samt -syntese. Disse værktøjer vil afdække i hvilket område resultaterne besidder deres styrker og svagheder. Der er yderligere redegjort for analyseredskabet i selve afsnittet og det vil derfor ikke blive nærmere behandlet i dette afsnit. Til vurdering af resultaterne vil disse blive præsenteret for et mindre antal af praktiserende landinspektører, der besidder praktisk erfaring indenfor afholdelse af skelforretninger. Dette gøres af hensyn til at afdække hvorvidt resultaterne, der er fremkommet på baggrund af en teoretisk tilgang til problemstillingen, også i praksis vil kunne optimere skelforretningsværktøjet. Ligeledes vil interviews af praktiserende landinspektører give individuelle forestillinger omkring skelforretningsværktøjets styrker og begrænsninger i branchen. 10

Undersøgelsesmetode og resultatvurdering 1 FASE FASE 1 11

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 1.1 SKELFORRETNINGER Skelforretningen finder sin juridiske forankring i UL 35, men for forståelse af området er det relevant at starte med samme lovs 34. UL 34 omhandler reglerne for fastlæggelse af ejendomsgrænser, og berører således også indirekte skelforretninger. Dette sker gennem paragraffens stk. 4, der foreskriver hvordan de hidtidigt nævnte bestemmelser ikke er gældende ved en skelforretning. Herunder ses den samlede 34. UL 34: En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætningen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke i følgende tilfælde: 1) Skelafsætningen sker som led i en ejendomsberigtigelse. 2) Ved skelafsætningen konstateres der fejl i matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Det påhviler landinspektøren at indberette fejlen til matrikelmyndigheden. Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler for, i hvilket omfang naboejere skal inddrages, inden der foretages skelafsætning, og i hvilket omfang og på hvilken måde naboejerne skal orienteres om en foretaget skelafsætning. Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på afsætning af en ejendomsgrænse som led i en skelforretning efter 35 og 36. Af den samlede 34 kan således forstås, at skelforretningen undtager for de normale bestemmelser, der ellers er gældende ved bestemmelse af ejendomsgrænser. Disse dikterer, at udgangspunktet for fastlæggelsen af skel er matriklens registrerede oplysninger, og at skel kun kan fastlægges i overensstemmelse hermed. Til denne bestemmelse findes dog to undtagelser i 34 stk. 2 udover skelforretningen. Det er kun logiske betingelser, der undtager i tilfælde, hvor der enten er tale om en ejendomsberigtigelse eller, hvor matriklen indeholder fejlagtige måledata. Uden disse forbehold ville det så at sige være umuligt at ændre i matriklens oplysninger. På baggrund af 34 kan det konstateres, at der kun kan ændres på matriklens oplysninger i tre tilfælde: Ved en ejendomsberigtigelse Ved ukorrekte måleoplysninger (i hvilket tilfælde det påhviler en landinspektør at gøre matrikelmyndigheden opmærksom på fejlen jf. UL 34 stk. 2) Ved en skelforretning Implicit forstås, at i de tilfælde, hvor naboejere i fællesskab, uden egentlig aftale, etablerer et andet skel end det registrerede i matriklen, har det etablerede skel ingen formel gyldighed. Det vil udelukkende kunne betragtes som en brugsgrænse ind til det punkt, hvor der enten laves en arealoverførsel eller afvikles en skelforretning. (Ramhøj, Udstykningsloven med kommentarer 1992, s. 232) 12

Skelforretningens rolle 1.2 SKELFORRETNINGENS ROLLE For at forstå skelforretningens rolle er det nødvendigt at se på, hvordan dette instrument er blevet udviklet. Skelforretningens absolutte hovedformål er at løse stridigheder om skel. 1.2.1 SKELFORRETNING I HISTORISK SAMMENHÆNG Den første lov om udstykning er fra 1897, men reglerne omkring afgørelse af tvister om skel blev først implementeret i udstykningsloven i 1949. Tidligere havde landinspektøren ikke myndighed til at fastsætte skellet uden parternes accept. Førhen blev skelforretningsinstrumentet omtalt skelsætninger. Ved indførelsen af skelsætning mindskede man både belastningen af domstolene, samtidigt med at sagerne behandledes direkte af fagfolk. Indtil da var domstolene, ved sager om skellets beliggenhed, således tvunget til at bedømme sager, der krævede specifik faglig kompetence omkring skelfastlæggelse og lignende. En del af løsningen kunne tilvejebringes for retten gennem vidneudsagn mv., men ved indførelsen af skelforretningen er hele processen blevet forsimplet og effektiviseret. (Matrikeldirektoratet 1987, s. 161) Det viste sig at bestemmelserne måtte reguleres flere gange. Nogle af de problemer man løb ind i var, at der ikke var mulighed for retshjælp eller fri proces. (Matrikeldirektoratet 1987, s. 161) I 1987 udgav matrikeldirektoratet en anbefaling til revision af udstykningsloven, herunder reglerne for skelforretning. I 1991 kom udstykningsreformen, hvorefter udstykningsloven blev ændret. Således blev skelforretningsinstrumentet mere smidigt efter udstykningsreformen i 1991 bl.a. kan andre end ejerne nu rekvirere en forretning. Samtidig er reglerne for omkostningsfordelingen gjort mindre snævre, således at omkostningerne kan fordeles under hensyntagen til skelforretningens udfald samt parternes rolle i tvisten. Desuden blev der åbnet mulighed for jf. BSF 11 at parterne kan få fri proces og at staten dermed betaler disses udgifter. (Enemark og Ramhøj 1991) I dag føres en skelforretning direkte af en landinspektør, hvilket betyder at den fornødne fagspecifikke kompetence er til stede ved sagens indledning. På denne vis er skelforretningen praktisk taget blevet en førsteinstans i sager om skel. Denne rolle er dog rent praktisk, hvilket betyder, at skelforretningen ingen judiciel vægt kan tillægges. Dette fremgår også i enkelte af forskellene i reglerne for en skelforretning sammenlignet med en retssag. Et eksempel herpå kunne være, at personer ikke udtaler sig under vidneansvar i forbindelse med en skelforretning, som det ellers kendes fra retten. Det til trods, er der ingen tvivl om, at indførelsen af skelforretninger har haft den tilsigtede virkning. De fleste sager stopper ved skelforretningen, og i de tilfælde hvor sagen går videre, stadfæstes 13

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion landinspektørens afgørelse som oftest, jf. afsnittet, Statistik. Alt dette indikerer, at skelforretning som redskab lever op til forhåbningerne, og fungerer som en smidig løsningsmodel for uenighed om skel. (Ramhøj, Udstykningsloven med kommentarer 1992) 1.2.2 SKELFORRETNINGEN I LOVMÆSSIG SAMMENHÆNG Som nævnt tidligere udspringer skelforretningen af Udstykningslovens 35. 36-37 omhandler afvikling og regler i forbindelse med skelforretninger, mens 38 drejer sig om det efterfølgende skridt; indbringelse for domstolene. For at forholde sig til disse paragraffer startes med 35. Udstykningsloven 35 Enhver, der mener at have interesse i at få konstateret den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse, kan anmode en praktiserende landinspektør om at afholde en skelforretning, jf. dog 41. Den, der anmoder herom, hæfter for betalingen af de omkostninger, der er forbundet med forretningen, jf. dog 39, Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om skelforretninger. 35 kan efterlade en med det indtryk, at en hvilken som helst person kan anmode om en skelforretning. VSF foreskriver dog at rekvirenten skal have en retlig interesse i spørgsmålet om skellets placering. Det vil samtidig sige, at brugere eller servitutberettigede også er en del af mulige rekvirenter, hvilket betyder, at der grundlæggende er tale om en begrænsning. I praksis opleves det dog meget sjældent, at uberettigede personer forsøger at rekvirere en skelforretning. Dette kan bl.a. skyldes, at rekvirenten hæfter for en skelforretning i økonomisk henseende. Helt generelt er det som oftest en ejer, der er rekvirent. Hvad angår rekvisitionen af en landinspektør, står det rekvirenten frit for at vælge. Der findes ingen begrænsninger, der dikterer at rekvirenten bør vælge f.eks. en lokal landinspektør. Yderligere behøver rekvirenten ikke at indhente accept fra modparten og samme modpart kan ikke modsætte sig valget af landinspektør. (Ramhøj, Udstykningsloven med kommentarer 1992, s. 216 og 220) Disse bestemmelser ændrer dog ikke ved de gældende regler for landinspektører. Således kan kun beskikkede landinspektører rekvireres til skelforretning, ligeså vel som at alle regler vedrørende f.eks. inhabilitet jf. LL naturligvis stadig forpligter landinspektøren til eventuelt at afstå fra at forestå en skelforretning. 1.2.3 PROCEDURE OG AFVIKLING En skelforretning har følgende trin: Rekvirering Indkaldelse Åstedsmøde Skelfastlæggelse Omkostningsfordeling Registrering 14

Skelforretningens rolle Hertil bør tilføjes, at en sag kan indbringes for en domstol, og at denne i så fald skal træffe afgørelse før registrering i matriklen. Ofte vil disse punkter foregå i en vis sammenhæng, men i det følgende behandles punkterne dog til en vis grad adskilt. Således fokuseres der under åstedsmødet på praksis for mødeformen, mens skelfastlæggelsesafsnittet søger at belyse beslutningsgrundlaget for landinspektørens skelfastlæggelse. Denne procedure bør gennemføres efter forskrifterne i 35-37 i UL og BSF. Hertil kommer VSF, som ligeledes kan være brugbar. Såfremt disse regler ikke respekteres afviser Kort & Matrikelstyrelsen, KMS, at foretage registrering ved skelforretningens afslutning. 1.2.4 INDKALDELSE Det første punkt er indkaldelsen til åstedsmødet. Det er landinspektørens pligt at sørge for, at indkalde de tinglyste ejere med mindst 14 dages varsel jf. BSF 2 stk. 1. Er rekvirenten ikke ejer, men blot bruger eller lignende, skal denne selvfølgelig også indkaldes. jf. VSF afs. 2.1. Generelt er det dog således, at parter uden tinglyst adkomst ikke skal indkaldes af landinspektøren. Landinspektøren skal jf. BSF 2 stk. 2 oplyse ejerne om deres muligheder for omkostningsfordeling, herunder at de kan anmode hegnssynet om at deltage i skelforretningen. Landinspektøren skal desuden oplyse om reglerne for skelforretning og flere landinspektører vedlægger i den forbindelse BSF i indkaldelsen. Af VSF fremgår det yderligere, at landinspektøren i indkaldelsen anbefales at oplyse, hvem der er indkaldt og at ejerne selv kan opfordre landinspektøren til at indkalde yderligere personer, som menes at kunne belyse sagen. Parterne opfordres desuden til at medbringe dokumenter og billeder som de mener, kan have indflydelse på den endelige placering af skellet. Desuden skal landinspektøren oplyse, at parterne har mulighed for at lade en anden møde i deres sted vha. en fuldmagt, men at de ikke er forpligtiget til at være repræsenteret ved forretningen. En fuldmagt til udfyldelse kan vedlægges indkaldelsen. Det anses derudover for god landinspektørskik at oplyse parterne om, hvad der ofte er dem ukendt, at deres husforsikring sandsynligvis dækker omkostningerne i forbindelse med en skelforretning og at de derfor forud for åstedsmødet bør kontakte deres forsikringsselskab. 1.2.5 ÅSTEDSMØDE Efter behørig indkaldelse kan åstedsmødet afvikles. Dette er her den egentlige forretning afvikles, hvor landinspektøren skal høre de forskellige parter og på den baggrund belyse sagen. Formalia dikterer, at landinspektøren ved mødets indledning bør sikre sig, at indkaldelsen er forløbet som foreskrevet. Endvidere er det god skik, at landinspektøren redegør for, hvem der er indkaldt, hvem der er mødt frem og sagens hidtidige forløb, herunder eventuelle forarbejder fra landinspektørens side. (Ramhøj, Udstykningsloven med kommentarer 1992) 15

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion Herefter påhviler det landinspektøren, at informere parterne om reglerne for skelforretninger. Det drejer sig om de føromtalte paragraffer i UL samt BSF; specifikt med fokus på 10-11 omhandlende opgørelsen af omkostninger vedrørende skelforretninger. Landinspektøren træffer sin afgørelse på baggrund af udtalelser fra de fremmødte parter. Hvis landinspektøren har brug for udtalelser fra personer som ikke er indkaldt eller fremmødt til møder, må skelforretningen afbrydes, og en ny dato for genoptagelse af skelforretningen aftales. 1.2.6 SKELFASTLÆGGELSE Ud over høringen af parterne bør landinspektøren ved sin afgørelse lægge vægt på en række andre oplysninger. I VSF står således: Det påhviler alene landinspektøren at fremskaffe de oplysninger, som er nødvendige for at træffe afgørelse om ejendomsgrænsens beliggenhed. Landinspektøren må sammenholde og vurdere alle foreliggende oplysninger, herunder oplysninger fra matriklen, forholdene på stedet, parternes og andres forklaringer, de foreliggende dokumenter samt andre oplysninger, for eksempel om eksisterede hegns alder eller om regler eller sædvaner for placering af hegn i forhold til skel. VSF afsnit 4.3. Dette er en liste af oplysninger, som ofte vil blive brugt i forbindelse med skelforretninger og følges denne vil de fleste aspekter typisk være dækket ind. Dog er listen ikke fuldstændig, hvorfor der i specifikke tilfælde kan findes eksempler på andre oplysninger, som bør inddrages i vurderingsgrundlaget inden afgørelsen træffes. Når landinspektøren mener at alle væsentlige oplysninger er tilvejebragt kan skellet fastlægges. I denne forbindelse er der to scenarier: Skellet ikke har ændret sig, og således fastlægges det i overensstemmelse med matriklens oplysninger Der er vundet hævd af en af parterne, og skellet fastlægges således til den brugsgrænse, der har været gældende (for at hævd kan opnås skal det godtgøres, at denne har strakt sig over 20 år) Ejendomsgrænsen skal fastlægges efter matriklens oplysninger eller den af landinspektøren fastlagte hævdsgrænse. Er parternes ønske om skellets placering i uoverensstemmelse med dette må de matrikulære forandringer søges gennemført ved en arealoverførsel i stedet for en skelforretning. Tilsvarende skal skelforretningen også afbrydes, såfremt der fremkommer spørgsmål, der sorterer direkte under domstolene. Dette kunne være en eksisterende aftale mellem parterne el.lign. jf. VSF afsnit 4.3. Når landinspektøren har truffet afgørelse er skellet fastlagt, og det er op til parterne om de kan tilslutte sig denne skelfastlæggelse. Landinspektøren afmærker skellet ved åstedsmødet, hvad enten der er indgået forlig eller ej. 16

