- Erhvervsbeskatning 2. marts 2009
Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen er større end 10%. Koncernselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier i overensstemmelse med SEL 31C, dvs. selskaber, der vil kunne deltage i national eller international sambeskatning. Avancer er efter de gældende regler skattefrie efter en ejertid på 3 år. Forslaget medfører en lempelse, da avance og udbytter vil være skattefrie uanset ejertid. Lempelsen vil endvidere få en indflydelse på virksomheders valg af omstruktureringsmuligheder, herunder tidshorisonten i forbindelse med planlægning heraf. Udbytter og avancer til selskaber og fonde af andre aktiebesiddelser (porteføljeaktier) beskattes efter lagerprincippet. Porteføljeaktier skal formentlig forstås som aktier, hvor ejerandelen er mindre end 10%. For denne type aktier er forslaget udtryk for en skærpelse, da udbytter og avancer beskattes fuldt ud efter et lagerprincip uanset ejertid. Tidligere var udbytter som udgangspunkt alene skattepligtige med 66%, og avancer var skattefrie efter 3 års ejertid. Beskatning efter et lagerprincip bryder med et grundlæggende princip om at beskatte efter evne, idet en aktionær beskattes, uanset om aktierne er afstået, og dermed om aktionæren har evnen til at betale skatten. Medmindre reglerne for fremførsel af underskud ligeledes ændres, indebærer lagerprincippet store uhensigtsmæssigheder, såfremt aktionæren i år 1 beskattes af en aktieavance, og i år 2 har et tab på aktierne. De forslåede ændringer nødvendiggør derfor en "carry back -regel, der muliggør udnyttelsen af underskud i forudgående års gevinster. Det må endvidere forventes, at ovenstående vil få konsekvenser ved opgørelsen af nettofinansieringsomkostningerne til brug for beregning af rentefradragsbegrænsning. Der er ikke nævnt mulighed for lempelser i tilfælde af kurstab på porteføljeaktier i lighed med den netop indførte lempelse ved kurstab på fordringer. 1
Ophævelse af fradragsret for visse advokat- og revisoromkostninger, samt omkostninger til undersøgelse af nye markeder Virksomheder har i dag fradrag for visse omkostninger til advokater og revisorer i forbindelse med etablering eller udvidelse af en erhvervsvirksomhed. Derudover er der generelt fradrag for omkostninger til undersøgelse af nye markeder. Hovedreglen er, at virksomheder kun har fradrag for omkostninger, der vedrører den løbende drift, og dermed ikke fradrag for omkostninger, der vedrører selve indkomstgrundlaget. I forbindelse med indførelsen af en række vækstfremmeinitiativer i 1991 blev det dog vedtaget at gøre en undtagelse hertil for at styrke virksomheders vækstmuligheder. Med den foreliggende aftale bortfalder denne undtagelse, hvorefter disse omkostninger fremover ikke vil være fradragsberettigede. Den naturlige grænseflade mellem klassifikation som driftsomkostning (med fradragsret) og indkomstgrundlag (uden fradragsret) vil sandsynligvis fremover give anledning til nærmere vurderinger hos virksomheder, rådgivere og skattemyndighederne. Træder i kraft med 2
Det bliver endnu sværere for selskaber at fratrække renter ved køb af udenlandske aktier. Hidtil har 20% af anskaffelsessummen (opgjort efter et særdeles kompliceret regelsæt) kunnet indgå i renteloftet. Rentefradragsbegrænsningsreglerne for selskaber bliver strammet, således at de gældende regler om indregning af 20% af værdien af ikke sambeskattede datterselskabsaktier i opgørelsen af renteloftet udfases og forsvinder helt i 2017. Renteloftet anvendes til beregning af de maksimalt fradragsberettigede finansieringsudgifter, som sambeskatningskredsen kan fradrage ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Begrundelsen for ophævelsen af reglen er, at det danske skattesystem giver fradragsret for udgifter uden nødvendigvis at opnå en senere skattepligtig indkomst. Argumentet er let genkendeligt, da det også var fremme i forbindelse med udformningen af rentefradragsbegrænsningsreglerne, som blev vedtaget med virkning fra 1. juli 2007. I det første udkast til lovforslaget var indregningen af datterselskabsaktiernes værdi i renteloftet ikke medtaget. Som følge af massive indsigelser fra dansk erhvervsliv, som anførte risikoen for muligt tab af konkurrenceevne, blev lovforslaget imidlertid ændret inden første fremsættelse. De vedtagne regler åbnede derefter mulighed for at indregne datterselskabsaktiernes værdi med 20% ved opgørelsen af renteloftet. Det er vores opfattelse, at risikoen for danske virksomheders tab af konkurrenceevne fortsat er til stede, og argumenterne fra 2007 holder således stadig. Det er endvidere en smule bemærkelsesværdigt, at reglerne allerede ændres, da reglerne alene har fundet anvendelse siden 1. juli 2007, og erfaringsgrundlaget med reglernes effekt dermed er begrænset. Det er vores opfattelse, at de gældende regler kan være EU-stridige, da udenlandske datterselskaber alene indregnes med en begrænset værdi i forhold til danske datterselskaber. De foreslåede regler er efter vores opfattelse ikke mindre EU-stridige. Fradragsretten udfases i perioden 2010 til 2017. Det fremgår ikke af aftalen, hvorledes udfasningen konkret bliver. Det er dog ikke usandsynligt, at udfasningen vil foregå som en nedtrapning af 20%-saldoen med eksempelvis 2,5% pr. år, hvorefter saldoen er fuldt ud udfaset i 2017. 3
Afskaffelse af omkostningsgodtgørelse i forbindelse med visse skatte- og afgiftssager. Omkostningerne bliver herefter fradragsberettigede. Kapitalfondspartneres merafkast (overnormalafkast) beskattes som erhvervsindkomst Selskaber og fonde har i dag ikke mulighed for at fratrække omkostninger til visse skattesager i den skattepligtige indkomst. I stedet er der mulighed for at få omkostningsgodtgørelse på mellem 50% og 100% af visse afholdte udgifter. Dette ændres, således at reglerne om omkostningsgodtgørelsen fjernes. Selskaber og fonde vil i stedet kunne fradrage omkostningerne til skattesager. Aktieindkomst beskattes lempeligere for personer end almindelig lønindkomst. Aftalen medfører derfor, at eksempelvis kapitalfondspartnere bør lønbeskattes af den del af afkastet, der ligger ud over det afkast, partnerens investering og risiko i selskabet tilsiger. Aftalen må forventes at give en lang række udfordringer i forbindelse med bl.a. fastlæggelsen af størrelsen af et merafkast. Den 5. februar 2009 blev der ligeledes vedtaget bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven vedrørende investeringsselskaber og deltagere heri. Hvorledes samspillet mellem disse netop indførte regler bliver til omklassifikation til lønindkomst er endnu uvist. Træder i kraft 1. januar 2010. Nominel fastholdelse af beløbsgrænser Som en del af finansieringen af skatteaftalen vil stort set alle beløbsgrænser, som normalt indeksreguleres, ikke blive reguleret i 2010. Dermed vil samme beløbsgrænser være gældende for 2009 og 2010. Fra 2011 vil grænserne igen blive indeksregulerede. For erhvervsbeskatningen har dette primært betydning for småaktiv- og småudgiftsgrænsen (2009: 12.300 kr.) og for beløbsgrænsen, som anvendes ved beskæring af nettofinansieringsudgifter (2009: 21,3 mio. kr.) Gælder for indkomståret 2010. 4