Skelforretningens rolle Opnås der tilslutning til landinspektørens beslutninger indgås forlig. For at der foreligger forlig skal samtlige berørte ejere have tilsluttet sig landinspektørens skelfastlæggelse. Det er i denne sammenhæng væsentligt at fremhæve, at det entydigt er ejerne af de berørte ejendomme, der skal tilslutte sig forliget. Derved kan en ikke-ejer godt rekvirere en skelforretning, men han har ikke mulighed for at modsætte sig landinspektørens kendelse. (Ramhøj, Udstykningsloven med kommentarer 1992, s. 230) Indgås der forlig skal parterne skriftligt tiltræde skelfastlæggelsen. Denne erklæring skal beskrive det afmærkede skel, og parterne skal have tilsendt en kopi. Skellet er ved denne underskrivelse endeligt fastlagt. Opnås der ikke forlig er skellet foreløbigt fastlagt. Herefter påhviler det landinspektøren at udarbejde en erklæring om skelforretningen, der angiver skelfastlæggelsen ved kortbilag. Denne skrivelse skal udarbejdes hurtigt, da den skal kunne bruges af parterne til at overveje eventuel indbringelse af sagen ved domstolene. Af erklæringen skal en dybdegående redegørelse af skelforretningens forløb samt om beslutningsgrundlaget fremgå. Redegørelsen skal være så fyldestgørende, at parterne ikke har anledning til at kontakte landinspektøren for supplerende oplysninger. (Ramhøj, Udstykningsloven med kommentarer 1992, s. 232) Såfremt ingen af parterne anlægger retssag indenfor 8 uger efter modtagelsen af erklæringen, står landinspektørens fastlæggelse af skellet ved magt jf. UL 36, stk. 2, pkt. 2. Sagen indberettes herefter til KMS via MIA og skellet er efter godkendelse ved KMS registreret i matriklen. jf. 37 i UL. Erklæringen tjener dog også formål senere i forløbet, hvor den bruges både af Hegnssynet i forbindelse med fastsættelse af omkostninger, samt af KMS ved noteringen af skelforretningen i matriklen. Nærmere beskrivelser af erklæringens indhold findes i VSF, afsnit 5.2.2. 1.2.7 RETSSAGER OM SKEL Efter parterne har modtaget landinspektørens erklæring står det dem frit for, at tage sagen op ved domstolene. Til gengæld er dette også det eneste tilfælde, hvor et skels beliggenhed kan afgøres ved retten, efter afvikling af en skelforretning. Dette er det meget direkte indhold af UL s 38: Der kan ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, herunder som følge af hævdserhvervelse, før der er afholdt en skelforretning efter reglerne i 35 og 36. Ved en retssag kan dommeren stadfæste det af landinspektøren fastlagte skel eller alternativt finde, at en anden skelgrænse bør gælde. Sker dette er det landinspektørens opgave, at ændre afsætningen af skellet jf. 36, stk. 3 i UL. 1.2.8 OMKOSTNINGSFORDELING Udgangspunktet i forbindelse med omkostningerne for en skelforretning er, som tidligere nævnt, at det er rekvirenten, der hæfter for udgifterne. Rekvirenten kan dog indbringe spørgsmålet om omkostningsfordeling for hegnssynet jf. UL 39. Som udgangspunkt er det rekvirenten af skelforretningen, der dækker omkostningerne af denne. Afhængigt af den specifikke sag kan det imidlertid blive pålagt modparten at betale hele eller dele af omkostningerne ved skelforretningen. 17

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion Såfremt rekvirenten ønsker at indbringe spørgsmålet om udgifter for hegnssynet, skal dette gøres inden 8 uger fra det tidspunkt, hvor rekvirenten modtager udgiftsopgørelsen fra landinspektøren. Reglerne om udarbejdelsen af opgørelsen er at finde i BSF s 10, stk. 2, og beskrives ligeledes i VSF, afsnit 8.1. Alle udgifter, der fremgår af landinspektørens opgørelse kan fordeles. Dette indbefatter jf. BSF s 10, stk. 2, således: Landinspektørens honorar og udlæg Parternes - efter landinspektørens skøn - rimelige udgifter til oplysninger om skelforholdene Eventuelle omkostninger ved indkaldelsen til skelforretningen Eventuelle omkostninger ved hegnssynsmænds deltagelse i skelforretningen (dette dækker kun hegnssynsmænds deltagelse i selve skelforretningen, og dermed ikke deres virke under omkostningsfordelingen) Hvad angår hegnssynets afgørelse, er udgangspunktet for denne at finde i UL s 39, stk. 1: Hegnssynet kan efter begæring af rekvirenten af skelforretningen pålægge andre end rekvirenten at betale sagens omkostninger helt eller delvis. Anlægges der retssag efter 36, stk. 2, nr. 2, træffes afgørelsen herom dog af retten. Der skal ved afgørelsen tages hensyn til interesserne i en konstatering af ejendomsgrænsens rette beliggenhed, herunder baggrunden for og resultatet af skelforretningen. Af denne paragraf fremgår det, at baggrunden for hegnssynets beslutning er både skelforretningens forløb og resultat. Derfor er den føromtalte erklæring om skelforretningen fra landinspektøren af væsentlig betydning for hegnssynet. Af lovteksten kan det dog være svært entydigt, at definere hvad praksis på området er, men i mange tilfælde fordeles omkostningerne lige mellem de to parter. Et eksempel på en ulige fordeling af omkostningerne kan ske i de tilfælde, hvor skelforretningsinstrumentet som sidste udvej bruges til at afbryde igangværende hævdserhvervelse. I dette tilfælde må det betragtes som plausibelt, at den hævdende kan komme til at hæfte for størstedelen af udgifterne, eftersom denne indirekte har tvunget modparten til at rekvirere en skelforretning. (Matrikeldirektoratet 1987, s. 161) I det følgende behandles begrebet hævd, som er det væsentligste element i landinspektørens beslutningsgrundlag. 18

Hævd 1.3 HÆVD I mange skelforretninger drejer tvisten sig om, hvorvidt der er vundet hævd på et givent areal eller ej. Dette afsnit vil redegøre for begrebet hævd i al almindelighed samt illustrere, hvordan hævd kan være det afgørende spørgsmål i skelforretninger. Ifølge dansk ret giver en persons råden over anden mands ejendom mulighed for rettighedserhvervelse på baggrund af hævd. Ordlyden omkring hævd er givet i Danske Lov kap. 5, stk. 1; Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at fremvise, angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde det, enten til Pant, eller i Forlæning, eller i Forsvar. Af lovteksten fremgår det at råden over anden mands ejendom igennem tyve år vil kunne berettige hævd. Historisk set opstod hævd som et princip, hvormed man kunne lovliggøre formuegods og ejendom, hvis man havde haft det i sin besiddelse igennem 20 år. Princippet bygger på en formodning om at formuegods eller ejendom tilhører den rådende, hvis det har været i dennes besiddelse igennem længere tid. Igennem tiden er denne fremstilling af hævdsinstrumentet blevet ændret i takt med udviklingen på ejendomsregistreringsområdet og klarhed omkring rettigheder for den enkelte ejendom. (Ramhøj, Hævd 2006, s. 4) Retspraksis på området er fastlagt igennem mange års brug af hævdsprincippet og til princippet knytter sig en række elementer, der skal undersøges for at afgøre, hvorvidt der er vundet hævd på et areal eller ej. (Ramhøj, Hvor ligger skellet? 1998, s. 97-98) En del af de elementer der indgår i nuværende retspraksis gennemgås i det følgende afsnit. 1.3.1 HÆVDSTID - 20 ÅRS RÅDEN Helt grundlæggende er 20 års naturlig ejerråden kravet for at der kan vindes hævd på et areal, hvilket kaldes hævdstid. Hævdsperioden kan defineres som den tid, hvor den naturlige ejerråden påbegyndes og indtil den afbrydes eksempelvis gennem skelforretning. Herfra skal fratrækkes eventuelle ophør i naturlig ejerråden, som ikke i alle tilfælde kan modvirke hævd. En afbrudt råden skal vurderes ud fra om afbrydelsen skyldes initiativer iværksat af ejeren eller den rådighedsudøvende. Er der tale om initiativer iværksat af ejeren kan hævdsperioden forud for afbrydelsen ikke medregnes i hævdstid. Skyldes afbrydelsen imidlertid udefrakommende forhold uden påvirkning igennem ejeren eller den rådende kan tiden forud for afbrydelsen muligvis medregnes i hævdstiden, men afhænger fuldstændigt af omstændighederne i den specifikke sag. Når der skal tages stilling til hvor store ophold i hævdstiden der kan accepteres, må rammerne omkring den enkelte sag vurderes. Der er således ikke nogen facitliste til, hvordan hævdstid defineres, men den afhænger af omstændighederne. Selvom der er ganske mange afbrydelser igennem rådighedsperioden, kan det accepteres, hvis det er et resultat af den naturlige ejerråden. (Ramhøj, Hvor ligger skellet? 1998, s. 122-126) 19

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 1.3.2 RÅDIGHEDENS KARAKTER I lovteksten omkring hævd i Danske Lov er det givet, at råden over anden mands ejendom er den centrale forudsætning for at erhverve areal på baggrund af hævd. Denne råden skal vurderes ud fra to parametre, herunder i hvilken intensitet råden er udøvet og hvilken type af råden der er tale om. For at man kan vinde hævd skal man have udøvet en ejers råden over anden mands ejendom. Det vil sige at der skal rådes over et givent areal på en måde, som kan karakteriseres som naturlig ejerråden. Arten af råden, hvormed der kan vindes hævd er derfor betinget af, hvilket areal der er tale om. Denne begrundelse for vundet hævd er givet igennem en række lovmæssige domsafgørelser. Eksempler på sager kan være drift af landbrugsjord, hvor jorden har indgået i naturlig drift igennem 20 år, hvormed der er vundet hævd. Det kan også være et skovareal, der benyttes af anden mand igennem 20 år til skovdrift samt almen færdsel. Karakteren af naturlig ejers råden er altså helt afhængig af hvilket område der er tale om i det konkrete tilfælde. Retspraksis på området er i alle tilfælde en afvejning af, hvorvidt en råden kan karakteriseres som naturlig råden og er derfor et spørgsmål om vurdering. I tilfælde af at der ikke er begrundelse for at karakterisere en råden som ejers naturlige råden, kan anvendelsen af anden mands jord begrunde servituterhvervelse, hvis intensiteten af den givne råden er tilstrækkelig. (Ramhøj, Hvor ligger skellet? 1998, s. 98-103) Omfanget af rådigheden er ligeledes som rådighedens karakter central for at vurdere, hvorvidt der er tale om hævd eller ej. Rådighedens omfang skal være af en sådan intensitet og omfang, at det burde have givet anledning til påtale af den berettigede. Der må med andre ord være tydelige tegn på at besiddelsen af et område er forandret, hvilket kræver at der er rådet åbenlyst. Dette princip knytter sig ligeledes til begrebet ejers naturlige råden. Omfanget hvormed der skal rådes for at vinde hævd er dog ligeledes betinget af, hvilken karakter arealet har. Periodisk eller afbrudt råden kan, i visse tilfælde, fortsat berettige hævd, hvis den naturlige råden over arealet netop omfattes af periodisk eller afbrudt udnyttelse heraf. Hvis der udøves naturlig råden over et areal, men at dette føres med lav intensitet eller afbrudt råden, kan det maksimalt afføde en servitutret over et areal. Her kan jagt, sporadisk høst eller lignende gives som eksempel på naturlig råden med lav intensitet. (Ramhøj, Hvor ligger skellet? 1998, s. 103-106) (Ramhøj, Hævd 2006, s. 12) 1.3.3 OMSTÆNDIGHEDERNE OMKRING RÅDIGHEDSUDØVELSEN Når der skal tages stilling til om en udøvet råden kan retfærdiggøre hævd må omstændighederne omkring denne råden undersøges. Her skal det undersøges, hvilken betydning råden over anden mands ejendom har samt på hvilket grundlag råden er udøvet. Er der eksempelvis udøvet råden i tråd med en lejeaftale eller lignende kan der ikke vindes hævd, hvilket følger af lovteksten i Danske Lov. Dette princip gælder ligeledes ved mundtligt indgåede aftale, selvom disse i sagens natur kan være vanskelige at bevise. Dette forhold belyser også hvornår hævd kan vindes, nemlig når en uret gøres til ret. Ved en aftale foreligger der en ret til anvendelse af et areal og dette kan ikke foranledige hævd. Kun i det tilfælde hvor udøveren 20

Hævd uretmæssigt benytter anden mands ejendom kan uret vendes til ret via hævd. (Ramhøj, Hvor ligger skellet? 1998, s. 107) Hvis en uretmæssig benyttelse af en ejers ejendom påtales over for brugeren af ejendommen udelukker dette ikke hævd. Der skal foreligge en aftale eller udøves en modråden for at hindre hævd. Dette forhold er væsentligt når der skal tages stilling til, hvorvidt der er vundet hævd eller ej. En ejers passivitet i forhold til uretmæssig råden over sin ejendom betragtes som stiltiende accept. Skyldes ejers passivitet derimod, at den uretmæssige rådighedsudøver har rådet i smug, har ejeren ikke haft noget grundlag at påtale brugen på. I dette tilfælde kan hævd udelukkes idet forholdet mellem råden/manglende råden ikke er til stede. (Ramhøj, Hvor ligger skellet? 1998, s. 107-108) 1.3.4 GRÆNSER I forbindelse med ejendommes grænser og hævd skal de pågældende arealer, hvorpå der er tvivl om hævd, kunne identificeres. Hvis der er tale om grænsehævd, ved at en del af en tilstødende ejendom er blevet tilegnet ved hegnsopsætning eller lignende, skal denne grænse fastlægges. Selv hvis hegnet eller lignende ikke har bestået i hævdstid, kan betingelserne være opfyldt, hvis brugsgrænsen før hegnet har været defineret på samme måde. Hvis grænsen omkring det pågældende areal, hvorpå der vil kunne vindes hævd, flytter sig henover årene er betingelserne for hævd på det fulde areal ikke opfyldt. Det er således kun det delareal, der har været rådet over i 20 år der kan overgå til rådighedsudøveren. Dette kan eksempelvis være tilfældet mellem tilgrænsende marker, hvorpå der pløjes uens på hver side af skellet, hvorfor grænsen flytter sig. (Ramhøj, Hvor ligger skellet? 1998, s. 120-122) Er der uenighed om beliggenheden af skellet mellem ejendomme må spørgsmålet afgøres ved skelforretning førend spørgsmålet kan stilles for domstolene. Dette fremgår af udstykningslovens 38. Grænsen mellem ejendommene anses for fastlagt, hvis der indgås forlig om beliggenheden af skellet ved skelforretningen eller at skelfastlæggelsen ikke indbringes for domstolene indenfor den fastsatte klagetid. Hvis der opnås enighed om skellets beliggenhed, som følge af hævd, foretages ændringen af de matrikulære forhold ved en berigtigelse. (Ramhøj, Hævd 2006, s. 23-24) I forbindelse med salg af ejendom, hvor der rådes over, er betingelserne omkring hævd fortsat gældende. Men jf. TL 26, stk. 1 kan hævd i særlige tilfælde aflyses, efter køb af ejendom. Køberen kan gøre sin ret til arealet gældende indenfor 2 år efter sin tinglyste ret og dermed fortrænge hævd. I modsat fald bliver hævden også gældende i forhold til køberen af ejendommen. Tidspunktet for ejendomshandlen er derfor central, når der er tale om salg af arealer, hvorpå der rådes eller er vundet hævd. (Ramhøj, Hævd 2006, s. 24) Det har dog betydning i denne sammenhæng, hvorvidt ejendommen er taget i besigtigelse. Hvis køber har fået påvist brugsgrænserne, og vedkommende er indforstået med disse som værende de gældende grænser, er hævd ikke udelukket. Hver enkelt sags udfald er i disse tilfælde helt afhængige af de specifikke omstændigheder. 21

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 1.3.5 AFBRYDELSE AF HÆVD En igangværende uretmæssig råden over et areal kan afbrydes ved fysisk modråden af ejeren. Det er væsentligt at være opmærksom på, at en skriftlig eller mundtlig påtale ikke er nok i denne henseende. En markering af skellet kan ej heller betragtes som afbrydelse af hævd, idet at den naturlige ejerråden fra modpartens side muligvis ikke ophører som følge heraf. Ejeren af arealet må påbegynde at udøve en naturlig ejerråden over arealet eller alternativt starte en skelforretning, hvor skellet fastlægges og der tages stilling til spørgsmål om eksempelvis hævd. På trods af modråden for at modgå hævd viser enkelte domme, at der fortsat kan opnås servituthævd og dermed en form for rettighed over arealet. Det er altså centralt, at der søges at indgå en skriftlig aftale om benyttelse af arealet eller at naturlig ejerråden over det pågældende areal i vid udstrækning påbegyndes. 1.3.6 HÆVD I FORBINDELSE MED SKELFORRETNING Ved enhver skelforretning skal landinspektøren tage i betragtning, hvorvidt der kan være vundet hævd på arealer eller ej. I denne vurdering skal ovennævnte parametre undersøges grundigt og parterne kan ofte medvirke til at afklare omstændighederne omkring hævdsspørgsmålet. Landinspektøren skal selv bidrage med opklarende materiale til vurdering af, hvorvidt der er vundet hævd på arealer eller ej. Dette kan ske i form af partsudsagn fra personer der har kendskab til hvordan brugsgrænserne har været igennem en årrække. Et andet fornuftigt sted at kigge er på ortofotos, der efterhånden kan vidne om tilstandene igennem en længere årrække. Ortofotos kan bruges til at understøtte påstande fremsat af parterne. 22

Landinspektørens rolle 1.4 LANDINSPEKTØRENS ROLLE Skelforretningen er som tidligere nævnt blevet etableret for at aflaste domstolene. På den måde har landinspektøren bemyndigelse til at fastlægge skellet uden parternes samtykke. Ved skelforretningen har landinspektøren to centrale roller, idet denne agerer en slags dommer ved afgørelsen af skeltvisten. Samtidig er det landinspektørens ansvar at søge at udfaldet af skelforretningen er optimalt. Ønskescenariet på afslutningen af en skelforretning er at parterne bliver enige og indgår et forlig. Landinspektøren skal derfor ikke blot kunne agere dommer, men også være en dygtig konfliktmægler. 1.4.1 HABILITET Der er ved skelforretninger, som ved alle matrikulære sager, et krav om at landinspektøren ikke må have interesse i udfaldet af sagen, og dermed være inhabil jf. LL 5. Landinspektøren skal notere i referatet af skelforretningen, at parterne i sagen ikke finder vedkommende inhabil. Reglerne for habilitet er de samme ved skelforretning som ved andre matrikulære sager. Men de bliver dog af landinspektøren tolket strammere. Dette er muligvis fordi de ejere landinspektøren møder i marken kan være noget mistroiske, idet skelforretningen tager afsæt i en uenighed, og at denne konflikt danner ramme om hele forretningen. Der er altså grund til at tro, at der oftere vil opstå problemer omhandlende habilitet, end ved en almindelig matrikulær sag. Men som udgangspunkt er reglerne de samme. 5 i LL foreskriver nogle omstændigheder hvori landinspektøren er inhabil; hvis landinspektøren er i familie med en part i sagen eller hvis landinspektøren har en arbejdsmæssig interesse i sagen. Inhabiliteten afskærer ligeledes andre landinspektører i samme firma fra at forestå det matrikulære arbejde. I tvivlstilfælde omkring inhabilitet kan parterne skriftligt erklære, at de ikke mener landinspektøren er inhabil og at de vil lade ham gennemføre skelforretningen alligevel jf. VSF 4.2. Landinspektøren kan uden at blive inhabil have foretaget opmålinger og rekognoscering forud for skelforretningen, men kan ikke forinden have tilkendegivet, hvor han mener skellet skal ligge, jf. VSF 4.2. Viser det sig ved en skelfastlæggelse, at parterne ikke kan nå til enighed og der derfor må foretages en skelforretning, kan den rekvirerede landinspektør ikke forestå skelforretningen, hvis han allerede har givet sin mening til kende omkring skellets rette placering. Dette grundet, at han ikke vil være upartisk og dermed være inhabil. Derfor bør landinspektøren ved en skelfastlæggelse fornemme om der er tvist omkring skellets placering inden han giver sin vurdering af skellets retmæssige placering, for derfor at kunne gennemføre skelforretningen, hvis en sådan er nødvendig. 1.4.2 FORLIG Landinspektøren må som nævnt være dygtig til at fornemme konfliktens karakter og tilpasse sit ordvalg og forslag, så konflikten ikke optrappes yderligere. Landinspektøren skal jf. BSF 3 stk. 1 tilsigte at opnå forlig ved skelforretning, altså skal han forsøge at få parterne til at nå til enighed omkring skellets beliggenhed. I forhandlingen kan indgå omkostningsfordelingen og selvfølgelig den endelige placering af skellet. Der er dog en grænse for hvor 23

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion meget skellet kan forhandles. Hvis skellets placering efter forlig, hverken ligger efter det registrerede skel eller det hævdvunde, må skellets placering i stedet registreres ved en arealoverførsel jf. UL 36. 1.4.3 LANDINSPEKTØRENS BESLUTNINGSGRUNDLAG Landinspektøren har forud for mødet foretaget undersøgelser og opmålinger. Disse undersøgelser danner i høj grad baggrund for landinspektørens beslutning. På åstedsmødet foretager parterne fremlæggelse af deres synspunkter og argumenter. Som regel lægger rekvirenten ud, hvorefter parterne skiftes til at argumentere for deres sag. Landinspektøren fremlægger sjældent sin vurdering før parterne har fremlagt alle synspunkter og argumenter. På nogle møder har parterne medbragt advokater eller eksterne landinspektører, der hjælper med at fremlægge parternes sag. Under parternes fremlæggelse præsenteres eksempelvis gamle fotos, flyfotos og udsagn fra udenforstående som ikke er part i sagen. Her er det vigtigt at nævne at deltagerene ved en skelforretning ikke udtaler sig under vidneudsagn, og de udsagn de fremfører, kan være usande jf. VSF 4.3. 1.4.4 LANDINSPEKTØRENS AFGØRELSE Landinspektøren kan ved skelforretning afsige kendelse om hævd uden parternes accept. Dette er en væsentlig forskel fra almindelig skelfastlæggelse. Når landinspektøren afsiger kendelse omkring skel kan parternes udtalelser og oplysninger indgå i vurderingen. Eksempler på oplysninger kan være flyfotos, udsagn fra familiemedlemmer eller andre i lokalområdet som må anses for at besidde en vis viden omkring forholdende over tid. Mange ting kan påvirke landinspektørens beslutning, men i sidste ende må beslutningen tages ud fra de faglige kompetencer landinspektøren besidder jf. VSF 5.2.2. Som nævnt skal landinspektøren ved skelforretning altid tage stilling til, om der kan være vundet hævd. I den forbindelse er det vigtigt at have indgående kendskab til hævdsreglerne. Efter endt åstedsmøde afsættes skellet. 24

Landinspektørens rolle 2 FASE FASE 2 25

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2.1 INDLEDNING Efter denne første, redegørende fase, kan et egentligt analysearbejde begynde. Ønsket med fase 2, er at nærme sig konkrete forslag til forbedringer af skelforretningsinstrumentet. Denne proces er inddelt i to delfaser. I den første delfase fokuseres der på en række arkivundersøgelser af eksisterende skelforretninger. Det ønskes at undersøge, hvor stor tillid retten har til landinspektørens kompetencer. Landinspektøren er utvivlsomt kompetent til at indhente og vurdere oplysninger som f.eks. måleblade og -oplysninger, flyfotos samt vurdere de faktiske forhold i marken. Disse forhold afdækker dog sjældent en sag fuldstændigt, hvorfor også de forskellige forklaringer fra parterne (og andre implicerede) har indflydelse. I denne sammenhæng kan landinspektøren ikke tilskrives særlig kompetence forstået således, at landinspektøren ikke per definition har stor viden om parternes troværdighed. Således kan det være interessant, at undersøge om retten også udviser tiltro til landinspektørens vurdering af parternes forklaringer. Et andet spørgsmål kan være om retten har tillid til landinspektørens vurdering når der f.eks. er tale om hævdsråden eller modråden. Disse spørgsmål ønskes belyst i det følgende, hvilket baseres på eksempler fra arkivundersøgelserne. Afsluttende vil erfaringerne blive sammenfattet i en konklusion, der tydeliggør i hvilket omfang landinspektørens kompetence nyder rettens tillid. Målet med første delfase er således, at besvare problemformuleringens første del. Efterfølgende besvares problemformuleringens anden del. For at kunne besvare dette spørgsmål, ønskes der en række optimeringsforslag præsenteret. Disse forslag beskrives i deres indhold og udformning, hvorefter de behandles, dels ved en SWOT-model, fokuserende på styrker og svagheder, dels ved kontakt til praktiserende landinspektører. Landinspektørerne kan bidrage med betragtninger, der breder sig udover en teoretisk indgangsvinkel, og således give en realistisk vurdering af løsningsmodellernes reelle virkninger. Afsluttende konkluderes på analyserne, og de foretrukne løsningsforslag vil blive fremhævet. 26

1950 1952 1954 1956 1958 1960 1962 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 Statistik 2.2 STATISTIK For at kunne vurdere skelforretningens succesgrad er det naturligt med en vis statistisk baggrund. Statistikker giver et rimeligt grundlag for indledningsvis at kunne be- eller afkræfte formodninger på et overordnet plan. I dette tilfælde vil statistikkerne over skelforretninger kunne klarlægge, hvor mange skelforretninger der foretages årligt, og hvor mange af disse, der indbringes for retten. Der er i tidsskriftet Landinspektøren tidligere blevet fremstillet statistiske undersøgelser af skelforretninger foretaget af KMS. Den første undersøgelse efter indførelsen af skelforretning i 1949, blev foretaget af KMS i 1972. Skelforretningssagerne blev undersøgt for en 20-års periode fra 1949-1969. I perioden havde der været 1172 sager. (Nordlund 1972) Senere i 1982 blev der endnu engang foretaget en undersøgelse af skelforretningerne, denne gang for perioden 1970-1981. Der var i alt 609 sager. (Carlsen 1982) Den sidste undersøgelse der blev foretaget var for perioden 1990-1996. I den periode blev der afholdt 269 skelforretninger. (Buhl og Heinemann 1997) Figuren herunder viser udviklingen i antallet af skelforretninger i perioden 1949-1996. 120 Antal skelforretninger 1949-1996 100 80 60 40 Antal skelforretninger Tendenslinje 20 0 Figur 2 (Buhl og Heinemann 1997) (Carlsen 1982) (Nordlund 1972) (Ramhøj, Hegn og skel - og lidt kulturhistorie 2000, s. 171) Der var flest sager i 1951-52, hvilket tydeligt viser at der var et behov for at ejerne af fast ejendom havde mulighed for at få fastlagt ejendomsgrænsen, uden at skulle have sagerne prøvet ved domstolene. Generelt ser antallet af skelforretninger ud til at være faldende, men tendenslinjen er præget af de 1950-52 s høje antal af forretninger. Grafen illustrerer tydeligt at antallet af skelforretninger varierer meget fra år til år, men gennemsnitligt er der 55 skelforretninger om året. 27

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion Udfaldet af disse skelforretninger kan opstilles i fire scenarier. Parterne indgår forlig Der indgås ikke forlig, men sagen indbringes ikke for domstolene Sagen indbringes for domstolene og stadfæstes Sagen indbringes for domstolene og omstødes 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 81,1 71 68 64 27 26,7 22,5 13,9 7,8 3,8 3,6 5,1 1,2 1,4 1,5 1,4 Sager 1949-1969 Sager 1970-1981 Sager 1990-1996 Hele perioden Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Figur 3 - Procentvis fordeling af de fire scenarier, i de tre perioder der findes statistik fra, samt gennemsnit heraf. Af den procentvise fordeling på de fire opstillede scenarier, ses at det er blevet sværere for landinspektøren at opnå forlig mellem parterne. Til gengæld er andelen af indbragte sager og andelen af omstødte sager fortsat meget lav. Gennem denne undersøgelse står det nu klart, at der i skelforretningshistorien kun har været få indbragte sager og endnu færre omstødte sager. Skelforretningsinstrumentet fungerer altså godt og efter den hensigt man havde i 1949. Spørgsmålet er nu om der kan gøres yderligere tiltag for at skelforretningsinstrumentet bliver endnu mere pålideligt. 28

Arkivundersøgelser for sager der indbringes for domstolene 2.3 ARKIVUNDERSØGELSER FOR SAGER DER INDBRINGES FOR DOMSTOLENE 2.3.1 FORHOLDET MELLEM TEKNISKE BEVISER OG PARTSUDSAGN For at kunne træffe en korrekt afgørelse, hvad enten der er tale om en retssag eller en skelforretning, er afvejningen af tekniske beviser samt partsudsagn essentiel. En samlet vurdering udgør grundlaget for at kunne træffe en afgørelse. Af sagsreferaterne (se appendiks) fremgår det, hvad der bliver lagt vægt på samt forskellen i tyngden af forskellige beviser. I skelforretningssager skal landinspektøren som nævnt i VSF søge at afdække samtlige informationer omkring det rette skels beliggenhed. Det vil sige at landinspektøren, som tidligere beskrevet, indsamler alt data, der foreligger omkring det registrerede herunder flyfotos, stedets eventuelle fysiske rester af skel og brugsgrænser. Hertil kommer partnernes forklaringer og påstande om hvilket, der er det rette skel. Ofte forsøges forklaringerne understøttet af udsagn fra personer, der i større eller mindre grad har viden om skellets rette beliggenhed. For at analysere beslutningsgrundlaget ved skelforretninger er det væsentligt at sondre mellem nedenstående to typer oplysninger: Tekniske beviser Parts- og vidneudsagn Den grundlæggende forskel mellem de tekniske beviser og partsforklaringer ligger i bevisførelsens uafhængighed. Tekniske beviser vidner uafhængigt af parterne om, hvordan skellets rette placering er og vil i kraft heraf tillægges stor vægt i forhold til forklaringer og påstande fra personer, som i større eller mindre grad har interesse i sagen. Yderligere bør det, som tidligere nævnt, understreges at partsudsagn under en skelforretning ikke er at sammenligne fuldstændigt med lignende forklaringer afgivet ved en retssag. Således udtaler parterne ved en skelforretning sig ikke under strafansvar, hvorfor der kan argumenteres for, at der ikke findes samme grad af incitament for at tale sandt ved en skelforretning som ved en senere retssag. Af samme grund sondres der fortløbende mellem begreberne partsudsagn (gældende forklaringer ved skelforretninger) og vidneudsagn (gældende for forklaringer ved retssager). De interne nuancer under disse forklaringer herunder også spørgsmålet om troværdigheden af personerne behandles senere i afsnittet, Forskel i parts- og vidneudsagn. For nærværende fokuseres dog på det overordnede forhold mellem de tekniske beviser og de verbale forklaringer. Dette forhold illustreres eksempelvis i sagen 2006.15581. Sagen drejer sig om skellets rette beliggenhed i en brugsgrænse mellem træbeplantning og markjord. Langs denne delvist definerede linje dannes brugsgrænsen af blandt andet gamle træer, rester af stendige, skrænt og en pløjegrænse. Pløjegrænsen er i sagens natur labil og kan svinge fra år til år, hvorfor denne ikke kan indgå som teknisk bevis, men nærmere som et stridspunkt. Landinspektøren der varetog sagen lagde i sin afgørelse om skellets beliggenhed stor vægt på placering af rester fra et gammelt stendige, skrænten samt gamle træer i brugsgrænsen. De tekniske beviser i sagen blev understøttet men også afvist af en lang række forklaringer i den retssag, der blev anlagt på baggrund af skelfastlæggelsen. Af retsudskriftet fremgår en lang række af vidneforklaringer for og imod skelfastlæggelsen og de tekniske beviser, som samlet set ligger til grund for rettens afgørelse. Af kortbilag fremgår landinspektørens nøje indsamling af tekniske beviser, som ligger til grund for skelfastlæggelsen. 29

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion Retten stadfæstede landinspektørens afgørelse trods en lang række af vidneudsagn, der ikke understøttede denne. Af rettens afvejning fremgår det tydeligt, at landinspektørens fastlæggelse af skellet på baggrund af tekniske beviser i høj grad har indflydelse på afgørelsen. 2.3.2 FORSKEL I PARTS- OG VIDNEUDSAGN I forbindelse med skelforretninger kan der, som før nævnt, være en række informationer, der hver især har indflydelse på udfaldet. I særdeleshed må personer, der afgiver forklaring medregnes i denne gruppe, hvilket rejser det væsentlige spørgsmål om parternes/vidnernes troværdighed. Ganske vist udtaler disse sig muligvis om emner, der relaterer til landinspektørens faglige kompetence, men ved vurderingen af en parts troværdighed på baggrund af motiver mm., kan en landinspektør ikke siges at have større kompetence end lægmand. Dette forhold er interessant, eftersom der således kan argumenteres for, at når sagerne primært hviler på partsforklaringer, så er landinspektøren ikke nødvendigvis særskilt kompetent til at vurdere disse forklaringer i sin afgørelse. Spørgsmålet er om denne påstand reelt finder berettigelse. Findes der tendenser, der afdækker en mistillid fra rettens side, når skelforretningssager primært hviler på partsudsagn, eller er domstolene overvejende enige med landinspektørernes vurderinger? I forbindelse med retssager og skelforretninger spiller parts- og vidneudsagn en central rolle afhængigt af hvad sagen drejer sig om. Vurdering af kvaliteten og troværdigheden af vidneudsagn afhænger af flere parametre og påvirker hvilken vægt udsagnet kan tillægges i en given sag. En parts (eller et vidnes) troværdighed skal vurderes ud fra dennes tilknytning til sagen. Her er der meget stor forskel på partiske vidner og upartiske vidner. I forbindelse med de skelforretninger, der er blevet undersøgt, inddrager parterne ofte familiemedlemmer og andre. Partsudsagn fra familiemedlemmer er om nogen partiske og kan derfor ikke tillægges megen vægt i en sag mellem naboer. I andre af sagerne inddrager landinspektøren eksempelvis tidligere ejere, som i højere grad kan vurderes som upartiske. Tidligere ejere inddrages også i flere sager, da hævd ikke afbrydes i kraft af ejerskifte. Naboer, der ikke selv er impliceret i tvisten, kan også inddrages, med en vis upartiskhed. For at belyse hvilken vægt forskellige vidneudsagn gives, kan rettens afgørelser i sager, der primært hviler på vidneudsagn, iagttages. Sag 2007.06010 drejer sig kort beskrevet om, hvorvidt en hæk er blevet passet af den ene part i sagen eller naboen. På baggrund af partsudsagn skal landinspektøren træffe afgørelse om hvorvidt der er vundet hævd eller ej. Rekvirenten af skelforretningen understøtter sin forklaring med partsudsagn fra en genbo, der har boet på stedet i 23 år. Modpartens udsagn understøttes af familiemedlemmer, der udtaler, at de har forestået opsynet med hækken i visse perioder. Der er ingen tekniske beviser som flyfotos eller lignende der kan be- eller afkræfte parternes påstande. Landinspektøren skal derfor træffe afgørelse om hævd udelukkende baseret på partsudsagn og vurderer, at rekvirenten af skelforretningen har vundet hævd. Sagen indbringes til videre behandling i byretten og det fremgår af redegørelsen fra retten, at der ikke bliver skabt yderligere overblik omkring parternes forklaringer. Retten stadfæster landinspektørens afgørelse og lægger ikke nævneværdig vægt på parternes modstridende forklaringer. Landinspektørens afgørelse omkring afvejning af partsudsagnene får megen betydning i denne konkrete sag, selvom 30

Arkivundersøgelser for sager der indbringes for domstolene afgørelsen ikke er truffet ud fra landinspektørens særlige kompetence til at klarlægge tekniske beviser, men baserer sig på vurdering af parternes forklaring. Ydermere er sagen interessant, da en lang række af personer taler for den ene part, men da alle er beslægtede, får deres udsagn ikke megen vægt. Tværtimod tillægges genboens partsudsagn stor vægt, da alene dette udsagn og rekvirentens påstand ligger til grund for landinspektørens afgørelse. I denne sag er afvejningen af partsudsagns partiskhed en central del af afgørelsen. Her søgtes udsagnene underbygget vha. de fysiske forhold, men må alligevel siges i høj grad at basere sig på partsudsagn. 2.3.3 EKSEMPLER PÅ RÅDEN OG MODRÅDEN Udover vurdering af parternes troværdighed findes der andre forhold, som ikke er del af landinspektørens kernekompetencer. Hertil hører f.eks. vurdering af graden af råden og modråden altså, den benyttelse en given ejer udøver over et areal. Landinspektøren vil ofte have fornuftige forudsætninger for at vurdere spørgsmål om råden ved en skelforretning, men omvendt kan det ikke entydigt påstås, at denne vurdering er en kernekompetence for landinspektøren i kraft af det lave antal skelforretninger der afholdes. Derfor er der også sager, hvor spørgsmålet om råden, er af central interesse for vores undersøgelse. Hvordan vurderer retten sagerne sammenlignet med landinspektøren? For at besvare dette er det en forudsætning, at kunne definere råden og modråden. Disse er dog ikke eksakte størrelser. De kan naturligvis beskrives, men begreberne er som sådan ikke udtømmende. Med andre ord må der tages stilling til sådanne spørgsmål fra sag til sag, selvom der selvsagt søges at skabe en vis ensartethed i afgørelserne. Derfor søges disse begreber belyst ud fra eksempler fra relevante sager. Et eksempel på en sag, hvor råden er omdrejningspunktet er 2007.04104. Væsentligt for sagens afgørelse ved retten har netop været den hævdvindenes råden over området. Af grundlaget for dommen fremgår det, at ejeren ellers har beskåret beplantningen og fjernet et væltet træ på det omstridte område. Disse forhold findes dog ikke at have afbrudt den igangværende hævdserhvervelse. Således ses det, at modråden altså råden for at afbryde en igangværende hævdserhvervelse ikke blot er en hvilken som helst ageren i forhold til et givent areal. At ejeren i dette tilfælde har handlet i enkeltstående tilfælde kan ikke betragtes som intensivt nok til at afbryde hævden. Den modstående part har dermed kontinuerligt forvaltet arealet med beplantning og yderligere opsat skilt og postkasse. Disse handlinger er at betragte som en ejers normale råden, hvorfor retten finder at denne part har vundet hævd. Af sagsakterne fremgår yderligere, i forhold til spørgsmålet om råden: At den hævdvindende part ikke havde nogen aftale med modparten, og at de ikke handlede i ond tro. 31

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion Af disse to punkter fremgår det, at en råden ikke kan betragtes som en ejers naturlige råden og dermed ikke kan danne grundlag for hævd da det sker som følge af en aftale med ejeren. En ejer bevarer således sin naturlige ejendomsret til et område, hvis andre parters udnyttelse af vedkommendes arealer kun sker på baggrund af foreliggende aftaler. Tilsvarende er grundejerens retsstilling også beskyttet, hvis modparten handler i ond tro altså på uhæderlig vis. Disse punkter taler til den grundlæggende præmis, at hævd ikke kan vindes i sager, hvor der ikke rådes åbenlyst. Den råden der udøves skal således foregå åbenlyst uden indsigelser og modråden fra ejeren, for at den kan danne grundlag for hævd. Dette indbefatter en rimelig grad af passivitet fra ejeren. I førnævnte sag er det således ikke nok som modråden, at ejeren har fjernet et væltet træ (hvilket var en forudsætning for ejerens brug af øvrige arealer). Ejeren må i mere konsekvent omfang søge, at modsætte sig modpartens anvendelse af arealet for at der kan tales om egentlig modråden. I sagen 2007.13202, hvor retten dømmer i overensstemmelse med landinspektørens kendelse, er råden ligeledes et tema. I dette tilfælde har den hævdvindende part opført både garage og drivhus hen over skellet. Modparten, der først for nyligt havde overtaget sin ejendom, gør efter et halvt år indsigelse, men på dette tidspunkt er hævdsperioden på 20 år overskredet. I denne forbindelse blev det også godtgjort, at den hævdvindende part ved opførelsen af omtalte byggerier handlede i god tro. Han var således overbevist om, at han byggede på eget matr. nr., eftersom han havde fundet en skelpæl han troede angav det retlige skel. Først da den nye nabo flyttede ind blev den korrekte skelpæl fundet (den havde været overdækket af jord), hvilket inspirerede denne til at føre sagen. Retten gør dog opmærksom på, at den nye ejer ikke ved selve indflytningen havde fundet anledning til at påtale den diskuterede skelgrænse, og således måtte vedkommende være indforstået med den eksisterende brugsgrænse som retligt skel. Først ved fundet af den overdækkede skelpæl finder naboen anledning til at rejse spørgsmålet om skellets beliggenhed. Naboen findes til en vis grad ikke at være i god tro, da han indledningsvis er indforstået med brugsgrænsen som skel, og først senere hen ændrer holdning, da dette kan gavne ham. Da hævdsperioden på 20 år på dette tidspunkt er indfriet, dømmer retten til fordel for den hævdvindende part, da denne jo netop havde udøvet en ejers råden (uden at være i ond tro eller have indgået en aftale) i 20 år eller mere. 32

Arkivundersøgelser for sager der indbringes for domstolene 2.3.4 SAMMENFATNING Som det fremgår af det statistiske afsnit, er det et fåtal af landinspektørens skelforretningskendelser, der ændres eller omstødes ved retten. Dette er ikke overraskende, og egentlig blot en understregning af skelforretningens konstruktive funktion som et smidigt værktøj til løsning af konflikter vedrørende skel. Yderligere kan det ses, at når sagerne går til retten, stadfæstes landinspektørens afgørelse oftere end den omstødes. I mange sager skyldes dette landinspektørens store kompetence i forhold til de tekniske spørgsmål en sag kan indeholde. Af ovenstående er det yderligere dokumenteret, at retten faktisk også udviser bred tillid til landinspektørernes vurderinger i forhold til spørgsmål om vidnernes troværdighed og skøn i forhold til råden og modråden. På den baggrund findes der ingen grund til at betvivle rettens tillid til landinspektørens kompetence, hvad angår nogen aspekter af en skelforretning Denne konklusion er positiv, men åbner også op for nye spørgsmål og udfordringer. Man kan fx overveje om der eksempelvis findes muligheder for at optimere skelforretningernes forløb, sådan at færre indbringer sagerne for domstolene. Der er i denne sammenhæng ikke tale om, at eliminere mulighederne for domstolsprøvelse et greb der ville rangere som en voldsom retsindskrænkelse men blot et forsøg på at forbedre et allerede velfungerende redskab. I processen med at afdække optimeringsmulighederne vil der indledningsvis blive skelet til de skelforretninger, der er endt med forlig. Således er det relevant at undersøge, hvorvidt der i disse sager findes ensartede tendenser, der med fordel kunne implementeres som generelle procedurer. 33

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2.4 ARKIVUNDERSØGELSER FOR SAGER DER IKKE INDBRINGES FOR DOMSTOLENE Undersøgelsen omfattede 42 sager hvoraf der i 30 af tilfældene var indgået forlig. Mange sager bar præg af, at konflikterne var opstået idet forholdet mellem naboerne havde ændret sig, enten ved nye interesser eller ved til- og fraflytning. Heraf kan nævnes sag 2008.01263, hvor en grundejerforening ønskede at udstykke et areal, som efter matriklen var deres, men som havde været brugt af naboejendommen siden 1946. Skelforretning 2008.08363 var en tvist omkring skellets beliggenhed opstået efter ejendommen var blevet solgt. Derudover havde skelforretningerne vidt forskellige udspring og afgørelser. Således var der i sag 2008.08363, tale om afbrydelse af en 18 år gammel igangværende hævd. Dette statuerer et eksempel på, at skelforretningen kan benyttes som hævdsafbrydelse. I en anden sag, 2008.03239, gjorde den tjenende ejendom sig fri af den hævdvundne ret, idet der på et tidspunkt, efter hævden var indtrådt, blev lavet en aftale de to naboer imellem, om at den rådende havde lov at benytte en del af den tjenende ejendoms grund. Den hævd de ikke var klar over var vundet blev altså afbrudt af aftalen. I en tredje sag, 2008.00964, blev skellet fastlagt efter matriklen og måloplysninger, tilsyneladende i overensstemmelse med parternes forventning, idet ingen af parterne mente at have vundet hævd. I de fleste af sagerne var der dog tale om, at skellet blev fastlagt efter hævd, om ikke helt, så delvist. I flere af sagerne kunne der kun sås lidt tvivl om den hævdvundne ret, som da også efter landinspektørens undersøgelser blev fastslået. Resultaterne af flere af skelforretningerne var altså meget tydelige, hvilket også understreger påstanden om, at skelforretninger ofte bunder i en konflikt, som er mere omfangsrig end tvisten omkring skellet. 2.4.1 SAMMENFATNING Gennem arkivundersøgelserne var formålet, at finde frem til en eller flere tendenser, der viste hvorfor netop disse sager ikke blev indbragt for domstolene. En af de ting der blev klarlagt ved undersøgelserne, var at sagerne tilsyneladende havde en entydig løsning. Altså er disse sager knap så komplicerede som de sager, der er omtalt i afsnittet, Arkivundersøgelser af sager der indbringes for domstolene. Dette er dog en ringe begrundet påstand, idet lodsejerne med stor sandsynlighed opfatter tvisten anderledes. Det vil i det næste alligevel blive forsøgt belyst, hvilke tiltag der kan gøres for at antallet af sager, der indbringes for domstolene, bliver nedbragt yderligere, end de allerede er blevet ved skelforretningsinstrumentets indførelse i 1949. I det følgende vil vi derfor undersøge tre konkrete forslags egenskaber. 34

Forbedringsforslag 2.5 FORBEDRINGSFORSLAG På baggrund af foregående redegørelse af de forskellige delelementer af skelforretninger, vil dette afsnit præsentere mulige forbedringsforslag. De enkelte forslag er fremkommet på baggrund af en teoretisk tilgang til emnet og afspejler derfor resultaterne heraf. I dette afsnit tages der ikke stilling til mulige konflikter i forhold til finansiering og fordele/ulemper for de enkelte landinspektørvirksomheder. Det er således udelukkende forslag til, hvordan selve skelforretningsværktøjet kan forbedres i tviste om skel. 2.5.1 CERTIFICERING En mulighed for at gøre skelforretningsværktøjet bedre, kan være ved indførelse af en certificering af landinspektører til at udføre skelforretninger. For at holde en ensartet høj standard med fokus på skelforretning kan et certificeringsforløb være en løsning. I tråd med beskikkelse kan skelforretningscertificering indeholde krav om, at landinspektører skal deltage i et antal skelforretninger og på den måde tilegne sig erfaring. Efterfølgende kan sagerne evalueres med baggrund i at fokusere på de problemstillinger den enkelte sag indeholder. Ligeledes kan et certifikat indeholde generelle kurser i konflikthåndtering og mægling med fokus på de problemstillinger, der er omtalt tidligere. Fordelen ved certificering er klarhed omkring hvilke landinspektører, der besidder kompetencer inden for dette specifikke virkefelt og har kendskab til de problemstillinger, der kan opstå ved skelforretninger. Certificering vil sikre, at landinspektører har erfaring med skelforretninger allerede fra første sag. Det kan også bevirke at virksomheder, der ikke forestår ret mange skelforretninger, ikke vil lade sig certificere, hvormed andre virksomheder vil få et større antal skelforretninger. En samling af skelforretninger på relativt færre virksomheder vil give disse større erfaring og rutine, hvorved kvaliteten kan højnes. 2.5.2 INFORMATION En anden måde skelforretningsinstrumentet kan forbedres på er ved at forsyne parterne med information og viden omkring skelforretninger. Dette kan muligvis gøres ved at give eksempler på resultaterne af nogle simple skeltvister. Et eksempel hvor skellet bliver flyttet som følge af hævd, kan hjælpe parterne til at forstå hævdsreglerne. Et eksempel, som illustrerer en grænse fastlagt efter matriklen kan ligeledes forklare, at matrikelkortet ikke altid viser skellets rette placering. På den måde kan forhold omkring skelforretninger, som ikke er almen viden, klarlægges forud for åstedsmødet, hvorved parterne måske har større indsigt i landinspektørens beslutningsgrundlag for placering af skellet. Informationen kan gives vha. en folder som sendes til parterne sammen med indkaldelsen. Folderen kan medvirke til at ændre, at enkelte sager indbringes for domstolene. Der er flere sager hvor det kan undre, hvorfor sagen indbringes, idet det ud af skelforretningen at læse, er en tvist med entydigt resultat. Hvis parterne havde større forståelse for gældende regler, ville det måske være klart for dem med hvilken sandsynlighed sagen bliver omstødt. 35

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2.5.3 KONFLIKTMÆGLING Den tredje løsningsmulighed er mægling, eftersom en øget indsats på dette punkt muligvis ville kunne reducere antallet af skelforretninger, der indbringes for retten. I dette forslag arbejdes der ud fra mæglingsteorier beskrevet af Vibeke Vindeløv, Dr. Jur. ved Københavns Universitet. For at kunne præsentere mægling som et fornuftigt forbedringsforslag må det dog identificeres, i hvilket omfang mægling allerede anvendes i forbindelse med skelforretninger. Af nedenstående tabel ses i den venstre kolonne de syv stadier, der er grundpillen i Vindeløvs mæglingsproces. I den højre er tilsvarende elementer fra enten BSF eller VSF opstillet. Stadie Teori BSF VSF 1 Først må et godt grundlag for mæglingen skabes. Parterne skal vide at de hver især får mulighed for at fremlægge deres synspunkter og på den måde have indflydelse på mæglingens 2, Stk.2. - udfald. 2 Mægleren må herefter forklare parterne om mæglingens forløb og dagsorden. - - 3 På næste trin fremlægger parterne deres synspunkter, og på dette stadie opnår parterne måske forståelse for modpartens påstande - Pkt. 4.3 og holdninger. 4 På fjerde trin forsøger mægleren at opnå forlig omkring divergerende løsningsmuligheder. 3, Stk. 1. Pkt. 5.1 5 Femte stadie er en kombination af parternes ønsker og mulige løsningsforslag (hvilket står i kontrast til BSF). -(*) -(*) 6 Dernæst når parterne til enighed om en løsning. Pkt. 5.2.1 7 Der udfærdiges en skriftlig aftale som parterne underskriver. 4 og 5 og Pkt. (Vindeløv 1997, s. 142) 5.2.2 *I forbindelse med en skelforretning er det ikke muligt at gå på kompromis, omkring skellets placering. Det er således ikke muligt for parterne at ønske en placering af skellet. De mulige løsningsforslag afhænger derfor ene og alene af, hvilke beviser der er fremlagt. Af ovenstående kan det ses, at der i forvejen er en del af mæglingsprincipperne implementeret i skelforretningsproceduren, som den er i dag. Derudover må det bemærkes, at der findes visse formelle indskrænkninger knyttet til skelforretningen, der begrænser i hvor stort omfang mægling kan implementeres. Det ses f.eks. i det 5. stadie, hvor mæglingen lægger op til et kompromis; en løsning som ikke er en mulighed efter reglerne i BSF. Af denne grund fokuserer denne løsningsmodel på mægling eksklusiv det 5. stadie. Alle andre stadier er dog dækket ind i enten BSF eller VSF, med undtagelse af det 2. stadie, der ikke er berørt. Derfor ville det være naturligt at implementere dette punkt, men generelt kan det ikke afvises, at yderligere optimeringer af kompetencer i mægling på alle stadierne, kan have en gavnlig effekt. Således kan 2. stadie, som udgør den manglende del af konfliktmæglingen, implementeres i VSF. Det er dog begrænset hvilken fordel, der opnås af dette, da en gennemgang af dagsorden og mødets forløb formodentlig allerede eksisterer i praksis som en naturlig del af åstedsmødet. 36

Forbedringsforslag En anden metode til at implementere mægling er gennem kurser. Denne metode vil forøge landinspektørens kompetencer indenfor mægling, uden at ændre de formelle rammer, der eksisterer i BSF og VSF. 37

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2.6 SWOT-MODELLEN For at klarlægge mulighederne ved de forskellige løsningsmodeller, anvendes en SWOT-model. Dette redskab skal give teoretisk fundament for at vurdere de forskellige løsninger, vi har fremhævet i det foregående: certificering, information og mægling. Efterfølgende vil vi forholde dette teoretiske output med de mere praktiske betragtninger fra praktiserende landinspektører. SWOT dækker over begreberne: Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats. I SWOT-modellen er de fire begreber delt op således, at styrker og svagheder gælder de indre forhold i eksempelvis en organisation, mens muligheder og trusler gælder de ydre forhold eksemplificeret ved organisationens omgivelser. Formålet med analysen er at belyse de faktorer der gør sig gældende i de fire kategorier, samt forsøge at opnå klarhed over, hvordan de nye tiltag vil blive modtaget. Derpå kan strategier for implementeringen af de nye tiltag udarbejdes. 2.6.1 CERTIFICERING Indre forhold Strengths En certificering af de landinspektører, der må forestå skelforretninger, vil sikre et smidigt og ensartet åstedsmøde. Samtidig vil landinspektøren gennem oplæring og kurser i konfliktmægling være forberedt på de udfordringer, der kan opstå i løbet af skelforretningen. Weaknesses Svaghederne ved certificeringen er, at det vil opdele standen i landinspektører henholdsvis med og uden certificering. Desuden er det administrativt besværligt at indføre en certificering. Ydre forhold Opportunities En certificering giver mulighed for at landinspektørstanden kan fastholde sit monopol, idet der ved certificeringen bliver stillet større krav til de kompetencer man skal besidde for at arbejde med matrikulære skel. Certificeringen giver tilmed mulighed for øget omsætning i de firmaer, der er certificerede til at udføre skelforretning i kraft af større markedsandele. Threats Certificering vil medføre tvivl om hvilke funktioner og arbejdsopgaver de enkelte landinspektørvirksomheder kan varetage. Landinspektørstanden kan være imod en certificering, idet det kan resultere i øget konkurrence. Landinspektører uden certificering vil forsøge at fastlægge skellet udenom skelforretning også selvom skelforretningen ville være den optimale løsning. Forhøjede omkostninger i forbindelse med kurser er en anden ulempe. 38

Threats Opportunities SWOT-modellen Strengths Weaknesses Smidigt åstedsmøde Forberedt landinspektør Opdeling af standen Implementering er administrativt besværligt Bevaring af monopol Øget omsætning i certificerede firmaer Styrkelse af virksomhedernes forretningsgrundlag gennem branding Smidige certificeringsprocedurer Obligatorisk del af beskikkelse Tvivl om landinspektørens funktion Dyre kurser Modstand fra landinspektører En del af uddannelsen vha. fiktive skelforretninger ol. Alternativt: oplæring i praksis hos virksomhederne Sikre fællesskabsfølelse ved information, eksempelvis på Nyborgmødet Figur 4 - Certificering 39

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2.6.2 INFORMATION Indre forhold Strengths Det vil styrke skelforretningsinstrumentet at implementere bedre information af parterne, idet parterne derved kan møde forberedte op til skelforretningen og risikoen for at parterne møder vildledte op er mindre. Mere information kan medføre, at parterne bedre kan forstå landinspektørens afgørelse omkring skeltvister, og dermed miste interessen for at indbringe sagen for domstolene. Weaknesses Dårlig information kan medføre, at parterne ikke føler de har mulighed for at påvirke udfaldet af skelforretningen, hvilket vil medføre skepsis på åstedsmødet. Parterne kan ligeledes have en forventning omkring et bestemt udfald ved åstedsmødets start. Ydre forhold Opportunities Mulighed for øget behov for skelforretninger og dermed øget behov for information omkring skelforretninger Threats Der er en risiko for at landinspektørerne vil være modstandere af en folder, da mere information såfremt der er tale om dårlig information kan gøre det sværere at gennemføre skelforretninger. 40

Threats Opportunities SWOT-modellen Strengths Parterne er bedre forberedte Bedre forståelse for landinspektørens afgørelse Færre sager indbringes for domstolene Weaknesses Parterne tror at afgørelsen er truffet på forhånd Øget behov for skelforretninger Ensretning af information igennem standardiseret pjece Bedre formidling af information vedrørende skelforretninger Figur 5 - Information Landinspektører frygter at det kan blive sværere at gennemføre skelforretninger Oplysning til landinspektørerne om fordelene ved bedre informerede parter Oplysning om landinspektørens afgørelse og mulighed for indbringelse for domstolene Oplysninger om praksis og regler ved skelforretninger i særdeleshed sagernes individualitet 41

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2.6.3 KONFLIKTMÆGLING Indre forhold Strengths Øget konfliktmægling vil styrke landinspektørens gennemførsel af åstedsmødet, idet han vil have nogle redskaber til at forstå parternes synspunkter og til at få parterne til at opnå enighed. Weaknesses Konfliktmæglingen er til dels allerede implementeret i BSF og VSF. Ydre forhold Opportunities Hvis landinspektørerne uddannes i konfliktmægling, åbner titlen som mediator muligvis op for håndtering af andre sager end skelforretningen. Landinspektøren vil ligeledes kunne agere mægler i andre sammenhænge, eksempelvis ved ekspropriationssager. Threats Det er en trussel, at landinspektøren som mediator, måske vil komme til at prioritere forliget højere end at skellet bliver lagt rigtigt. På den måde vil landinspektørens vigtigste opgave i fastlæggelse af skellet være tilsidesat. Kurser i konfliktmægling er desuden dyre. 42

Threats Opportunities SWOT-modellen Strengths Weaknesses Bedre åstedsmøder Flere forlig Yderligere kurser måske formålsløse, da konfliktmægling allerede er implementeret Udvidelse af landinspektørens kompetencefelt Mulighed for at tilegne sig nye arbejdsområder Øget fokus på konfliktmægling Mediationskurser på uddannelsen Figur 6 - Konfliktmægling Dyre kurser Forlig bliver prioriteret højere end placeringen af skellet Centralisering af kompetencerne indenfor konfliktmægling til få virksomheder Skærpelse af bestemmelserne i BSF og VSF Integrer viden om mægling ved andre metoder end kurser 43

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2.6.4 SAMMENFATNING AF DE TRE SWOT-SYNTESER Certificering En certificering kan i det tilfælde, hvor ikke alle landinspektører er certificerede, styrke den enkelte virksomheds forretningsgrundlag. For at undgå modstand fra landinspektører, og samtidig opnå den fordel som oplæring i skelforretninger kan give, foreslås det at gøre certificeringen smidig, eller implementere oplæring i skelforretninger på uddannelsen. Information Ved at informere parterne om skelforretningens funktion, har parterne bedre forståelse for landinspektørens afgørelser. Denne information kan dog samtidig forårsage, at parterne fejlagtig sammenholder deres skeltvist med den information der er givet, og derpå møder op til åstedsmødet med den tro, at de ikke har mulighed for at have indflydelse på resultatet. Dette skal afhjælpes ved udtrykkeligt at forklare parterne, at hver enkelt skelforretning er unik. Yderligere kan der opstå modstand fra landinspektørerne, da det kan blive sværere at gennemføre åstedsmødet. Konfliktmægling Der kan opnås flere fordele ved at implementere konfliktmægling i skelforretninger. Skelforretningerne er dog allerede opbygget efter mæglingsprincipper, og den fordel der kan opnås er, at landinspektørerne bliver bedre til at agere som mæglere, og derved opnår flere forlig. Der kan dog opstå situationer, hvor landinspektøren vægter et forlig højere end skellets rette placering. Dette kan forsøges undgået ved skærpede krav i bestemmelserne omkring skelforretning. De kurser, der udbydes i mediation, er dyre og få landinspektørvirksomheder prioriterer uddannelse i mægling. For at sikre at landinspektøren alligevel har mæglingskompetencer burde dette implementeres i uddannelsen. 44

Diskussion 2.7 DISKUSSION Følgende afsnit har til formål, at diskutere de præsenterede løsningsforslag. Dette gøres på baggrund af interviews med fem praktiserende landinspektører, der alle har erfaring med skelforretninger. Denne diskussion vil desuden danne grundlag for efterfølgende at kunne afveje de forskellige løsningsforslag således der i sidste ende kan konkluderes, hvilken løsning der er at foretrække. Spørgsmålene har primært fokuseret på de forskellige løsningsmodeller: certificering, mægling og information. Derudover er alle blevet adspurgt, hvorvidt de betragtede skelforretninger (der nåede retten) som enten et udtryk for: At sagen indeholdt en tvist, der var særlig kompleks At sagen indeholdte parter, der strider om andet og mere end skellets placering Som det tidligere er dokumenteret i det statistiske afsnit, er det ikke mange skelforretninger der når til retten. Oftest bliver landinspektørens afgørelse taget til efterretning, hvorfor tvisten endes her. Tilsvarende er det en mindre del af de sager, der indbringes for retten, hvor denne dømmer anderledes end landinspektørens afgørelse. Dette rejser spørgsmålet om antallet af sager, der føres for retten kan nedbringes. For at kunne besvare spørgsmålet er det naturligt, at danne sig et indtryk af konflikterne, der ligger bag skelforretningen. Gennem interviewene er det blevet klart, at denne i visse tilfælde er større og stikker dybere end bare et spørgsmål om skellets placering. Dermed konstateres også, at ikke alle sager vil kunne afvikles anderledes end nuværende. I visse sager er parterne således så uenige, at deres stridigheder ikke kan løses i mindelighed, altså er de villige til at tage konflikten så langt som muligt også til retten. Dette understøttes af flere af de landinspektører vi har talt med. Som Steen Boe fra Bo, Boe og Kjær siger: Det er en dybtgående strid måske ikke kun om skellet, men også om andre ting. Denne holdning deles af mange andre, men omvendt er de interviewede landinspektører ikke afvisende overfor, at der kan skabes forbedringer og optimeringer af skelforretningsproceduren. 2.7.1 MÆGLING En mulighed for forbedring er mægling. Som det nævnes blandt landinspektørerne søges mægling allerede anvendt i praksis, og for så vidt opfordrer VSF også til mægling. Steen Boe udtaler: Der er meget mægling, og det står udtrykkeligt i vejledningen, at landinspektøren skal forsøge at opnå en forligsmæssig løsning. Dette synspunkt er der bred enighed om blandt landinspektørerne. Dog præsenterer dette også et skisma, eftersom landinspektørens ultimative opgave ved en skelforretning er at fastlægge skellet efter sin egen, professionelle overbevisning ikke som et hensyn til, hvad der dybest set kan blive enighed om mellem parterne. Denne pointe understreges i særdeleshed af Casper Sørensen, fra Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører A/S. Han fremhæver således dette modsætningsforhold; at man på denne ene side naturligvis ønsker et forlig mellem parterne, men på den anden side har man også en forpligtigelse til at fastlægge skellet efter ens egen overbevisning. Steen Boe er af samme holdning, og formulerer sig således: Man varetager jo skellets interesser. Denne interessekonflikt er dog ikke løselig med mindre de nuværende regler ændres. Visse spørgsmål vil således falde tilbage på landinspektørens skøn. 45

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion Hvad angår mulighederne for mægling er der forskellige synspunkter landinspektørerne imellem. Den grundlæggende holdning er dog, at de i overensstemmelse med ordlyden af VSF i vidt omfang allerede fungerer som mæglere. Ole Nørgård fra Geopartner refererer således, hvordan han altid søger at mægle ved sine skelforretninger og på den måde skabe dialog. Om ikke andet kan denne metode virke afvæbnende, fordi det giver parterne mulighed for at ytre deres frustrationer. Da alle landinspektører selv søger mægling er spørgsmålet ikke om mægling er fornuftigt, men måske snarere om kompetencerne bør udvikles, og der bør indføres deciderede regler for at højne kompetencerne på området. Det kunne implementeres gennem enten kurser i konflikthåndtering og mægling eller blot ved krav om en vis oplæringsproces ude i praksis (føl-oplæring). Uanset hvilken af disse metoder der vælges, kan det danne grundlag for at etablere en certificering, hvorved ikke alle landinspektører kan forestå en skelforretning. En alternativ overvejelse har været at centralisere kompetencen til skelforretninger, således at det kun var færre, udvalgte firmaer, der havde licens til at udføre skelforretninger. 2.7.2 CERTIFICERING Indledningsvis fokuseres der på certificering, berørende de to muligheder: Kurser eller føl-oplæring. I denne forbindelse bør det bemærkes, at der allerede er blevet udbudt visse kurser i netop mægling til de praktiserende landinspektørvirksomheder. Der har dog været problemer med at skaffe et fornødent antal tilmeldte, hvorfor disse kurser er blevet aflyst. En kuriøs situation, eftersom alle bekræfter gavnligheden af netop kurserne, men dette afspejler også de økonomiske realiteter. Et kursus er for nuværende ikke en absolut nødvendighed, hvorfor en pragmatisk afholdenhed giver god mening. Denne holdning understøttes af både Marie Klaustrup og Henning Østergaard, der begge gør opmærksom på de økonomiske konsekvenser, der er en del af dagligdagen i virksomhederne. Den anden model, føl-oplæring, eksisterer allerede i vidt omfang i praksis. Yngre landinspektører optræder ofte som referenter, mens en mere erfaren landinspektør afvikler selve skelforretningen. Dette giver den yngre medarbejder mulighed for at stifte bekendtskab med de praktiske omstændigheder ved en skelforretning. Modellen nyder også stor opbakning blandt de landinspektører vi har interviewet. Alle fem landinspektører beretter, at stående praksis i deres virksomheder er at oplære yngre medarbejdere på denne måde. Af samme grund ser de færreste problemer med at certificere ud fra denne model, hvor tre skelforretninger af flere nævnes som et rimeligt antal forretninger, for at opnå certifikatet. Dog fornemmes også en vis forbeholdenhed for certificering, ud fra en betragtning om at det er lidt unødvendigt at formalisere praksis på området, når der konkret ikke er nogen mangler. Centralisering af kompetencer Landinspektørerne er forbeholdne overfor en centralisering af kompetencerne. Tanken er at begrænse adgangen til udførelse af skelforretningen, men til gengæld kræve større kompetencer hos de virksomheder, der bevarer muligheden for at udføre forretningerne. Det grundlæggende synspunkt blandt landinspektørerne er at en sådan begrænsning ikke er hensigtsmæssig. Denne skepsis bunder i den rådighedsindskrænkning, som vil blive påført virksomhederne. Henning Østergaard præsenterer et mere sagligt argument, hvor han påpeger, at begrænsningen kan føre 46

Diskussion til den beklagelige tendens, at landinspektører søger spørgsmål om skel afviklet uden skelforretning, for ikke at miste omsætning. Også i tilfælde hvor netop skelforretning er den optimale løsning. Yderligere må det påpeges, at en centralisering kan forekomme ulogisk af flere årsager. For det første er skelforretninger geografisk spredt ud over hele landet, og uløseligt forankret i markarbejde. For det andet må det også anføres, at forretningsområdet ikke er større end at det er tvivlsomt, hvor mange ressourcer en enkelt virksomhed kan have interesse i at allokere til specialisering på området. En sådan specialiseret virksomhed må jo forventes ikke blot at have én, men en række medarbejdere uddannet med specifikke kompetencer indenfor skelforretninger. 2.7.3 INFORMATION En alternativ løsningsmodel er udarbejdelsen af en folder. Denne kan udleveres i forbindelse med en skelforretning. Tanken er, at en sådan folder i lægmandssprog, vil forklare parterne hvad der kan og ikke kan opnås ved en skelforretning. Således vil en folder muligvis også gøre parterne mere bevidste om deres konkrete situation, og om den overhovedet kan løses ved en skelforretning. Der er overvejende en positiv holdning til en folder, blandt de adspurgte landinspektører. Casper Sørensen nævner bl.a., at det er en måde at give parterne informationer de næppe har i forvejen, og Marie Klaustrup fremhæver yderligere, at det er en mulighed for at forklare parterne om skelforretninger, i et sprog med færre fagspecifikke termer. Dermed også forstået at parterne i for sig sagtens kunne søge informationer på egen hånd, men med en folder kan man sikre sig, at de får forklaringer på hverdagssprog. Ole Nørgård fremhæver, at dette i særdeleshed kan være en fordel. Han har således oplevet, at folk i stigende grad selv opsøger informationer på området, men at dette ikke nødvendigvis er gavnligt. Således søger folk efter konkrete eksempler på sager de føler tilgodeser netop deres synspunkter, og derfor kan der skabes en illusion af, at de har en god sag. Netop derfor kunne en folder være fordelagtig. Et perspektiv, der ikke må ignoreres i forbindelse med en folder, er hvornår den skal bruges. Henning Østergaard fremhæver eksempelvis, at en folder kan være gavnlig, men at den primært bør bruges i den indledende fase af en skelforretning. Når parterne har rekvireret advokater bør disse kunne vejlede deres klienter. Dette ligger også i forlængelse af den tanke, at parterne primært har brug for informationer i starten af forløbet, mens de senere hen blandt andet ved åstedsmødet er blevet præsenteret for tilstrækkeligt med informationer for at få afdækket alle spørgsmål. 47

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2.7.4 SAMMENFATNING Helt grundlæggende oplever de adspurgte landinspektører, at tendenserne ved sager der endeligt når retten er, at det skyldes andre elementer end blot skellet. Det bør dog nævnes, at det trods alt er et fåtal af sager der når retten, hvilket fremhæves af både Casper Sørensen og Steen Boe. Implicit heraf forstås, at systemet i vidt omfang fungerer udmærket, men der altid vil være undtagelser. Landinspektørerne mener at skelforretninger i deres nuværende form er ganske formålstjenlige, men at der kan være plads til forbedringer. Af de nævnte løsningsforslag er det således primært to forslag, der vinder indpas blandt landinspektørerne: Føl-oplæring: Et regelsæt, der sikrer at man som landinspektør har deltaget ved en række (eksempelvis tre) skelforretninger som f.eks. referent og assistent inden man selv leder en skelforretning Folder: En pjece, der kan udleveres til de involverede parter ved forretningens indledning, og som kan bistå med informationer om muligheder og begrænsninger ved en skelforretning, leveret i et jordnært sprog Udover disse to forbedringsforslag var der generelt set en positiv holdning over for mægling. Flere af landinspektørerne fremhæver da også, at de allerede søger at anvende mægling. Som det fremgår af afsnittet omkring konfliktmægling er der allerede implementeret mæglingsteori i BSF og VSF. Den fordel man vil opnå ved at implementere de manglende trin vil ikke være betydelig, idet landinspektørerne allerede gennemfører åstedsmødet efter mæglingsprincipperne. Udlæres landinspektørerne i mægling vil der dog stadig være en fordel at opnå. De kurser der er blevet udbudt har dog været for dyre, hvilket er blevet fremhævet af flere landinspektører. I forhold til en centralisering af kompetencerne til at udføre skelforretning, sådan at det var færre, men mere specialiserede virksomheder der forestod skelforretningerne, har responsen også været meget forbeholden blandt de adspurgte. Som tidligere nævnt anførte Henning Østergaard visse praktiske problemer med en sådan centralisering, men derudover kan det ikke benægtes, at der grundlæggende er en kraftig modstand fra virksomhederne over en sådan indskrænkelse i kompetenceområdet. På den baggrund kan man også forvente, at det ville være særdeles svært at gennemføre sådanne ændringer, da modstanden fra de praktiserende virksomheder må forventes at blive stor. 48

Konklusion KONKLUSION Rapporten har beskæftiget sig med skelforretningsværktøjet igennem redegørelse for dets elementer og anvendelsen heraf. Analyser har beskæftiget sig med kvaliteten af de afgørelser, der træffes vha. skelforretninger og hvordan forbedringer kan medvirke til i højere grad at afhjælpe domstolene i sager vedrørende tvister om skel. Resultaterne heraf er blevet vurderet både ud fra teoretiske analyser som SWOT, men også på baggrund af personer med erfaring indenfor anvendelse af skelforretningsværktøjet. I den sammenhæng er det blevet klarlagt, hvilke holdninger, der eksisterer omkring udvikling af skelforretningsværktøjet. Grundlæggende føler de praktiserende landinspektører, at skelforretningsredskabet fungerer udmærket hvilket understøttes af vores statistiske undersøgelser men at dette ikke er til hinder for at søge det yderligere optimeret. Gennem dette projekt, har vi søgt at afdække hvordan sådanne forbedringer kunne se ud. I denne forbindelse er vi endt ud med to løsningsforslag: Certificering gennem føl-oplæring En folder med information til udlevering ved indkaldelse til skelforretning Disse løsningsforslag er et resultat af den samlede behandlingsproces, som vores oprindelige forbedringsforslag har været igennem. Denne proces indbefattede først en SWOT-model og sidenhen interviews med de føromtalte landinspektører. Ved SWOT-modellen blev fordele og ulemper ved de forskellige forslag klarlagt. Dette blev efterfølgende brugt til, at analysere mulighederne indenfor de forskellige forbedringsforslag. Analysen er dog ikke fyldestgørende, hvorfor interviews med landinspektører perspektiverede disse analyser. Af samme årsag skal de to endelige løsninger der er præsenterede herover ses som resultatet af en samlet overvejelse, baseret både på SWOT-model og de praktiske perspektiver. Mæglingen er som konkret løsningsforslag ikke blandt disse løsninger, hvilket kan undre da vores analyser indenfor dette område har været positive. Således pegede både SWOT-model og landinspektørerne på, at mægling er gavnlig ved skelforretninger. Dog påpegede landinspektørerne ligeledes, hvordan de allerede i vidt omfang praktiserede mægling, og i særdeleshed at mægling ikke bør påtvinges virksomhederne. Samtidig viste det sig at dele af mæglingsteorien allerede var implementeret i BSF og VSF. Derfor må det konkluderes, at omend mægling er anvendeligt ved skelforretninger, så bør det ikke tvinges ned over hovedet på virksomhederne. Af samme årsag blev forbedringsforslaget med certificering gennem kurser i mægling fravalgt. Det synes voldsomt at påtvinge udgifter til sådanne kurser på virksomhederne. Til gengæld synes en systematisering af føl-princippet gavnlig, hvorfor dette er blandt vores endelige løsningsforslag. Føl-princippet er i praksis gennemtestet, og en systematisering vil sikre at denne metode anvendes af alle praktiserende landinspektørvirksomheder. Ligeledes konkluderes det, at en folder med informationer vedrørende skelforretning kan være gavnlig. En sådan folder ville således kunne sikre mere forberedte parter, der i større omfang er bekendt med skelforretningers muligheder og begrænsninger. Dette vil kunne sikre et bedre grundlag for åstedsmødet, og gavne landinspektørens vilkår ved afviklingen af forretningen. 49

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion PERSPEKTIVERING Igennem dette projekt har mange forskellige idéer været oppe til overvejelse. Nogle er behandlet indgående i rapporten, mens andre er blevet elimineret. Én af mulighederne, der således er blevet frasorteret, er at foretage juridiske ændringer i skelforretningsinstrumentet. Her tænkes enten på at ændre, decideret i BSF (for på den måde at øge fokus på mægling) eller alternativt, at ophøje skelforretningens judicielle status. Perspektiverne i en ændring af BSF er relativt overskuelige, hvad angår de praktiske konsekvenser. De fleste landinspektører har i forvejen fokus på mægling ved deres skelforretninger, hvorfor dette blot er et spørgsmål om formalia. Af samme årsag kan der også argumenteres for, at en ændring er overflødig. Ændringen af loven er således en administrativ tung affære, som gerne skal begrundes med andet og mere end blot et formalia-hensyn, hvis praktiske konsekvenser er til at overse. I forhold til det andet punkt ophøjning af skelforretningens judicielle status er dette en ganske problematisk affære. Formålet skulle være (for at give nogen praktisk mening), at reducere antallet af skelforretninger ført for domstolene, ved at reducere antallet af ankemuligheder. Imidlertid må det påpeges, at det er ekstremt problematisk, at delegere en juridisk bemyndigelse ud til lægmand (i dette tilfælde en landinspektør) på bekostning af en procesmulighed for retten. Der er således tale om en ændring, der kan betragtes som et groft overgreb mod retssikkerheden. En mulighed for at undgå denne retskrænkelse ville være, at ophøje skelforretningens judicielle status, samtidig med at man bevarede de to prøvelsesmuligheder for domstolene. Dette vil dog underminere hele formålet med ændringen altså at reducere incitamentet til at føre sager videre fra skelforretningen til retten hvorfor forslaget i sin helhed ikke betragtes som formålstjenligt. Af andre interessante problemstillinger projektet har åbnet før, bør nævnes to: Det forbehold landinspektørvirksomheder kan have i visse sammenhænge med henblik på at forsvare økonomiske interesser Den grundlæggende interessekonflikt landinspektøren kan opleve ved en skelforretning, mellem forpligtigelsen til at følge sin egen overbevisning om skellets placering, men samtidig ønsket om at kunne opnå et forlig Det første punkt relaterer sig til vores interviews med de praktiserende landinspektører. Udgangspunktet for deres holdning til vores optimeringsforslag var ganske positive, men mange af de adspurgte fremhævede også, at visse løsningsforslag generelt kunne vække modstand hos virksomhederne. Dette faktum afspejler det forhold, at landinspektørvirksomhederne ligesom det øvrige erhvervsliv er forretninger. Således skal alle forslag og ændringer ikke blot bedømmes på, hvorvidt de egentligt bidrager positivt til løsningen af problemstillinger, men naturligvis også om denne løsning er økonomisk forsvarlig. Sagt på anden måde, vil en løsning der eliminerer visse problemer indenfor branchen, men samtidig også fjerner en stor del af det økonomiske eksistensgrundlag, typisk have svært ved at vinde opbakning. Det skal tilføjes at en sådan situation mere er et teoretisk problem end et praktisk. Hvad angår skelforretninger udgør disse en relativ begrænset økonomisk del af en samlet landinspektørvirksomhed, og vores løsningsmodeller berører alt andet lige et begrænset antal af de samlede skelforretning. Alligevel anes konturerne af problemstillingen, når der tales med de praktiserende landinspektører, der alle ønsker 50

Perspektivering forbedringer, men omvendt også værner kraftigt om deres råderum og kompetencer ud i landinspektørerhvervet. Det andet punkt vedrører den konkrete udførelse af skelforretningen. Her findes et naturligt dilemma i og med, at landinspektøren på den ene side ønsker en mindelig løsning parterne imellem, men omvendt også er forpligtiget til at fastlægge skellet efter sin egen overbevisning. Ofte opstår problemstillingen ikke, da parterne sjældent bliver enige om et skel, der modstrider landinspektørens overbevisning. Omvendt kan scenariet ikke udelukkes, og her opstår en virkelig interessekonflikt for landinspektøren. Situationen er også et eksempel på, at landinspektøren konkret må træffe en afgørelse efter den specifikke situation. Det er ganske klart jf. lovgivningen at landinspektøren bør fastlægge skellet efter egen overbevisning, men hvis parterne omvendt vil have flyttet en skelgrænse få centimeter er det vel alt andet lige rimeligt at tillægge et mere pragmatisk syn på sagen. Således syntes det absurd at skulle modgå et forlig, hvis dette kan opnås med en regulering af landinspektørens skelgrænse på eksempelvis fem centimeter og der i øvrigt ikke findes at være andet til hinder. Denne beslutning rejser naturligvis et andet spørgsmål om hvor grænsen går. I dette eksempel kan alle se rimeligheden i at lave forliget. Omvendt kan alle også se, at en landinspektør må afstå fra et forlig, hvis forskellen mellem hans og parternes overbevisning er 10 meter. Men hvor går grænsen? Igen her findes der ikke et entydigt svar. Landinspektøren må forventes, at kunne lave en rimelig vurdering fra sag til sag. På samme måde som det forventes, at landinspektøren kan afveje partsforklaringer, selv om dette ikke er en uddannelsesbetinget kompetence. Da tilfældene med disse situationer sjældent opstår, og da landinspektørens skøn såvel som kompetence nyder stor respekt ved retten, findes der dog ikke anledning til at regulere nævneværdigt indenfor området. 51

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion LITTERATUR Buhl, Lars, og Trine Heinemann.»Skelforretninger 1990-1996.«Landinspektøren. DDL, 1997. Carlsen, Mary Fyrst.»Skelsætninger - en undersøgelse vedrørende årene 1970-1981.«Landinspektøren. DDL, 1982. Enemark, Stig, og Lars Ramhøj.»Udstykningsreformen.«København: Kort- og Matrikelstyrelsen, marts 1991. Matrikeldirektoratet.»Revision af udstykningsloven.«berigtigelse Skelsætninger Privateveje - Redegørelse nr. 3 om revision af udstykningsloven. København: Matrikeldirektoratet, januar 1987. Nordlund, H. O.»Skelsætninger gennem 20 år.«landinspektøren. DDL, Januar 1972. Ramhøj, Lars.»Hegn og skel - og lidt kulturhistorie.«ejendomsændringer i det 20. århundrede. København, 2000..»Hvor ligger skellet?«københavn: Gads Forlag, 1998..»Hævd.«Landinspektøren Temahæfte. DDL, Oktober 2006..»Udstykningsloven med kommentarer.«københavn: Gads Forlag, 1992. Vindeløv, Vibeke.»Konflikt, tvist og mægling - konfliktløsning ved forhandling.«københavn: Akademisk forlag, 1997. 52

SKELFORRETNING - Analyse & diskussion APPENDIKS Udarbejdet af gruppe L7LM_ball2011_01 ved Aalborg Universitet København Januar 2012

Illustrationen på forsiden er udarbejdet med inspiration fra Microsoft Clipart

APPENDIKS INDHOLD Indhold... 1 2005.02010... 2 2005.06887... 3 2005.07583... 5 2005.13330... 6 2006.05350... 8 2006.05804... 10 2006.13991... 12 2006.15581... 14 2007.04104... 16 2007.04169... 18 2007.04717... 20 2007.06010... 22 2007.09226... 24 2007.13202... 26 2008.01352... 28 2008.04115... 29 1

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2005.02010 A B TVIST Tvisten går på hvorvidt skellet skal følge en gammel støttemur ned mod stranden. Der står en pavillon på den ene grund, der er over 100 år gammel og som rager en smule ind på den anden grund. Der er enighed blandt parterne om at der er vundet hævd på pavillonens placering. Der er dog megen uenighed om skellets videre forløb mod stranden. Forskellige typer af hegn eller afgrænsning gennem tiderne er årsagerne til uenigheden. Der kan ikke opnås forlig, hvorfor landinspektøren afsætter skellet. AFGØRELSE Landinspektøren vurderer på baggrund af et udgået træ og en nedreven mur at der er vundet hævd på dele af strækningen. Dog er det ikke bevist at et tidligere raftehegn har stået, hvor det nye raftehegn står og derfor er der ikke grundlag for hævd vundet på dette stykke. Som det ses på udsnittet fra målebladet er der etableret et par knækpunkter i skelforløbet omkring pavillonen. Ligeledes er der ved støttemuren knækpunkter. Det er mellem disse knækpunkter at det ikke er beviseligt at der er vundet hævd. RETSSAG I retten stadfæstes landinspektørens afsatte skel. Sagsøger tilpligtes at nedrive opsat hegn idet der for sagsøgers vedkommende kun er vundet hævd på pavillonens placering og ikke vundet hævd til raftehegnets placering. 2

APPENDIKS 2005.06887 A B TVIST I forbindelse med en rørlagt bæk er der opstået uenighed om skellets beliggenhed mellem to ejendomme. Ved selve skelforretningen er det kun A der møder op. A hævder at naboen har opført byggeri henover skellet mod A s ejendom. B har i forbindelse med tilbygning til kroen kontaktet A og fået accept til at bygge 3

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 1,5 m fra skel i stedet for 2,5 m. Efterfølgende mener A dog at der er tale om byggeri henover skel. Da B ikke dukker op til skelforretningen er der ingen forklaringer herfra. AFGØRELSE Landinspektøren vurderer at skellet skal følge såvel den åbne del af vandløbet som den rørlagte del. At skellet følger den rørlagte del af vandløbet resulterer i at en del af bygningen krydser skellet. RETSSAG B vælger at indbringe afgørelsen for retten. B mener at have vundet hævd på arealet hen til A s carport, og at byggeriet dermed er korrekt opført. Byretten mener det er ubestridt at skellet forløber langs det åbne såvel som det rørlagte vandløb, hvilket svarer til landinspektørens afmærkning af skel. Da B ikke kan bevise at der er udført en ejers råden over arealet tages A s påstand til følge. Byretten tilpligter derfor B at anerkende landinspektørens afsatte skel og nedrive bygningen, der er opført henover skel. B vælger at anke dommen til landsretten. I landsretten har B vidner med til at underbygge B s forklaring i forhold til hvorfor B mener at have vundet hævd på arealet. Ydermere kommer B med en mere uddybende forklaring af omstændighederne i forbindelse med den udbygning, der er foretaget. A supplerer desuden med A s oplysninger om den aftale der blev indgået parterne imellem i forbindelse med B s henvendelse vedr. udbygning. Da B tilbød at fliselægge arealet foran A s carport afslog A tilbuddet. Og da A senere konstaterede at der var blevet støbt på A s del af grunden tog A kontakt til kommunen. Landsretten stadfæster byrettens dom og dermed også landinspektørens afsatte skel. B tilpligtes at nedrive bygningen, der rager ind over skel inden 14 dage. 4

APPENDIKS 2005.07583 A B TVIST To grundejere diskuterer et skelforløb, der har ændret sig efter at en bæk er blevet rørlagt. Det har udmundet sig i at der er rekvireret en skelforretning hvor A mener at B er begyndt at pløje sig længere og længere ind på A s ejendom. Derimod mener B at den brugsgrænse, der er synlig har eksisteret således i mange år og at der derfor skulle være vundet hævd på dele af det. A mener at masten, der er placeret i den ene enden af brugsgrænsen oprindeligt er placeret på A s grund. Nu er masten midt i brugsgrænsen, hvorfor A mener at B har ændret brugsgrænsen. AFGØRELSE Landinspektøren har efter to mislykkede åstedsmøder, i forhold til at opnå forlig, ved sidste møde opfordret til at parterne underskriver en erklæring om at landinspektøren afsætter det rette og gældende skel mellem ejendommene, hvorefter parterne kan vælge at gå rettens gang, hvis denne skelafmærkning ikke kan accepteres. RETSSAG Efterfølgende vælger A at anlægge sag, da A ikke er tilfreds med landinspektørens skelafsætning. I den forbindelse anklages landinspektøren for at have udført en skelforretning der ikke stemmer overens med bestemmelserne i bekendtgørelsen. Retten afviser denne anklage og stadfæster afgørelsen med henvisning til at parterne indgik aftale om at landinspektøren skulle fastsætte skellet. 5

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2005.13330 B A TVIST Sagen omhandler en tvist vedr. skellet mellem to ejendomme i forbindelse med en fælles indkørsel. A hævder at skellet løber mellem en betonpæl (pkt. 11) til et punkt mellem to stophaner. A hævder at begge parter har været indforstået med dette skel gennem mange år. Der var ligeledes indkaldt et vidne fra vandværket, der anså det for centralt at stophanerne er beliggende på den tilhørende ejendom, hvorfor A mente at skellet måtte ligge mellem de to. B derimod hævder at have kendt til de oprindelige måloplysninger (1912) i hele hustruens ejertid. Endvidere mener B ikke at betonpælen er en skelsten. 6

APPENDIKS AFGØRELSE Landinspektøren mener ikke de to stophaner har betydning for skellets beliggenhed. Efter opmåling af den samlede bredde for de to ejendomme ud til vejen fastlægges skellet til 21,235 m fra begge sideskel. Dette svarer umiddelbart fint overens med målingen fra 1912, hvor afstanden var 21,25 m. I forbindelse med bagskellet er skellet ligeledes blevet fastlagt ud fra samme metode. Her er der tale om en afstand på 24,41 m til sideskel mod de oprindelige 24,40 m fra 1912. Skelpunktet i bagskellet ligger 0,05 m fra det punkt der blev afsat i forbindelse med en arealoverførsel i 2004. RETTEN A vælger at lade byretten afgøre, hvorvidt landinspektøren har afsat det korrekte skel i forbindelse med skelforretningen. Ved byretten blev det forslået at indgå forlig i form af en servitut om færdselsret. Denne servitut godkendes af begge parter og lyses derefter. Skellet der blev afsat af landinspektøren stadfæstes. 7

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2006.05350 B A Figur 1 - Landinspektørens tegning viser hvorledes det matrikulære skel ligger mellem ejendommene og beliggenheden af carporten, som er genstand for hævdsspørgsmålet. TVIST Sagen drejer sig om, hvorvidt der er vundet hævd på et område mellem A og B, hvorpå der blandt andet er blevet bygget en carport. I sagen er der ikke er tvist om selve beliggenheden af skellet. Normalt er der krav om at der skal afholdes skelforretning i forbindelse med fastlægning af forholdende omkring skellet. Da der i denne sag er enighed omkring beliggenheden af det matrikulære skel på baggrund af en tidligere nyopmåling af hele byen, er en skelforretning derfor ikke nødvendigt jævnfør vejledning om skelforretning. Det er således kun et spørgsmål om hvorvidt forudsætningerne for hævd er opfyldt eller ej. AFGØRELSE Landinspektørens funktion i denne sag omhandlede nogle af de samme undersøgelser som normalt vis er indeholdt i en skelforretning. I denne sag undersøges flyfotos vedrørende et hegn mellem ejendommene, som muligvis ville udgøre grænsen for det hævdvundne område. Der er således ingen afgørelse fra landinspektøren vedrørende hævd eller ej, men undersøgelserne indgår i domstolens vurdering af sagen. RETSSAG Spørgsmålet om hvorvidt der er vundet hævd eller ej blev med overvejende vægt afgjort ud fra landinspektørens materiale omkring flyfotos. Igennem over 20 år var det godtgjort at der havde været udøvet en ejers råden over arealet med skiftende ejere. På den baggrund samt vidneforklaringer er rettens 8

APPENDIKS afgørelse at der er vundet hævd på det pågældende areal. Udstrækningen af arealet er imidlertid ikke fuldstændigt entydigt, da et hegn der har markeret det faktiske skel i marken muligvis har været flyttet igennem tiden. Der er derfor ikke bevis for en yderligere hævdserhvervelse udover hvad der dækker arealet til carporten og en lige linje ud mod kommunevejen, som omfatter indkørslen til ejendommen. 9

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2006.05804 B A TVIST Sagen drejer sig om A, der ønsker foretaget en skelforretning i anledning af at B ønsker at opsætte hegn på egen grund indenfor det fælleshegn. A mener at have vundet ejendomshævd mellem det fælles skel og garagebygningen på B s grund. Alternativt kan der være tale om hævdvundet brugsret til arealet. Arealet omfatter den trekant mellem punkt 33, 30 og skellinjen. Det er således udelukkende et spørgsmål om hvorvidt der er vundet hævd på arealet eller ej. AFGØRELSE På baggrund af landinspektørens tekniske opmålinger kan det matrikulært registrerede skel fastlægges og påvises ejerne. Afgrænsningen omkring et tinglyst færdselsareal, der henligger på begge ejendomme kan også direkte påvises og omfatter derfor ikke en del af skelforretningen. Der foreligger ikke tekniske beviser i sagen, såsom flyfotos og lignende, der kan be- eller afkræfte hævd. Landinspektørens afgørelse beror derfor udelukkende på vidneudsagn. En tidligere ejer af A bekræfter omstændighederne omkring den råden, der er foregået på arealet, hvilket støtter påstanden om ejendomshævd. Da alle punkter omkring ejendomshævd er opfyldt afgør landinspektøren at der er vundet hævd på arealet. 10

APPENDIKS Ejeren af B kan i sagen ikke tiltræde denne afgørelse, hvorfor skelfastlæggelsen betragtes som foreløbig. Afgørelsen ankes af B til videre behandling i byretten. RETSSAG Retssagen drejer sig udelukkende om hvorledes der er rådet på det givne areal og hvor intensivt. Der indgår ikke yderligere oplysninger i sagen, som ikke allerede var afdækket ved skelforretningen. Det er derfor på samme grundlag at retten skal afgøre, hvorvidt der er vundet hævd eller ej. Retten tilgår at der er vundet hævd på arealet og landinspektørens afgørelse stadfæstes dermed. Afgørelsen ankes til landsretten som vurderer vidneudsagnene. Landsretten når frem til at B har udøvet en begrænset råden over arealet og at der i en vis udstrækning har forelagt aftaler om benyttelse og vedligehold af arealet. Der kan i kraft heraf ikke være vundet ejendomshævd på arealet, hvorfor landsretten omstøder landinspektørens og byrettens afgørelse. 11

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2006.13991 A B TVIST Sagen drejer sig om tilgrænsende landbrugsarealer som fysisk adskilles af grøft og bevoksning. A mener at grøften på den østlige side af B markerer skel, hvorved et pilekrat på den østlige side af grøften tilhører denne. A mener at grøften er anlagt i forbindelse med beskyttelse af en vej i umiddelbar nærhed og at pilekrattet, hvori en række af træer indgår, er plantet i skel. Skellet er tidligere blevet fastlagt af et landinspektørfirma, således at rækken af træer i pilekrattet markerer skel, men dette kunne ikke tiltrædes af A. AFGØRELSE På baggrund af forklaring fra tidligere ejere af ejendommene fastlægger landinspektøren skellet så dette følger rækken af træer i pilekrattet, som stammer fra 1956. Der forelægger således ingen konkrete tekniske målinger, der understøtter denne afgørelse. Skelfastlæggelsen kunne ikke godkendes af parterne i sagen og ender i retten, hvor A bestrider det fastlagte skel med henvisning på hævdserhvervelse af det levende hegn. RETSSAG En syn- og skønsforretning finder sted på den faktiske grænse mellem ejendommene, for at afdække forholdende omkring pilekrattet og grøften. Det skal heri fastslås, hvorvidt dette pilekrat er blevet plantet med henblik på at påvise skellet mellem ejendommene. Det skulle i denne forretning også afdækkes, hvorvidt pilekrattet er blevet benyttet siden dette blev plantet. Formålet med denne forretning er at undersøge landinspektørens skøn omkring formålet med pilekrattet og om det har fungeret som skel mellem ejendommene. 12

APPENDIKS Retssagen indeholder desuden en lang række af vidneudsagn omkring jagt på arealet og dyrkning som forelægges retten. Afgørelsen træffes således at det godtgøres at der ikke kan være vundet hævd på det omtvistede areal samt at rækken af træer i pilekrattet markerer skellinjen. Landinspektørens afgørelse stadfæstes dermed. 13

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2006.15581 B A TVIST Sagen drejer sig om et skel mellem to ejendomme, hvor den ene side (A) består af spredt skovbeplantning, samt nøddebevoksning og den anden (B) dyrkes som landbrugsjord med pløjegrænse. Imellem ejendommene ligger der et stendige tilbage fra gammel tid, der har fungeret som sognegrænse, samt et nøddehegn. Rækken af træer indeholder et knæk i forløbet, hvor en landinspektør tidligere har markeret et knækpunkt i skellinjen, samt to andre skelpæle. Dette afsatte skel følger det meste af strækningen den østlige side af et nøddehegn, men svinger derefter ind på A. Der er nedlagt påstand om at nøddehegnet står en meter inde på den ene side af ejendommen og dermed markerer skel med en meters forskydning. B 14

APPENDIKS mener derimod at nøddehegnet markerer skel. Der skal ligeledes klarlægges, hvorvidt der kan være vundet hævd på arealet eller ej. AFGØRELSE Landinspektøren kom i sin afgørelse frem til et skel på baggrund af et delvist bestående stendige dels nøddebevoksningen. Det blev i sagen ikke godtgjort at nøddebevoksningen oprindeligt var blevet plantet én meter fra skel. Det var dog godtgjort at nøddebevoksningen udelukkende er plantet af den ene part, hvorfor skellet løber på den østlige side af denne. Der er i afgørelsen ligeledes ikke fundet bevis for at den smalle jordstrimmel mellem pløjegrænse og nøddebevoksning havde været benyttet således at der kunne være belæg for hævdserhvervelse. Landinspektørens afgørelse er fremkommet med baggrund i kendskab til måloplysninger, matrikelkort, gængse regler samt forholdende i marken. RETSSAG Landinspektørens afgørelse blev af A indbragt for domstolene med krav om omstødelse af skelfastlæggelsen. I sagen blev en lang række af vidner inddraget med forskellige betragtninger omkring deres forestilling om skellet. På baggrund af disse forklaringer og landinspektørens skelfastlæggelse fandt retten ikke grundlag for at imødekomme A, ejeren af nøddehegnets krav om omstødelse af skelforretningen. Sagen blev derfor afvist med henvisning til forklaring fra vidner samt landinspektørens undersøgelser af omstændighederne omkring skellet. 15

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2007.04104 B A TVIST I denne sag (hvor der ikke af sagsakterne kan ses en erklæring om skelforretning) har A sagsøgt B. Sagen omhandler en del af den færdselsåre, der er B s adgang til bebyggelsen på hans ejendom. Vejarealet er beliggende på hans matr. nr., men i kanten af vejen findes et areal, der er stridens kernepunkt. Dette areal er beplantet, og således ikke en indforstået del af vejarealets færdselsområde. A har i vidt omfang passet dette areal med beplantning mv., men B har omvendt serviceret A med blomster til beplantning på arealet, og yderligere fjernet et træ, der var væltet under en storm. Derfor er tvisten og spørgsmålet, hvorvidt A har vundet hævd over det berørte område, eller om B i tilstrækkelig grad har udøvet en ejers råden, således hævden er afbrudt. 16

APPENDIKS RETSSAG Som nævnt foreligger der ingen erklæring om skelforretning. Derfor går vi direkte videre til retssagen. Her kendte retten til fordel for sagsøger (A), hvilket indikerer at denne part har vundet hævd over arealet. Retten fandt ikke at B havde afbrudt hævden. Sagen illustrerer, at der også er en vis minimumsgrænse for modråden, der skal overstiges. I denne sag har B således efter det foreliggende udøvet mindre, sporadiske handlinger, men disse betragtes ikke som modråden, og derfor er hævden ikke blevet afbrudt. 17

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2007.04169 B A TVIST Sagen står mellem rekvirenten A på den ene side, og B på den anden. Tvisten handler om beliggenheden af en skelgrænse. A mener at havde vundet hævd over en del af arealet nært beliggende mellem de to parters skelgrænse. B på den anden side mener ikke at der er vundet hævd, da B føler at vedkommende har udøvet en ejers råden. Derfor ønsker B skellet fastlagt i overensstemmelse med matriklens oplysninger. 18

APPENDIKS AFGØRELSE For at kunne få afgjort stridigheden rekvirerede A landinspektør. Denne afviklede skelforretning ved hvilken landinspektøren modtog udsagn fra begge parter. Hertil kom besigtigelse i marken, hvilken var væsentlig for landinspektørens betragtninger. Landinspektøren konstaterede således, at der ikke fandtes en klart defineret brugsgrænse mellem de to matr. nre.. Store del af skelforløbet var beplantet ustruktureret således bevoksningerne strakte sig vidt ind på begge matr. nre., og de steder hvor der fandtes plankeværk og fliser, der gav en mere specifik angivelse af brugsgrænsen, var disse placeret i overensstemmelse med matriklens skel. På den baggrund fandt landinspektøren ikke at der var grundlag for en hævdserhvervelse, og fastlagde skellet jf. matriklens oplysninger. RETSSAG A søgte sagen ført ved byretten, men denne blev afvist da A havde overskredet tidsgrænsen på 8 uger for indbringelse for retten. Derfor kom sagen aldrig for en dommer, hvorfor landinspektørens beslutning stod ved magt. 19

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2007.04717 A B TVIST I denne sag blev landinspektøren indkaldt til skelforretning vedrørende en tvist omkring skellets rette beliggenhed mellem to naboejendomme. En privat fællesvej over A s ejendom afskar en smal strimmel jord fra restejendommen, som igennem en længere årrække med skiftende ejer var blevet benyttet af genboen. Der var blandt andet blevet opført en carport, der delvist dækkede det pågældende jordstykke, ligesom strimlen blev brugt til havebrug. AFGØRELSE Landinspektørens afgørelse i sagen blev at der var vundet hævd på det pågældende areal. Til grund for afgørelsen lå at arealet igennem flere år havde været tydeligt afgrænset og at A ikke havde udøvet en ejers råden over arealet. B havde imidlertid udnyttet arealet intensivt igennem hævdstid til forskellige formål, hvilket kan karakteriseres som den naturlige ejerråden på arealet. Landinspektøren lagde i sin afgørelse vægt på den ejerlige råden foretaget af B og at vejen havde været udlagt på samme måde igennem mange år. I samme øjemed havde den, på daværende tidspunkt, retmæssige ejer ikke udøvet en ejers råden på arealet. Den daværende genbo havde således allerede i 1971 plantet træer på det afskårne areal. Ligeledes havde en bøgehæk som minimum eksisteret tilbage fra samme år. Sagen afsluttedes uden forlig og landinspektøren afmærkede skellet efter sin overbevisning omkring skellets rette beliggenhed. 20

APPENDIKS RETSSAG Landinspektørens afgørelse blev indbragt for domstolene af A, med påstand om at det ikke var fyldestgjort at der var vundet hævd på arealet. Udover de involverede parter, samt landinspektøren deltog ejendomsmægler og tidligere ejere af ejendommen berørt af spørgsmålet. I retten blev baggrunden for landinspektørens afgørelse gennemgået. Ydermere blev tidligere ejeres opfattelse af skellet lagt til grund for rettens vurdering af at der var vundet hævd på arealet. Landinspektørens afgørelse omkring skellet blev stadfæstet. Denne afgørelse blev imidlertid ligeledes anket til landsretten, men til denne retssag mødte parterne ikke op, hvorfor ankesagen blev hævet. 21

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2007.06010 A B TVIST Sagens parter er på den ene side rekvirenten, A, og på den anden side B. Tvisten vedrører skelgrænsen, der i praksis har været dannet af en ligusterhæk, der ifølge matriklens oplysninger befinder sig på B s ejendom. Hækken har dog i et vist omfang ageret brugsgrænse, og spørgsmålet er nu om A har vundet hævd på arealet hen til ligusterhækken. Ved skelforretningen, kom parterne med modstridende vidneudsagn, hvad angår pasningen af hækken. A påstår for sin part, at A har holdt arealet hen til hækken (bl.a. med beplantning af sommerblomster) samt klippet hækken på begge sider. Dette synspunkt understøttes af vidneforklaring fra genboen, der har været bosiddende der i 23 år. På den anden side hævder B, at have forestået opsynet med hækken. Begge de omtalte personer har ligeledes afgivet vidneudsagn understøttende B s påstand. AFGØRELSE Landinspektøren konkluderer på baggrund af sagens omstændigheder, at A har vundet hævd på arealet. Væsentligt for denne afgørelse har været, at landinspektøren vurderer troværdigheden af B mfl. som værende ganske begrænset. På den baggrund har B ikke godtgjort deres synspunkter. Omvendt taler det mere neutrale vidne, genboen, til A s fordel. Dette, samt landinspektøren observationer i området omkring faktiske forhold (herunder konstateringen af de beplantede blomster af A) gør, at landinspektøren fælder afgørelse til fordel for A. 22

APPENDIKS RETSSAG Landinspektørens kendelse blev ikke accepteret af B, hvorfor denne part indbragte sagen for domstolene. Her stadfæstedes landinspektørens beslutning dog. Af domsafgørelsen kan det ses, at retten ikke har villet forsøge, at skabe yderligere overblik over vidneudsagnene. Rette udtaler således: og da retten ikke lægger afgørende vægt på de modstridende forklaringer findes sagsøgte at have udvist den til erhvervelse af ejendomshævd fornødne råden over arealet. KONKLUSION Det er en bemærkelsesværdig sag, eftersom det afgørende for sagen ikke er de tekniske omstændigheder, men troværdigheden af vidnerne. Således er der ingen tvivl om hverken det matrikulære skel eller om brugsgrænsen, spørgsmålet drejer sig snarere om hvem der har passet hækken, og dermed hvem der har udøvet en ejers råden. I denne sammenhæng er der i sagsfremstillingen ikke præsenteret andre beviser end vidneudsagn. Der er således ikke omtalt hverken flyfotos, andre fotos eller alternative måledata. Til trods for dette fastholder retten landinspektøren beslutning selv om denne (i dette tilfælde) ikke syntes at være baseret på landinspektørens særlige kompetence. Dette taler ret klart om hvilken tillid landinspektøren nyder som ophavsmand i forbindelse med skelforretninger. I denne sag stiller retten sig således tilfreds med landinspektørens afvejning og vægtning af vidneudsagnene, og lægger sig på linje med dennes afgørelse. 23

SKELFORRETNING - Analyse og diskussion 2007.09226 B A TVIST Sagens parter er på den ene side A, og på den anden side B, en byggeforening, ejer af matr. nrene.434s, 434t, 434u og 434v. B har dog udlejet boligerne til fire forskellige lejere. Sagens egentlige kerne er skellet mellem B og A, men da A s skel løber i forlængelse langs alle de fire nævnte matr. nre., så har skelforretningen dækket hele strækningen. Stridspunktet er en carport opført af lejer på matr. nr. 434s en carport, der klart overskrider det matrikulære skel jf. matriklen. Parterne har søgt dette løst ved, at ændre skellet i mindelighed, men omkostningsfordelingen ved denne forhandling voksede til et så stort stridpunkt, at tvisten måtte tages op ved skelforretning. AFGØRELSE Ved skelforretningen fandt landinspektøren, at B ikke havde vundet hævd, og således gav de A medhold i carportens forkerte placering. Ved skelforretningen blev flere forhold belyst, bl.a. med base i gamle fotos, gamle skelpæle mv. Afgørende for kendelsen var dog, B s manglende evne til at godtgøre at de skulle have vundet ejendomshævd. Grænseområdet mellem matr.nrene har således været præget af skiftende hegn og kratvækst, hvilket ikke har understøttet B s påstande. RETSSAG Retten fandt det ikke påvist, at B havde vundet hævd på det berørte areal, hvor carporten var etableret. På denne baggrund blev B pålagt, at betale sagens omkostninger både, hvad angik afviklingen af skelforretningen og retssagen. Ved de andre skellinjer (mellem 435k og de tre andre matr. nre) blev 24